Tiltrædelsesforelæsning Harry Haue 30. september 2008 Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Syddansk Universitet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
AT opgave 2014 Mad og Mennesker
Advertisements

Det senmoderne samfundsfag i Dk.
Hvad synopsen skal indeholde fremgår på de
Verden ind i undervisningen
Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller.
Progression i samfundsfag
Dansk og historie i Studieretningsprojektet
Hvor står vi nu, og hvor er vi på vej hen? Timbuktufonden
Imperialisme Fra Cæsar til Bush
Almen studieforberedelse
Tuberkulose (1) Beskriv forløbet af en infektion med tuberkulosebakterien Mucobacterium tuberculosis. Forklar hvordan bakterien spredes og hvad immunsystemet.
Religion og Oldtidskundskab
Internationalt møde - Højskolernes Hus 1. apr. 2014
Fagets formål, fokus og fagmål
Præsentation af Samfundsfag Næstved Gymnasium og HF
Historie klasse CFU 25. februar 2010 Lene Norup.
Fagdidaktik A i historie
En dansk personlig kommentar til forslag til læreplan i naturfag og til fysikk 1 og 2 Albert Chr. Paulsen, IMFUFA, Roskilde Universitet.
(Social) Konstruktionisme
Videnskabsteori og faglige metoder
SPROGFAG – DIDAKTIK OG METODE
Spansk Hvad skal eleverne lære? Faglige mål Eleverne skal kunne: – forstå et tydeligt talt spansk – tale et klart og nogenlunde flydende spansk,
BA projekt: Udviklingsøkonomi 3. september 2008 Thomas Barnebeck Andersen.
Esbjerg 5. nov 03 / TC1 Reform af de gymnasiale uddannelser.
Dansk og historie i Studieretningsprojektet - efterår 2007 Fagkonsulent Susan Mose Fagkonsulent Torben Jakobsen.
Fagenes samspil november 2009
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Digital literacy Et didaktisk design til 9. klassetrin, med fokus på kommunikation på livsstilsbloggen.
Fremlæggelse af teori og metode d.24 Nov. 2010
Fagdidaktisk kursus i biologi
Historiefaget og mulighederne i den åbne skole
DUN-konferencen 2008, Hanne Nexø Jensen, IFS, 20. juni 2008 Dias 1 BA-projekt intro, 26. nov v/ HNJInstitut for StatskundskabInstitut for Statskundskab.
2.møde, 1. Time forskning - projektarbejde
Matematikfaglighed i samfundsfag og EU
Et kritisk perspektiv på helhedssyn Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet
Historie i fagligt samspil
SRP-konferencen Rødkilde 2011.
Historie efter reformen
Videnskabsteori og metode
Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Historiske kilder Kildekritik
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
Forenklede fælles mål - historie
SKABELON.
A) Professionens arbejdsområder og opgavefelt Hvad, hvorfor og hvordan: Hvad: Vi forventer den studerende får indblik i misbruger/ socialt udsatte, og.
Er samarbejde med virksomheder og universiteter afgørende for at sikre interessen og relevansen i gymnasiets undervisning? Anvendelsesorientering i de.
Teori og metode i AT?. AT – læreplan – faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: – tilegne sig viden om en sag.
O DDER G YMNASIUM S TX - ALMENT GYMNASIUM MED CA 500 ELEVER & 55 LÆRERE HTTP :// WWW. ODDER - GYM. DK / Fra selvledelse & medledelse til delt lederskab”
Den Sønderjyske Historiekanon. Interaktivt læremiddel – Frit tilgængeligt på – Fokus på: Sønderjysk historie Identitet og historiebevidsthed.
Erindringshistorie & erindringspolitik
Overblik Mål Målet med udviklingsprojektet: At skabe et konkret undervisningsforløb, der i fremtiden kan tilbydes ungdomsuddannelser. Målet med selve.
Undervisningseksperimentarium Nørre Gymnasium. Undervisningseksperimentarium  Planlæg undervisning, hvor der tages udgangspunkt i ressourcer – ikke skema.
Hvor er historiefagets genstandsområde blevet af? Heidi Eskelund Knudsen 5.-7.okt
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
Hvad er AT – almen studieforberedelse
Introduktion til historie
Historie som fag i grundskolen – læreplaner og praksis
Udkast til justering af KS
Vejledertyper Indhold Form Problem Fag Proces Produkt Kontrol
Overgang til den nye karakterbekendtgørelse på DPU:
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Grundfagsseminar 9. september 2015 Erhvervsøkonomi og afsætning.
KS – kultur- og samfundsfag på HF Helle Dreyer Møller, VUC Aarhus
Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb Bjørn René Hansen, Erik Engel og Rasmus Schou Christensen Styrelsen.
Workshop om dansk-idéhistorie opgaven Ved Agnete Schütt, HTX Åbenrå
Dansk-historieopgaven
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

Tiltrædelsesforelæsning Harry Haue 30. september 2008 Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Syddansk Universitet

Historiedidaktik The Past is your present to the future

Tese For at kunne ændre historiefaget er det vigtigt at kende fagtraditionen Fagtraditionen er en vigtig del af historiefagets didaktik

Definition Historiedidaktik som forskningsfelt på undervisningsområdet er iagttagelser af og teorier om det samspil, der udvikler sig mellem videnskabsfag, elevkultur og undervisningspraksis, vedrørende de spørgsmål, som eleverne kan og bør stille ved mødet med fortidens spor

Caspar Paludan-Müller den unge skulle ahne de Love, hvorefter den evige Fornuft i Menneskelivet skrider frem, og saaledes give ham et Stof, der senere, under friere Studier befrugtet af hans egen Tanke, kan føre til selvstændig anskuelse af Menneskelivets Vilkaar

Kernestof Kernestof er centrale begivenheder, perioder og udviklingslinjer i såvel Danmarks historie som verdenshistorie med særlig vægt på Europas historie Saa paradoks det lyder, kan det dog siges med Sandhed, at Historieskriveren maa ligesaa vel kunne glemme som huske

Kompetencer Viden om viden anden ordens viden forudsætter viden af første orden Styret af tredje ordens viden, historiebevidsthed og almendannelse Eleven skal kunne… - pensum

Faglige mål dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhængen mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling. formulere historiske problemstillinger og relatere dem til deres egen tid. forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Historiebevidsthed 1988: Eleverne udvikler deres historiske bevidsthed og evne til oplevelse af historie, får mulighed for at styrke deres identitet gennem kendskab til deres kulturbaggrund og får klarhed over deres handlemuligheder 2005: Historiefaget tjener på en gang et dannelsesmæssigt og studieforberedende formål med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Faget udvider elevernes historiske viden, bevidsthed og identitet, samt stimulerer deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for at nå til forståelse af den komplekse verden, de lever i.

Fagsamspil Genvej til tredje ordens viden Besvare spørgsmål på fagenes grænseflader Historiefagets særlige opgave: enhed og sammenhæng Historie i samspil – en ny didaktik? Empirisk forskning påkrævet

En ny historieundervisning? Kernestof – et bæredygtigt kompromis? Kompetencer – et nyt didaktisk perspektiv? Historiebevidsthed, fagets bidrag til almendannelse? Fortiden og elevens egen tid Udblik og indblik Samspil

Fagtraditionen Historiefaget er historieskabt og historieskabende. Fagtraditionen som inspiration Strukturelle ligheder – fortid –nutid Synkron – diakron Den grundtvigske virkningshistorie En særlig dansk faghistorisk tradition