Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Analyse for Ældre Sagen:

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Analyse for Ældre Sagen:"— Præsentationens transcript:

1 Analyse for Ældre Sagen:
Medlemsundersøgelse om Kost & Motion Rapport September 2006

2 Indhold Baggrund, formål og metode side 3 Del 1: Konklusion side 4-8
Del 2: Detailresultat side 9-24 Bilag: Spørgeskema Side 2

3 Baggrund, formål, metode
Baggrund og formål Ældre Sagen har gennemført en web-baseret spørgeskemaundersøgelse blandt deres medlemmer om kost og motion som led i organisationens generelle oplysnings- og aktivitetsarbejde inden for dette område. Denne rapport formidler resultaterne fra undersøgelsen i en konklusion (del 1) samt en beskrivende grafisk fremstilling af de enkelte svar (del 2). Metode Dataindsamlingen er foretaget af Zapera via Ældre Sagens eget medlemspanel. Dataindsamlingen er foregået i perioden 16. juni til 9. juli 2006, og er gennemført blandt medlemmer i alderen 18 år+. Efterfølgende er data blevet vægtet således, at det repræsenterer Ældre Sagens samlede medlemsbase i forhold til køn, alder, husstandsindkomst samt primære hovedbeskæftigelse*). I alt medlemmer blev inviteret til at deltage i undersøgelsen besvarede det udsendte spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 81,2%. Læsevejledning Efter konklusionen (side 4-8) formidles undersøgelsens hovedresultater ud fra en beskrivende, grafisk fremstilling (side 9-24). For en nærmere læsevejledning henvises til side 9. Det anvendte spørgeskema er vedlagt som bilag til sidst i denne rapport. For nærmere detaljer omkring metode og gennemførelse henvises til Zaperas datamateriale for undersøgelsen. For disse oplysninger samt yderligere information om undersøgelsen kontakt Ældre Sagen, Jette Audun-Olsen. *) Jf. Ældre Sagens medlemsundersøgelse gennemført af AC Nielsen AIM 2005. Side 3

4 Del 1: Konklusion Side 4

5 Konklusion Profil af helbred Kost
Som baggrundsviden for undersøgelsen som helhed er det relevant at fremhæve den generelle profil af medlemmernes vurdering af egen helbredstilstand. 26% af Ældre Sagens medlemmer vurderer således, at deres egen generelle helbredstilstand er ’virkelig god’, mens 48% vurderer den som ’god’. 23% vurderer deres egen generelle helbredstilstand som værende ’nogenlunde’. Blot 2% af medlemmerne vurderer deres egen generelle helbredstilstand som værende ’dårlig’ og knap 1% vurderer den som værende ’meget dårlig’. Kost Kostvaner Det store flertal af Ældre Sagens medlemmer, sammenlagt 95%, udtaler, at de har sunde kostvaner. Knap 9 ud af 10 medlemmer (87%) fortæller således, at de ’for det meste’ spiser sundt, mens knap hver 10. medlem (8%) fortæller, at de ’altid’ spiser sundt. Ændring af kostvaner Undersøgelsen peger på, at det især er lægen, der kan få medlemmerne til at ændre kostvaner. 36% af Ældre Sagens medlemmer peger således på, at de kunne ændre deres kostvaner, hvis lægen sagde de skulle. Derudover peger 25% af medlemmerne på, at de kunne ændre kostvaner, hvis de skulle tabe sig, mens 22% peger på, at de kunne ændre kostvaner, hvis enten de selv eller deres ægtefælle blev syg. Det er især de mandlige medlemmer samt medlemmer med høj husstandsindkomst, der synes at lytte mest til lægens ord. Eks. peger 42% af de mandlige medlemmer og 50% af medlemmer med en husstandsindkomst på kr., at de ville ændre kostvaner, hvis deres læge sagde de skulle. Information om kost og ernæring Det er først og fremmest gennem de generelle nyheds- og informationsmedier som aviser samt TV/radio, at medlemmerne i dag får deres information om kost og ernæring. Således får 41% af medlemmerne information om kost og ernæring fra aviserne, mens 35% får det fra TV/radio. Internettet fungerer dog også som en vigtig formidlingskilde. Således får 24% af medlemmerne information om kost og ernæring fra Internettet. Her er det især de yngre ældre på 59 år eller derunder (47%), der får information om kost og ernæring via Internettet. Side 5

