1 ▪ Casestudiet i JobNet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

VMS data Geografisk og tidsmæssig udvikling af indsatsen i tobisfiskeriet v/ dataspecialist Josefine Egekvist Sekretariat for myndighedsbetjening.
Vidensbasering af frivilligt socialt arbejde
Praksisforskning som læringsrum i socialt arbejde Knud Ramian Center for Kvalitetudvikling, Region Midtjylland
Børns indflydelse på familiens købsbeslutninger
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Censorformandskabets møde 25. oktober 2012
Samlet årsrapport for Gårdhaven 2012 SIP-socialpsykiatri
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
Hvad,hvordan og hvorfor dokumentation. Knud Ramian knudramian. pbwiki
Date :31 1.
Fra praksisbaseret forskning til Research Light
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
Brug piletasterne eller musen til at skifte slides
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
Energieffektivisering i byggeriet”. Program Introduktion til Energieffektivisering af byggeriet Delprojekt_01Systematisk energieffektivisering af tekniske.
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
- Hvad kan I forvente som forældre?

Artikel præsentation Kenneth Pedersen DESIGN SCIENCE IN INFORMATION SYSTEMS RESEARCH Hevner, A. R., March, S. T., Jinsoo, P. and Ram, S. (2004)
Representations for Path Finding in Planar Environments.
Teori, metodologi og metode
Vidensbasering – ovenover og nedenunder Knud Ramian knudramian.pbwiki.com.
Samarbejde, Læring og Projektstyring
Research Light - protokollen
Research Light - protokollen
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Oktober 2010ViTSi ViTSi Metoder til praksisbaseret forsknings- og udviklingsarbejde inden for siddestillingsnetværket Elisabeth Kampmann.
Væksthuset Henrik Hansen Leif Tøfting Kongsgaard
1 Dagens gang Repeter systemvalg Gennemgang af klasser og strukturer (kap. 3+4 OOA+D) Tavle opgave Gruppe opgave til næste gang.
VEJLEDERNES FORHÅBNINGER FRA BRANDMAND TIL ARKITEKT AFKLARING AF EGEN VIDEN: HVAD KAN JEG? AFKLARING OG AFGRÆNSNING AF ROLLEN KONTRAKT : DIALOG OMKRING.
Pleje og Sundhed Gennemførte719 Inviterede895 Svarprocent80% FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer.
Region Midtjyllands tilbud 2013
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Virkeligheden er ikke en case Mangfoldighed er ikke til stede som viden – skal udforskes Mange historier – perspektiver og interesser Et barn – tilfældigheder.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Jobnetværket – om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sårbarhed
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
Knud Ramian Casestudiet Knud Ramian
UFO-arbejde Knud Ramian knudramian.pbwiki.com.
ETU 2008 | Elevtilfredshedsundersøgelse Erhvervsskolen Nordsjælland HTX (Teknisk Gymnasium) - Hillerød Baseret på 313 besvarelser.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Aktionslæring Niels Grønbæk Nielsen
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Konfliktløsning ”Det er min dystre overbevisning, at mennesker kun kan blive enige om det, der ikke interesserer dem.” Bertrand Russel Ordet betyder sammenstød.
Vidensbasering af praksis i praksis Knud Ramian
DSKB’s Generalforsamling Vision og strategi 24. Maj 2011.
1 ▪ Casestudiet i praksis
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Mød Aalborg Universitet
Grunde til at jeg elsker dig
Research Light Den hurtige, rapportfrie undersøgelse Pilotstudiet spændt for praksis.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Systemudvikling og kommunikation med brugerne
Hvad bruger man programteorien til? Knud Ramian. INDHOLD Progamteori som tænkeværktøj Programteori som en erfaringsbeholder Programteori som dialogværktøj.
Udviklings-og forandringsarbejde Knud Ramian knudramian.pbwiki.com.
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
1 ▪ Casestudiet som Research Light
Kompetencerejsen netværksmøde den 17. august 2002.
1 ▪ Casestudiet 2 jobnetværket
1 ▪ Casestudiet som Praksisforskning
VTU 2008 | Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Aalborg Tekniske Skole Svarprocent: 27% (414 besvarelser ud af mulige)
1 ▪ Casestudiet -en forskningsstrategi
SKABELON.
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Vidensbaseret praksis i botilbud
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

1 ▪ Casestudiet i JobNet

2 ▪ Indhold  Hvad er forskning?  Hvad er praksisforskning?  Hvad er casestudiet?  Fra tema til forskningsspørgsmål?

3 ▪ Hvad er FoU?  " Skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden, herunder viden vedrørende mennesker, kultur og samfund - samt udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser” OECD's Frascati manual 1993.

