Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder Gøre dine ord og billeder til.

Præsentationer af emnet: "Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder Gøre dine ord og billeder til."— Præsentationens transcript:

1

2 Skab kraft i fortællingen

3 Dette er et værktøj for dig, som vil Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse Skabe et fælles billede af, hvor afdelingen er på vej hen

4 Dette er et værktøj for dig som Står i en situation, hvor du skal formidle ny viden til dine medarbejdere. Det kan f.eks. være om: –fornyelse og forandring –virksomhedens værdier –voksende konkurrence Dette værktøj giver dig mulighed for at fortælle på en måde, som tydeliggør din pointe og skaber klare billeder hos dine medarbejdere af den situation, du fortæller om

5 Dette værktøj indeholder En vejledning i fortællingens fire faser - Fase 1: Formål og pointe - Fase 2: Fortællingsstruktur - Fase 3: Handling og roller - Fase 4: Sproglige billeder og eksempler fra hverdagen

6 Sådan gør du! Værktøjet består af disse fire faser: Følg modellens trin - pointen skal være klar og entydig, før du går videre i formidlingsprocessen FortællingsstrukturFormål og pointe Sproglige billeder og eksempler fra hverdagen Handling og roller

7 Fase 1: Formål og pointe Du går ud fra den baggrundsviden, du har om det emne, som du vil formidle videre Hvad er formålet med denne formidling? Hvilken effekt vil du opnå? Eksempler på formål –Forstå betydningen af forandringerne, fornyelserne –Få et større kendskab til værdierne i virksomheden –Se sig selv som en del af den situation, afdelingen er i –Stå sammen om de projekter og opgaver der ligger i fremtiden

8 Fase 1: Formål og pointe Pointen er det budskab, som du vil formidle til dine medarbejdere, dvs. essensen/kernen i din fortælling Sørg for at have max 3 pointer - for mange kan gøre din historie rodet og svær at forstå Hvilken pointe vil du formidle? Eksempler på pointer –Kun sammen kan vi skabe et godt resultat –Vi skal gøre virksomheden mere konkurrencedygtig –Vi går bedre tider i møde

9 Fase 2: Fortællingsstruktur Historien struktureres efter før, nu og i fremtiden a) Tidskronologisk Historien struktureres efter ‘det vigtigste først’ c) Journalistisk Historien gives en dramatisk struktur, fx heftigt afsæt, rolig midte og en heftig slutning b) Dramatisk d) Logisk Struktur afhænger af formål og situation. Fortællingskompasset viser fire udvalgte fortællingstyper med hver sin struktur: Slide 9-12 Slide 13-16 Slide 19-20Slide 17-18 Historien struktureres efter fx baggrund, observationer og analyse

10 A: Tidskronologisk Struktur Før, nu, fremtid. Begyndelse, midte og slutning. Hvad er der sket? Hvordan ser det ud nu? Hvad kommer der til at ske i afdelingen i fremtiden?

11 A: Tidskronologisk Hvilke billeder har du af fortiden - hvordan var det i afdelingen før i tiden i forhold til dit emne? Sådan kan du f.eks. indlede om fortiden: –”Jeg begyndte i afdeling xx for xx år siden. Der var særlig én grund til, at jeg valgte netop denne arbejdsplads.” (f.eks. ved info om værdier eller øget konkurrence) –”Dengang jeg blev ansat tænkte afdelingen kun i kasser og systemer.”

12 A: Tidskronologisk Hvilke billeder har du af nutiden - hvordan er afdelingen i dag i forhold til dit emne? Eksempel på formulering om nutiden –”...Og her i dag er vi så gået over til at arbejde i teams, fordi vi har fundet ud af, at vi så dermed får flere nye idéer og input…”

13 A: Tidskronologisk Hvilke billeder har du af fremtiden - hvordan ser du afdelingen i fremtiden? Eksempel på formulering om fremtiden -”...derfor synes jeg, at vores afdeling har formået at komme ud ad skabet og hilst nye muligheder for vækst velkommen - fremtiden ser lys ud i dag.... jeg ser os på toppen af det bjerg, vi længe har prøvet at bestige.”

