”Storytelling” er ikke nyt

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Advertisements

Caseoplæg om Facebook.
Arbejdsløs.
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
SEO (Search Engine Optimization) - Hvordan bliver du mere synlig på nettet?
Hvad gør livet så værdifuldt?
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Semiotik, Lingvistik og sprogbrug
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
Narrativitet: Organisationen som myriader af historier
Måske er I bedste venner i et år,
I det efterfølgende ses på tre forskellige indgangsvinkler i kommunikationen med medarbejderne De tre temaer er Samtalen Synlig ledelse og gennemslagskraft.
Reservatet Kapitel 1: Reservatet - Virksomheden som et reservat
Sprog/billeder på Internettet
Lena Mossberg At skabe oplevelser ved hjælp af storytelling
MUNDTLIG FREMSTILLING
Sociale Medier og Jobsøgning - Sælg dig selv på nettet.
Kommunikation / it.
Mindre grimt, tak.
Ledelse af frivillige i det kirkelige arbejde v. Dorte Kappelgaard Roskilde d. 5. september 2011.
Fire aspekter Ledelsen (strategisk branding)
Engelbert H – og den sidste chance
Analyse af praksis.
Hvem skal være med til at definere kerneopgaven – og hvordan
Hvad gør livet så værdifuldt?
Det handler om at følges med nogen og skabe resultater.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Boligsocial årskonference 2012 Bag om nyhederne, 1. oktober 2012 Troels Mylenberg Ansv. chefred. Fyns Amts Avis.
Instituttet for Fremtidsforskning Er en privat og uafhængig tænketank Er grundlagt i 1970 af Thorkil Kristensen Inspirerer og rådgiver virksomheder, organisationer.
1 Kursus i BL: Beboerinformation – medievalg og kanaler oktober 2010 Paul R. Metelmann Havdrupvej 114b, 2720 Vanløse
Ugens øvelse: Lav jeres eget nyhedsbrev. : I har 3 forskellige muligheder: - Organisations nyhedsbrevet - Det journalistiske nyhedsbrev - Foreningsnyhedsbrevet.
Et kursus om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for danskfaget. Ph.d. Jeppe Bundsgaard
Temaeftermiddag om design af sociale læringsmiljøer.
Omgangstone og kollegialitet
Hvor skal vores fokus være? - midt i alt det, der kalder på vores opmærksomhed?
Snak med din sidemand om dette et par min.
Karl Tomms Spørgsmålstyper Coaching øvelse Frokost
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Uge 2-6 Senmoderne ungdomslitteratur.
At tale om sexualitet.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Billeder.
4.lektion: Identitet og sociale grupper
Skuffespørgsmål Ordene: ”Hvad, hvordan og hvorfor” bør være det første ord i hovedparten af vores spørgsmål: Handling / Begivenhed: Hvad (er der sket?)
OPSTART VI STARTER OM LIDT! Der bliver ikke optjent nogen kompensation hos ACN, med mindre der er formidlet kunder. Ingen uafhængig ACN-repræsentant er.
OPSTART VI STARTER OM LIDT! Der bliver ikke optjent nogen kompensation hos ACN, med mindre der er formidlet kunder. Ingen uafhængig ACN-repræsentant er.
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Læsning.
Virtuelle verdener og rum, forår 2002 Lisbeth: Baggrund BA i Litteraturvidenskab & Medievidenskab MA i Image Studies (University of Kent) Cand.mag i Litteraturvidenskab.
Lektion 3. Tekstens byggeklodser Helene Brøndholt Nielsen, Tekstformidling på Internet, Forår 2004 Tekstens byggeklodser.
Tekstens byggeklodser
Med tegninger af Morten Grove OTS
Sådan bruger du præsentationen
SKABELON.
SCA-øvelse: IND Instruktion: Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset).
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder Gøre dine ord og billeder til.
SUF - gevinstrealisering
TEMA 6 Præsentation: Sælg idéen
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Velkommen til 2. og 3. Introdag Copenhagen Loud Festival
Velkommen til 2. og 3. Introdag Copenhagen Loud Festival
- og hvordan du undgår dem…
Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

”Storytelling” er ikke nyt Mennesket har altid fortalt historier, som har skullet illustrere en pointe eller formidle en morale. Det falder de fleste ganske naturligt.

Inspiration til teorier om organisatoriske Det nye er, at man taler om historiefortælling i organisatorisk kontekst ”Den gode historie" har fået værdi som ledelsesværktøj og hermed på internettet Inspiration til teorier om organisatoriske fortællinger er hentet i den narrative del i litteraturvidenskaben. Centrale begreber herfra: hændelse, plot, morale og fortælling

Heldigvis betyder de nye teorier ikke, at der er brug en stor omstillingsproces i virksomhederne, for de gode historier findes allerede. I alle virksomheder. De skal ganske enkelt bare identificeres.

Storytelling (i virksomheder) har overordnet fire funktioner

Vidensdeling med andre Når vi fortæller, kan vi være med til at formulere den tavse viden, eksempelvis ved at give eksempler på opgaveløsning.

Skabelse af identitet Når vi fortæller om, hvem vi er her på afdelingen, er vi med til at definere os som gruppe og afgrænse os fra andre. Dette sker bl.a. gennem udsagn som ”Vi er en afdeling, der er virkelige god til at håndtere borgersager… men afdelingen over for os kan slet ikke gøre det!”.

