DET FRIVILLIGE LANDKORT Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Kært barn har mange navn Filantropi Menneskekærlighed, velgørenhed Fortaler En person eller organisation der åbent taler for eller støtter andre eller en bestemt sag Ildsjæle Passionerede mennesker, drevet af personlige overbevisninger og værdier, som gør en forskel, der mødes med kollektiv anerkendelse eller miskendelse Frivilligt arbejde Frivilligt og ulønnet arbejde der udføres til gavn for andre end familien Folkeligt arbejde Bygger på "almindelige menneskers" engagement i samt evne og vilje til at arbejde med samfundsspørgsmål Græsrodsarbejde En gruppe af mennesker der arbejder sammen om at påvirke samfundet i en bestemt retning. Medlemmernes aktivitet og engagement er den afgørende ressource Aktivisme Overlagt handling for at skabe social eller politisk forandring. Ofte som støtte eller opposition til en kontroversiel sag Medborgerskab At man tager aktiv del i samfundet og ikke blot stemmer ved valgene. I et medborgerskabsorienteret samfund er der en åben dialog om samfundets udvikling =

Store politiske forventninger til det frivillige arbejde

XXX STUE YYY STUE Det frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere målrettet og offensivt. xxx vil afsætte 100 mio. kr. i 20xx fra satspuljen til en styrket inddragelse af frivillige organisationer. Hvis erfaringerne med ordningen viser sig at være gode, vil xxxx løbende øge bevillingen i de følgende år. xxxxxxxx Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund xxxxxxxx.

BLÅ STUE RØD STUE Det frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere målrettet og offensivt. Regeringen vil afsætte 100 mio. kr. i 2011 fra satspuljen til en styrket inddragelse af frivillige organisationer. Hvis erfaringerne med ordningen viser sig at være gode, vil regeringen løbende øge bevillingen i de følgende år. REGERINGSGRUNDLAGET 2010 Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund REGERINGSGRUNDLAGET 2011

Store kommunale forventninger til … at foreninger og frivillige kan bidrage til at løse de mange kommunale opgaver Partnerskaber mellem foreninger og kommunale institutioner. Frivilliges involvering i kommunale opgaver. Eller overtagelse af kommunale opgaver.

Kommunaldirektørers forventninger til det frivillige arbejde Momentum: Undersøgelse blandt kommunaldirektører. 2012.

Men meget forskellige forventninger til samarbejdet Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver

Det frivillige arbejdes betydning

Bidrage til øget velfærd (i bred forstand) Tilføre ’billige’ ressourcer Bidrage med alternative løsninger Fremme et mangfoldigt / pluralistisk samfund Ex. friskoler, folkeoplysning, patientforeninger Løsninger tilpasses gruppers forskellige muligheder og værdier Fremme demokratiet Interessevaretagelse (repræsentere gruppers interesser og værdier) Medborgerskab: Myndiggørelse af den enkelte og fællesskabet Social kapital og tillid

En uundværlig ressource 110.041 / 3,1 pct. 169.500 / 4,7 pct. Det frivillige arbejdes omfang i Danmark (omregnet til ’fuldtidsansatte’ / pct. af erhvervsaktive i 2004)

Et folkeligt styre Folkestyre Folkeligt styre Befolkningens deltagelse i ’det store demokrati’ Deltagelse i Folketingsvalg, kommunalvalg mv. Deltagelse i partiforeninger Anden form for politisk deltagelse Folkeligt styre Demokratisk organisering af fælles interesser og opgaver, som løses bedre i fællesskab end hver for sig Aktiviteter eller opgaver, der varetages i selv-styrende frivillige grupper og foreninger Tilgodeser forskellighed og dermed også mangfoldighed

Det frivillige Danmark

Kultur, idræt, fritid og undervisning Lokalhistoriske foreninger Sangkor og musikforeninger Amatørteater Etniske kulturforeninger Idræts- og motionsforeninger Folkedans og anden dans Børne- og ungdomskorps Hobbyforeninger Jagtforeninger Kolonihaveforeninger Rotary, Lions Club ol. Aftenskoler / oplysningsforbund Husflidsforeninger Husholdningsforeninger Foredragsforeninger mv. Skoleforeninger (støtteforening SELVEJENDE INSTITUTIONER Museer, historiske samlinger Idrætshaller og – faciliteter Fritidsklubber og -institutioner

