Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl

Kvælstofbalancer på kvægbrug Kvælstofbalancer fra 70 kvægbrug med grønne regnskaber Sammenligning af konventionelle og økologiske kvægbrug Tilførsel og bortførsel af kvælstof samt fordeling af N-overskud på tabsposter Udvikling i kvælstofoverskud over tid Disposition :

Kvælstofregnskab på bedriftsniveau Foder indkøbt Handelsgødning Org. gødning indkøbt N-fiksering Andet (dyr, nedfald) Mælk Kød (dyr) Afgrøder solgt Husdyrgødning solgt Tilførsel: Bortførsel: Tilførsel – bortførsel = kvælstofoverskud

Kvælstofoverskud Ammoniakfordampning (stald/lager/mark) Nitratudvaskning Denitrifikation (frit N + lidt lattergas) Ændring i jordens kvælstofpulje Kvælstofoverskuddet er uudnyttet kvælstof, - den del af N-tilførslen, der ikke er indlejret i produkter

Kvælstofoverskud på 33 konv. kvægbrug i 2002, kg N pr. ha ,51,01,52,02,5 Dyretæthed, DE/ha N-overskud, kg N/ha Op til 80 kg N/ha i forskel ved samme antal DE pr. ha Gns.: 152 kg N/ha

Kvælstofoverskud og jordtype JB ,51,01,52,02,5 Dyretæthed, DE/ha N-overskud, kg N/ha JB kg N/ha i forskel

Kvælstofoverskud på 34 økol. kvægbrug i 2002, kg N pr. ha ,51,01,52,02,5 Dyretæthed, DE/ha N-overskud, kg N/ha Op til 150 kg N/ha i forskel Gns.: 121 kg N/ha

Kvælstofoverskud på konv. og økol. kvægbrug 2002, kg N pr. ha ,51,01,52,02,5 Dyretæthed, DE/ha N-overskud, kg N/ha kg N/ha i forskel Konv. Økol.

Kvælstofbalancer på kvægbrug Kvælstofoverskud afhænger af produktionsform, belægningsgrad, naturgivne forhold samt effektiviteten i produktionen Kvælstofoverskuddet er en god indikator for, hvor effektivt kvælstoffet overordnet set udnyttes på bedriften Stor variation mellem bedrifter

Gns. tilførsel og bortførsel af N på konv. kvægbrug 2002, kg N pr. ha ved 1,6 DE pr. ha kg N pr. ha TilførselBortførsel Foder indkøbt 113 Handels- gødning 67 N-fiksering31 Andet 22 Mælk 39 N-overskud Afgrøder 11Dyr

Tilførsel af kvælstof til konv. kvægbrug i 2002, kg N pr. ha Tilført, kg N/ha ,3 Dyretæthed, DE/ha Handelsgødning N-fiksering Andet Foder indkøbt

Bortførsel af kvælstof på konv. kvægbrug i 2002, kg N pr. ha ,3 Dyretæthed, DE/ha Bortførsel, kg N/ha Mælk Afgrøder 44 N-overskud Dyr 6 17

Fordeling af kvælstofoverskud på tabsposter (typetal), kg N pr. ha Dyretæthed, DE/ha N-overskud bedriften ,3 kg N/ha N-overskud bedriften

Fordeling af kvælstofoverskud på tabsposter (typetal), kg N pr. ha ,3 Dyretæthed, DE/ha kg N/ha N-overskud marken Stald- og lagertab

Fordeling af kvælstofoverskud på tabsposter (typetal), kg N pr. ha 0 Ammoniaktab mark 12,3 Dyretæthed, DE/ha kg N/ha Stald- og lagertab 14 22

Fordeling af kvælstofoverskud på tabsposter (typetal), kg N pr. ha Denitrifikation Ammoniaktab mark 12,3 Dyretæthed, DE/ha kg N/ha Stald- og lagertab 19 35

Fordeling af kvælstofoverskud på tabsposter (typetal), kg N pr. ha Nitratudvaskning 12,3 Dyretæthed, DE/ha kg N/ha Stald- og lagertab Denitrifikation Ammoniaktab mark 64 82

Fordeling af kvælstofoverskud på tabsposter (typetal), kg N pr. ha Jordpulje Nitratudvaskning 12,3 Dyretæthed, DE/ha kg N/ha Stald- og lagertab Denitrifikation Ammoniaktab mark

1999 Udvikling i kvælstofoverskud på kvægbrug 1989/90–2003, kg N pr. ha ,5 11,5 2 2,5 Dyretæthed, DE/ha N-overskud, kg N/ha 2002 GR 1989/

Udvikling i forbrug af N i handels- gødning og N høstet i afgrøder (ved 1,6 DE/ha) / kg N pr. ha N-overskud N høstet i afgrøder Handelsgødning

Er yderligere reduktion af kvælstofoverskuddet mulig? N i husdyrgødning ab dyr reduceres fra 130 til 120 kg N pr. årsko Staldtab 5% og lagertab 2% 75% udnyttelse af N i husdyrgødning Nettoudbytter svarende til norm Eksempel på ”potentiale”: Ja, men det bliver sværere og reduktionerne bliver mindre

Udvikling i kvælstofoverskud samt ”potentiale”, kg N pr. ha ,511,522,5 Dyretæthed, DE/ha N-overskud, kg N/ha 2002 GR 1989/ ”Potentiale” N-overskud er reduceret med 90 kg N/ha 30 kg N/ha fra nu til ”potentiale”

Kvælstofbalancer på kvægbrug Kvælstofoverskuddet er reduceret markant over år – skyldes især bedre udnyttelse af husdyrgødning og reducerede gødningsnormer Yderligere reduktioner er mulig, men det bliver sværere og reduktionerne bliver mindre Reduktionsmuligheder varierer meget mellem bedrifter