4 ▪ Vidensbasering af praksis

5 ▪ Hvad er der gang i? Academia Industria New Public Management TQM Meta-analyser Akkreditering -standarder -kvalitetssikring SIP NIP God Social praksis MTV Guidelines Referenceprogrammer EBP- modeller og manualer Program-fidelity Practice guides Forskningsudnyttelse Ressourceudnyttelse Den danske kvalitetsmodel Caseformuleringer - programteori Outcome- resultater Produktivitet Vidensbaseret praksis -metode Best practice

6 ▪ Valg af ambitionsniveau Extern evaluering/ Storskalforsøg Praksisforskning Kvalitetsudvikling Research Light

7 ▪ Praksisforskningens udvikling

8 ▪ Hvad er praksisforskning?  gennemføres af praktikere i arbejde  retter sig mod fænomener i deres hverdag  anvender anerkendte metoder  er ‘do-able’  kommunikeres til fagfolk Anvendelsen af forskningsbaserede principper, designs og databearbejdsningsteknikker i praksis for at svare på spørgsmål, som udspringer af praksis på en måde, der informerer praksis (Epstein og Blumenfield, 2001)‏

9 ▪ Videnskabelighed  Erkendelse  fremlæggelse af udsagn om virkeligheden,  Troværdighed  der argumenterer for en (eller flere) påstand(e) om et fagligt problem  med det formål at overbevise andre om at man har ret –  ud fra de spilleregler og normer for overbevisende argumentation  som paradigmet i fællesskabet anerkender som forpligtende. (Leif Becker Jensen, 2004 )

10 ▪ Produktet  Resultatet  Et dokumenteret vidensbase  Aftapninger  Begrundede svar på de tværgående forskningsspørgsmål til projektledelsen.  En artikel med oplæg til egen virksomhed på baggrund argumenter fra egen- evt. de andres fokuserede undersøgelse.  Oplæg på afsluttende konference med tilhørende artikel til feltet.  Evaluering af projektets metode

11 ▪ Valg af forskningstrategier Casestudier Surveys Register-undersøgelser Experimenter

12 ▪ Action research is..... a reflective process of progressive problem solving led by individuals working with others in teams or as part of a "community of practice" to improve the way they address issues and solve problems. Wikipedia, 2007

13 ▪ Casestudiet kort Casestudier er videnskabelige undersøgelser af konkrete fænomener med det formål at opnå detaljeret viden om fænomenerne - det konkretes videnskab. (efter Bent Flyvbjerg 1991)‏

14 ▪ Casestudiet  Er en forskningsstrategi  til empirisk udforskning  af et udvalgt  aktuelt fænomen  i sin naturlige sammenhæng (med mange variable)‏  med forskellige datakilder  der anvendes i en argumenteret bevisførelse  case for case  til en teoretisk generalisering

15 ▪ Casestudiet og de andre

16 ▪ Generaliseringer i casestudiet

17 ▪ Forsknings-processen Side 41-55

18 ▪ Casestudiets matrix Vores svar på hypotesen Konklusioner Argumenter for valg af svar Datakilde: observationer Datakilde: interviewHypoteser/Delspørgsmå l Undersøgelsespørgsmål:

19 ▪ Valg af tema og fokusfænomen?  Valg af tema: Fastholdelse  Hvad ved vi?  Valg af fokus/fænomen: indsatser der fastholder, forløb fastholder, virksomheder fastholder, sindslidende fastholder.  Hvilken betydning har fokus? For hvem?  Hvilken position ser vi fra?  Hvad vil vi bidrage med?  Hvad skal det ende med? s

20 ▪ Valg af spørgsmål  Beskrivende spørgsmål  Udforskende spørgsmål  Forklarende spørgsmål  Forandrende spørgsmål Kap 6. s.57-69

21 ▪ Udvikling af et forskningsspørgsmål  Hvorfor bliver misbrugere med børn (mmb) ikke henvist af sagsbehandlerne til familiebehandling?  Hvordan afvejer og beslutter sbh behandlingsmulighederne i forhold til mmb?  Hvilke vurderinger ligger ligger til grund for valget af behandling og hvilke overvej er der om fam.beh.?  Hvilke vurderinger og hvilke forhold har indflydelse på vurderingerne om bh og hvilke overvejelser er der gjort om familiebehandling i denne sammenhæng? Baunsgaard og Nielsen,2005

22 ▪ Gode forskningspørgsmål?  Er der behov for, at der er særlige forhold, og i givet fald hvilke, til stede i virksomheden for at kunne fastholde personer med psykiske vanskeligheder.  Hvad skal personen selv kunne bidrage med for at kunne fastholde et job?  Er der behov for parallelindsatser, og i givet fald hvilke, for at jobforholdet kan fastholdes?

23 ▪ Begreber og nøglebegreber  Hvilke særlige forhold i virksomheden kan fastholde personer med psykiske vanskeligheder i (et) job(bet).  Hvad skal personen selv kunne bidrage med for at fastholde et job?  Hvilke parallelindsatser kan bidrage til at et job kan fastholdes? I hvilken udstrækning er der behov for dem?

