Gevinster ved multifunktionelt jordbrug v. Jesper S. Schou Cand agro, Ph.D. DMU - afdeling for Systemanalyse Hvad er multifunktionelt jordbrug? Gevinster for hvem? Et eksempel - sprøjtefri randzoner Afsluttende bemærkninger
Hvad er multifunktionelt jordbrug? OECD: alt det landbrugsproduktionen frembringer, der ikke er landbrugsprodukter Det positive: f.eks. landskab, kulturhistorie, landdistriktsøkonomi, fødevaresikkerhed Det negative: f.eks. tab af biodiversitet og forureningsproblemer En politisk term (gl. vin på ny flasker)!
Gevinsterne ved multifunktionelt jordbrug For politikerne: - legitimere politik - omfordele eller øge ressourcer (cross- compliance!) For landmændene: - legitimere politik - legitimere aktuel drift - finansiere ønsker om "mere natur”
Et eksempel - sprøjtefri randzoner Undersøgelser af betydningen for den vilde flora og insekter af sprøjtefri randzoner Forsøg udført på Gjorslev godt på Stevns. Gennemført i årene 1987 til 1992 Resultaterne er suppleret med de økonomiske konsekvenser samt betydning for agerhøns
Forsøgene / driftsformerne 1. Konventionelt dyrket vårbyg 2. Vårbyg med 10% af arealet udlagt som sprøjtefri randzone 3. Vårbyg med 10% af arealet udlagt som sprøjtefri randzone med udlæg af urter
Økonomi sprøjtefri randzone á 12 m bredte årligt jordrentetab på ca. 1 kr pr. m for den ”simple” randzone 1,5 kr pr. m for randzonen med udlæg årligt tilskud til sprøjtefri randzoner på 1,65 kr pr. meter
mere økonomi - markniveau mark på 11,5 ha med m randzone 12 m bred (1,5 ha) jordrente, før: kr jordrente (mark + randzone m. udlæg): kr forskel: kr ansøgning (2t á 250 kr/t annuiseret over 5 år m. 7% rente) : -120 kr omkostning i alt: kr tilskud (1,65 kr/m x m) : kr ekstra jagtleje (100 kr/ha x 11,5 ha) : kr samlet økonomisk konsekvens pr. år: kr
Afsluttende bemærkninger Individuelle beslutninger kræver individuelle løsninger De administrerende myndigheder ønsker faste rammer (for alle) for at lette administration og sikre “retfærdighed” Derfor er det ikke altid, at sammenfald mellem politikernes og landmændenes interesser fører til sammenfald mellem handlinger