6 Konklusion I denne forbindelse træder de individuelle eller mere personlige relationer man har til eks. ens læge eller evt. ens diætist ikke så tydeligt frem som ’medier’ for information om kost og ernæring. Således får 11% af medlemmerne information om kost og ernæring fra deres læge og 10% fra deres diætist. Sammenlagt 55% af Ældre Sagens medlemmer oplever i denne sammenhæng den information de får om kost og ernæring som ’forvirrende’ (33%) eller endda ’meget forvirrende’ (22%). Omvendt oplever 42% af medlemmerne samme information som ’klar og entydig’. Ændringer i vægt Et flertal på 62% af medlemmerne fortæller, at deres vægt har været stabil inden for de seneste 6 måneder. 16% af medlemmerne fortæller dog, at de inden for de sidste 6 måneder har taget på, uden at det var meningen, mens en tilsvarende andel af medlemmerne på 17% fortæller, at de har tabt sig efter eget ønske. Viden om kost og ernæring 3 ud af 4 af Ældre Sagens medlemmer, eller 74%, fortæller, at de ’ved meget’ om, hvordan de skal spise, hvis de skal tabe sig. Den resterende del på 26% fortæller derimod, at de kun ’ved lidt’ om hvordan de skal spise for at tabe sig. I denne sammenhæng er det relevant at pege på, at op mod halvdelen, 47%, af medlemmerne generelt gerne vil vide mere om kost og ernæring, mens 19% specifikt gerne vil vide mere om, hvad man skal gøre for at tabe sig. 1 ud af 3 af Ældre Sagens medlemmer, 29%, udtaler dog, at de ikke er interesseret i information om kost og ernæring. Medier for viden og oplysning om sundere kost 45% af de medlemmer, der er interesseret i information om kost og ernæring, peger på TV- og radiomediet som den kilde, de er mest interesseret i skal bringe denne information. En tilsvarende andel på 44% fremhæver i den forbindelse også Internettet som medie for information om kost og ernæring, mens 31% peger på aviserne som informationskilde. I denne sammenhæng er det endvidere relevant at pege på, at 28% af de adspurgte medlemmer også gerne ser, at information om kost og ernæring i fremtiden kommer fra deres diætist, mens 20% gerne ser, at denne information kommer fra deres læge. Diætisten og lægen fremstår dermed som to væsentlige og efterspurgte individuelle informationskilder om kost og ernæring i forhold til hvor meget disse kilder benyttes i dag. I den for-bindelse er der også en kønsforskel at spore. 34% af de kvindelige medlemmer (mod 19% af de mandlige med-lemmer) ser gerne, at information om kost og ernæring kommer fra diætisten, mens omvendt 25% af de mand-lige medlemmer mod 17% af de kvindelige medlemmer peger på lægen som en foretrukken kilde til information. 26% af medlemmerne peger endvidere på, at de gerne vil kunne ringe, skrive eller maile et sted hen, hvor de kan få information. Side 6

