Frivilligt arbejde

Definition af frivilligt (socialt) arbejde Frivilligt arbejde er den aktivitet eller handling, en frivillig person udfører. Ved frivilligt arbejde forstås den indsats, der: er frivillig, dvs. at den udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang. En person må ikke kunne trues med økonomiske eller sociale sanktioner (f.eks. afskæres fra et socialt netværk), hvis vedkommende ikke længere ønsker at udføre opgaven. ikke er lønnet. Dette udelukker dog ikke, at en frivillig person modtager godtgørelse for udgifter, vedkommende har i forbindelse med udførslen af opgaven, fx transport- og telefonudgifter. Eller at en person modtager et symbolsk beløb for sit frivillige arbejde. udføres over for personer uden for den frivilliges familie og slægt. Derved adskilles frivilligt arbejde fra almindeligt husholdningsarbejde og omsorg over for familiemedlemmer. er til gavn for andre end én selv og ens familie. er formelt organiseret. Det betyder, at almindelig hjælpsomhed eller spontane handlinger, fx at følge en ældre eller handicappet person over gaden, bære indkøbsposer hjem fra Brugsen og lignende, ikke kan betegnes som frivilligt arbejde. er aktiv. Dvs. medlemskab af en forening er ikke frivilligt arbejde.

Definitioner Frivilligt socialt arbejde Frivilligt socialt arbejde er frivilligt arbejde, der udføres inden for det sociale og sundhedsmæssige område. Bredt kan frivilligt socialt arbejde defineres som handlinger, der sigter på at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd eller omsorg eller sigter på at løse velfærdsproblemer. Frivillig, ansat, professionel En frivillig er en person, der udfører frivilligt arbejde. Det modsatte af en frivillig er en ansat, som udfører lønnet arbejde. Undertiden anvendes betegnelsen "frivillig" som modsætning til en "professionel". Med en professionel menes en person, som udfører arbejde, som vedkommende er uddannet til og kan udføre med en faglig og metodisk bevidsthed og disciplin. I den betydning kan en frivillig godt være professionel, hvis han eller hun udfører ulønnet arbejde inden for sit fagområde.

Organisationsformer Hvad er en frivillig (social) organisation? Indenfor den frivillige sektor, er der mange typer af organisationer. Nogle er foreninger og organisationer, andre er selvejende institutioner eller fonde. Ud over, at de organiserer sig forskelligt, arbejder de indenfor mange forskellige samfundsområder, som eksempelvis kultur og fritid, miljø, politik, arbejdsmarkedet og det sociale og sundhedsmæssige område. Det er indenfor det sociale og sundhedsmæssige område, at vi finder de frivillige sociale organisationer.

Social organisationer Organisationerne adskiller sig på mange måder fra hinanden, men de tilhører den frivillige sektor, når de opfylder følgende 5 kriterier: Formel organisering Uafhængig af det offentlige 3) Non-profit 4) Selvbestemmende 5) Frivilligt engagement og deltagelse

Frivillighedens start Allerede i slutningen af 1700-tallet opstod de første private, velgørende sammenslutninger, men det var først med overgangen fra det traditionelle samfund til det moderne samfund i midten af det 19. århundrede, at man for alvor kunne tale om en egentlig frivillig sektor i Danmark.

Frivillighedens udbredelse Grundloven som katalysator for foreningsdannelse Det var særligt Grundlovens vedtagelse i 1849 - og med den overgangen fra den enevældige stat til folkestyret - der var katalysator for mange foreningsdannelser. Før denne tid havde alle typer af fælles forsamlinger skullet godkendes af kongestyret, men med Grundloven blev det slået fast, at borgerne havde ret til, uden forudgående tilladelse at indgå i og oprette foreninger, så længe det vel at mærke var i et lovligt øjemed. Opblomstring af foreninger med et socialt sigte Fra midten af 1800-tallet og frem til i dag er der indenfor næsten alle samfundsanliggender opstået et utal af foreninger og organisationer, hvoraf mange - direkte eller indirekte - har et socialt sigte.

Frivillighed afspejler samfundet De frivillige organisationer afspejler samfundets problemer Karakteristisk for de frivillige organisationer, der arbejder indenfor det sociale og humanitære område er, at deres opgaver og primære formål afspejler de problemstillinger, der præger samfundet og samtidens aktuelle behov. I beskrivelsen og forståelsen af organisationernes opståen og udvikling, er det derfor også vigtigt at inddrage den socialpolitiske kontekst.

Hvor mange mennesker i Danmark udfører frivilligt arbejde? Den seneste kortlægning af danskernes frivillige arbejde (2014) viser, at 35 pct. af danskerne over 16 år udfører frivilligt arbejde - det svarer til ca. 1,8 millioner frivillige.