14 B: Dramatisk Struktur Begynd f.eks. med billeder af fremtiden: Vil vi være et forlist skib om 5 år? Herfra kan du bygge spændingen i din fortælling op Husk undervejs at give bud på, hvordan en evt. forandring kan rette op på et ellers kedeligt fremtidsbillede Brug samme billede hele vejen igennem, så medarbejderne hele tiden kan følge din fortælling

15 B: Dramatisk Struktur Begyndelse, midte og afslutning. Hvordan vil du indlede, så du skaber spænding i din fortælling? Eksempler på hvordan du kan indlede din fortælling: –Begynd med et citat af en anonym medarbejder, der for nylig har udtalt sig om situationen i afdelingen (f.eks. ved info om værdier) –Begynd med et spørgsmål rettet mod medarbejderne. Efter en pause besvarer du selv spørgsmålet

16 B: Dramatisk Sæt ord på situationen, de involverede personer og roller (se fase 3: handling og roller) Skab spænding ved at tænke på din fortælling som et eventyr. Denne beskrivelse danner din fortællings midte Hvem handler, og hvad vil virksomheden, helten, gerne opnå?

17 B: Dramatisk Eksempler på hvordan du skaber spænding i fortællingen: –Forsøg at gemme nogle af dine pointer til sidst, stil spørgsmål undervejs i din fortælling og besvar dem senere. Benyt dig af strukturen: først - og så - dernæst –Rund fortællingen af med pointen eller de indledende ord

18 C: Journalistisk Særlig god fortællingstype hvis du skal holde et pressemøde Struktur Det vigtigste først (pointen), dernæst i dybden Forsøg at bruge eksempler (se fase 4: Sproglige billeder og eksempler fra hverdagen) til at få dine medarbejdere til at identificere sig med din fortælling. Gør også på denne måde din fortælling væsentlig og aktuel

19 C: Journalistisk Hvad er det vigtigste (pointen) i din fortælling? Nævn det først. Hvilke eksempler har du, som kan gøre din fortælling aktuel og væsentlig for dine tilhørere? Inddrag dine tilhørere i din fortælling ved f.eks. at stille spørgsmål til dem, eller ved at give eksempler på historier fra hverdagen Hvad er sket, hvor og hvorfor?

20 D: Logisk Fortællingstypen er særlig god, hvis du vil formidle årsagen til f.eks. en krise, forandring eller konkurrencesituation Struktur Hvorfor har det været nødvendigt at ændre på det eksisterende? Hvad er forandringen et resultat af? Hvilke konsekvenser vil det få fremover?

21 D: Logisk Hvad er årsagen til forandringen? (baggrund) Hvorfor er forandringen sket? (analyse) Hvad er konsekvenserne i fremtiden? (konklusion)

22 Fase 3: Handling og roller Tænk på film og eventyr Handlingen kan formidles på forskellige måder, alt efter hvilken fortællingsstruktur du har valgt Uanset valg af fortællingsstruktur skal du tænke over, hvem der optræder i din fortælling og hvilke roller, de skal have

23 Fase 3: Handling og roller Modtager(e) fx medarbejderne, patienterne Mål fx øget markedsandel, stærkere konkurrenceevne Giver(e) fx medarbejderne, ledelsen, forandringen Hjælper(e) fx specifikke medarbejdere Helt(e) fx medarbejderne, ledelsen, patienterne Modstander(e) fx konkurrenterne, modstand mod forandring, lille motivation

24 Fase 3: Handling og roller Hvem er heltene i din fortælling? Eksempler på helte: –Den intelligente, reelle, modige, viljestærke etc. Hvem har handlet som en helt, fx i en situation hvor afdelingen blev kritiseret i medierne for at bruge medicin med for store bivirkninger? Er det ledelsen, medarbejderne, leverandørerne, patienterne, der er helten i den situation, som I står i nu? Hvis der er en aktuel krise i afdelingen, hvem skal så handle, for at I kan nå målet - hvem kan løse problemerne?

