Tema 1 Muligheder for hjælp og støtte efter serviceloven Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.

Formål med temaetet Viden om nogle af de mest centrale muligheder for hjælp og støtte i serviceloven for børn med funktionsnedsættelse og betingelserne herfor

Handicappolitiske grundprincipper Ligebehandlingsprincippet Solidaritetsprincippet Sektoransvarlighedsprincippet Kompensationsprincippet Ligebehandlingsprincippet - Tager udgangspunkt i FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap. Solidaritetsprincippet - Alle har ansvar for at sikre, at mennesker med handicap får nødvendig støtte. Solidaritetsprincippet indebærer desuden, at ydelserne til mennesker med en funktionsnedsættelse er gratis for den enkelte, da de finansieres via skatten. Sektoransvarlighedsprincippet - Skal sikre, at den offentlige sektor, der udbyder en ydelse eller en service, også er ansvarlig for, at ydelsen er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne. Kompensationsprincippet - Betyder, at en person med nedsat funktionsevne i videst muligt omfang får kompensation for følgerne af den nedsatte funktionsevne. Personen skal selv betale de udgifter, han ellers ville have haft.

Formål med serviceloven Formålet med serviceloven er: At forebygge sociale problemer At tilbyde rådgivning, støtte og en række almene serviceydelser - Samt at tilgodese behov, der følger af blandt andet nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne § 11 stk. 1, Almindelig gratis rådgivning for alle. § 11 stk. 2, Skal kunne gives som anonymt og åbent tilbud. § 11 stk. 3, Konsulentbistand, når det anses for at være af væsentlig betydning for et barns eller en ungs særlige behov for støtte. § 11 stk.4, Specialrådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. § 11 stk. 5, Familievejledning inden 3 måneder efter, kommunen har fået kendskab til, at barnet under 18 år har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er vigtigt at orientere om, hvilke målgrupper, der er for de enkelte bestemmelser i § 11. Såfremt I kommer ind over § 11 på et senere tidspunkt, så forsøg at holde dette til en overordnet introduktion.

Formål fortsat… Formålet er at yde støtte til og sikre, at børn og unge med funktionsnedsættelse:  Kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrene Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret og bygge på barnets eller den unges egne ressourcer

Rådgivning - indgangen til kommunen Almindelig rådgivning, § 11 stk.1 Specialrådgivning, § 11 stk. 4 Kommunen skal tilbyde rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deres familier Familievejledning, § 11 stk. 5 Kommunen skal etablere en særlig familievejleder- ordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat funktionsevne

Dækning af merudgifter § 41 Målgruppe Forældre eller andre, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år med en funktionsnedsættelse eller en kronisk lidelse Formål At dække de udgifter, familien ellers ikke ville have haft At familien kan leve så normalt som muligt At hindre at barnets funktionsnedsættelse eller lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger At støtte familien, så barnet kan bo hjemme Barnet skal opfylde betingelserne Her er det nødvendigt at redegøre for, hvad begreberne ”betydelig og varigt nedsat” og ”indgribende” betyder. Man kan eventuelt medbringe Principafgørelser 54-11 og 55-11 til at anskueliggøre, hvor meget, der skal til for at hvad?. Det er vigtigt at forklare forældrene, hvordan man i den konkret kommune griber udredningen an. Hvis kommunen har valgt udelukkende at give kursustilbuddet til forældre til børn, der allerede er vurderet omfattet af §41, behøver man ikke bruge så meget tid på dette.

Betingelser, § 41 At barnet har betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende og kronisk eller langvarig lidelse At de nødvendige sandsynliggjorte merudgifter er en følge af barnets handicap / kroniske lidelse at merudgiften er en forsørgelsesudgift At merudgifterne overstiger 4.400 kr. årligt (2013 tal) Her er det nødvendigt at redegøre for, hvad begreberne ”betydelig og varigt nedsat” og ”indgribende” betyder. Man kan eventuelt medbringe Principafgørelser 54-11 og 55-11 til at anskueliggøre, hvor meget, der skal til. Det er vigtigt at forklare forældrene, hvordan man i den konkret kommune griber udredningen an. Hvis kommunen har valgt udelukkende at give kursustilbuddet til forældre til børn, der allerede er vurderet omfattet af §41, behøver man ikke bruge så meget tid på dette.