7 Konklusion Motion Hvordan holder man sig i form?
Undersøgelsen viser, at 64% af medlemmerne holder sig fysisk aktiv ved at gå ture, og 54% holder sig fysisk aktiv ved havearbejde og/eller en eller anden form for vedligeholdelsesarbejde, eks. reparation af bolig. I den forbindelse benytter 42% af medlemmer sig af en cykeltur i det fri for at holde sig fysisk aktiv. Blot 4% er ikke fysisk aktive. Det er i højere grad de kvindelige medlemmer end de mandlige medlemmer, der holder sig fysisk aktiv, eks. ved at gå ture (68% af de kvindelige medlemmer mod 59% af de mandlige medlemmer); ved at gøre rent og/eller vaske tøj (51% af de kvindelige medlemmer mod 17% af de mandlige medlemmer) samt ved at gå til motion i Ældre Sagen (36% af de kvindelige medlemmer mod 24% af de mandlige medlemmer). Det er endvidere relevant at fremhæve, at det især er de årige medlemmer, der går ture for at holde sig fysisk i form (71% mod gns. på 64%). Hvor ofte motionerer man – og hvor længe ad gangen? 40% af de medlemmer, der motionerer, gør dette dagligt, mens 18% motionerer 4-6 gange om ugen og 27% motionerer 2-3 gange om ugen. Sammenlagt 2 ud af 3 (67%) af de medlemmer, der motionerer, gør dette i 1 time eller mere ad gangen: således motionerer 36% af de adspurgte medlemmer 1 time ad gangen; 18% ca. 1½ time ad gangen; 8% 2 timer ad gangen, mens 5% motionerer mere end 2 timer ad gangen. Forpustet eller ej? Et flertal på knap 8 ud 10 af Ældre Sagens medlemmer, eller 78%, er enig i udsagnet om, at ’når man dyrker motion eller er fysisk aktiv er det godt, hvis man yder så meget, at man bliver forpustet’. Omvendt betyder det, at 22% af medlemmerne på den ene eller anden måde ikke er enig i, at det er godt at blive forpustet, når man er fysisk aktiv - herunder siger 9% af medlemmerne eksplicit, det ikke er godt at blive forpustet, når man dyrker motion eller er fysisk aktiv. I den forbindelse er det dog relevant at fremhæve, at sammenlagt hele 91% af de medlemmer, der er fysisk aktive, enten ‘altid’ bliver forpustet (21%) eller ‘nogen gange’ bliver forpustet (70%), når de selv motionerer eller er fysisk aktive. Side 7

8 Konklusion Hvad kan inspirere til mere motion?
Undersøgelsen viser, at der findes en række forskellige muligheder for at inspirere medlemmerne til at motionere mere. 19% af medlemmerne peger på økonomien og ønsker, at der var nogle billigere tilbud, mens 18% ville blive inspireret til at motionere mere, hvis deres læge foreslog mere motion. 17% af medlemmerne ville blive inspireret til mere motion, hvis der enten var motion i fitness-centre målrettet netop deres aldersgruppe, eller hvis der var motion i en forening sammen med jævnaldrende. 16% ville blive inspireret til mere motion, hvis der var organiserede tilbud i naturen. 15% peger på, at bedre tid ville inspirere dem til at motionere mere, mens 12% peger på, at flere faciliteter i nærområdet ville kunne inspirere dem til mere motion. Endelig peger 8% af Ældre Sagens medlemmer på, at tilbud rettet mod overvægtige ville kunne inspirere til mere motion, mens 6% peger på, at motion i en forening på tværs af aldersgrupper ville kunne inspirere til mere motion. I denne forbindelse oplyser 23% af medlemmerne, at de ikke kan inspireres til at dyrke mere motion. Holdninger til organiserede motionstilbud i naturen De medlemmer, der kan inspireres til at motionere, blev bedt om angive hvilke organiserede motionstilbud i naturen, der kunne inspirere dem til at dyrke mere motion. Her peger de adspurgte medlemmer især på cykelture, gåture samt stavgangture. 39% af de adspurgte peger således på, at cykelture kunne inspirere til mere motion, mens 36% svarer, at gåture op til 5 km. ville kunne inspirere dem til at dyrke mere motion. Endelig peger 21% af de adspurgte på stavgangture op til 5 km. som en aktivitet, der ville kunne inspirere dem til at dyrke mere motion, mens 20% peger på længere gåture over 5 km. For de adspurgte mandlige medlemmers vedkommende er det især cykelturene (48% mod 34% af de adspurgte kvindelige medlemmer), der synes at kunne inspirere til at dyrke mere motion. Omvendt er det især stavgangture op til 5 km. der kan inspirere de adspurgte kvindelige medlemmer til mere motion (28% mod 10% blandt de adspurgte mandlige medlemmer). Ser vi på aldersforskellene er det i noget højere grad de adspurgte yngre medlemmer på 59 år eller derunder (45%) samt medlemmer mellem år (ligeledes 45%), der foretrækker cykelture som inspiration til at dyrke mere motion. Det er ligeledes de adspurgte yngre medlemmer på 59 år eller derunder (48% mod gns. på 36%), der foretrækker gåture op til 5 km. som inspiration til at dyrke mere motion. Andelen af adspurgte medlemmer på 75 år eller derover ligger generelt noget lavere end de resterende aldersgrupper, når det drejer sig om at kunne inspireres til at dyrke mere motion, dog undtaget stavgangture op til 5 km. (26% mod gns. på 21%). Isoleret set peger denne ældste aldersgruppe oftest på cykelture (21% mod gns. på 39%) samt på gåture op til 5 km. (27% mod gns. på 36%), som aktiviteter, der kan inspirere til mere motion. Ligeledes er det oftest de ældste med-lemmer på 75 år eller derover (27% mod 12% blandt medlemmer på 59 år eller derunder) der ikke kan inspireres til mere motion. Side 8