24 ▪ FASTHOLDELSE- et begreb/flere  Forebyggende – Helbredende –Nyskabende?  Fra hvornår?  Til hvor længe?  I samme job?  Samme arbejdstid?  Samme vilkår?  På samme arbejdsplads?

25 ▪ Forhold dvs. ’årsager’ til ’fastholdelse’  Støtte til rammerne  Virksomhedscentre  Partnerskaber  Sagsbehandler indsats  Netværk  Støtte til sindslidende  Personlig assistance  Mentor 2  Efteruddannelse  Støtte til virksomheden  Uddannelse

26 ▪ Personer med psykiske vanskelig- heder  Diagnostisk kategori – grad af psykopatologi?  Varighed af jobproblemer?  Kompetenceniveau Faglige- sociale?  Social kategori – grad af integration (udstødt- udsat- integreret)?

27 ▪ Personen selv….  Holdninger  Viden  Adfærd  Netværket

28 ▪ Virksomheden  Virksomheden?  Afdelingen?  Arbejdspladsen?  Jobbet?

29 ▪ Særlige  Betyder anderledes end…. Indebærer en sammenligning med….  Knytter sig til forholdet mellem sindslidende og andre? HVEM?  Noget andet, noget mere, noget længere, højere eller hurtigere end HVAD.

30 ▪ Hvornår? Hvornår ikke?  Når N= 1-10  Projektevalueringer ‘ Midtbyen’ - Århus Amt  Storskalaforsøg - videnskabende netværk Besøgsfamilieprojektet  Enkelt cases Cafe-studiet - Skolens blinde øje  Teoritestning Ordblindhed  Den enkelte behandling som eksperiment Single-case-experimental design Brug ikke casestudiet, hvis forskningsspørgsmålet er : Hvor mange eller hvor meget? Hvis der ikke er et fænomen.

31 ▪ Forskningsspørgsmålet  Tema  Forskningsspørgsmål  Underspørgsmål/hypoteser  Datakildespørgsmål  Underspørgsmål/ hypoteser  Datakilespørgsmål  Datakildespørgsmål

32 ▪ Valg af analyseenhed ”Analyseenheden er den mest præcise afgrænsning af det eller de fænomener, man vil undersøge”  Individer  Grupper/organisationer  Situationer  Processer  Beslutninger  Projekter

33 ▪ Valg af hypoteser  De formodede svar på spørgsmålene  Analyse af forforståelsen  Formulering af alternative svar  Anvendelse af direkte teorier -programteori  Anvendelse af hjælpeteorier

Uddrag fra Programteori for bostøtte til anorexi (Århus kommune) ‏ Kroppen regulerer ikke følelser ”Anorexi-projektet” Århus 2005 Mindske risiko for tilbagefald Stabiliserer vægten ….. Langsig-tede resultater Krops-bevidst- hed …… BrugerMassage ….. …… Krop og Fysik Sygdomser- kendelse Håb …….. brugerUndervisning om spisefor- styrrelser ……….. Psyko-edu- cation Måltid ved hvert besøg …… brugerSamtaler om kost Træning i alm. Spisning ……… Mad og spisning Kort-sigtede resul-tater Mål-gruppeAktiviteterKomponent

Programteori:Bostøtte til senhjerneskadede (Socialpsykiatrien Djursland) ‏ Selvværd Forebyggelse af kaos-tilstande Stabilisere livsmønsteret ….. Langsigtede resultater Accept på trods af.. …… BrugerRo i agression ….. …… Særlige samar- bejdsformer Tryghed Hurtig problem- løsning brugerVækning Påmindelser ……….. Telefon- kontakt Genoprette hverdagen …… brugerOprydning i kaos ……… Akut kompen -serende hjælp Kort-sigtede resul-tater Mål-gruppeAktiviteterKomponent

Uddrag fra programteori fra Jobfors Fastholdelse Ekstra hånd ”Jobfors”Århus 2005 Mindske risiko for tilbagefald Fastholdelse Normalitet ……… Langsig-tede resultater Afsmittende effekt på arb.miljø. …… SamspilSocialt eng. Tid til møder ….. …… Virksomhed Kontaktbar …….. Borger/Virks omhed Kontaktbarhed Koordinering ……….. Opfølgning Struktur på dagen Fokus på ressourcer BorgerArbejdsplads- kultur ……… Arbejde som værdi Kortsigtede resultater AktørerAktiviteterKomponent

37 ▪ Hvad kan man bruge en programteori til?  Progamteori som tænkeværktøj  Programteori som en erfaringsbeholder  Programteori som dialogværktøj  Programteori i handleplansarbejde  Programteori til læring  Programteori til udvikling/afvikling

38 ▪ Alternative hypoteser  Er der andre nærliggende årsager?  Hvad kan der ske, som har indflydelse på fænomenet?  Er der andre forhold, der påvirker situationen?  Kan der ske noget i løbet af studiet?