Hvem bestemmer, om barnet opfylder betingelserne Sagsbehandleren foretager en udredning til afklaring af, om barnet er omfattet af målgruppen Sagsbehandleren indhenter de nødvendige oplysninger – herunder fra forældrene Det er en socialfaglig vurdering og ikke en lægelig vurdering, om barnet er omfattet af bestemmelsen – en diagnose kan ikke i sig selv medføre, at barnet er omfattet af bestemmelsen i § 41 Der foretages løbende opfølgning - hvis barnets funktionsniveau ændrer sig væsentligt skal det vurderes, om barnet fortsat er i målgruppen for ydelsen Vigtigt her at pointere, at det er en socialfaglig vurdering og ikke en lægelig vurdering, om barnet er omfattet. Fortæl, hvordan I konkret foretager udredningen, hvor I indhenter oplysninger (læge, hospital, PPR, dagtilbud, skole, forældre m.v.), og om I benytter skemaer, metoder, systemer eller andet i denne afklaring.

Hvordan vurderes merudgifter Det er forældrene, der skal sandsynliggøre en eventuel merudgift Drøfte med sagsbehandler, om der er tale om en nødvendig merudgift Sagsbehandlingen af merudgifter baserer sig på lovgivning, principafgørelser, serviceniveau, skøn og dialog Her må I redegøre for, hvordan I vurderer ansøgningerne om merudgifter. Hvis der findes ydelseskataloger, kan man henvise til dem, hvis de f.eks. ligger på hjemmesiden.

Tabt arbejdsfortjeneste § 42 Målgruppe og betingelser for § 42 er de samme som for § 41, men derudover skal det være nødvendigt: At barnet passes i hjemmet, og det er mest hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene, der passer barnet At forælderen har mange opgaver i relation til barnets funktionsnedsættelse i forbindelse med pasning og pleje af barnet Yderligere kan forældre til anbragte børn få tabt arbejdsfortjeneste til at deltage i nødvendige hospitalsbesøg / indlæggelser men ikke til skolemøder, fysioterapi, læge, tandlæge Her kan man drøfte med forældrene, hvornår ”hensigtsmæssigt” træder ind, og hvorfor man kan give afslag på § 42, selvom mor eller far i resten af døgnets timer tager vare på barnet, uden det anses for uforsvarligt. Eksempler: For et barn med ADHD, der har behov for ekstra pasning i hjemmet, vil det ikke altid være hensigtsmæssigt at en forælder, der selv har ADHD skal tage vare på barnets særlige behov udover den tid, hvor man i forvejen er forælder. Et barn med fysisk handicap, der skal løftes og liftes, vil det ikke være hensigtsmæssigt, at en forælder, der f.eks. Er fritaget for rådighed i Jobcentret grundet dårlig ryg, skal varetage ekstra opgaver med pasning af barnet, udover den tid, man i forvejen er forælder. Der findes muligvis andre og mere relevante eksempler. HUSK, at der her er tale om nydiagnosticerede børn, så der vil ikke være mange større børn med plejebehov (udover ulykker).

Omfanget af tabt arbejdsfortjeneste Der er et loft over den hjælp, som forældre kan få i tabt arbejdsfortjeneste Kan ydes fuldt, delvist eller ad hoc Timetallet vurderes ud fra: De behov, der kræver en ekstra indsats (hvad skal timerne bruges til) Den samlede støtte i familien (dagtilbud, pasning i hjemmet, aflastning m.v.) Om behovet bedst dækkes ved nedsat arbejdstid Om anden støtte er mere hensigtsmæssig

Hjælpemidler, bil og bolig Servicelovens § 112, 114 og 116 Det er kommunen, der træffer afgørelse om ansøgninger om hjælpemidler, bil og boligændringer Ansøgninger behandles i kommunens xx afdeling. Måske skal man have en ergoterapeut til at informere om, hvordan sagsbehandlingen foretages, og hvilke betingelser der skal være opfyldt for tildeling efter disse bestemmelser. OBS! Forældrene kan finde på at spørge konkret ind til hjælpemiddelområdet. OBS i nogle kommuner behandles sagerne måske andre steder end i Hjælpemiddelafdelingen.