9 Del 2: Detailresultater
I det følgende er detailresultaterne vist i grafisk form med tilhørende tekstkommentar. Tekstkommentarer i kursiv henviser til baggrundsviden fra Zaperas talmateriale, der ikke direkte kan ses ud fra den grafiske fremstilling. Tallet ud for hvert ”spørgsmåls-overskrift” øverst til venstre på grafen svarer til spørgsmåls-nummeret i spørgeskemaet. Side 9

10 Hvordan er ens kostvaner?
Et stort flertal af Ældre Sagens medlemmer angiver, at de for det meste har sunde kostvaner. Som svar på spørgsmålet om, hvordan ens kostvaner er, siger 87% af medlemmerne således, at de for det meste spiser sundt, mens 8% siger de altid spiser sundt. 3% af medlemmerne mener omvendt, at de for det meste spiser usundt. Der er ingen relevante forskelle i svarmønstret på tværs af baggrundsforhold som eks. køn, alder, indkomst, etc. Side 10

11 Hvad kan ændre kostvaner?
36% af Ældre Sagens medlemmer svarer, at de ville ændre kostvaner, hvis deres læge sagde de skulle. Endvidere kunne 25% af medlemmerne ændre kostvaner, hvis de skulle tabe sig, mens 22% evt. kunne ændre kostvaner, hvis enten de selv eller ægtefællen blev syg. 10% kunne ændre kostvaner, hvis de havde råd til at købe bedre råvarer, og 7% udtaler at de kunne ændre kostvaner, hvis de havde mulighed for at lave mad og spise sammen med andre. Kun ganske få procent af medlemmerne (2%-3%) kunne ændre kostvaner, hvis en pårørende sagde de skulle, eller hvis de havde bedre adgang til indkøbsmuligheder. 29% af medlemmerne udtaler i denne forbindelse, at de ikke ønsker at ændre deres kostvaner. Flere mandlige end kvindelige medlemmer peger på, at lægen kunne få dem til at ændre kostvaner (42% af de mandlige medlemmer mod 32% af kvindelige medlemmer). Der er også flere mandlige end kvindelige medlemmer, der kunne ændre kostvaner, hvis de skulle tabe sig (29% af de mandlige medlemmer mod 22% af de kvindelige medlemmer) samt hvis de selv eller ægtefællen blev syg (25% af de mandlige medlemmer mod 19% af de kvindelige medlemmer). Der synes også at være en sammenhæng mellem indkomst og ændring af kostvaner. Jo højere husstandsindkomst, jo mere synes medlemmerne at ville ændre kostvaner, hvis: - Lægen sagde de skulle (eks. siger 50% af medlemmer med en husstandsindkomst på dette mod eks. 30% af medlemmer med en husstandsindkomst på ) De skulle tabe sig (eks. siger 34% af medlemmer med en husstandsindkomst på dette mod eks. 18% af medlemmer med en husstandsindkomst op til ) Enten de selv eller deres ægtefælle blev syg (eks. siger 34% af medlemmer med en husstandsindkomst på dette mod eks. 16% af medlemmer med en husstandsindkomst op til ) Endelig synes det at være de ældste medlemmer på 75 år+ (35%) samt - især - medlemmer, der altid spiser sundt (54%) der ikke ønsker at ændre kostavner (gns. er 29%). Side 11

