Usability ITU, Forår 2009 Usability ITU Forår 2009 ’Teori 1’ 2. kursusgang, 12. februar.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Advertisements

Lokal kompetencedag marts / april Velkommen Lokal kompetencedag: • Opfølgning fra internatet • Fastholdelse af projektets mål • Input fra nulpunktsanalysen.
Den 16.august 2010 Regionsgården
Fælles kompetenceudviklingsdag 25. september 2012, CABI
Læringsstile og ambitiøs it-anvendelse i undervisningen
Modul 1 - Processer.
At være magtesløs med den magtesløse
Uddannelse til konsulent i udeliv og -motion 6. november 2009
Hvad er oplevelser – og hvad skal vi med dem?
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Om feedback og tilbagemeldinger
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
Bedste praksis i vandplanarbejdet Irene Wiborg Projektchef Det siger EU – Guideline nr. 8 om involvering.
Kompetenceudvikling på KU
Usability ITU Efterår 2009 ’Teori 1’
James G. March & Johan P. Olsen: Organizational Learning and the Ambiguity of the Past                    James G. March Johan P. Olsen.
Usability IT-Universitetet Efterår 2009 Aftenhold
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 4. november 2005.
Usability E2002, IT-højskolen CPH, Paulin Hansen Usability mellem common sense og videnskab John Paulin Hansen.
Hanne-Pernille Stax, ph.d
Introduktion til Access (Access, del 1)
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi 2 Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser vores.
Oprettelse af tabeller (Access, del 2)
Usability ITU, Efterår 2008 Usability ITU Efterår 2008 ’Teori 1’ 2. kursusgang, 911.
1 Dagens gang Repeter systemvalg Gennemgang af klasser og strukturer (kap. 3+4 OOA+D) Tavle opgave Gruppe opgave til næste gang.
Niveauer for læring i organisationen
VISL – begrænsninger og styrker
11.1 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2000 © Processer Oversigt, principper og teknikker Kapitel 11.
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
1 Algoritme til at løse knude P-center problemet Algoritmen brugte set covering problemet Virker derfor kun til knude problemer Vi vil alligevel bruge.
MMP Model og Metode til Programudvikling – MMP 1 Kursusindhold: Modellering af postkontor Objekt Orienteret Programudvikling - OO* Unified Modelling.
Case Året er 2031 og staten er i gang med centraliseringen og nu er det blevet skolernes tur. Der skal spares penge på både lærere og undervisningsmaterialer.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Rapporter (Access, del 5). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi har oprettet en database Vi har defineret en eller flere tabeller, og.
Æstetisk kommunikation i teori og praksis
Menneske og maskine Medier og Kommunikation, F2005.
Sundhedsinformatik og evaluering Forelæsning nr.4 d ST8: Design og evaluering af brugergrænseflader, forår 2004, v/ Egil Boisen (Ph.D.-stud., HST,
Usability ITU, forår 2008 Usability ITU Forår 2008 Aftenhold 1. kursusgang, 30. januar 2008.
Virtuelle verdener og rum, forår 2002 Lisbeth: Baggrund BA i Litteraturvidenskab & Medievidenskab MA i Image Studies (University of Kent) Cand.mag i Litteraturvidenskab.
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser.
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
DIEB4.1 Kursusgang 4 Oversigt: Sidste kursusgang Opgaver Aktivitet 2: Generer design (fortsat) Design af interaktionselementer.
Mobil Usability , ITU. Spørgsmål jeg gerne vil høre: ”Det gik lidt hurtigt, kan du ikke gentage?” ”Kan du ikke snakke lidt langsommere?” ”Skruer.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 9. november 2004.
Usability ITU, forår 2009 Usability IT-Universitetet Forår 2009 Usability målsætninger og mål 3. kursusgang, 19. februar 2009.
Usability ITU, efterår Informations arkitektur ITU Efterår 2007.
Usability ITU, efterår Usability i designprocessen 25. september IT-Universitetet, efterår 2008.
Usability ITU, forår Usability metoder. Usability ITU, forår 2008 Overvej undervejs ”- Hvilke metoder kunne være relevante at bruge ift. til de.
DIEB4.1 Kursusgang 4 Oversigt: Sidste kursusgang Opgaver Aktivitet 2: Generer design (fortsat) Design interaktionselementer Analysedokumentet.
Usability ITU, efterår 2008 Usability IT-Universitetet Efterår 2008 Aftenhold 1. kursusgang, 4. september 2008.
Usability ITU, forår 2008 Usability ITU Forår 2008 ’Teori 2’ 3. kursusgang, 14. februar 2008.
Usability ITU, efterår 2009 Usability IT-Universitetet Efterår 2009 Usability målsætninger og mål 3. kursusgang, 10. september 2009.
Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.
Usability ITU, forår 2008 Usability ITU Forår 2008 ’Teori 1’ 2. kursusgang, 7. februar 2008.
Usability ITU, efterår 2008 Usability IT-Universitetet Efterår 2008 ’Teori 2’ 3. kursusgang, 18. september 2008.
Hvad er usability? - introduktion til kurset John Paulin Hansen Ole Gregersen.
Usability ITU, forår Informationsarkitektur ITU F2008.
Usability ITU, Forår 2009 Usability IT-Universitetet Forår 2009 Aftenhold 1. kursusgang, 5. februar 2009.
Usability ITU, forår : Mobile enheder + Usabilityeksamen + Gæst Julie og ”...”
Definition Kriterier Design og evaluering
Repetition: Ekspert review. ? Principper? Udfordringer? Hvornår i udviklingsprocessen? Fordele/ulemper ekspertreview i forhold til brugertest?
01.1 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Objektorienteret Analyse & Design (OOA&D) Grundbegreber, principper og metode Kapitel 1.
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
UNIVERSITY OF COPENHAGEN
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Ungdomsbyen i samarbejde med Benedicte Kommunikation
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Usability ITU, Forår 2009 Usability ITU Forår 2009 ’Teori 1’ 2. kursusgang, 12. februar