Hjælpemidler Hjælpemidler kan ydes til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet: i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet Kommunen giver hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Der kan normalt ikke ydes støtte til hjælpemidler eller forbrugsgoder, som I selv har anskaffet, inden bevilling er givet. Kommunen kan yde hjælpen på forskellig måde – I kan få mere rådgivning om hjælpemidler i xxx afdeling i kommunen. OSB! Forældrene kan finde på at spørge konkret ind til hjælpemiddelområdet. Der er undtagelse vedr. leverandør af hjælpemidlet, her kan forældrene søge rådgivning i Hjælpemiddelafdelingen om fritvalgsordninger. Det kan være fint, hvis der er nogle eksempler på hjælpemidler for såvel fysisk som psykisk funktionsnedsatte Kørestol Kugledyne Husk at orientere om, at reparation og udskiftning er for kommunens regning, mens almindelig vedligeholdelse og drift afholdes af forældrene. Det betyder, at der ikke kan ydes merudgiftsydelse til dækning af f.eks. Ekstra el grundet el-seng, el-kørestol eller lignende.

Støtte til bil Der skal være tale om en varig funktionsnedsættelse I vurderingen af en ansøgning om støtte til bil til et barn, indgår: Barnets alder Barnets vækst Barnets udvikling (gangdistance / adfærd) Barnets kørselsbehov set i forhold til børn på samme alder og i samme livssituation Progressionen i barnets lidelse. Det kan overvejes, om man vil bede Hjælpemiddelafdelingen stå for oplæg om biler m.v. Alternativt kan de give stikordene for, hvordan man behandler ansøgninger om støtte til bil i den konkrete kommune.

Boligændringer og boligskift Der kan ydes støtte til boligændringer når: - Barnet har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og - når særlig indretning er nødvendig for at gøre boligen egnet som dagligt opholdssted. I ganske særlige tilfælde kan der også ydes støtte til boligskift men her skal barnet have en betydelig og varigt nedsat funktionsevne, og det er en betingelse, at der ikke kan anvises en anden bolig, som dækker den pågældende behov. Bevilling af boligændring eller skift er ikke afhængig af økonomiske forhold eller forsørgelsesgrundlag. Det kan overvejes, om man vil bede Hjælpemiddelafdelingen stå for oplæg om biler m.v. Alternativt kan de give stikordene for, hvordan man behandler ansøgninger om støtte til bil i den konkrete kommune.

Hvad betyder barnets alder? Det kan være vanskeligt at vurdere om der er tale om en varig funktionsnedsættelse før barnet når en vis alder Alle forældre med børn indtil omkring 3-års alderen har behov for at kunne transportere barnet. I praksis ydes der tidligst bil til børn, der er fyldt 3 år. Undtagelse: Når et barn på grund af sin funktionsnedsættelse er væsentligt vanskeligere at transportere end andre børn på samme alder

Anden handicapkompenserende støtte Ledsagerordning efter § 45 Personlig pleje og praktisk bistand § 83 Afløsning og aflastning § 84 stk. 1 Vedligeholdende træning § 86 stk.2 Særlig støtte § 52

Ledsagelse § 45 Unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har ret til 15 timers ledsagelse om måneden til aktiviteter og formål, den unge selv vælger Indeholder ikke socialpædagogisk bistand, så ordningen er begrænset til personer, der kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold Gælder ikke for unge som er anbragt udenfor hjemmet Den unge har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven (dog ikke pårørende og nært netværk), og kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person Fortæl lidt om, hvornår I vælger § 45, og hvornår I anvender andre bestemmelser f.eks. fast kontaktperson efter § 52 stk.3 nr.6. Fortæl, hvordan I administrerer ordningen – hvem sikrer timetallet, hvordan er det med økonomi m.v.

Personlig pleje og praktisk bistand § 83 Gælder også for børn og unge under 18 år Ved stort plejebehov kan Visitator udmåle støtte til personlig pleje Overvejelse: Vil det være mere hensigtsmæssigt, at hjemmeplejen varetager den personlige pleje for en ung frem for mor eller far med tabt arbejdsfortjeneste, fortsat varetager vask og pleje af den unge Kan det medvirke til processen, når barnet bliver ung og har behov for løsrivelse fra forældrene, at andre overtager Inden kurset må det afklares med Hjemmeplejen / Visitator, hvad I må sige, så der ikke gives forventninger, der ikke kan indfris. Man kan evt. bede visitationen deltage med et oplæg, hvis deltagerkredsen har særligt behov for at høre om § 83.