12 Hvor får man i dag information om kost og ernæring?
41% af Ældre Sagens medlemmer får information om kost og ernæring fra aviser, mens 35% får information fra TV og/eller radio. Derudover får 24% information om kost og ernæring fra Internettet, mens 23% får det fra pjecer/blade fra frisøren, lægen, etc. 21% får information om kost og ernæring fra ugebladene. Endelig får 12% information om kost og ernæring fra venner, mens 10%-11% får det enten fra lægen eller ens diætist. 3% får information om kost og ernæring fra hospitalet. 16% får ikke information om kost og ernæring i det hele taget. Det er især de yngre ældre på 59 år eller derunder, der får information om kost og ernæring fra Internettet: 47% af medlemmer på 59 år eller derunder får således information om kost og ernæring fra Internettet mod eks. 14% af medlemmer på 75 år+. Ligeledes er det i højere grad medlemmer på 59 år eller derunder, der får information om kost og ernæring dels fra pjecer og blade hos eks. frisør (31% mod gns. på 23%), dels fra ugebladene (36% mod gns. på 21%) samt dels fra råd fra venner (18% mod gns. på 12%). Omvendt svarer 22% af de ældste medlemmer på 75 år+ (mod gns. på 16%), at de ikke – overhovedet - får information om kost og ernæring. Side 12

13 Oplevelse af information om kost og ernæring
Sammenlagt 55% af Ældre Sagens medlemmer oplever den information, de møder om kost og ernæring, som enten ‘meget forvirrende’ (22%), herunder at ‘der er for mange modsatrettede informationer om hvad der er sundt’ eller ‘forvirrende’ (33%), herunder at det er ‘svært at danne sig et overblik over hvad der er sundt og usundt’. Omvendt opfatter 42% af medlemmerne at den information, de modtager om kost og ernæring, er ‘klar og entydig’, herunder at de ‘ved hvad der er rigtigt at spise’. Det er i højere grad de kvindelige medlemmer (48%) end de mandlige medlemmer (34%), der oplever informationen om kost og ernæring som klar og entydig (gns. 42%). Omvendt synes 42% af de mandlige medlemmer mod 28% af de kvindelige medlemmer, at informationen om kost og ernæring er ‘forvirrende’ (gns. 33%). Der er derudover ingen væsentlige forskelle i svarmønstret, når vi ser på eks. medlemmernes alder. Side 13

14 Ændringer i vægt de seneste 6 måneder
Flertallet af Ældre Sagens medlemmer, 62%, fortæller at deres vægt har været stabil de seneste 6 måneder. 16% fortæller, at de har taget på inden for samme periode uden at det var meningen, mens en tilsvarende andel, 17%, fortæller, at de efter eget ønske har tabt sig inden for samme periode. Det er især de yngre medlemmer på 59 år eller derunder, der oplever ændringer i deres vægt. 22% af medlemmer på 59 år eller derunder har således oplevet, at de har taget på inden for de seneste 6 måneder (gns. er 16%) og 26% har tabt sig efter eget ønsker (gns. 17%). Side 14

15 Viden om hvordan man skal spise for at tabe sig
74% af Ældre Sagens medlemmer, der har taget på uden at det var meningen, udtaler, at de ‘ved meget’ om hvordan de skal spise, hvis de gerne vil tabe sig. 26% i denne gruppe siger derimod, at de ‘ved lidt men af og til i er tvivl’ om, hvordan de skal spise for at tabe sig. (Basen på 205 respondenter er for lille til videre baggrundsanalyse) Side 15

16 Interesseret i information om kost og ernæring?
47% af Ældre Sagens medlemmer er interesseret i information om kost og ernæring. 19% ønsker specifikt mere viden om, hvad man skal gøre for at tabe sig, mens 9% udtaler, at de gerne vil vide mere om hvad man skal spise, når man har været syg. Blot 1% vil gerne vide mere om, hvad man skal gøre for at tage på i vægt. 29% af Ældre Sagens medlemmer er ikke interesseret i information om kost og ernæring. Det er især medlemmer på 59 år eller derunder, der gerne vil vide mere om, hvad man skal gøre for at tabe sig (31% mod gns. på 19%). Side 16

