Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
UUV’s repræsentantskabsmøde den
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Elever i specialklasser og specialklasseelever
Læring i bevægelse - hvorfor?
Klarup Skole Hellasvej Klarup Tlf:
Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
En anderledes skoledag for de yngste elever. Temamøde for skolebestyrelser.
Vingsted den 4. november 2011 Peter Westmark
Hvordan gør man, hvis det skal gøres rigtigt
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Temamøde om Fleksuddannelsen De fem daghøjskoler i Århus, Kompetencehuset, Byhøjskolen, Gimle, AOF og IDA vil som forsøg og i samarbejde med.
Kommunens forventninger til, at UU er med til at opfylde 95 % målsætningen Ved Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune.
Ungdomsskole – mellem reform af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og vejledningsindsatsen Storbynetværk den 12. september 2013 Direktør Per B. Christensen,
Bo Ravn Temadag 26. januar 2006 Holstebro Kommune Unge uden uddannelse i centrum.
Medborgerskab – på sporet
Temadag 7. juni 2006 Struer Kommune
Talentvejen, hvad? Før start på ungdomsuddannelsen – prioritere brobygning og introforløb endnu højere. Styrket samarbejde med UU og folkeskole. Undervejs.
Hvem er jeg Hvad kan jeg Hvor skal jeg hen
Kommunale chefforventninger til en ny folkeoplysningslov Oplæg for Fritid og Samfund d. 25. april 2008 i Vissenbjerg v/ Børne- og Kulturdirektør Per B.
Lærerprofessionen - en definition.
Social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse - et kvalitetsløft til velfærdsområder Ved Per B. Christensen, formand for Børne-
Uddannelsesparathed - hvad er det
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
UU-Vestegnen Vognporten Albertslund Tlf
Uddannelsesvejledning – hvorfor og hvordan? Alle unge gennemfører en uddannelse Vejledningen skal differentieres eVejledning for unge med alm. vejledningsbehov.
Unge uden uddannelse  Problemet  Social baggrund  Skolen  Ungdomsuddannelserne.
Udgangspunktet for pilotprojektet Færre gennemfører en ungdomsuddannelse Barriererne i uddannelsessystemet.
UNGE OG UDDANNELSE. Et væld af muligheder…. Som ungt menneske i Danmark har man et væld af muligheder for uddannelse, job og afklaring. Regeringens mål.
Virksomhedsskolemodellen 29. september 2014 UU Danmark Samarbejde: UU og Jobcentret – Om unge.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
”Styrkelse af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse” Garantiskolen i Silkeborg Scandic den 28. oktober 2013.
Den inkluderende skole
UUO – dialogmøde 10. januar 2012 Skole- og dagtilbudschef Esben Krægpøth UUO Dialogmøde den 10. Januar 2012.
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Specialefterskoler … i et inklusionsperspektiv:
VUC og de unge Konference i Fællessalen på Christiansborg d. 27. Februar Kommunerne, ansvaret for 95%-målsætningen og VUC v/ Per B. Christensen, Børne-
Vejledning Alle skal have en uddannelse (95 %) Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse Mål med udskoling: Eleverne klar til at træffe valg Ansvar:
Forældremøde 8. kl. UEA-undervisning
Lærerprofessionen.
Fokuspunkter Hvem er vi? Hvad tilbyder vi? Samarbejdsaftaler mellem skole og UUV. Valg af uddannelse - tal på vejen.
Ungeindsatsen Konference den 4. juni Baggrund UTA-projektet Politisk ønske Byrådsbeslutning april 2009 Etablering oktober 2009.
Uddannelsesparathed og vejen til de 95 pct. UU Københavns Kommune 29. september 2010 – Lis Rom Andersen.
Velkommen til forældremøde
Vejledning i 9. klasse. Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse Mål med udskoling: Eleverne klar til at træffe valg Ansvar: UU Skive, i samarbejde.
DLO-konference i OCC d. 27. november 2006 Hvad driver kommunerne til markante strukturændringer? Oplæg ved børne- og kulturdirektør Per B. Christensen,
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
Hvad ser BKF som de vigtigste indsatsområder i den nærmeste fremtid på børne- og ungekultur området? Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør Herlev Kommune.
Det globale perspektiv i grundskolen – en kommunal synsvinkel Professionshøjskolen København d. 18. September 2008 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Børneområdet blev kommunalt – åbner det for en spændende ny fortælling Socialrådgiverdage d. 25. september 2007 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
Ungdomsuddannelse til alle Konference d. 18. april 2007 Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Hvordan samarbejder vi om kulturen?
Uddannelsesudfordringer efter globaliseringsrapporten og velfærdsforliget Paneldrøftelse i Danmarks Vejlederforening d. 30. januar 2007 v/ Per B. Christensen,
95%- målsætningen og kommunerne Konference for vejlederne på erhvervsskolerne d. 8. maj i Odense v/ Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved.
Kommunernes behov for forskning AKF seminar 25. september 2007 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen og Børne- og kulturdirektør i Næstved Per.
Tanker om nye støtteformer i ungdomsuddannelserne Studievejleder Anne Bjørkmann Synsfaglige netværksdage IBOS 30. november 2012.
Sammenhænge og dilemmaer i en reform tid… UU DK´s årskonference 2015 Overskrift.
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
1 Faglige udfordringer og kommende initiativer på dagtilbudsområdet Ny Dagtilbudslov Læring, udvikling, omsorg og dannelse Pædagogiske læreplaner Krav.
UU - Centrenes lovgivningsmæssige ramme og opgaver Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv: - Vejledningen skal bidrage til at valg af uddannelse.
Beskæftigelseskonference 15. maj 2014 v. John Hermansen Formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland.
Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet - Når UU er en integreret.
BKF Børne- og Kulturchefforeningen Dagplejen – en central brik i kommunernes dagtilbud -BKF-synspunkter om omstilling på dagtilbudsområdet på FOA- konference.
De syv fortællinger - hvad var det, vi ville, og hvad gjorde vi?
Bilag 4 Unge og mentorroller.
LO’s udspil ”Bedre overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse”
EGU – hvad virker? EGU – et godt redskab til inklusion af unge til
Præsentationens transcript:

Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen, børne- og kulturdirektør i Næstved

Hvad har jeg på hjerte i dag Lidt om realkompetencer for målgruppen Hvad skal der til uddannelsesmæssigt Refleksioner over projektet Hvad skal kommunerne i øvrigt

Realkompetencer - hvordan? Livsfærdigheder Livsglæde – mod på livet Selvværd og selvtillid – skabes gennem ros og anerkendelse Omsætte uddannelse til praksis Tænke uddannelse og kompetencer på en anden måde Hvilke kompetencer – faglige – sociale - personlige Sikre videndeling herom – blandt efterskolerne og blandt lærerne

Hvorfor uddannelse? Uddannelse afgørende for livsvilkår Indhold: Uddannelse, dannelse og opdragelse En uddannelse eleverne er glade for En uddannelse eleverne er stolte af En uddannelse der giver kompetencer til et solidt afsæt for resten af livet Fokus på en anderledes faglighed, fleksibilitet, kulturel kompetence og ”det hele menneske”

En uddannelse du bliver glad for Overliggeren i den rigtige højde, med en passende blanding af sejre og nederlag Pædagogik der passer til ens miks af intelligenser, med stimulering af dem alle Noget der fænger Noget hvor du overvinder modstand

En uddannelse du bliver stolt af Ens personlige maraton – det er hårdt arbejde En uddannelse der understøtter din identitet En uddannelse der giver mening for dig selv, dine nærmeste og samfundet En uddannelse der giver anerkendelse

En uddannelse der giver et fremtidsperspektiv Du får lyst til at lære mere Lære- og omstillingsevne/begejstring Vilje til delvis forsørgelse og bidrage til samfundet

Hvilke krav stiller det til efterskoler og andre uddannelsesinstitutioner Fleksible rammer Tydelighed Lærere der vil og kan Rummelige lærere – der kan skabe begejstring, er viljefaste, vedholdende, kan gå nye veje og er fagligt kompetente Helhedsorientering – elevernes hele liv – videre livsforløb – social – arbejdsmarked –uddannelse –familie Omverdensorientering – elevernes fremtidige liv Uddannelse på en anden måde

Anmeldelse af projektet Et godt initiativ Et skridt i den rigtige retning, men er det nok Hvordan vi I bruge projektet? Hvordan anvender i de drivkræfter og barrierer, der har vist sig i projektet Den videre færd Formidling til kommuner og andre uddannelsesinstitutioner Det vanskelige samspil med kommunerne ved det 18. år

Uddannelse til elever med særlige behov - hvordan? Kommunerne har et ansvar for, at alle unge får en ungdomsuddannelse For unge med særlige kompetencer har kommunerne et særligt ansvar Behov for en kommunal strategi Uddannelser til unge med særlige behov: Erhvervsgrunduddannelse (egu) Uddannelse til unge med særlige behov

Erhvervsgrunduddannelse (egu) en unik mulighed for en særlig gruppe kendetegnet ved individualitet, fleksibilitet og fortløbende vejledning brobygger til ungdomsuddannelse, job og voksenliv en mulighed for helhedstænkning og helhedsløsninger et alternativ for de unge, der ikke matcher erhvervsuddannelserne en central brik i målsætningen om de 95% egu skal anvendes mere

Egu-elever og profil Baggrund –Afbrudte uddannelsesforløb –Boglige og sociale problemer –Praktisk tilgang til læring –Overvægt af unge mænd Forudsætning for succes –Opfølgning –Tydelige krav og forventninger –Brancheafklaring –Strukturerede uddannelsesforløb –Vejleder som bindeled mellem praktiskplads og uddannelsessted –EGU-uddannelsesbevis giver selvtillid

Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Målgruppen: Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov i alderen år, der ikke kan gennemføre en traditionel ungdomsuddannelse med støtte, ca. 2,3% af en ungdomsårgang Gruppen omfatter blandt andet: -unge med svære bevægelseshandicap -multihandicappede unge -unge med autisme, -unge med ADHD eller andre psykiske lidelser -unge med erhvervet hjerneskade Lovfæstet krav på en 3-årig ungdomsuddannelse, efter at de har afsluttet grundskolen

Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Undervisningen gives inden for følgende områder: Fag og aktiviteter, herunder bo - undervisning, der fremmer den unges personlige udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet. Fag og aktiviteter, der fremmer den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et selvstændigt og aktivt fritidsliv. Fag og aktiviteter, der er rettet mod udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- og/eller beskæftigelsessituationer.

Afrunding Ungeudspil fra BKF til november Polarisering og fællesskab Behov for et helhedsorienteret fokus på uddannelse Behov for en ungdomskommission Læs mere på