Afløsning og aflastning § 84 Når forældrene har et behov for afløsning eller aflastning begrundet i den ekstra belastning det er, at være forældre til et barn eller en ung med funktionsnedsættelse I vurderingen tages der hensyn til, at begge forældre kan aflastes samtidig, og der tages hensyn til, at forældrene også skal tage vare på søskende Det er forskelligt, hvordan kommunerne anvender § 84. Der er tale om naturalieydelse, så der kan ikke udbetales et beløb til forældrene. Men kommunen kan vælge at anvende § 84 uden for hjemmet, eller de kan ansætte en person til at afløse forældrene i hjemmet. Man kan vælge en kombination. Nogle kommuner har valgt udelukkende at anvende tilbud, der i forvejen er godkendt som anbringelsessted, mens andre kommuner benytter andre tilbud og tilrettelægger tilsynet derefter. Kommunerne må selv udfylde de manglende felter i dias…

Særlig støtte efter § 52 Særlig støtte efter servicelovens § 52 kan ydes, når kommunen anser det for nødvendigt på grund af bekymring for barnet udvikling og trivsel Bekymringen kan f.eks. være begrundet: I de forhold, barnet lever under i hverdagen Forældrenes nedsatte evne til at tage vare på barnet Barnets funktionsnedsættelse Inden der kan træffes afgørelse og iværksættes særlig støtte skal der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, afholdes en børnesamtale og udarbejdes en handleplan Den særlige støtte gives typisk til barnet men kan i særlige tilfælde også gives til den samlede familie Fortæl med jeres egne ord, hvordan man anvender børnebestemmelserne i kommunen. Sæt fokus på, hvordan bestemmelserne anvendes handicapkompenserende. Fortæl om baggrunden for Anbringelsesreformen og Barnets reform som forklaring på denne metode. Tag en drøftelse med forældrene om inddragelse af barnet / den unge i egen sag – herunder det lovgivningsmæssige om børnesamtalen og ikke mindst, hvordan I konkret forvalter det ude i jeres kommune.

Børnefaglig undersøgelse For at vurdere, hvilken støtte barnet eller familien har brug for, laver sagsbehandleren en børnefaglig undersøgelse (§ 50 i serviceloven) Sagsbehandleren træffer afgørelse om at der skal iværksættes en undersøgelse Indhenter samtykke fra forældrene Indhenter oplysninger fra forældre, skole, daginstitution, andre relevante - og fra barnet selv

Børnesamtalen Som led i undersøgelsen og før der kan træffes afgørelse om, hvilken hjælp, der skal sættes ind med, skal sagsbehandleren tale med barnet (servicelovens § 48) Sagsbehandleren drøfter med forældrene, hvordan samtalen bedst kan gennemføres og hvor, barnet kan føle sig tryg Barnet må have en bisidder med, som barnet selv vælger – det er ofte en pædagog eller en anden, barnet er tryg ved

Handleplan Sagsbehandleren udarbejder på baggrund af undersøgelsen en handleplan med: Formålet med indsatsen Indsatsens indhold og varighed I handleplanen opstiller man konkrete mål for, hvad barnet skal opnå med at få støtten

Dagtilbud til barnet Almindeligt dagtilbud - Der er mulighed for at tildele særlig støtte til barnet Særligt dagtilbud (servicelovens § 32) til børn med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne - Særligt behov for støtte eller behandling Hjemmetræning - Særlige betingelser skal opfyldes Der kan efter vurdering af behov informeres om dagtilbud, og herunder om målgruppe og kriterier for § 32 samt henvises til yderligere rådgivning og vejledning herom. på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, jf. stk. 3, i særlige klubtilbud, jf. § 36, eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvis af forældrene i hjemmet, jf. stk. 6-8.