17 Hvordan vil man gerne oplyses om sundere kost?
44%-45% af Ældre Sagens medlemmer, der er interesseret i information om kost og ernæring, vil gerne oplyses om sundere kost via programmer på TV og/eller radio (45%) og via Internettet (44%), mens 31% gerne vil oplyses via aviserne. Derudover er der en række andre måder, hvorpå medlemmerne gerne vil informeres: 28% vil gerne have individuel vejledning omkring sundere kost fra deres diætist; 26% vil gerne kunne ringe, skrive eller maile et sted hen, hvor de kan få vejledning om deres kost; 23% vil gerne oplyses gennem pjecer m.m. hos frisør, læge, etc.; 21% vil gerne modtage tilbud målrettet overvægtige; 20% vil gerne have individuel vejledning om kost fra ens læge, mens 16% gerne vil deltage i kurser om sund madlavning. 13% vil gerne oplyses via ugebladene. En ganske lille del af de adspurgte (1%-5%) vil gerne oplyses om sundere kost gennem vejledning fra hospitalet (5%); gennem hjemmeplejen (3%) eller gennem tilbud målrettet undervægtige (1%). Blandt de adspurgte er det i højere grad de mandlige medlemmer end de kvindelige medlemmer, der gerne vil oplyses om sundere kost via: Programmer på TV og/eller radio (50% mandlige medlemmer mod 41% kvindelige medlemmer) Via aviser (36% mod 28%) Individuel vejledning fra læge (25% mod 17%) Omvendt vil 34% af de kvindelige medlemmer mod 19% af de mandlige medlemmer gerne oplyses om sundere kost via en diætist. Endvidere er det i højere grad de ældste medlemmer på 75 år+, der gerne vil oplyses om sundere kost via programmer på TV og/eller radio (52% mod gns. 45%) samt via aviser (40% mod gns. 31%). Omvendt er det i højere grad de yngre medlemmer på 59 år eller derunder, der gerne vil oplyses om sundere kost dels via et sted, hvor man kan ringe eller skrive for at få vejledning (38% mod gns. på 26%); dels via Internettet (59% mod gns. på 44%); og dels via kurser i sund madlavning (26% mod gns. på 16%). Side 17

18 Hvordan holder man sig i fysisk form?
64% af Ældre Sagens medlemmer går ture for at holde sig i fysisk form, mens 54% laver havearbejde og/eller vedligeholdelsesarbejde. 42% cykler i det fri, mens 37% holder sig i fysisk form ved at gøre rent og/eller vaske tøj. 31% af Ældre Sagens medlemmer holder sig i fysisk form ved at gå til motion i eks. en forening eller et fitness-center, mens 30% gør det gennem indkøb og/eller madlavning. 13% bruger kondicyklen for at holde sig i fysisk form, mens 9% går til motion i Ældre Sagen. Det er i højere grad de kvindelige medlemmer end de mandlige medlemmer, der holder sig fysisk aktiv ved at gå ture (68% af de kvindelige medlemmer mod 59% af de mandlige medlemmer); ved at gøre rent og/eller vaske tøj (51% af de kvindelige medlemmer mod 17% af de mandlige medlemmer) samt ved at gå til motion (36% af de kvindelige medlemmer mod 24% af de mandlige medlemmer). Det er endvidere de yngre medlemmer på 59 år eller derunder, der holder sig fysisk i form ved at gøre rent og/eller vaske tøj (50% mod gns. på 37%). Derudover er det især de årige medlemmer, der går ture for at holde sig fysisk i form (71% mod gns. på 64%). Side 18

