Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Advertisements

Landscentrets aktiviteter på bioenergi
Idéforum for planteavlsforskning
Muligheder og status i Danmark v/ Mads Helleberg Dorff Christiansen
INV0LVERING AF LANDBRUGET
Konsulent Ole Møller Hansen
Vestjysk Landboforening Henrik Bach, Ny Vraa Bioenergi I/S
Pilekursus v/ Vestjysk Lbf. 28 oktober 2009
Energy and Environment Bioenergi og fremtidens jordbrug Indlæg på Dansk Landbrugsrådgivnings seminar d. 23. August 2006: “Energiafgrøder i biogasprojekter.
Opsummering Kathrine Hauge Madsen.
Flerårige energiafgrøder
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
Workshop – nyttiggørelse af landbrugets husdyrgødning 4. oktober 2012
Bioenergi som integreret del af jordbrugsproduktionen
N5. Baseline - er det hele med? Chefkonsulent Leif Knudsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet.
Med hovedet under armen
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
AgroTech A/S – forener viden om biologi og teknologi til et nyt vækstområde Hvor meget kan energiafgrøder nedbringe CO 2 -udledningen? Kathrine Hauge Madsen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Flerårige energiafgrøder som miljøfremmende foranstaltning Irene Wiborg.
Maabjerg Energy Concept – er det næste skridt på vejen Bæredygtig bioraffinering - en dansk jobskaber.
Markforsøg med afgasset gylle
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Præsentation af det danske projektet ”Biogas og Miljø”
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Er det uetisk at bruge korn til energiformål? Kathrine Hauge Madsen Christian Gamborg Peter Sandøe.
Planteproduktion og miljø på store økologiske kvægbrug Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Karen Søegaard & Elly Møller Hansen A A R H U S U N I V E R.
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan bliver landbruget klar til at producere mere energi Kathrine Hauge Madsen
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt Kaliumindhold i foderrationen til køer Grovfoderseminar.
AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en bottom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta Wiborg,
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Etablering af raps og valg af sort
Energi og miljø som drivkraft for vækst og erhvervsudvikling VÆKSTFORUM MIDTJYLLAND byder velkommen til konference:
Selvforsyning med energi i det bæredygtige jordbrug
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
Indlæg ved Landsplanteavlsmødet 13. januar 2009 Michael Brockenhuus-Schack.
Hvilke råvarer kan omsættes til biobrændstof?
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Hvad bringer fremtiden ?. Det er svært at spå om Skørring Å.
AGWAPLAN Dagsorden  Velkomst ved formand for styregruppen Carl Åge Pedersen  Kort præsentationsrunde  Projektets mål. Fastlæggelse af miljømål. Samarbejde.
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
Beregningsmodeller for kvælstofudvaskning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Velkommen til Landsplanteavlsmøde og Plantekongres 2007 Foto: Inger Bertelsen.
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan og Miljø.
Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion Herning 14/ af Tommy Dalgaard Christen.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Etablering, drift og administration af biogasfællesanlæg Driftsøkonomikonsulent Stine Hjarnø.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indpasning af korn- og proteinafgrøder i foderforsyningen på økologiske malkekvægbrug.
UDFORDRINGER FOR DANSK PLANTEPRODUKTION 2010 Carl Åge Pedersen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Hvordan udnyttes kvælstof bedst i alm. rajgræs og strandsvingel?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Biogas kan forbedre økonomien og næringsstofhusholdningen i økologisk planteavl Souschef Michael Tersbøl.
Hvor skal halmen bruges? 13. juni 2016 Anne Grete Holmsgaard BioRefining Alliance.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Biogas-gødning – nye udfordringer og muligheder
Etablering af raps og valg af sort
Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes
Kvælstofudvaskning i grovfodersædskifter
Præsentationens transcript:

Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech

Tak for input til følgende kilder  Ressourcepotentialet for biomasse i Danmark. I Jorden en knap ressource. Uffe Jørgensen, Peter Sørensen, Preben Bach Holm og Inge T. Kristensen, Århus Universitet, DJF.  Irene Wiborg, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret.

Indhold  Hvad bliver de fremtidige udfordringer? –Energibehov –Hvor meget energi kan planteproduktionen bidrage med til energisektoren? –Foderbehov –Vandmiljøplaner  Hvordan kommer vi videre? –Samproduktion med bioenergi og foder eller miljø –Udnyttelse af restfraktioner –Højtydende plantearter/-sorter

Hvad er behovet til energisektoren? Energistyrelsen 2007

Plantebiomasse fra landbrug kan ikke dække DKs energibehov 2007 x 1,3 ~ DKs energibehov 2007  Biomasse har en fordel i forhold til vind:  Kan lagres  Kan omdannes til f.eks. flydende brændstoffer

DJF’s scenarie-beregninger

VE-produktion 2007 med DJFs scenarieberegning på plantebiomasse Baseret på DJFs opgørelse 2008

Foderbehovet Statistikbanken, 2007 data

Miljømål for overflade og grundvand Jacob Bisgaard, Ringkøbing-Skjern Kommune

Landbrugsavisen sidste uge:  …Landmændenes kritik af nitratkortet, der fra 14. oktober har åbenbaret et mere blåt Danmarkskort, bed heller ikke på Miljøminister Troels Lund Poulsen: "Det blå kort, I nu kritiserer så meget, det er det rene vand i sammenligning med de vandplaner, vi nu skal i gang med.....” LandbrugsAvisen.dk

Indhold  Hvad bliver de fremtidige udfordringer? –Energibehov –Hvor meget energi kan planteproduktionen bidrage med til energisektoren? –Foderbehov –Vandmiljøplaner  Hvordan kommer vi videre? –Samproduktion med bioenergi og foder eller miljø –Udnyttelse af restfraktioner –Højtydende plantearter/-sorter

Fraktioneret høst af majs  Kolber til foder  Stængel til energi  Pt. markforsøg med højtydende energityper

Højtydende roesorter  Pulp til foder  Saft til energi  Pt. markforsøg med højtydende roelinjer –Sukkerroe –Foderroe –3 nye sorter/linjer Mindre saftrene Højt udbytte

Energipil til energi og miljø  Storskala demonstrationsprojekt på udvaskningsfølsomme arealer  Landskabshensyn inddrages  Produktion af biobrændsel (flis)  Nedsat N-udvaskning på kg N/ha  Ringkøbing og Nissum fjorde – ha –Forprojekt netop afsluttet –Konsortium: Landscentret, Vestjysk Landboforening, AU-DJF og AgroTech

Høst af enggræs til energi, naturpleje, miljø og økologisk gødning  Demonstrationsprojekt på ha –Høst 1-9 t ts pr. ha –Fjerner op til 180 kg N pr. ha –Den åbne ådal bevares  Produktion af biogas –Biomasse suppleres med økologisk gylle og kløvergræs  ”Nørreå”-projektet: –Forprojekt netop afsluttet –Konsortium: LandboMidtØst, Landscentret, Planenergi, Natur og Landbrug, Økologisk Landsforening, AU-DJF og AgroTech

Restfraktioner  Halm  Græs fra grøftekanter  Rester fra diverse forarbejdningsprocesser –Mangler kortlægning Halmudnyttelsen i Danmark

Forædling  Forædling af energiafgrøder – Energipil – opnået store udbyttefremgange – Majs til biogas – Højt udbytte – Fordøjelighed?  Ønskeliste: – Højt tørstofudbytte pr. ha – Plantebiomasse også tilpasset energiformål – Fast brændsel – Biobrændstoffer – Biogas