Social og sundhed Afholdsforeninger Patientforeninger og sygdoms- bekæmpende foreninger Foreninger for handicappede Misbrugsforeninger Bloddonorer Pensionistforeninger og ældre- organisationer Foreninger for udsatte grupper Besøgstjeneste Selvhjælpsforeninger Foreninger til støtte for social institutioner Foreninger for hjemløse SELVEJENDE INSTITUTIONER Børnehaver Plejehjem Sociale institutioner

’Budskaber’ Lokale vælgerforeninger Øvrige politiske foreninger religiøse foreninger Foreninger for civile rettigheder, menneskerettigheder mv. Foreninger for forebyggelse af kriminalitet Juridisk rådgiverforening Miljøforeninger Naturforeninger Naturfredningsforeninger Dyreværnsforeninger Dyrebeskyttelse

Lokalsamfund Boligforeninger Grundejerforeninger Sogneforeninger Lejerforeninger Ejerlejlighedsforeninger Antenneforeninger Vindmølleforeninger Genbrugsforeninger SELVEJENDE INSTITUTIONER Forsamlingshuse Vindmøllelaug Andre ’selvejende’ lokale institutioner

Arbejde Håndværkerforeninger Handelsstandsforeninger Landboforeninger Turistforeninger Brancheforeninger Professionsforeninger Fagforeninger Arbejdsgiverforeninger

Foreningerne på Fyn, Langeland og Ærø (2010) Folke- oplysnings- området Frivilligt socialt arbejde Kampen for og om værdierne Lokalsamfund Fagligt arbejde, branche. og profession Pct.

Andel af den danske befolkning (voksne), som har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år (2012) N = 2809 Pct.

Forskellige former for engagement: Aktivitetsforeningen Lokalforeningen Interesseforeningen Idébestemte forening

Verdens bedste i ’frivillighed’??

Blandt de bedste i ’frivillighed’ – hver uge

Andel af den voksne befolkning, som har udført et frivilligt arbejde inden for det seneste år i 2012, opdelt på aldersgrupper (pct.)

Hvad får folk til at engagere sig i frivilligt arbejde?

Hvor skal de frivillige komme fra til ‘engagement i naturpleje’? Natur- glade borgere uden en organisatorisk tilknytning Organisationer der arbejder for mere og bedre natur (Friluftsrådet m.fl.) Organisationer som bruger naturen til fritidsaktiviteter (fiskere, jægere, ornitologer m.fl.) Organisationer for beboere der er tæt på og bruger naturen (grundejerforeninger, boligforeninger mv.) Lodsejere, landmænd m.fl., som lever af naturen, og deres organisationer

Frivilliges anledning til at blive frivillig (pct.)

Konteksten skaber et frivilligt engagement Vi engagerer os frivilligt i sammenhænge og situationer, hvor det er meningsfuldt for os Det handler derfor om at skabe sådanne ’kontekster’ samt ’tillade’ og ’forvente’ et civilt engagement

Tre incitamenter til frivilligt arbejde ”Nødvendighed” (Nytte-incitamenter) ”Mening” (Normative incitamenter) ”Lyst” (Social-rekreative incitamenter)

Først ’oplives’ så ’opfordres’ Den første betingelse for at blive frivillig er ’interesse for’ eller ’engagement i’ aktiviteten eller sagen Man skal være ’berørt’, det skal betyde noget Dernæst skal man ’opfordres’ Man bliver ved som frivillig fordi det giver ansvar og opleves ’meningsfuldt’ giver identitet og selvudvikling er forbundet med noget socialt og er sjovt giver indflydelse og indblik

Forskellige samarbejdsformer

1. Uafhængig – ingen offentlig støtte Andel af foreningers indtægter fra det offentlige Modtager ingen offentlig støtte Mange benytter dog kommunale lokaler til aktiviteter, møder og arrangementer Især grundejerforeninger, hobbyforeninger og interesseforeninger (politiske, faglige, branche mv.)

