Miljøledelsesbog 0. Miljøpolitik Bedømmelse af væsentlige miljøforhold

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Elektronisk håndbog; Velkomstside
Advertisements

Sprogvurdering & Sprogindsatser
22. juni 2014 Status på projektet ’Kvalitetssikret IKV – et bidrag til løft fra ufaglært til faglært’
Egenkontrol.
13. Ikke-finansielle rapporter
OH 2.1 SWOT - Hvad kan det bruges til? •Afdække myndigheds- og kundekrav •Få fokus på væsentlige miljømæssige problemstillinger •Styrke image •Øget troværdighed.
Introduktion til kriterium 4 Partnerskab og ressourcer Excellence netværk 2004 Jørgen Kjærgaard.
Undervisningsmaterialer miljøambassadørkurser
Arbejdsmiljøcertificering
DUA seminar den 5. oktober 2010
Roskilde Gymnasium Grøn skole Planer for året. • Genbrugsdage – – glemt tøj?? – lommeregnere/pc’er/mobiler??? • Kortlægning af energi- og vandforbrug.
Ændring i lov pr Uddannelse Kompetenceplan Årlig drøftelse
Energiledelse Energiledelse betyder, at virksomheden gennemfører en systematisk, løbende indsats for at bruge energien bedre og derigennem øge virksomhedens.
1 LFA for Bjørneklo Bande i DN Favrskov Formål og delformål Aktivitet og delaktivitet Forventede resultaterSucceskriterier og indikatorer DataindsamlingMilepæl.
EU’s Handlingsplan for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og bæredygtig industripolitik velkommen til Miljøstyrelsen.
Grønt Flag – Grøn Læreruddannelse
TAG EJERSKAB  FJERN BARRIERER  BESLUT PÅ STEDET
Team 9 gruppe eksamen, evalueringsproces
Kommunikation i projekter
POLITIK LEDELSESSYSTEM
Hvordan afgør vi væsentlighed? Kursus: ‘Væsentlighed’ og miljøvurdering Miljøvurderingsdag 2012.
Januar Indledning Vi har i skolebestyrelsen udarbejdet et årshjul som viser de faste aktiviteter og emner, vi skal arbejde med i løbet af skoleåret.
IT- og Telestyrelsen Evaluering og Information på nettet.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto VVM- redegørelsen retlig.
Workshop om trivselsmålinger SSID – årskonference Rita Jensen Personalestyrelse 29. April 2009.
Hvad siger medarbejderne?
1 Kontrolordning Nedbrydning PROGRAM Status kontrolordningen 2008 –Anmeldelser –Kontrolbesøg Hjemmevirksomheden 2007 og 2008 –Kontrolbesøg Byggepladser.
Kodeks for offentlig topledelse
Den Kreative arbejdsform
Evaluering af dagtilbud Oplæg til DLO’s konference København 25. april 2007 Anne Kjær Olsen og Pia Vinther Dyrby konsulenter på Danmarks Evalueringsinstitut.
FOPS arrangement den 18. maj 2011: ”Den gode proces for medarbejderne ved virksomhedsoverdragelse” Sådan har vi gjort.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Program Indkøb i Frederiksberg Kommune Nuværende miljømål og indkøbspolitik Fremtidens grønne indkøbspolitik.
Affaldskampagne sortering og bortskaffelse af affald
Efter konsensus. Det er spild af tid at gennemføre en selvevaluering uden at følge den op med klare forbedringsprojekter! Prioritering Alle forbedringsområderne.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
1 COWI BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR 1 ARBEJDSMILJØLEDELSE OHSAS Seminar 1 Arbejdsmiljøledelse OHSAS
Arbejdsmiljøledelse – hvad er det? Oktober Formål Arbejde målrettet og systematisk på at sikre medarbejdernes sundhed, trivsel og arbejdsglæde.
- at holde processen i gang
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Greenkeeper ERFA-gruppe Golfens Grønne Regnskab - Et godt formidlingsredskab!
Dialog om voldsforebyggelse Spørgsmål til medarbejdere og ledere  4 spørgsmål til vores forebyggelse  4 spørgsmål til vores proces etsundtarbejdsliv.dk.
Ed - fasen Lokal Politiet EN BESKRIVELSE AF PROBLEMET (f.eks. Belyse problemets karakter, og omfang,. Undersøge hvem der er/ kan være medinteressenter.
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem? Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009.
MEDLEMSTILGANG – hvordan? NØRRE-SNEDE ROTARY KLUB
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet/Organisationsudvikling 9. Maj 2007 Bilag 2 BUF’s strategiske grundlag.
Zero Carbon Network P. ELLEGAARD A/S. Hvad er Zero Carbon Network? Zero Carbon Network er et initiativ for virksomheder i Region Sjælland, der arbejder.
Seminar 6 – Arbejdsmiljøledelse
Formål med at deltage i netværket Sparring og kompetenceudvikling af tovholderen i forhold til at gennemføre en selvevalueringsproces optimalt Støtte og.
Mål- og resultatstyring
Miljøcertificering på IBOS
TOTALØKONOMISKE PERSPEKTIVER I UDBUD Odense Kommunes udbud på inkontinensområdet.
C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Copyright © Projektmodel for Beredskabsplan.
Gode råd om indkøb 1.Få overblikket: Kig på indkøbet lidt fra oven 2.Brug allerede indgåede indkøbsaftaler 3.Bliv en del af et fællesskab 4.Konkurrenceudsæt.
Miljøledelse i forhold til miljørisikoscore På vegne af MST projektleder Peter Nygaard, NIRAS samt landbrugssagsbehandler v/Brønderslev Kommune Marianne.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Kvalitetsstyringsordning for sagsbehandling på natur- og miljøområdet Maj 2010.
Kvalitetsoptimering af produktionen i metalindustrien.
Godkendte visioner og målsætninger Lejerbo Frederiksberg Maj 2015.
Seminar NVF-udvalg juni 2006 på Færøerne Best practice Indeholder normer – bindende regler i mindre omfang Udmøntning af politikkernes ønsker.
Evaluering.
Temadag for TR.
Alle typer døgninstitutioner Private opholdssteder
SUF - gevinstrealisering
Under udbudsgrænserne
Interne survey som ledelsesværktøj
Indsatsplaner og rammerne for grundvandsbeskyttelse i Favrskov Kommune
Bæredygtige indkøb i Gladsaxe Kommune
Gevinstforløb SBSYS – Forandringsteam BKF
APV - Arbejdspladsvurdering
Præsentationens transcript:

Miljøledelsesbog 0. Miljøpolitik Bedømmelse af væsentlige miljøforhold Miljølovkrav Målsætninger, mål og handlingsplaner Uddannelse og miljøbevidsthed Kommunikation om miljø Dokumentstyring Miljøinstruktioner Indkøb og leverandørstyring Nødberedskab Driftsstyring – overvågning og måling Afvigelse og korrigerende handling Miljørevision – evaluering Ledelsens gennemgang

Hvem skal kende miljøledelsbogen? Skolelederen SFO-lederen Klublederen Medlemmer i miljørådet Miljøkoordinatoren Det miljøledelsesystem vi arbejder med i Albertslund Kommune og om I skal indføre hedder EMAS. EMAS står for "Eco-Management and Audit Scheme”, det er den europæiske norm for miljøledelse. Den er udviklet til industrien, men tilpasset så den også kan anvendes af offentlige servicevirksomheder. En institution der er EMAS registeret har styr på belastningen af miljøet, gennemfører konstante miljøforbedringer og synliggør institutionens miljøindsats i en årlig miljøredegørelse. Opskrift/værktøj på hvordan EMAS en skal udarbjedes – og for hvordan der følges op på de initiativer der sættes i værk. Se figur. I miljøledelsessystemet er der en håndbog til medarbjederne, hvor der står hvordan man i hverdagen skal holde øje med miljøet: Gode råd – miljøaktiviteter med børn Udefra bliver det kontrolleret om man har gjort det man har sagt man vil gøre. Alle kan være med, man starter der hvor man er forskelligt Fokus på ledelsesansvar og selve værktøjet – som kan bruges i andre udviklingsprojeketer Resten af personalet skal kende miljøhåndbogen

Miljøpolitik Forvaltningen vil: Tage initiativ til at udvikle miljøaktiviteter og miljøundervisning i daginstitutioner og skole Støtte og fremme en bæredygtig udvikling gennem miljørigtige indkøb Begrænse anvendelsen af energi og råstoffer for at nedbringe vores nuværende forbrug – herunder affaldsmængden Fremme dialog, information og samarbejde om miljøforhold og bæredygtig udvikling

Væsentlige miljøforhold Miljøpædagogik og holdningsbearbejdning Indkøb og vareforbrug Ressourceforbrug Formidling

Miljølovkrav Alle miljølovkrav skal være overholdt – og der skal være viden om hvilke lovkrav, der skal overholdes. Det kan beskrives i Miljøhåndbogen Instruktioner Andre arbejdsbeskrivelser Der holdes årligt et lovmøde med forvaltningen for at sikre at der er viden om ny lovgivning – og så denne kan implementeres.

