Hvem skal kommunerne samarbejde med i fremtiden på idrætsområdet? Oplæg til Breddeidrætsudvalgets møde tirsdag d. 6. november v/ Børne- og Fritidsdirektør Klaus Nørskov, Lyngby-Taarbæk Kommune

Nye idrætsvaner - plads til og muligheder for de selv-organiserede og ad hoc prægede idræts- og deltagelsesformer Lovgivningen og ”den kommunale tankegang” er rettet mod det organiserede foreningsliv De fysiske rammer er baseret på det traditionelle forenings/idrætsliv Tankegangen appellerer ikke til det post-moderne menneskes liv (i hvert fald ikke alle) –Det individuelle –”Her og nu behovet” –”Selviscenesættelsen” Modsat tidligere tiders værdier: –Forpligtende fællesskab –Ligeværdighed –Altruisme

Nye idrætsvaner - plads til og muligheder for de selv-organiserede og ad hoc prægede idræts- og deltagelsesformer II Den selvorganiserede idræt og hverdagsmotionen vinder stærkt frem Nye markeder – fx aktiviteter, der både appellerer til hjerne (det åndelige) og fysik (udfoldelse) Lovgivningen og de kommunale tilbud og organisationsformer er ikke gearet til ”den nye virkelighed” De kommercielle tilbud buldrer frem og tager det rum, som foreningerne/kommunerne ikke evnede at udfylde

Øgede krav og forventninger fra kommunerne Forebyggelse og sundhedsfremme - generelt Integrationsindsatsen Socialt udsatte Den forebyggende indsats ift. børn og unge Sammenhængskraften i samfundet Familien, de unge og de ældre

Magter foreningerne at løfte udfordringen? - og skal de? Engagementet er båret af ildsjæle og ”hverdagsmagere” Vi engagerer os i ”det, der fylder lige nu i vores interessefelt og livsfase” Vi ønsker korte projekter og synlige resultater med personlige og faglige udfordringer (fordrer mere professionel organisering af foreningerne) Ildsjælene bærer ikke kommunernes generelle dagsorden med demokrati, sundhedsfremme, det sociale sigte mv., men fokuserer på idrætsgrenen og foreningens indre behov

Punkter til overvejelse …. Retænk den offentlige støtte Støtte til foreninger, interesseorganisationer, kommercielle virksomheder etc., som er godkendt til at løse opgaver iht. Folkeoplysningsloven Adgang til kommunale faciliteter for enkeltindivider, grupper, foreninger - og kommercielle virksomheder, hvis de løser opgaver for kommunen Vigtigt fortsat at støtte –børn og unge – har ikke det økonomiske valg –Visiterede voksne (den sociale dimension) Betaling til foreninger og kommercielle virksomheder, der løser særlige opgaver (fx forebyggelse, sundhedsfremme, integration, socialopgaver )

Punkter til overvejelse …. Samarbejdet mellem kommuner, foreninger og de kommercielle Samarbejde mellem foreninger og kommunale institutioner (fx skoler/SFO’er, dagtilbud, klubber, ældrecentre) – på begge parters præmisser Administrativ bistand til mindre foreninger Samarbejdsaftaler/partnerskaber med de store foreninger, fx om sociale, integrations og sundhedsmæssige opgaver Fælles ansat personale – institutioner og foreninger

Punkter til overvejelse …. De fysiske rammer Fleksible og tidssvarende fysiske rammer (kommunale) Også adgang til de kommunale faciliteter for de selv- organiserede idrætsudøvere - ”Åben haltid” Byrum – Også planlægning med udgangspunkt i den selv-organiserede idræt og motionister Rekreative områder - Også planlægning med udgangspunkt i den selv-organiserede idræt og motionister Vi må understøtte fælles projekter, partnerskaber og bygningsfællesskaber – fx fitness, bowling, squash, sundhedserhverv i tilknytning til kommunale idrætsfaciliteter

Punkter til overvejelse …. Nye deltagelsesformer Folkeoplysningsudvalget bør erstattes (evt. suppleres) af nye deltagelsesformer, der både tilgodeser den organiserede og selv-organiserede idræt –idrætsråd, kulturråd og voksenundervisningsråd ? –Ad hoc råd? –Virtuelle fokusgrupper fx via hjemmesider, blogs, sms? –. Forsøg med nye deltagelsesformer Armslængdeprincippet fastholdes