Udvikling i og af professionen set fra et uddannelsesmæssigt perspektiv Landskonference for udviklingssygeplejersker og kliniske oversygeplejersker 9. Oktober 2007 ved Christina Holm-Petersen Organisationssociolog, projektleder v. Dansk Sundhedsinstitut Phd forsvar 21. november 2007

Udgangspunkt i en DSI undersøgelse på tre afdelinger 1.Hjertemedicinsk Afdeling B2, Skejby 2.Endokrinologisk afdeling J106, Herlev 3.Gastroenterologisk, hepatologisk afdeling I23, Bispebjerg.

Tre delundersøgelser Observationsstudier (9-11 primært dagvagter) Interview (individuelle og fokusgruppeinterview) Tids- og opgaveregistrering (3x3 dagvagter).

Analytisk skelnen mellem fagidentiteter 1.Generel sygeplejerske fagidentitet 2.Lokal (afdelingsspecifik ideal-faglig identitet 3.Lokal (afdelingsspecifik) praktisk-faglig identitet

Operationalisering af identitetsteori Relationelt syn på identitet –Hvordan gøres en gruppe til et VI i dagligdags situationer? –Hvilke fælles opfattelser af, hvordan dette VI gør her, findes? fx har fælles normer for den gode sygepleje –Hvordan trækkes der grænser til andre grupperinger? VI-DE relationer

Mangefacetterede opgaver (1/2) Behandlings- og medicinopgaver Overvågningsopgaver Personlig pleje og hygiejneopgaver Sårplejeopgaver Mobiliseringsopgaver Tovholderopgaver Informationsopgaver

Mangefacetterede opgaver (2/2) Ernæringsopgaver Lytte og lindre opgaver Patientadministrationsopgaver Dokumentationsopgaver Værtindeopgaver Serviceopgaver Rengøringsopgaver Uddannelsesopgaver

Sygeplejerskens hverdag Personlig hygiejne, pleje og almindelig ernæring 7 % (heraf 4 % med patient) Medicinering 16 % (heraf 6 % med patienten) Kommunikation med patient/pårørende 14 % –10 % oplæring til og fra patient –Psyko-emotionel samtale 1 % Stuegang og lægerelateret arbejde 12 %

Sygeplejerskens hverdag (2) Pauser 11 % Administrativt arbejde og koordinering 19 % Kommunikation om patienter 9 % Husholdningsopgave 6 % Andet (herunder tale med observatøren) 6 %

Sygeplejerskens hverdag (3) Her-og-nu-orientering –Variation –Samtidighed –Afbrydelser Konsekvenser –Reagerer fremfor organiserer!

Sygeplejersken og patienten 30 % af tiden er sammen med patienten –Personlig hygiejne, pleje og alm. ernæring 4 % –Medicinering 6 % –Patientoplæring 10 % –Anden samtale med patient 3 % –Psykoemotionel samtale med patient 1 % –Stuegang 6 %

Hverdagens fagidentiteter Den uklare relation til social- og sundhedsassistenterne og sygehjælperne. –Den formelle og uformelle arbejdsdeling –Parløb, ad hoc blæksprutte eller fuld uddelegering? –En fortælling om lighed

Hverdagens fagidentiteter Den verbale distance til lægerne og samarbejdet med dem. –To ligeværdige perspektiver? –Hierarki og afhængighed –At få tingene til at glide i hverdagen

Hverdagens fagidentiteter Den verbale distance til lægerne og samarbejdet med dem. –Det usynlige ansvar –Den overvældende ansvarsfølelse

Hverdagens fagidentiteter Belastende samarbejde med hjemmeplejen.

Hverdagens fagidentiteter Den verbale distance til patienter og pårørende. –Kategorisering –Det svære følelsesarbejde

Ideelle forestillinger og praktisk virkelighed Forestilling og virkelighed harmonerer ikke –Gabet leder ind imellem til frustration, vrede og utilfredshed med systemet og ofte til dårlig samvittighed.

Overraskelser og ting at undre sig over! På tværs Specialefaglighed som forskel Omsorg 1 % Faglighed og relationer

Barrierer for omsorg Produktionsorientering Travlhed Arbejdets organisering Manglende overskud Svag professionel omsorgsfaglighed

Hvor skal vi hen? Minilægen (opstigning mod lægerne) Venflon og andre kedelige opgaver Øget delegering til social- og sundhedsassistenter? Hvad er sygeplejerskefaglighed i det daglige?

Hvordan styrkes fagligheden? Den praktiske faglighed omkring omsorg og kommunikation –Redskaber, faglige rum, supervision, fagligt fokus og med tiden en del af uddannelsen. –Fokus på de organisatoriske og fysiske rammer, arbejdets organisering og prioritering.

Hvordan styrkes fagligheden? Overvejelse: Specialisering –Klinisk specialisering giver mere faglig stolthed og mere sikkerhed i behandlingen. –Specialisering giver mulighed for mere selvstændighed i samarbejdet med lægerne.

Fremtiden: Faglighed og samarbejde? De faglige og de relationelle kompetencer. –”Jeg ser sådan på det, at hvis man er positiv, så er personalet det også”. (Drua, ældre dame efter hofteoperation på Holstebro Sygehus, accelereret patientforløb, DR TV, Mit Danmark ).