3) Sprog og diskursfællesskab

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Sprogpakkens 6-dages kursus
Advertisements

Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation til projektarbejde
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Fra formel til funktionel undervisning
Modul 2: Sætningsled Lone Milling.
Semiotik, Lingvistik og sprogbrug
MIN skabelon MIN generalisering! MIN specielle virkelighed!
Talking Mats er en low-tech kommunikationsværktøj med billeder eller symboler. Det oprindelige udviklet i Skotland i Sterling Universitet for at støtte.
Ledelse i Praksis – 4. aften
Hermeneutik og strukturalisme
Sprogtilegnelse i teori og praksis
Corporate Identity og Branding
Faglig læsning 2.
Michel Foucault og Governmentalitybegrebet
konception Planlægning ud fra genuint formål
Begreber og Redskaber 1 BRP.
Nye teorier om børns sprogtilegnelse
Zellervidenskabsteori 4. sem. F 05, Wittgenstein 1 tankeeksperiment 1. Eksperiment: Forestil dig følgende situation: du vil sige til et andet menneske.
BA International Erhvervskommunikationfællesfag
SAMARBEJDE & KOMMUNIKATION
Kursusgang 6: Hvad er humaniora?
Sociologi – Individ og samfund
Kognitive metaforer.
Hvordan passer jeg på mig selv ?
SÆTNINGSANALYSE.
Personlighed vs. selv´er Roller vs. positioner
To modsatrettede Opfattelser Organisation, Trojka, 4. udgave, 2007
Vt-9 kursus program 2. møde
Bjarne Christensen Ribe Seminarium
Begrebsafklaring og et blik på sprogets betydning for tosprogede børn
Koncern HR, Organisation og Ledelse At lede og facilitere møder med mere effekt Workshop 8 Ledelseskonferencen 9. juni 2010.
Organisation og omverden
Kommunikativ sprogfærdighed
VISL – begrænsninger og styrker
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Reservatet Ledelsesperspektiverne og erkendelsesteori Erik Staunstrup
Videre med praksis - fremlæggelse af praksisopgave
Kvalitet i almindelighed og i relation til softwareudvikling.
Grundlæggende kommunikations- og medieteori 1
Formalia ved opgaveskrivning
ved læsevejleder Dorthe Clausen
Vejledning på modul 5 med udgangspunkt i en forestilling om vejledningsgenre.
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
WordNet Elektronisk leksikalsk database Semantisk ordbog Ca
Sproglig teori og metode (I)
ASF-bekendtgørelsen ASF har to elementer: sproglig bevidsthed sproglig analysefær- dighed ASF- forløbet er: sammenhængende et samarbejde mellem dansk og.
Læsning.
Zellervidenskabsteori 4. sem. F 05, Wittgenstein 1 Opsamling: bevidsthed, meningskonstitution, forståelse, kommunikation omverden: ting/rum/tid g1 g2 sanse.
Videnskabsteori og metode pkp september 2006
Videnskabsteori & metode
Synopsis vt2.1-vt2.4 vt2.1: fænomenologi, der undersøger erkendelsesprocessens subjektive side: erkendelse som akt (Husserl) vt2.2: hermeneutik som objektiv.
BA International Erhvervskommunikation Sproglig teori og metode (IV)
Semantik, model teori Et (formalt) sprog har ingen mening indtil man interpreterer dets forskellige (korrekte) udtryksformer (vff’s) mhp. en bestemt situation.
Hermeneutik Gruppe 9. Opgavespørgsmål nr.1: Hvordan definerer hermeneutikken det meningsfulde og fortolkning (se især Pahuus: pp )? Hvordan definerer.
DAIMIIntroducerende objektorienteret programmering2C.1 Syntaksbeskrivelse Syntaksdiagrammer og EBNF-notation.
 Bærbak & Caspersen, 2000Introducerende objektorienteret programmering2B.1 Syntaksbeskrivelse Syntaksdiagrammer og EBNF-notation.
Syntaksbeskrivelse Syntaksdiagrammer og EBNF-notation.
 Engelsk er et valgfag – det strækker sig fortrinsvis over sammenlagt 10 dage fordelt over de første to skoleperioder  Det betyder, at du har mulighed.
Fagdidaktik i sprogfag – lingvistisk kompetence Viden og færdigheder ift. Udtale, stavemåder, morfologi og syntaks (sætningsdannelse) samt ordforråd. Deklarativ.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 2: Afsnit.
Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed. Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget.
Sprog Semiotik, Lingvistik og sprogbrug. Hvem er jeg: Hans Götzsche (allerførst; men forklaring følger)
Fra praktik til universitetsopgave Kapitel 12. Agenda At koble teori og praksis Mål for praktikopgaven Typiske krav til praktikopgaven Hierarkiet for.
Bachelorprojektvejledning?
Politik og organisation
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i plejebolig
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
- og hvordan du undgår dem…
Barnesyn og børneperspektiv
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

