Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lars J. Munkholm og Bjørn Molt Petersen
Advertisements

Fosfor Et livsnødvendigt næringsstof for planter
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstofanvendelse.
Klima og bæredygtighed
10 gode bud på hvordan man får kvælstofnormerne til at række
N-fiksering Hvordan og hvor meget?
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Energi 4 Klimaændringer Naturlige variationer Menneskets bidrag
Vekselvirkning mellem svampe, kvælstof og dyrkningsteknik
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Den menneskeskabte drivhuseffekt. Den menneskeskabte drivhuseffekt Menneskets aktiviteter har i stigende omfang påvirket Jordens klima: 1.Dels ved at.
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen oktober 2001
Hvor meget CO 2 kan vi binde ved at plante skov? Lars Vesterdal Skov & Landskab, Københavns Universitet Landscentret, 9. oktober 2007.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
Nitrogen kredsløbet.
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Christen D. Børgesen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø
Fosfor – fagligt grundlag for VMP III
Forbrænding af husdyrgødning i Danmark – omfang og muligheder Torkild Birkmose + Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Økologisk jordbrug og klimaet
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Nye strategier for kvælstofgødskning i kartofler
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Biogassens rolle i samfundet.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Jørgen Eriksen Tilførsel af organisk stof og jordens aktuelle udbyttepotentiale 11,7.
Afd. leder Poul Pedersen Landsudvalget for Svin
Hvordan påvirker forsuring kvælstofvirkningen i marken? Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø.
Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning
Optimal gødskning af strandsvingel R. Gislum, B. Boelt og L.C. Deleuran, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
DJF Svinegyllens sammensætning og egenskaber Peter Sørensen, DJF Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion Herning 14/ af Tommy Dalgaard Christen.
Fodringens indflydelse på tilgængeligheden af kvælstof i gylle Peter Sørensen Afdeling for Plantevækst og Jord, Foulum. José A. Fernández, Martin R. Weisbjerg.
Udvaskning før og efter ompløjning af kløvergræs
Tidsbegrænset afgræsning
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.
Denitrifikation i rodzonen
Oversigten side 272 Kvalitetsparametre Vinterspelt forfrugt kløvergræs Lejesæd Ugødet1 39 kg NH 4 + /ha2 78 kg NH 4 + /ha4 117 kg NH 4 + /ha6 Pct.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø N-balance i kløvergræsmarker Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstoftab.
Kan gødskningsstrategierne forbedres uden forringelse af produktionsøkonomien? Chefkonsulent Leif Knudsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske.
Håndtering af gylle og økonomi Konsulent Torkild Birkmose.
DJF Hvilken P-tilførsel er bæredygtig på langt sigt? Indlæg på Planteproduktion Herning 13/ af Tommy Dalgaard Arne.
Specialiserede driftsformer og jordens indhold af organisk stof
DANETV fokusering Projektseminar 3. september 2008 Lars Byrdal Kjær AgroTech.
HVORNÅR ER DER ØKONOMI I AT TILDELE SVOVL OG KALIUM TIL KLØVERGRÆSMARKEN Leif Knudsen, Planter & Miljø Søften d
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Effekter af bioforgasning.
Rensningsanlæg Brunshåb.
Biogas-gødning – nye udfordringer og muligheder
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Landbrugets muligheder for at reducere klimagasser
N-fiksering Hvordan og hvor meget?

Præsentationens transcript:

Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning Planteproduktion 2004 8.5 Kvælstoftab fra kløvergræsmarker Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning First I’d like to thank the organizers for the invitation to attend this workshop. As indicated in the objectives for this meeting, GHG emissions derived from grazing animals may be critical for the overall balance of grassland GHG budgets, and I hope this workshop can lead to agreement on how these emissions are best accounted for in grassland management strategies, and what are the most mitigation options. Søren O. Petersen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø

Oversigt Tabsprocesser og mængder N-tilførsler til græsmarker: Betydning af tid og sted Fodring og ammoniaktab Drivhusgasbalancen for græsmarker

Kvælstoftab til atmosfæren Processer og kilder Tabspost Reguleres især af: Ammoniak-fordampning NH3 (ammoniak) pH vindhastighed temperatur Nitrifikation NO (kvælstofilte) N2O (lattergas) N2 (frit kvælstof) ilt ammoniak/nitrit Denitrifikation N2O (lattergas) iltfattige forhold nedbrydeligt kulstof nitrat/nitrit

Kvælstofomsætning i marken Vekselvirkning mellem processerne Ammoniak Lattergas Frit kvælstof Urin+gødning Lattergas → Frit kvælstof ↑ ← Ammoniak/ → → ammonium Nitrit Nitrat ↑ ↓ Organisk kvælstof

Kvælstofomsætning i marken Vekselvirkning mellem processerne Ammoniak Lattergas Frit kvælstof Urin+gødning Lattergas → Frit kvælstof ↑ Ammoniak/ → → ammonium Nitrit Nitrat ↑ ↓ Organisk kvælstof

