Efterværn i Danmark Socialstyrelsen, Danmark

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

Tilbudsportalen Introduktion for de 5 socialtilsyn Januar 2014
Inddrag nu Kick-off møde
UU-Aalborg Evaluering af brobygning og intro 2013/14 Velkommen UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning.
ADHD – en kommunalpolitiske udfordring
Døgninstitutioner i et forvaltningsmæssigt perspektiv
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
Socialtilsyn Midt Informationsarrangement Januar 2014.
Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi?
Depressionsforenings fødselsdagskonference Odense, onsdag den 23. oktober 2013 Din sygdom er ikke dig – Borgeren i centrum Oplæg ved Poul Nyrup Rasmussen.
Reform af førtidspension og fleksjob
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
Udsatte familiers bosætnings- mønstre
ProNet Konference – Korsør 29. november 2011 Udfordringer set fra et dansk Jobcenter 2011 Anette Steffensen Arbejdsmarkedsområdets Tværfaglig unge- og.
EAPN.DK debatmøde Kofoeds skole Reformer, helhedsløsninger og de frivillige.
DES årskonference 2013 Regeringens evalueringspolitiske program og de store velfærdsområder.
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Alle har ret til en aktiv fritid -uanset social status.
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
UU og Jobcentre: hvad virker? Og hvordan?
Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse: Cykel, cykelhjelm mv Rapport Marts 2010.
Lovgivning og etik i forhold til unge og deres retsstilling
’Afklaring om valg af erhvervsuddannelse via frivillig brobygning’
Dialogmøder 2012 De private tilbud og kommunerne - fælles udfordringer og muligheder Geert Jørgensen.
Konference – plejefamilier Rekruttering – ny viden, kommunal organisering og samarbejde, uddannelse Den 22. november 2010.
Serviceloven Serviceloven er en rammelov
Kvalitet i arbejdet med anbragte børn og unge
Introduktionskursus for frivillige
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET Barnets Reform Nina Eg Hansen, Kontoret for Børn, Indenrigs- og socialministeriet BILLEDE/TEKST DIAS Indsæt.
Ubrudt behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge
Mod en ny arbejdsmarkedspolitik Mogens Ove Madsen Fmd. Specialsektorudvalget Region Nordjylland.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Forældremøde 7. klasse.
Spastikerforeningens Landsmøde Egmont Højskolen d. 20. september 2014
UTA- Årshjul. Optag på ungdomsuddannelserne 11. September 2013.
Barnets Reform – tidlig indsats og tværfagligt samarbejde
Recovery-mentor projektet
Hvordan kan samarbejdet mellem kommuner og boformer styrkes? Erfaringer fra Frederiksberg kommune Søren Romar Forstander, Lindevangen og Lærkehøj Dialogmøde.
Ungeindsatsen Konference den 4. juni Baggrund UTA-projektet Politisk ønske Byrådsbeslutning april 2009 Etablering oktober 2009.
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Regeringens globaliseringsudspil
Tema 4 Overgange i barnets liv
Skive Kommune: Hvordan kan kommunale initiativer over for borgere med psykiske problemstillinger sikre gode skoleforløb og bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
Paradigme 2.0.
Det nye Socialtilsyn.
Matematik B 1.
Unges brug af stoffer i et multi-dimensionelt perspektiv
Grunde til at jeg elsker dig
Integrationsministeriets puljer København, 27. august 2010.
Muligheder og rettigheder
Hvad vil det sige at arbejde evidensbaseret og hvordan kan Socialstyrelsen understøtte arbejdet i kommunerne? Psykiatrikoordinatorerne den 30. januar 2014.
Ungdomsuddannelse til alle Konference d. 18. april 2007 Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Pulje: udbredelse af erfaringer fra forsøg med fritidspas
22. September 2010, Kommunernes Landsforening 5 udfordringer – 5 løsninger.
Afrapportering fra netværket for børn og unge Margit Næsby, Børn- og Ungechef.
Jobcenter Halsnæs Oplæg på workshop på Vejledningstemadag den 29. november 2013.
Overskrift og underoverskrift i versaler. Underoverskrifter og brødtekst står altid i den fast definerede grå. EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE.
Beskæftigelseskonference 15. maj 2014 v. John Hermansen Formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland.
Kontanthjælpsreformens betydning -i forhold til arbejdet med de unge Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland Jørgen Dan Pedersen centerleder.
Inddragelse af udsatte børn, unge og deres forældre i sager om frivillige og tvangsmæssige foranstaltninger efter servicelovens regler v/ ankechef Henrik.
Voksenansvar for anbragte børn og unge Børn og unges rettigheder
Voksenansvar for anbragte børn og unge Fysisk magtanvendelse
Alle typer døgninstitutioner Private opholdssteder
Private opholdssteder Alle typer døgninstitutioner
Kommunal ungeindsats Kortlægning af unge i Køge bugt
Investering i efterværn
Underretning, handleplan, børnefaglig undersøgelse mv
Inddragelse af udsatte børn, unge og deres forældre i sager om frivillige og tvangsmæssige foranstaltninger efter servicelovens regler v/ ankechef Henrik.
Præsentationens transcript:

Efterværn i Danmark Socialstyrelsen, Danmark Kontoret for Sårbare Unge og Integration Fuldmægtig Jakob B. Petersen jbp@socialstyrelsen.dk Tlf.: ( +45) 41 93 25 42

Efterværn i Danmark Emnerne: Anbringelses-typer, Servicelovens § 52,3 Efterværn, Serviceloven § 76 Barnets Reform, 2011 De unge i dansk forskning Antal unge med efterværn Udviklingsinitiativer og Reformer Regeringens 2020-mål og fokuspunkter

Hvordan gives Efterværn i Danmark? Efterværn = social støtte efter Serviceloven § 76 (børne-§) kan tilbydes til tidligere anbragte unge I alderen 18-22 år inkl. Den unge skønnes at kunne få udbytte af tilbuddet Myndigheds vurdering af potentiale for udvikling Kommunens lokale tilbud Kan afvises, og kan genoptages ved skønnet behov Kan overdrages til ny kommune, hvis den unge flytter

Efterværn - Et tilbud til de unge Skabe en god overgang til selvstændig tilværelse, fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, fx selvstændig bolig. Kan genetableres efter den unges afslag/ ændret situation/nyt behov 550 unge, 2010 Antal Efterværnstype Kilde: SFI, 2012 200 En fast kontaktperson x antal timer om ugen 274 (ca. 50 %) Døgnanbringelse opretholdes/forlænges 109 Udslusningsordning på anbringelsesstedet 53 Ja, men tilbud uafklaret ved indberetning Ikke registreret Andre former lokale, støtte-café, psykologsamtaler, gruppeforløb, andet.

Anbringelser Hvor anbringes børn og unge i Dk? 2013 % Anbringelsesform / Type fosterhjem (ca. 11.614 børn = 1%) AST, 2014. 58 Plejefamilie / kommunal plejefamilie - fosterhem 14 Socialpædagogisk opholdssted (privat ’institution’, fond) 20 Døgninstitution (selvejende, offentlig) 3 Eget værelse på kollegium Kostskole, Efterskole 1 Sikret institution (lukket, Ungdomssanktionen , Straffeloven) AST, 2014: Anbringelsesstatistik, 2013. OBS: Anbringelsessteder skal være godkendt af central myndighed: Socialtilsyn - 5 Tilsynskommuner fra 1.1.2014

Anbringelser Unges alder ved anbringelsens start 66 % af 98 kommuners nyanbringelser, 2013: Børn og unge i alderen 12-17 år. Sammenbrud i anbringelsen: Blandt 12-17-årige sker flest sammenbrud fx pga.: manglende handleplan, eller den unges psykiske tilstand/reaktion. AST, 2014 (AST, 2014)

Efterværn: antal unge aktuelt I hele Danmark 18-22 år: 2.100 aktuelt i efterværn AST, 2013 Årligt forlader ca. 2000 en anbringelse ved det 18. år SFI 2012

