Fra god til exellent Når det gælder kriterium 3: Medarbejdere  Faldgruber i HRindsatsen  Rationalet bag valgte metoder  Kvalitet i førstelinieledelse.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Advertisements

Point of View Hvad er ProjektParat. Point of View Hvad er ProjektParat zMetode til at vurdere jeres evne til at arbejde projektorienteret zMålrettet organisationer.
Introduktion til projekt ”Aktivt Liv”
Social Kapital – rig på relationer
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Samskabelse af velfærdsservice: Ledelse og rammesætning
Gode råd og eksempler på faldgruber
VEJLEDNING… … til brug af præsentationen:
Opbygning af kapacitet til det videre arbejde med tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte borgere Resultater fra den eksterne evaluering af projekt Røgfrihed.
Fra regulering til engagement i arbejdsmiljøet
Illustrationer til undervisningsbrug
Produktion og Logistik
Sundhed på arbejdspladsen
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Efter selvevalueringen Tovholderens rolle og opgaver 22. august 2007.
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Ledelse af skoleledelse 11. februar 2010 Klaus Majgaard.
Refleksionsopgave Succesruten: Hvad har været motiverende for jer i denne proces? Hvad skete der? Hvem tog ansvar? Hvordan var humøret/stemningen? Hvordan.
Ledelsesudvikling på Københavns Universitet
TJEK PÅ TEAMET.
Peter Hasle Hvordan kan man internt arbejde med at udvikle arbejdsmiljøledelsessystemet og overkomme begrænsningerne.
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
24. januar CFU OK 08 Delforlig - staten Attraktive arbejdspladser Fokus på samarbejde, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø.
Støtte til udviklingsprojekter på statens arbejdspladser.
AMO - på rette vej? eller snarere – hvilken vej? Refleksioner fra CAVI
Sundhedspolitik for Favrskov Kommune Sundhedsambassadører i landsbyerne i Favrskov Sundhedskonsulent Christina Rasmussen-Rubæk.
Informationsmøde om Kvalitet i MUS - Et projekt i Udviklings- og Omstillingsfonden.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Projekt Læringsmiljøer i Arbejdstilsynet
Hvad siger medarbejderne?
SKANKOMP ARBEJDSPAKKE Opstartsworkshop blev afviklet i oktober med 55 deltagere fra Skandinavien. Her havde vi oplægsholdere og tid i arbejdsgrupper.
Kap 10 Målgrupper Kapitel 10.
Hvem er jeg? Gunvor Hallas Chefkonsulent Cand.scient.adm., født 1952
Dagsorden 1.netværksmøde matematik
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Lederforum Torsdag den 10. maj 2007 Dagsorden: Generel orientering Koncernmål/ servicestrategi for 2008 Opfølgning på seminar om ledelsesværdier Medarbejdertrivsel.
Værktøjer til hjælp i kompetenceudviklingen
De 8 excellence-begreber
1 ProLeague - High performance leadership BEDST …når det gælder.
Barrierer i og for forbedringsprojekter Udenom, indenom, henover eller igennem barriererne Hvilken vej vil du? 12. oktober C2E netværk.
Konference om efteruddannelse og kompetenceudvikling
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Kompetencestrategi med mening
Frivillighed på kommando findes ikke
Ledelse i forskellige retninger
RADAR i projektarbejdet 12. okt C2E netværk.
Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Kompetenceudvikling i et strategisk perspektiv Konference om nyskabelse og motivation 15. juni.
Strategi for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek.
Koncern HR, Organisation og Ledelse Fra ledelsesevaluering til lederudvikling WORKSHOP 5 God ledelse i Region Midtjylland.
Børneområdet blev kommunalt – åbner det for en spændende ny fortælling Socialrådgiverdage d. 25. september 2007 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
INSTITUTLEDERFORLØB, KICKOFF 27. FEBRUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET PROGRAM FOR KICK OFF-MØDE 1 Velkomst v. Lauritz B. Holm-Nielsen Præsentation af forløbet.
Introduktion til KVIK KvalitetsVærkøj til udvikling af Innovation og Kompetence Standardoplæg til hele organisationen.
6. Evaluere og vurdere vores strategier og virkelig- gørelsen af dem 3. Tegne vores strategier Strategicirklen 5. Følge op på vores strategier i dagligdagen.
Introduktion til afsætning
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
Ledelsesudfordringer i kommunerne – nu og i den nære fremtid Oplæg for FTF`s Tænketank om ledelse, d. 6. juni v/ Per B. Christensen, formand for.
Titel Implementering af Fødevarestyrelsens kompetencestrategi SCKK – den 6. Februar 2008.
Formål med at deltage i netværket Sparring og kompetenceudvikling af tovholderen i forhold til at gennemføre en selvevalueringsproces optimalt Støtte og.
Strategisk kompetenceudvikling - konteksten
Thomas Bartels, VFAs rejsehold 15. april 2015
At gøre virksomhedens ambitioner synlige
Karriereudvikling på dagsordenen. Hvorfor vil vi arbejde med karriereudvikling? For at udvikle strategisk vigtige kompetencer? For at fastholde og tiltrække.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Vejlederkonference Randers Tirsdag den Voksenvejledning.
Kompetence-udvikling
Workshop 7. velfærdsteknologi
Kompetenceudvikling – fokus på forberedelse og effekt
Leveregler Ledelsen skal være helhedspræget for at sikre bæredygtige resultater Resultatmål og forventninger baseres på fakta og dialog Synliggørelse af.
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Præsentationens transcript:

Fra god til exellent Når det gælder kriterium 3: Medarbejdere  Faldgruber i HRindsatsen  Rationalet bag valgte metoder  Kvalitet i førstelinieledelse  Medarbejderinddragelse  Effekt af kompetenceudvikling

Faldgruber i HRindsatsen  HRindsats uden strategisk forankring  HRindsats uden kobling til kundernes behov  HRindsats som ikke evalueres/måles  HRafdelinger som uafhængige projektorganisationer  Manglende eller utidssvarende segmentering af målgruppen: - uddannelse - køn - alder - anciennitet - jobindhold nu - jobindhold fremover  Udvikling af færdigheder, som aldrig bringes i anvendelse  Problemer med at balancere behovet for organisationsudvikling, gruppeudvikling og individuel udvikling

Rationalet bag valgte metoder til kompetenceudvikling  Efteruddannelse  Intern uddannelse  Sidemandsoplæring  Jobbytte  Turnus  Coaching  Supervision  Projektarbejde  Teambuilding  Faglige netværk  Videndeling   Praksisfællesskaber Egnethed  I forhold til bestemte medarbejdergrupper (segmenteret på uddannelse, jobindhold, erfaring…)  I forhold til udvikling af bestemte kompetencer?  I forhold til udvikling på kort eller langt sigt? Krav  Hvad indebærer det at anvende metoden (før, under og efter udviklingen)?  Skal medarbejderen have nye arbejdsopgaver? Vurderingskriterier  Hvordan evalueres og forbedres metoden?  Hvordan måles metodens effekt? Hvordan kan vi understøtte og præge her? Eksempler på metoderEksempler på rationaler bag valg

Kvalitet i førstelinieledelse  Personaleledelseskompetencer og hvordan de udvikles (og evt. måles)  Placering af beslutningskompetencer og ansvar (delegation)  Evne til at ”se” den enkelte medarbejder og give en meningsfuld sparring på udviklingsmuligheder  Evne til at bede om en indsats  Evne til at give rettidig og passende feedback, så det opleves af medarbejderne som feedback  Etablering af et godt samarbejdsklima + håndtering af konflikter  Etablere læringsmiljøer  Sætte scenen for fællesskabsfølelse og engagement  Gøre mål/forventninger vedkommende og nærværende  Iagttage kunders/ejeres behov, prioritere og omsætte til mål og forbedringsaktiviteter  Ambassadør for medarbejderne udadtil Organisation Individ Miljø/gruppe Omverden

Medarbejderinddragelse  Måling af medarbejdernes inddragelse/involvering på forskellige leder  Etablering af synlighed og meningsfuldhed i SU/MED/MIO i forhold til blandt andet kompetenceudvikling  Inddragelse af flere i SUarbejdet, fx via arbejdsgrupper  Etablering af forskellige andre fora og anledninger til at medarbejderne kan involvere sig (andet en forslagskasser…)  Lære medarbejderne at involvere sig – legitimere muligheder

Effekt af kompetenceudvikling  Hvordan måles effekt af kompetenceudvikling? - videnregnskab? - kompetenceregnskab? - ?  Hvad vil vi acceptere som effekt? - bundlinie? - viden? - kunnen? - holdninger?  Hvilke dimensioner vil vi måle på? - omverden - organisation - gruppe/miljø - individ

Kompetenceundersøgelsen 2004