25 Fase 3: Handling og roller Hvad er målet i din fortælling? Eksempler på mål: –Hvad er det, dine helte gerne vil/har villet opnå? Er det f.eks. mere effektive medarbejdere, større sammenhold på arbejdspladsen, etc.? –Har afdelingen f.eks. haft en nedgangsperiode, umotiverede medarbejdere, er målet at vende situationen til det positive. Det er vigtigt, at målet i din fortælling er klart. Målet er oftest det, som kommer til udtryk gennem din pointe (se fase 1)

26 Fase 3: Handling og roller Hvem er modtagerne i din fortælling? Eksempler på modtagere i din fortælling: –Hvis en afdeling f.eks. er blevet kritiseret for ikke at afsætte ressourcer til sine medarbejderes kompetenceudvikling, er helten måske ledelsen, der beslutter at etablere et ordentligt videreuddannelsessystem og modtagerne medarbejderne. –Samtidig kan modtageren også være afdelingen, som ved at opfylde målet, får et bedre image og mere kompetente og tilfredse medarbejdere

27 Fase 3: Handling og roller Hvem (giveren) sørger for, at modtagerne får noget ud af, at helten når målet? Eksempler på givere i din fortælling: –Giveren kan eksempelvis være en forandring – ny belysning - som opfylder det mål, helten har. F.eks. at skabe et bedre arbejdsmiljø. Men giveren kan også i denne forbindelse være en billig leverandør, som gjorde, at I fik et produkt i særklasse og derved samtidig fik opfyldt målet at få et bedre arbejdsmiljø. Giveren kan også være helten selv

28 Fase 3: Handling og roller Hvem er hjælperne i din fortælling? Eksempler på hjælpere i din fortælling: –Har dine medarbejdere været optimistiske i en svær periode, kan deres optimisme have været en hjælp i en eventuel forandringsproces. Har der været høje krav fra omverdenen, kan idérige medarbejdere være hjælpere til at skabe nye behandlingstilbud af høj kvalitet

29 Fase 3: Handling og roller Hvem er modstanderne i din fortælling? Eksempler på modstandere i din fortælling: –Skal der ske en stor forandring, og er dine medarbejdere skeptiske derved, kan deres modstand og frygt i forhold til forandringen være en modstander –En modstander kan også være en konkurrent, som headhunter en af afdelingens gode medarbejdere Husk: spørg dine medarbejdere (undervejs i din fortælling), hvilke billeder de har af fremtiden. Det vil få dem til at opleve fortællingen som mere vedkommende

30 Fase 4: Sproglige billeder og eksempler fra hverdagen Ved hjælp af sproglige billeder kan du få dine medarbejdere til at følge din tankegang og leve sig ind i din fortælling Eksempler på sproglige billeder: –” Vi er som et lille skib på havet lige nu, hvor forandringer i vejret skaber uro ombord. Men sammen kan vi rette sejlene op og styre sikkert i havn. Vi har brug for alle mand.” (behovet for en fælles arbejdsindsats for at nå et mål) –”At tænke i systemer og kasser hører fortiden til, men fremover vil der være højt til loftet.” (forandringens positive virkning)

31 Fase 4: Sproglige billeder og eksempler fra hverdagen Eksempler på sproglige billeder fortsat: –” I dag begynder en rejse mod nye optimistiske tider.” (forandring fryder) –”Afdelingen her synes at være som David, der kæmper mod Goliat - men hvem vandt til sidst?” (ved stor konkurrence, der synes håbløs at klare) Hvilke billeder har du i hovedet, når du tænker på den situation, afdelingen er i nu? Hvilke billeder har du af fortiden, og hvilke har du af fremtiden? Forsøg at sætte dem op imod hinanden, i forhold til hvordan afdelingen ser ud nu

32 Fase 4: Sproglige billeder og eksempler fra hverdagen Benyt eksempler fra hverdagen. De er med til at gøre din fortælling mere nærværende og troværdig for dine medarbejdere Hvilke historier bakker op omkring din pointe? Inddrag personer fra dine eksempler i den mundtlige fortælling, så flere af dine medarbejdere kan identificere sig med fortællingen Notér om der evt. er nogle medarbejdere, som har gjort det godt, der kan inddrages som gode eksempler i din fortælling, Når du har gennemløbet faserne, tænk da over, hvordan alle faser kan sammenkobles. Strukturér efter den valgte fortællingsstruktur