Særlige dagtilbud Målgruppen for særlige dagtilbud er børn, som: - har betydelig og varigt nedsat funktionsevne - har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudsloven Kommunen udreder barnets behov og træffer på baggrund heraf afgørelse om barnet skal visiteres til et særligt dagtilbud efter servicelovens § 32 Forældre og barnet skal inddragelse i udredningsprocessen Der kan efter vurdering af behov informeres om dagtilbud, og herunder om målgruppe og kriterier for § 32 samt henvises til yderligere rådgivning og vejledning herom. på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, jf. stk. 3, i særlige klubtilbud, jf. § 36, eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvis af forældrene i hjemmet, jf. stk. 6-8.

Hjemmetræning Hvis I som forældre ikke ønsker at benytte det tilbud, I har fået anvist, har I mulighed for at søge om godkendelse til hjemmetræning af jeres barn Ved ansøgning om hjemmetræning skal kommunen foretage en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, der bl.a. beskriver barnets funktionsevne, behov og trivsel samt forældrenes ressourcer og familiens samlede situation Herudover skal en række særlige betingelser være opfyldt Der kan efter vurdering af behov informeres om dagtilbud, og herunder om målgruppe og kriterier for § 32 samt henvises til yderligere rådgivning og vejledning herom.

Betingelser for hjemmetræning Med udgangspunkt i den børnefaglige undersøgelse og en plan for træning af barnet, skal kommunen vurdere om disse betingelser er opfyldt: - Den foreslåede træning skal imødekomme barnets behov - En vurdering af familiens samlede situation og forældrenes personlige ressourcer skal konkludere, at forældrene kan påtage sig at træne barnet - Den foreslåede træning skal være dokumenterbar og virkningen skal kunne vurderes Få nærmere rådgivning og vejledning hos jeres rådgiver Der kan efter vurdering af behov informeres om dagtilbud, og herunder om målgruppe og kriterier for § 32 samt henvises til yderligere rådgivning og vejledning herom.

Mere information www.retsinformation.dk - Med bl.a. Lov om Social Service og Retssikkerhedsloven, Børnekonventionen mm. Rådgivning og vejledning hos din sagsbehandler i kommunen Inspiration: Der kan henvises til VISO, som er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation. VISOs rådgivning er gratis. VISO rådgiver kommuner, borgere, institutioner og tilbud, når  kommunen har behov for supplerende ekspertise, viden og erfaring. Hvis der er tale om et sjældent handicap, kan der henvises til Socialstyrelsens Team Sjældne Handicap, som er et rådgivningsteam, som yder en uvildig specialrådgivning for alle, der har brug for viden om sjældne handicap. I rådgivningen er det muligt for fagfolk, personer med en sjælden diagnose og deres pårørende at få svar på social- og sundhedsfaglige spørgsmål. Se mere om VISO og rådgivningen hos Team Sjældne handicap på www.socialstyrelsen.dk Der kan henvises til DUKH (www.dukh.dk) – Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. Her kan bl.a. også hentes foldere om Merudgifter til børn og Tabt arbejdsfortjeneste mm. Der kan også henvises til, at familierne kan søge mere viden og rådgivning hos relevante handicaporganisationer.

Mere information Der kan evt. også informeres om rådgivningsmuligheder hos: DUKH VISO Handicap- og forældreorganisationer Inspiration: Der kan henvises til VISO, som er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation. VISOs rådgivning er gratis. VISO rådgiver kommuner, borgere, institutioner og tilbud, når  kommunen har behov for supplerende ekspertise, viden og erfaring. Hvis der er tale om et sjældent handicap, kan der henvises til Socialstyrelsens Team Sjældne Handicap, som er et rådgivningsteam, som yder en uvildig specialrådgivning for alle, der har brug for viden om sjældne handicap. I rådgivningen er det muligt for fagfolk, personer med en sjælden diagnose og deres pårørende at få svar på social- og sundhedsfaglige spørgsmål. Se mere om VISO og rådgivningen hos Team Sjældne handicap på www.socialstyrelsen.dk Der kan henvises til DUKH (www.dukh.dk) – Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. Her kan bl.a. også hentes foldere om Merudgifter til børn og Tabt arbejdsfortjeneste mm. Der kan også henvises til, at familierne kan søge mere viden og rådgivning hos relevante handicaporganisationer.