19 Hvor ofte motionerer man?
40% af Ældre Sagens medlemmer, der motionerer, gør dette dagligt, mens 18% gør det 4-6 gange om ugen. 27% af de medlemmer, der motionerer, gør dette 2-3 gange om ugen, mens 8% motionerer ca. 1 gang om ugen. Blandt de adspurgte er det i højere grad de kvindelige medlemmer (43%) end de mandlige medlemmer (36%), der motionerer dagligt. Blandt de adspurgte synes det endvidere især at være de ældste medlemmer på 75 år+, der motionerer dagligt. Således motionerer 46% af de adspurgte medlemmer på 75 år+ hver dag, mens dette gælder for 37% af medlemmerne på 59 år eller derunder, og for 38% af medlemmerne mellem år. Blandt de adspurgte er der desuden en større andel af aleneboende, der motionerer hver dag end folk, der bor to sammen (45% mod 36%). Side 19

20 Hvor lang tid motionerer man?
Sammenlagt 67% af de medlemmer, der motionerer, gør dette i 1 time eller mere ad gangen: 36% motionerer således 1 time ad gangen; 18% ca. 1½ time ad gangen; 8% ca. 2 timer ad gangen, mens 5% motionerer mere end 2 timer ad gangen. Omvendt motionerer 28% af de adspurgte medlemmer i en ½ time eller mindre ad gangen: 23% motionerer således ca. ½ time ad gangen, mens 5% motionerer mindre end en ½ time ad gangen. Det synes ikke at være entydige forskelle i svarmønstret, når vi ser på baggrundsforhold. Dog kan man pege på, at 22% af de adspurgte ældste medlemmer på 75 år+ (mod 18% i gns.) motionerer ca. 1½ ad gangen. Til sammenligning svarer kun 9% af de adspurgte yngre medlemmer på 59 år eller derunder, at de motionerer 1½ time ad gangen. Side 20

21 Udsagn om at være forpustet
78% af Ældre Sagens medlemmer er mest enig i, at det er godt hvis man bliver forpustet, når man dyrker motion eller er fysisk aktiv. 9% af medlemmerne er omvendt mest enig i, at det ikke er godt at blive forpustet, når man dyrker motion eller er fysisk aktiv. 6% ved ikke, hvilket af de to udsagn, de er mest enig i, mens 7% vælger kategorien ‘ingen af disse udsagn’. Det betyder således, at sammenlagt 22% af Ældre Sagens medlemmer (9% + 6% + 7%) ikke eksplicit mener, at det er godt at blive forpustet, når man dyrker motion eller på anden måde er fysisk aktiv. 85% af de yngre medlemmer på 59 år eller derunder mod 75% af de ældste medlemmer på 75 år+ svarer, at det er godt hvis man bliver forpustet, når man dyrker motion eller er fysisk aktiv. Side 21

22 Bliver man selv forpustet?
70% af de medlemmer, der er fysisk aktive, bliver selv ‘nogen gange’ forpustet, når de motionerer, mens 21% ‘stort set altid’ bliver forpustet. Blot 9% af de medlemmer, der er fysisk aktive, bliver ‘aldrig’ forpustet, når de motionerer. Der synes ikke at være entydige forskelle i svarmønstret, når vi ser på baggrundsforhold. Dog kan man pege på, at 27% af de adspurgte yngre medlemmer på 59 år eller derunder svarer, at de ‘stort set altid’ bliver forpustet, når de motionerer eller er fysisk aktiv. Blandt de adspurgte ældste medlemmer på 75 år+ svarer kun 16%, at de bliver forpustet, når de motionerer eller er fysisk aktiv. Side 22