Hvem er hyppigst frivillige – mænd eller kvinder? Mænd udfører oftere frivilligt arbejde end kvinder, når vi ser på hele det frivillige arbejde. Blandt de mænd, der deltog i den seneste kortlægning af frivillige (2014) var 36 % mænd frivillige, mens 33 % af de kvinder, som deltog i undersøgelsen var frivillige. Forskellen på mænd og kvinders indsats er størst inden for idrætsområdet. Her er 14 % af mændende frivillige, mens 8 % af kvinderne er frivillige. Til gengæld er kvinderne lidt mere aktive end mændene på uddannelsesområdet og det sociale område. I de yngste aldersgrupper op til 26-35 år er andelen af frivillige lidt større blandt kvinder end blandt mændende. I aldersgruppen 55-65 år og i aldersgruppen 66-75 år er andelen af frivillige markant større blandt mænd end blandt kvinder.

Hvem er hyppigst frivillige – de ældre eller de unge? Deler man befolkningen op i aldersgrupper og ser på deres frivillige arbejde, er andelen af frivillige størst i gruppen, som er mellem 30 og 49 år. Den næststørste andel af frivillige finder vi i gruppen af ældre over 66 år. Færreste andel af frivillige finder vi i gruppen af unge mellem 16 og 29 år. Siden 2004 er andelen af frivillige i de yngre aldersgrupper faldet, mens andelen af frivillige i de ældste aldersgrupper er blevet lidt større.

Hvor er det mest populært at være frivillig? Idrætsområdet er ubetinget det områder, hvor flest udfører frivilligt arbejde. 11 % af den voksne befolkning, har angivet, at de har arbejdet som frivillige inden for dette område. Det næst-populæreste område er bolig og lokalsamfund samt kulturområdet - på begge områder har 5 % angivet af de arbejder frivilligt. Det sociale område 3 % af befolkningen arbejder frivilligt inden for det sociale område. Det sociale område dækker over en bred vifte af aktiviteter som fx pensionistforeninger, væresteder og besøgsvenner, men også bestyrelsesarbejde og aktiviteter i fx daginstitutioner. De 3 % af befolkningen svarer til 135.000 personer, der arbejder som frivillige inden for det sociale område.

Hvor mange timer bruger danskerne i gennemsnit på frivilligt arbejde? De frivillige bruger i gennemsnit 16 timer om måneden på deres frivillige arbejde. Det svarer til knap 4 timer om ugen. I 2004 anvendte frivillige i gennemsnit 17 timer om måneden. Ældre frivillige over 66 år er den aldersgruppe, som bruger forholdsvist flest timer på frivilligt arbejde – godt 22 timer pr. måned, mens gruppen af 30-49 årige bruger mindst tid på frivilligt arbejde - i gennemsnit 12 timer om måneden. Mennesker uden for arbejdsmarkedet bruger i gennemsnit 22 timer om måneden, mens gruppen af personer, der arbejder mere end 40 timer om ugen lægger færrest timer, nemlig 11 timer om måneden.

Hvor mange frivillige og ansatte er beskæftiget i den frivillige sektor? Opgaverne i den frivillige sektor varetages både af frivillige og af lønnede medarbejdere. Hvis man omregner den tid de 1,5 millioner frivillige i Danmark bruger på frivilligt arbejde til fuldtidsstillinger (årsværk) svarer det til 110.000 ’fuldtids-frivillige’ (årsværk). Frivillighedsundersøgelsen fastslår, at den lønnede arbejdskraft i den frivillige sektor udgør 140.000 heltidsaktive (årsværk). Den lønnede arbejdskraft er altså større end den frivillige.

Hvor kommer den frivillige sektors indtægter fra? Den frivillige sektor har indtægter på i alt 96,4 mia. kroner om året. 50 % af den frivillige sektors indtægter kommer via indbetaling af medlemskontingenter og produktion af varer og serviceydelser 37 % kommer via overførsler fra det offentlige 7 % kommer fra gaver og sponsorering (filantropi) 6 % er andre indtægter f.eks. renter o.l.

Hvad er den økonomiske værdi af det frivillige arbejde? Den økonomiske værdi af den frivillige sektor kan beregnes på forskellige måder. I Frivillighedsundersøgelsen (2004) er værdien opgjort i % af BNP (Bruttonationalproduktet). Værdien af den frivillige sektors produktion udgør 7,1 % af BNP Værdien af det frivillige ulønnede arbejde udgør 2,5 % af BNP I Frivillighedsundersøgelsen er den samlede værdi af den frivillige sektor således opgjort til 9,6 % af BNP svarende til 134,5 mia. kroner.