Målsætninger, mål og handlingsplaner/agendaplaner Lederen har ansvaret for udarbejdelse af årlige mål og handlingsplaner for institutioner Det skal evalueres om vi når målene Kvantitativt Kvalitativt Nye mål og evalueringen af de tidligere sker i den årlige miljøredegørelse. Svarer til det tidligere arbejde med Agendaplaner

Uddannelse og miljøbevidsthed Lederen vurderer mindst en gang om året om der er behov for efteruddannelse personalemøder Kurser Alle miljøkurser skal registreres

Kommunikation om Miljø Intern kommunikation – Personalemøder/afdelingsmøder samt løbende information Ekstern kommunikation Alle henvendelser om miljøledelsessystemet skal registreres, fx Klager Forespørgsler om BUF’s miljøadfærd Spørgsmål til miljøledelsessystemet

Dokumentstyring Miljøledelsesbog Miljøhåndbog Miljømappen indeholder bl.a. Instruktioner Registringer Mål og handlingsplaner

Miljøinstruktion Hvad er en instruktion? En ”opskrift” på hvordan institutionen skal agere miljørigtigt En sikring af at miljøkrav overholdes Hvis der er en risiko for en umiddelbar negativ påvirkning af miljøet, hvis opgaven ikke løses som påkrævet

Instruktioner Institutionernes miljøansvarlige (Hvem er miljøansvarlig – og hvad er opgaven) Affaldsinstruktion (hvilke affaldsfraktioner har vi – hvordan skal de bortskaffes) Indkøbsinstruktion (hvordan sikre vi at alle vores miljøindkøb er så miljørigtige som muligt) Intern evaluering – (den kommer på et senere tidspunkt) Vi har vurderet, hvad der er behov for af instuktioner i daginstitutionerne, og vi anbefaler følgende 4 instruktioner: Disse instruktioner, skal alle formidles i jeres lokale miljøhåndbøger – så de er forståelige for personalet hos jer, og så de passer til de lokale forhold.

Indkøb og leverandørstyring Indkøbsinstruktion, Følgende forhold indgår i vurderingen: Pris Kvalitet Miljømæssige forhold Leveringsbetingelser Garanti Betalingsbetingelser Det er kommunens mål, at efterspørge miljørigtige varer og derved give sit bidrag til en ændring af samfundets vareproduktion i en bæredygtig retning. Det røde økomærke EU’s økomærke EU-Blomsten Svanemærket Det svenske miljømærke Energipilen A-mærket til elforbrugende udstyr Blå engel Bæredygtigt træ

Nødberedskab Brandinstruks ophængt centrale steder I miljøhåndbogen Alle skal kende den

Driftsstyring – overvågning og måling Miljøgruppen foretager en løbende overvågning og opfølgning på mål- og handlingsplanerne Daglige adfærd: Fx tænde, slukke for lyset, skrue op og ned for varmen Overordnede drift: Miljø- og planforvaltningen, der er leverandør til BUF. Foretager opgørelser over forbrug af el, vand og varme.

Afvigelse og korrigerende handling Der skal ske en opsamling på fejl som kan have betydning for miljøet. I miljøhåndbogen skal det beskrives hvordan. En fejl er fx: Når en procedure eller instruktion ikke dur i praksis Når en handling ikke bliver fulgt Hvis affald ikke sorteres korrekt Hvis en lovet aktivitet ikke gennemføres i praksis Hvis vi glemmer at tænke på miljøet, når vi køber ind

Miljørevision Intern: Hvert år Første år af Miljø- og teknikforvaltningen Herefter af institutionerne selv, jf. instruktionen om intern revision. Ekstern: Hvert år. I år til december Foretages af Norske Veritas.

Ledelsen gennemgang Hvordan synes vi selv det går? I de decentrale institutioner gennemgår lederen og miljøgruppen: I hvilket omfang mål og handlingsplaner er nået Om de lovmæssige krav overholdes Status på overvågning og måling Opfølgning på den interne revision