23 Hvad kan inspirere til mere motion?
Der er blandt Ældre Sagens medlemmer en række forskellige holdninger til, hvordan man kan blive inspireret til at motionere mere. 19% peger på økonomien og ønsker, at der var nogle billigere tilbud, mens 18% ville blive inspireret, hvis deres læge foreslog mere motion. 17% af medlemmerne ville blive inspireret til mere motion, hvis der enten var motion i fitness-centre målrettet netop deres aldersgruppe, eller hvis der var motion i en forening sammen med jævnaldrende. 16% ville blive inspireret til mere motion, hvis der var organiserede tilbud i naturen. 15% peger på, at bedre tid ville inspirere dem til at motionere mere, mens 12% peger på, at flere faciliteter i nærområdet ville kunne inspirere dem til mere motion. Endelig peger 8% af Ældre Sagens medlemmer på, at tilbud rettet mod overvægtige ville kunne inspirere til mere motion, mens 6% peger på, at motion i en forening på tværs af aldersgrupper ville kunne inspirere til mere motion. Blot 4% af medlemmerne peger på, at mere oplysning om det gavnlige i motion eller eventuelt bedre transport-muligheder ville kunne inspirere dem til mere motion. 1% peger på at tilbud målrettet undervægtige kunne inspirere dem til mere motion. Endelig er der 23% af medlemmerne, der ikke kan inspireres til at motionere mere. De kvindelige medlemmer kan i forhold til de mandlige medlemmer især inspireres til at motionere mere, hvis; der var nogle billigere tilbud (21% af de kvinde-lige medlemmer mod 15% af de mandlige); hvis motion i et fitness-center var målrettet ens alders-gruppe (20% mod 13%); hvis der var organiserede tilbud i naturen (19% mod 11%), og hvis der var flere faciliteter i nærområdet (15% mod 8%). Ligeledes peger især de yngre medlemmer på 59 år eller derunder på, at de kunne inspireres til at motionere mere, hvis der var nogle billigere tilbud (35% mod gns. på 19%); hvis de havde bedre tid (26% mod gns. på 15%) og hvis der var flere faciliteter i nærområdet (18% mod gns. på 12%). Side 23

24 Organiserede motionstilbud i naturen
De medlemmer, der kan inspireres til at motionere, blev spurgt om hvilke af de nævnte organiserede motionstilbud i naturen, der kunne inspirere dem til at dyrke mere motion. 39% af de adspurgte svarer, at cykelture kunne inspirere til mere motion, mens 36% svarer, at gåture op til 5 km. ville kunne inspirere dem til at dyrke mere motion. Endvidere peger 21% af de adspurgte på stavgangture op til 5 km. som en aktivitet, der ville kunne inspirere dem til at dyrke mere motion, mens 20% peger på længere gåture over 5 km. 6%-7% peger på hhv. roning, kano/kajak samt stavgangture på mere end 5 km. som aktiviteter, der kunne inspirere til mere motion. Endelig peger 3% på løbeture, mens 2% peger på mountainbike som en aktivitet, der kunne inspirere dem til at dyrke mere motion. 18% af de adspurgte medlemmer kan ikke inspireres af de oplyste tilbud til at dyrke mere motion. Her er det især de ældste medlemmer på 75 år+ (27% mod 12% blandt de yngste medlemmer på 59 år eller derunder) der ikke kan inspireres til mere motion. Blandt de adspurgte synes det især at være de mandlige medlemmer (48%) i forhold til de kvindelige medlemmer (34%), der kunne inspireres til at dyrke mere motion ved cykelture. Omvendt peger de adspurgte kvindelige medlemmer (28%) i forhold til de mandlige medlemmer (10%) på stavgangture op til 5 km. som inspiration til at dyrke mere motion. Ser vi på alder er det i denne forbindelse i højere grad de ældste medlemmer på 75 år+ (26% mod gns. på 21%), der via stavgang op til 5 km. kan inspireres til at dyrke mere motion. Andelen af adspurgte medlemmer på 75 år eller derover ligger dog generelt noget lavere end de resterende aldersgrupper, når det drejer sig om at kunne inspireres til at dyrke mere motion. Isoleret set peger denne ældste aldersgruppe oftest på cykelture (21% mod gns. på 39%) samt på gåture op til 5 km. (27% mod gns. 36%), som aktiviteter, der kan inspirere til mere motion. Cykelturen synes også at kunne inspirere de yngre adspurgte medlemmer på 59 år eller derunder (45%) samt medlemmer mellem år (45%) til at dyrke mere motion. Det er ligeledes de adspurgte yngre medlemmer på 59 år eller derunder (48% mod gns. på 36%), der peger på gåture op til 5 km. som inspiration til at dyrke mere motion. Endelig fremhæver en relativ stor andel af de adspurgte medlemmer mellem år (25%), at længere gåture på mere end 5 km. kunne inspirere dem til at dyrke mere motion (gns. 20%). Side 24


Download ppt "Analyse for Ældre Sagen:"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google