Skabelse af nye forståelser -hos andre og hos den enkelte medarbejder selv Når flere personer fortæller om den samme situation, men ud fra egen synsvinkel, får vi pludselig øje på forhold, der er af betydning for andre – og derved også for os selv. Mange ”aha-oplevelser” sker i sådanne sammenhænge. Man kan sige, at vi bruger fortællinger som en måde at bytte perspektiver på.

Videregivning af selve fortællekompetencen Når en medarbejder har fortalt om en begivenhed, opnår de lyttende i princippet selv kompetencen til at fortælle historien. De lærer med andre ord de indholdsmæssige, strukturmæssige og forløbsmæssige aspekter i fortællingen (virksomhedens/ sådan er vi/sådan gør vi det her.)

Vær opmærksom på, at der sideløbende eksisterer to basale typer fortællinger:

Den fortalte fortælling Handler om, hvordan organisationen og medarbejderne forsøger at skabe mening, identitet og helhed i arbejdslivet. Organisationens fortælling om sig selv giver medarbejderne en fornemmelse af identitet og udtrykker samtidig en forståelse for verden.

Den levede fortælling Handler om, hvordan organisationen og medarbejderne forsøger at koordinere deres arbejdsliv i den praktiske virkelighed. Alle vores handlinger er et forsøg på at koordinere/ påvirke den praktiske virkelighed, så den stemmer bedre overens med den forståelse, vi har af den.

Storytelling i det virkelige liv Tænk på virksomheder som: Mærsk Lego Novo DR Jeres egen virksomhed ITU

Storytelling i reklamen Hvis man i dag skal købe f.x. et ur, drejer det sig ikke længere om funktion - alle ure er præcise - men om livsstil, om historie. Man køber et Rolex, et Omega, et Swatch. Funktion tages for givet. Det det drejer sig om er derfor historien, om livsstilen, om oplevelsen. (Rolf Jensen: Dream Society)

Eksempler på storytelling-reklamer DSB-Harry Polle fra Snave Toyota Andre??

Storytelling på nettet Et par eksempler: http://www.aarstiderne.com http://www.theword.com

Når vi ”storyteller” skal vi afgøre: Hvad er formålet med webstedet/ fortællingen? Hvem vil vi/du gerne henvende dig til? (den primære målgruppe) Hvordan skal jeg/vi/det(organisationen) gerne fremstå?

Tænk superfortælling Lav en overdordnet formulering, der sammenfatter, hvad webstedet/ fortællingen skal signalere til læserne/ brugerne. (Også kaldet koncept eller hvor skal vi hen du!) Udgangspunktet er den historie, der allerede eksisterer i virksomheden. F.x.:”Vi er smilende, venlige og rigtig gode til at fortælle”

Tænk også: Kompetence Karakter

Kompetence Hvordan signalerer man (fagligt og sprogligt) dygtighed? ”Vi skal jo trods alt tjene penge!” Se på om budskab og sprog er: Sikkert Konsekvent Klart

Sikkert Sprogbrug Brug af tekstgenrer Forståelse og formidling af fakta

Konsekvent Mht. sprogbrug og benævnelser På tværs af tekster dvs. samme standard og signaler og samme fortælling

Klart Let forståeligt sprog Enkle og direkte budskaber

Karakter Hvilket indtryk skal vi give af historiens/virksomhedens personlighed og/eller karakter? Vi skal jo også meget gerne skille os ud, uden at fremstå som underlige eller inkompetente (tænk f.x. Lundbech)

”Fortællinger” på to niveauer 1.Hvor skal vi hen? Det bestemmer etableringen af den overordnede historie/ superfortællingen. 2.Hvordan formidler vi historien? Det afgør valg af fortælletekniske greb.

Nu skal der leges: “Hans og Grethe som online fortælling” Opgaven går ud på at lære at mestre de fortælletekniske greb. I skal derfor lave den omdelte historie om til en interaktiv fortælling

Overordnet handler det om at: Provokere og invitere læseren til videre læsning og skabe en dynamik, der får læseren til at hænge på Give læseren nye oplevelser Give et klart billede af hvem, hvad og hvor, men stadig tilføre den ekstra aha- oplevelse

Brug de fortælletekniske modeller fra undervisningen

Berettermodelen. Det Christian kalder ”Opmærksomhedens arkitektur”

Modeller over interaktive dramatiske strukturer som: Nøglehulsmodelen Netværksmodelen Labyrinten etc (se slides fra lektion 6 plus siderne 247-256 i Kompendiet)

Tænk på historien som en film Men indgå at være for lineær. Husk at mediet er interaktivt. Du bestemmer selv de veje og afveje, der kan være i historien. Andre medier, der leger med muligheden er fx. filmen ”Sliding doors”, hvor der kører to paralle forløb. Hvad vælger du? Bogen ”Dage med Diam” af Svend Åge Madsen, hvor der er mange veje at gå og alle er rigtige

Husk at få din læser med Giv dem noget at komme efter Få dem til at hænge på Lad dem styre selv (men giv dem de rigtige ”appetitvækkere”, så de læser videre

Lidt læsestof http://www.kommunikationsforum.dk (Har rigtig mange gode links og debat om Storytelling!!)