3) Sprog og diskursfællesskab Budskab   sprog   tekst Sprog : hvad er sprog ? - lingua : sprog  lingvistik , videnskab om det menneskelige sprog . -’ sproget vil overses : det er sprogets naturgivne bestemmelse at være middel og ikke maal’ (Hjelmslev . 1943. ’omkring sprogteoriens grundlæggelse’) sproget er som et par velpudsede briller : man glemmer at man har dem på ’på samme måde går det , når vores sprog fungerer godt. Så er det så gennemsigtigt at man glemmer ordene, og kun tænke på det man taler om ’ ( Spang-Hanssen , 1981: ’ kulturblindhed’) et redskab,, der skal anvendes korrekt, for at vi kan kommunikere med hinanden på en effektiv måde … (Frandsen et al. 2002 kap.1) et sprog er et system af lyde og andre tegn, der sættes os i stand til at kommunikere (Follesdal et al. (1990/2005 :169) chj-aau-06

Lingvistikkens forskellige discipliner - teoretisk el. almen ling. - deskriptiv ling. - komparativ el. kontrastiv ling. - socioling. - psykoling. - kognitiv ling. - synkron ling. - diakron ling. - tekstling. - diskursanalyse chj-aau-06

4 synspunkter på sprog ifølge Ole Togeby(1977:’om sprog- en introduktionsbog) - sprogets opbygning : det indre synspunkt : opbygning, funktioner, relation mellem sprogets elementer grammatik, semantik, fonetik, sprogfilosofi.. sprogets variationer : det kombinerede synspunkt : forskellige varianter af sproget er afhængigt af hvilke mennesker der bruger sproget og i hvilke situationer dialektologi, sociolingvistik, sprogsociologi, tekslingvistik, pragmatik, genrelære…. sproget i brug : det ydre synspunkt: sproget i forhold til den objektive virkelighed som omgiver os (omverden): sproget som filosofisk problem, som et psykologisk fænomen, som et sociologisk fænomen  sociologi, psykologi, semiotik… sprogets udvikling : det historiske synspunkt : et kulturhistorisk billede, vekslevirkningen mellem enighed og konflikt chj-aau-06

Den formelle definition Sproget er et system af regler som indordner sig i et grammatik Fokus : struktur og form i sproget Saussure taler om synkron ling. Chomsky om kompetens Togeby om konstituerende regler Man studerer : ordenes dimension : ortografi, fonetik, morfologi, leksikografi, terminologi… sætningens dimension: syntaks (sammenordning på græsk) tekstens dimension : fremstillingsform, tekstgenre… chj-aau-06

Den formelle definition: sprogets form og struktur sproget er opbygget efter egne principper  grundmodel : Grundled + udsagnsled + genstandsled + evt. biled  med mulige omformninger ( aktiv, passiv, forklarende, spørgende, …) Sproget opfattes som et system af regler : eks.Chomsky : den generative lingvistik : - princippet om grammatikalitet, - analyse af hver grammatisk sætning (opbygning, syntakse, udtale, betydning) - begrundelse om det grammatisk medfødt sprogevne (den mentalistiske el. universalistiske teori) chj-aau-06

Den funktionelle definition : Sproget har flere funktioner :  den funktionelle lingvistik - - at informere  - - at benævne  en ytring - - at skabe og opretholde sociale relationer Ytringen er den mindste sproglige enhed Eks.: M. Halliday = sproget er en ressource - hjælper os til at skabe meninger ved at vælge inden for de systemer (netværk af relationer)  3 metafunktioner(måder at bruge sproget på) . den ideale metafunktion . den interpersonale m. . den tekstuelle m. chj-aau-06

Den funktionelle definition : Fokus : sproget bliver brugt Saussure taler om diakron ling. Chomsky om performans Togeby om strategiske regler Sproget består af tegn der referer til noget andet end sig selv og som har 2 solidariske dele : et udtryk og et indhold ’den disciplin inden for sprogvidenskab, som beskæftiger sig med det sproglige indhold, kaldes semantikken eller læren om betydning’ (Frandsen, 2002: 30) Man kan undersøge semantik i ordenes, i sætningernes og i tekstens dimension chj-aau-06

Ytringen : består af dele el. elementer : tegn fx en hest Tegn : består af dele : figurer fx h- . Tegnet er den mindste sproglige størrelse som både har udtryk og indhold Udtryk Manifesterer sig på 2 måder : - sproglyder : henvender sig til hørelsen  fonetik + fonologi - skrift : henvender sig til synet  grafetikken + grafologi Indhold Det, som udtrykket taler om eller refererer til relationer mellem udtryk og indhold = konventionelle, specifikke til hvert sprog  arbitraritet chj-aau-06

chj-aau-06

chj-aau-06

chj-aau-06

Semantikken blev grundlagt i oldtiden (Platon, Aristoteles) Indhold /semantik Den disciplin som beskæftiger sig med indhold : semantikken (læren om betydning el. mening) Semantikken blev grundlagt i oldtiden (Platon, Aristoteles) Kan undersøges på alle 3 niveauer (ord, sætning, tekst) På ordenes niveau : denotative betydning(grundbetydning konnotative betydning (medbetydning) semantiske relationer(synonymi, antonymi, hyponymi, hypernymi) På sætningens niveau : semantiske roller På tekstens niveau : kohæsion /kohærens eksplicit el. implicit chj-aau-06

Saussure : semiologi : at studere ’tegnenes liv i det sociale liv’ Semiotik Læren om tegn Saussure : semiologi : at studere ’tegnenes liv i det sociale liv’ chj-aau-06