Usability ITU, Forår 2009 Slide 2 Fra sidste gang Brugssituationen Usability-kriterier Designudfordringen Generel og specifik kontekst Usability som opgave: Objekt, metode og kontekst Analyse – Design - Evaluering Fokus på brugssituationen, nemlig brugeren På det generelle niveau, om at interagere.

Usability ITU, Forår 2009 Slide 3 Aftenens program En kognitiv Human-Computer Interaction målestok –At interagere: Normans 7 trins Action Cycle –Menneske overfor grænseflade: Mentale modeller –Don’t make me Think: Intuition, perception og gestalter –Vores harddisk: Viden, hukommelse og kognition –Læring Brugen af at identificere et GAB!

Usability ITU, Forår 2009 Slide 4 Actions Cycle’s 7 trin The World Goal Sequence af actions Intention to act Evaluation of perceptions Interpreting the perception Execution of the action sequence Percieving the state of the world

Usability ITU, Forår 2009 Slide 5 Normans Action Cycle For hver trin, kan vi spørge hvad der kræves fra systemet for at skabe et godt udgangspunkt for netop det trin. Det er de 7 spørgsmål man kan stille ud fra modellen (Norman: Figur 2.7, side 53) Gulfs: –Udførelse: Forskel mellem muligheder i system og i det brugeren vil –Evaluering: Forskel mellem feedback og det brugeren forstår der sker.

Usability ITU, Forår 2009 Slide 6 Afstanden mellem brugerens og systemets model Den mentale model er vores forklaring af, hvordan noget bruges – det har vi behov for, når vi skal bruge noget, vi skal ”forstå” det, så vi forstår vores egen model. I det optimale system er den mentale og designerens model ens. Jo tættere de er på hinanden, desto nemmere opleves det at bruge.

Usability ITU, Forår 2009 Slide 7 System model (Norman) ’System model’ er for kompleks at forstå. Brugers handlinger stemmer ikke overens med systemets. Forståelse af systemet, hjælper os ikke i brugen Forståelse i udviklingen gælder ikke forståelse af brugen. Kunsten er at er repræsentere systemets handlen, uafhængigt af hvad der reelt sker. For at komme tættere på den mentale model, må repræsentationen forenkles (og det skal forstås relativt).