Kvælstofomsætning i marken Vekselvirkning mellem processerne Ammoniak Lattergas Frit kvælstof Urin+gødning Lattergas → Frit kvælstof ↑ ← Ammoniak/ → ammonium Nitrit Nitrat ↑ ↓ Organisk kvælstof

Kvælstoftab til atmosfæren Typisk omfang, andel af afsat N Ammoniak 5-10% Øvrige N-gasser 5-10% - for begge tabsposter STOR variationsbredde

Kvælstoftilførsel til græsmarker Tab er knyttet til puljer af opløst N Husdyrgødning Handelsgødning Urin og gødning Kvælstoffiksering

Husdyrgødning Effekt af udbringningsteknik (Wulf et al., 2003) Betydelig reduktion af ammoniaktab ved nedfældning!

Husdyrgødning Effekt af biogasbehandling (Chantigny et al., 2003) Biogasbehandling begrænser tab af ammoniak og – især – lattergas!

Handelsgødning Håndtering kan modvirke gasformige tab Delt gødskning

Handelsgødning Håndtering kan modvirke gasformige tab Delt gødskning Undgå nitratholdig gødning til afgræsnings-marker tidligt forår

Handelsgødning Lattergas-udledning fra urinpletter Ugødet Totalt 120 kg N i KAS (Anger et al., 2003)

Handelsgødning Håndtering kan modvirke gasformige tab Delt gødskning Undgå nitratholdig gødning til afgræsnings-marker tidligt forår Handelsgødning efterfulgt af husdyrgødning øger risikoen for denitrifikation

Handelsgødning Håndtering kan modvirke gasformige tab Delt gødskning Undgå nitratholdig gødning til afgræsnings-marker tidligt forår Handelsgødning efterfulgt at husdyrgødning øger risikoen for denitrifikation Nitrifikations- og urease-hæmmere kan forsinke N-omsætningen og dermed tab

Gødning og urin Dyrenes færdsel påvirker fordelingen Vandingstrug

Gødning og urin Dyrenes færdsel påvirker fordelingen Vandingstrug Rotationsafgræsning kan forbedre eftervirkning - men usikkert hvor meget det vil reducere gasformige tab!

Gødning og urin Fordeling med stigende N-indtagelse (Kebreab et al., 2001) Overskud udskilles primært i urinen!

Gødning og urin Andel af urin-kvælstoffet på urea-form Overskuddet udskilles som urea i urinen!

Ammoniaktab fra urin - ved normal og forhøjet N-indtagelse Klar sammenhæng mellem N-overskud og ammoniaktab fra urin!

Drivhusgasser i landbruget - og deres drivhuseffekt Luftart Kemisk formel Drivhuseffekt (CO2-ækv.) Kuldioxid CO2 1 Metan CH4 21 Lattergas N2O 310

Kulstoflagring i græsmarker - en bæredygtig strategi? System: Ugødet kløvergræs N-indtag (græs+foder): 505 g N/ko pr. dag Afgræsning: 162 dage Dyretæthed: 4.4 DE/ha

Drivhusgas-balance for afgræsning Lattergas og metan vs. kulstoflagring Udledning af metan og lattergas: 2,4 tons CO2-ækv pr. DE Potentiale for kulstoflagring i græsmarker 0,7-1,8 tons CO2-ækv pr. ha (Soussana et al., 2003) Afgræsning skal være meget ekstensiv for at give netto-binding af CO2-ækvivalenter i græsmarker!

Opsummering Gasformige N-tab har kvantitativ betydning

Opsummering Gasformige N-tab har kvantitativ betydning Undgå nitrat-gødning til afgræsningsmarker ved tidlig udbringning

Opsummering Gasformige N-tab har kvantitativ betydning Undgå nitrat-gødning til afgræsningsmarker ved tidlig udbringning N-tab reduceres mest effektivt ved at mindske N-overskuddet (selektiv reduktion af urea i urinen!)

Opsummering Gasformige N-tab har kvantitativ betydning Undgå nitrat-gødning til afgræsningsmarker ved tidlig udbringning N-tab reduceres mest effektivt ved at mindske N-overskuddet (selektiv reduktion af urea i urinen!) Kulstoflagring i græsmarker vil blive neutraliseret af drivhusgasudledninger selv ved ekstensiv afgræsning

Case: Dairy cattle grazing GHG emissions for grazing season 1994 Fertilized grass Grass-clover (CO2-C eq/ha) CH4 N2O CH4 N2O Fertilizer N - 488 - 0 BNF - 0 - 385 N excretion - 472 - 412 NH3 volatilization - 67 - 52 N leaching - 520 - 424 Manure storage 297 13 252 11 Animals 1582 - 1338 - I have estimated N2O emissions using the IPCC default emission factors, and CH4 emissions using the emissions used in the official Danish inventory for manure and dairy cows. The emissions are expressed as CO2-C equivalents.