The GreenCarbon Initiative Planer for kulstoflagring på Barritskov Lone Nørgaard Telling Projektleder GreenCarbon.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lars J. Munkholm og Bjørn Molt Petersen
Advertisements

Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Denne præsentation indeholder 9 mulige forside layouts
”MODEL SØPASSAGEN” - En model til hvordan også INDSÆT FORENINGSNAVN HER kan blive et CO2-neutralt sted Denne præsentation er tiltænkt initiativtagere.
INV0LVERING AF LANDBRUGET
Efterafgrøder og miljøet
The GreenCarbon Initiative. CO2-binding i mark- og skovsystemer • Udvikling af model tilpasset ejendomsniveau • Godkendelse af modellen som VER- projekt.
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde
Forskningsbehov i analysemetoden, jord
Christen Duus Børgesen, Uffe Jørgesen, Tove Heidmann.
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Inge T. Kristensen Danish Institute of Agricultural Sciences.
Bioenergi som integreret del af jordbrugsproduktionen
Kend dine maskinomkostninger
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Med hovedet under armen
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
1 Drivhuseffekten Lys kan opfattes som bølger
”MODEL SØPASSAGEN” - En model til hvordan også INDSÆT FORENINGSNAVN HER kan blive et CO2-neutralt sted.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
Hvor meget CO 2 kan vi binde ved at plante skov? Lars Vesterdal Skov & Landskab, Københavns Universitet Landscentret, 9. oktober 2007.
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan bliver landbruget klar til at producere mere energi Kathrine Hauge Madsen
Jordbearbejdningssystemets betydning for ukrudtsbekæmpelsen
Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde
Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
Väder- och Klimatförändringar
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Regler om drift af naturarealer
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning
Naturplaner på ejendomsniveau
H:\OVH-DL\EU\0028jha.ppt Planteproduktion 2004 Hvad bliver priserne efter EU-reformen og hvordan orienterer man sig på verdensmarkedet? v/ statistik-
Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Hvordan laves strategi for mekanisering? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Økologiske grundbegreber
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Nye tilskudsregler for økologisk jordbrug.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Status for udvikling af bioenergi i England, Holland og Tyskland
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Har floraen ændret sig i danske marker gennem de seneste årtier ? Christian Andreasen Institut for Jordbrugsvidenskab Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion Herning 14/ af Tommy Dalgaard Christen.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
10 års erfaringer med pløjefri dyrkning
Mindsket respiration – En vej til formindsket tab af udbytte?
UDFORDRINGER FOR DANSK PLANTEPRODUKTION 2010 Carl Åge Pedersen.
Globale temperaturændringer
- Lavbundsprojekter – 18. juni 2015, Middelfart
Biodiesel and bioethanol
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
Omkostningseffektivitet og inddragelse af eksternaliteter Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet BioM møde den
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Klimaneutral landbrugsproduktion og fødevarerpræferencer i 2050
Landbrugets muligheder for at reducere klimagasser
Ny målrettet regulering
Hvordan påvirker jordbearbejdning jordens frugtbarhed og
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Præsentationens transcript:

The GreenCarbon Initiative Planer for kulstoflagring på Barritskov Lone Nørgaard Telling Projektleder GreenCarbon

The GreenCarbon Initiative CO 2 -binding i landbruget Udvikling af model tilpasset ejendomsniveau Binding i mark Binding i skov International godkendelse af modellen Vi kalder det for GreenCarbon

The GreenCarbon Initiative Ca 33 % stammer fra ændringer i arealanvendelsen Forøgelse af biosfærens kulstofindhold med % Klodens økosystemer er DNA-kodet for CO 2 -lagring De 3 centrale GreenCarbon teser

The GreenCarbon Initiative Barritskovs arealer

The GreenCarbon Initiative I marken Mere vedvarende græs Ændret vandstand på drænede arealer I skoven Øget stående vedmasse Genetablering af skovmoser Virkemidler til CO 2 -binding

The GreenCarbon Initiative Kilde: Olesen og Petersen, 2004 Mere vedvarende græs

The GreenCarbon Initiative Ændret vandstand på Vandingsengen

The GreenCarbon Initiative Øget stående vedmasse i skov Nuværende niveau: 195 m 3 /ha Nationalt gennemsnit: 160 m 3 /ha Mål: 360 m 3 /ha

The GreenCarbon Initiative Genetablering af skovmoser

The GreenCarbon Initiative

Billebanker

The GreenCarbon Initiative Levende hegn

The GreenCarbon Initiative Solitær træer

The GreenCarbon Initiative

Landbruget som aktør i klimasammenhæng Reducere energiforbruget Dyrkning af energi-afgrøder Binding af CO2

The GreenCarbon Initiative GreenCarbon Initiative