Usability ITU, Forår 2009 Slide 8 Modellering af den sammenstilling Designer 7 trin cyclus Mental model System model Designers model

Usability ITU, Forår 2009 Slide 9 Identifikation af gulfs/gaps Hvordan kan vi arbejde med disse afstande mellem bruger og grænseflade? Kan vi lave en plan? –1: –2: –3:

Usability ITU, Forår 2009 Hvornår er noget intuitivt? Don’t Make Me Think

Usability ITU, Forår 2009 Eksempler fra verden Slide 11

Usability ITU, Forår 2009 Slide 12 ”Intuitivitet” – et syn på viden #1 Brugeren har den viden der kræves og kan bruge designet umiddelbart #2 Designet hjælper brugeren over springet mellem bruger og system Man kan altså øge brugerens viden eller gøre systemet tilgængeligt (guessability?) Det kan gøres på mange niveauer – tænk ”mængden” af kognition der behøves

Usability ITU, Forår 2009 Slide 13 Jared Spool: Det intuitive design

Usability ITU, Forår 2009 Slide 14 Kognition: Dynamiske størrelser Viden - information Erfaring – hukommelse Tænkning – brug af de to ovenstående Læring – at lægge til de to ovenstående Opmærksomhed Problemløsning, planlægning, valg, argumenteren De siger tilsammen noget om brugeren forudsætninger og situation – brugeren egen påvirkning af brugen. De har indflydelse på oplevelsen af brugbarheden, da de indgår i udgangspunktet for interaktionen.

Usability ITU, Forår 2009 Slide 15 Viden, erfaring, hukommelse (tegn linje) Pre-attentive processing: Sensory (iconic) register Korttidshukommelse 7+/-2 –Hurtig, men sårbar. Begrænset kapacitet Langtidshukommelse –Langsom, men med stort potentiale Mønstre, vaner, egne erfaringer Kulturelle normer og traditioner Erfaringsbaserede designprincipper

Usability ITU, Forår 2009 Slide 16 Viden og tænkning - polerne Ubevidste processer (mindre tænkning) Bevidste processer (mere tænkning) Experiential cognition –Relateret til det preattentive, men erfaringsbaseret Reflective cognition –”Avanceret tænkning”

Usability ITU, Forår 2009 Slide 17 Iconic memory Hurtig aflæsning Baseret på prekognitiv aflæsning

Usability ITU, Forår 2009 Slide 18 Gestalt principper (mønstre), gruppering

Usability ITU, Forår 2009 Slide 19 Gestalt principper - meningsdannende Forhold mellem gestalter:

Usability ITU, Forår 2009 Hvad kan vi bruge gestalterne til? Hvordan ser de ud? Slide 20

Usability ITU, Forår 2009 Slide 21 Graden af tænkning involveret Sammenhæng mellem det vi ser på og det vi tænker - som i Eyetracking Når noget er intuitivt, let af overskue eller forstå, så er det tæt knyttet til visuelle kvaliteter Læren: –Hvis disse processer ikke understøttes, skal vi tænke mere –Hvis de gør, får vi hurtigere forståelse.

Usability ITU, Forår 2009 Slide 22 STM og LTM Hvordan kan vi understøtte disse igennem en forståelse af dem?

Usability ITU, Forår 2009 Slide 23 Mod større præcision (effektivitet) Information in the head and in the world –Hukommelse er viden i hovedet (STM, LTM) –Vi har ikke al viden i hovedet –Fordele og ulemper ved forskellig placering Vi kan understøtte viden i hovedet ved: –Viden i verden –Ikke at kræve stor præcision (men understøtte den) –Naturlige begrænsninger er til stede –Kulturelle rammer Viden i verden er også en påmindelse – altså en blanding af de to placeringer af viden

Usability ITU, Forår 2009 Slide 24 Perpetual Intermediate – Alan Cooper Vi er i en evig tilstand midt mellem begynder og ekspert. Vi lærer og aflærer hele tiden. Vi holder ved lige, vi lærer nyt. Der skal designes forskelligt til begynder og ekspert – og til midt mellem…

Usability ITU, Forår 2009 Slide 25 Læring og erfaring Erfaring med produktet Effektivitet Genbrugs- belastning 1. succes Forudsigeligheds -kløft Tilegneligheds-kløft Ekspert- brugerniveau Systempotentialet Modificeret efter (Jordan 1998, s 16) læringskurven Få fejl Mange fejl

Usability ITU, Forår 2009 Tak for nu Vi ses til mere usability...