Gevinster ved multifunktionelt jordbrug v. Jesper S. Schou Cand agro, Ph.D. DMU - afdeling for Systemanalyse Hvad er multifunktionelt jordbrug? Gevinster.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Repræsentantskabsmøde 2013 Stig Langvad, formand for DH.
Advertisements

Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Hvor meget må kvaliteten i et robust og forsvarligt beredskab koste?
Kunsten at finde tons kvælstof
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Tjene penge på at pleje naturen og vildtet?
Erfaringer fra SAMBA-projektet
Afslut Frem >>
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Helle Ulrichsen Screening i et organisatorisk perspektiv Hvad er konsekvenserne af indførelse af screeningsprogrammer?
Bygningsselveje Oplæg ved GBF’s generalforsamling Gl. Hellerup Gymnasium den 24. marts 2009 Afdelingschef Jesper Rasmussen Institutionsstyrelsen.
EU-reform - Konsekvenser for dit landbrug Landskonsulent Erik Maegaard Planteproduktion.
Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI.
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Overordnede bemærkninger til høringsudkastet A.Udgifterne til køb af tjenesteydelser og ekstern bistand udgør 41 % af de samlede udgifter – og det er alt.
Omlægning til faste kørespor Erfaringer fra Danmark
Økonomien i natur- og miljøtilskud Konsulent Jan Kjær Madsen Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Gør modspilleren til medspiller Landmændene, myndigheder, naturfredningsforeningen, m.fl. Irene Wiborg Videncentret for Landbrug.
Det økonomiske øko- sædskifte
Natur og Vildtpleje – ”Så svært kan det være”
Markbrug Mod nye Mål Sådan finder vi 500 kr. pr. ha - og lidt mere Ved planteavlskonsulent Hans Raun - LRØ.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
Ministry of Environment and Energy, Denmark The National Environmental Research Institute Problemer ved værdisætning af pesticidanvendelsens natureffekter.
Erfaringer med rådgivning om naturpleje hos økologer Planteavlskonsulent Marie-Louise Simonsen Økologisk Landsforening.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Sådan får jeg økonomi i økologi
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Principper for stationsvalg Hvad er en station - og hvordan udlægger vi den Jesper Bak DMU/TERI.
Hvad vil vandrammedirektivet koste – for samfundet?
Et samlet overblik over landdistriktsordningerne
De største barrierer sidder mellem ørerne Anne Gravsholt Busck Institut for Geografi og Geologi, KU.
Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?
Flora og insekter i økologiske og konventionelle hegn Marianne Bruus 1, Knud Tybirk 2 og Erik Aude 2 Danmarks Miljøundersøgelser 1 Terrestrisk Økologi.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Afdrift og randzoner – Anvendelse af injektordyser
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Hvordan laves strategi for mekanisering? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning.
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
DJF, Flakkebjerg Lise Nistrup Jørgensen 1 Potentiale for nedsættelse af pesticidforbruget ved anvendelse af Planteværn Online Lise Nistrup Jørgensen Per.
Gdr. cand oecon agro. Simon Simonsen
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Nye tilskudsregler for økologisk jordbrug.
Rettidighed og værdisætning af den rettidige indsats – gevinster og omkostninger Af: Konsulent Thyge Lauge Jørgensen Plantefaglig specialviden.
Hvordan styrer jeg vandingen optimalt – og hvad siger økonomien? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan og Miljø.
Dansk Landbrug h\ovh\…\…ppt Politiske mål for randzoner 9. januar 2007 ved Jens Østergaard Dansk Landbrug.
Optimal gødskning af strandsvingel R. Gislum, B. Boelt og L.C. Deleuran, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg.
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Økonomien i frøsædskiftet Landskonsulent Erik Maegaard Landscentret, Planteproduktion.
Disposition Landbrug og Natur tilbageblik Dyrkningsfaktorerne
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Etablering, drift og administration af biogasfællesanlæg Driftsøkonomikonsulent Stine Hjarnø.
Den der tvivler kan se på strukturudviklingen.
Økonomi i planteværn på 500 ha? Indlæg på Plantekongres Session 1,5 Jens Erik Ørum Afdeling for Jordbrugets Driftsøkonomi Miljø, naturressourcer.
Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
Det økonomiske landkort En økonomisk vejrudsigt for fremtidens landmænd 18. maj 2017.
Biodiversitet er jordens naturlige kapital
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Smag på landskabet Landskonsulent Heidi Buur Holbeck
Kørsel på kryds og tværs i landskabet – mere end et transportproblem ?
Risikostyring.
Præsentation af forretningsplan
Hvad betyder det for vores økonomi? Hvad er det og kan vi påvirke det? HNV-score Hvad betyder det for vores økonomi? Hvad er det og kan vi påvirke.
Positive sider som far 1:____________________________ 2:____________________________ 3:____________________________ 4:____________________________ 5:____________________________.
Præsentationens transcript:

Gevinster ved multifunktionelt jordbrug v. Jesper S. Schou Cand agro, Ph.D. DMU - afdeling for Systemanalyse Hvad er multifunktionelt jordbrug? Gevinster for hvem? Et eksempel - sprøjtefri randzoner Afsluttende bemærkninger

Hvad er multifunktionelt jordbrug? OECD: alt det landbrugsproduktionen frembringer, der ikke er landbrugsprodukter Det positive: f.eks. landskab, kulturhistorie, landdistriktsøkonomi, fødevaresikkerhed Det negative: f.eks. tab af biodiversitet og forureningsproblemer En politisk term (gl. vin på ny flasker)!

Gevinsterne ved multifunktionelt jordbrug For politikerne: - legitimere politik - omfordele eller øge ressourcer (cross- compliance!) For landmændene: - legitimere politik - legitimere aktuel drift - finansiere ønsker om "mere natur”

Et eksempel - sprøjtefri randzoner Undersøgelser af betydningen for den vilde flora og insekter af sprøjtefri randzoner Forsøg udført på Gjorslev godt på Stevns. Gennemført i årene 1987 til 1992 Resultaterne er suppleret med de økonomiske konsekvenser samt betydning for agerhøns

Forsøgene / driftsformerne 1. Konventionelt dyrket vårbyg 2. Vårbyg med 10% af arealet udlagt som sprøjtefri randzone 3. Vårbyg med 10% af arealet udlagt som sprøjtefri randzone med udlæg af urter

Økonomi sprøjtefri randzone á 12 m bredte årligt jordrentetab på ca. 1 kr pr. m for den ”simple” randzone 1,5 kr pr. m for randzonen med udlæg årligt tilskud til sprøjtefri randzoner på 1,65 kr pr. meter

mere økonomi - markniveau mark på 11,5 ha med m randzone 12 m bred (1,5 ha) jordrente, før: kr jordrente (mark + randzone m. udlæg): kr forskel: kr ansøgning (2t á 250 kr/t annuiseret over 5 år m. 7% rente) : -120 kr omkostning i alt: kr tilskud (1,65 kr/m x m) : kr ekstra jagtleje (100 kr/ha x 11,5 ha) : kr samlet økonomisk konsekvens pr. år: kr

Afsluttende bemærkninger Individuelle beslutninger kræver individuelle løsninger De administrerende myndigheder ønsker faste rammer (for alle) for at lette administration og sikre “retfærdighed” Derfor er det ikke altid, at sammenfald mellem politikernes og landmændenes interesser fører til sammenfald mellem handlinger