Hvorfor tænke i efterværn? Hvad siger forskning og praksiserfaringer? Pointer Overgangsproblematikker v 18 år, mellem sociale tilbud Foranstaltningstrætte Identitetsskabelse Selvstændighed og normalitet, gruppe / individ Handleplaner og matchning - sammenbrud Uddannelser, Beskæftigelse, selvforsørgelse Tidligere anbragte: Overhyppighed blandt hjemløse og sofasovere og funktionelt hjemløse Underhyppighed blandt unge, der forsørger sig selv Pension, førtidspension, overførselsindkomster Underhyppighed blandt færdiggjort unge med uddannelse Overhyppighed blandt dømte for kriminalitet Overhyppighed Indlæggelser på somatisk eller psykiatrisk hospital

Initiativer til metodeudvikling i Dk Resultater.. Lige Muligheder Efterværnspakken Samarbejdsmodel Vejen til uddannelse og beskæftigelse, i alt 21 kommuner UU - ungdommens uddannelsesvejledning, Jobcenter, social myndighed Fra 15-24 år Anbragte, tidligere anbragte, udsatte unge Overgangsproblematikker Socialt iværksætteri: unge på institution i praktik i privat virksomhed lokalt Frivillige organisationer yder ’efterværn’ til foranstaltningstrætte unge Begge evalueringsrapporter: SFI ultimo 2015

Nye reformer af lovgivningen og deres betydning for Efterværn Kontanthjælpsreformen, 2014 - Arbejdsmarkedet Hjemløse unge: kontanthjælpsydelse lav, boligudgifter høje LAB-Mentor – alternativ til efterværn Socialtilsyn, 2014 – centralt tilsyn med sociale døgntilbud Tilsyn med institutioners og plejefamiliers efterværn Pensionsreformen, 2013 – uden for arbejdsmarkedet Unge i alderen 18-39 kommer i ressourceforløb, fx jobtræning Ingen under 40 år får pension Barnets Reform, 2011 (reform af §’er i Serviceloven) Nye fokuspunker på efterværn: uddannelse og job Efterværn kan genoptages på den unges behov + varieres, andre typer

Regeringens 2020-mål 2020-Mål færre sammenbrud på anbringelsesområdet: aktuelt 4,5% skal ned til 3,8% 2020-mål for ungdoms og erhvervsuddannelserne mindst 50 procent af udsatte børn og unge skal som 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse. 2020-mål nedbringelse af kriminalitet 2020-mål nedbringelse af hjemløshed Fokus på hjemløse unge (tidl. Anbragte / Efterværn/ Foranstaltninger 2020-Mål for udsatte børns læsning og matematik

Nye initiativer i Danmark 2015-2018 Målgruppe: unge 18-23 år Unge hjemløse - projekt i 11 kommuner Fokus: anbragte og tidligere anbragte, unge med foranstaltninger Myndigheds-koordination, dokumentation § 76 efterværn eller § 85 bostøtte: CTI, ICM Critical Time Intervention og Individual Case Management. CTI: Sikre kontinuitet før borgeren flytter i egen bolig. ICM:.Casemanagermetode ud fra et recovery-perspektiv, hvor borgeren ses som en person med potentiale til at 'komme sig' og blive (re)integreret i samfundet. ’Efterværn og Netværksgrupper’ - Pulje til udvikling af efterværn Sociale tilbud for anbragte/tidligere anbragte Grund-skole - metoder for anbragte børn i alderen 6-15 år Paired Reading/ Makkerlæsning , læsetræning The Letterbox Club/ Klub Penalhus, læsetræning og matematik Plejefamilieinitiativ – fokus på organisering

Kontakt: jbp@socialstyrelsen.dk Læs mere på: SFI – www.sfi.dk / udgivelser AST – www.ast.dk / Anbringelsesstatistik / Anbringelse Socialstyrelsen – www.socialstyrelsen.dk / Unge Kilder: AST, 2014: Ankestyrelsen: Anbringelsesstatistik 2013 Rockwollfonden: Hald Andersen (red): Når man anbringer et barn, 2010 Servicestyrelsen, 2011: Håndbog om Barnets Reform SFI, 2012: ’Efterværn for tidligere anbragte unge’, af Mølholt, Stage, Pejtersen, Thomsen