2. Økonomisk støtte uden offentlig indblanding Benytter kommunale lokaler eller faciliteter Modtager kommunal støtte efter bestemte regler Ingen eller lille kommunal styring af, hvordan den kommunale støtte skal bruges Som regel reguleret af lovgivning Folkeoplysningslov og Serviceloven Især idræts-, fritids- og kulturforeninger samt sociale foreninger

3. Samarbejde / partnerskab mellem foreninger og kommunale institutioner Andel af foreninger som har samarbejde med kommunen Forskellige former for samarbejde, fx Dele faciliteter og udstyr Deltage i ‘projekt’ (fx målrettet udsatte grupper) Deltage i udvalg, nævn mv. Især idrætsforeninger, velfærdsforeninger og interesseforeninger

4. Foreninger og selvejende institutioner som har en driftsaftale med kommunen Andel af foreninger Formaliseret aftale med specifikke krav til ydelse, økonomisk støtte mv. Som regel på områder, som kommunen har et ansvar for Frie skoler Selvejende børnehaver, plejehjem mv. Kommunale projekter Især idrætsforeninger, velfærdsforeninger og interesseforeninger

5. Kommunale institutioner som selv rekrutterer og benytter frivillige Hvor udfører de frivillige deres frivillige indsats? Især bestyrelsesarbejde i offentlige institutioner Men også fx besøgsvenner på plejecentre, lektiehjælpere i skolen

Tre former for ’leg’ i forholdet mellem den offentlige og den frivillige sektor

1. Parallel leg Foreningerne organiserer en række aktiviteter, som medlemmerne interesserer sig for. Foreningernes force er, at tilbuddene som regel er billigere og mindre påtrængende end offentlige evidens-baserede tilbud (’vi ved, hvad der er godt for dig’). Den er er klar opdeling mellem den offentlige og den frivillige sektor. Hver sektor gør sit – parallelt uden meget samspil.

2. Rolleleg De foreninger, der har interesse for det, byder sig til og indgår aftaler med kommunen eller kommunale institutioner om aktiviteter for grupper, som det offentlige etablerer særlige programmer for. om aktiviteter i kommunale skoler, børnehaver mv.. Foreningerne vil i højere grad være integreret i løsningen af offentligt definerede velfærdsopgaver. Man samarbejder men har hver sin rolle

3. Organiseret leg Her er det kommunen, der ’organiserer’ legen. Støtten gives til foreninger, der fremmer politiske målsætninger og den kommunale opgaveløsning. Kommunen vil stille krav til både aktiviteter, der skal være evidens-baseret, og at medarbejderne skal være uddannet. Til gengæld vil foreningen også tage sig betalt for denne opgave. Noget for noget.

‘Samskabelse’ eller demokratisk selvstyre?

Demokratisk selvstyre Samskabelse Demokratisk selvstyre ‘Velfærden rykker, når vi tør udforske, hvad vi sammen kan skabe ved at kombinere vores forskellige ressourcer’ (Frivilligrådet) Frivilligheden opfattes som en ressource (kvantitativt og kvalitativt) Den offentlige interesse går ud på at inddrage frivillige i løsningen af offentlige opgaver Idealet er samarbejde og konsensus Fælles opgaver og velfærd varetages af demokratiske sammenslutninger med eller uden støtte fra det offentlige (Paul Hirst 1994) Frivilligt arbejde er en måde at bidrage til ’selvstyret’ Den offentlige interesse går ud på at støtte en demokratisk organisering af interesser Idealet er selvstyre, mangfoldighed og ’kamp’ for værdier og interesser

Hvordan fremme frivilligt arbejde?

Syv ’metoder’ til at fremme frivilligt arbejde (??) Kvalificering af de frivillige ’Små’ lokalsamfund ’Kampagner’ ’Projekter’ ’Partnerskaber’ Gode rammevilkår Ændret ansvarsfordeling

1. Kurser og vejledning Hvordan kvalificerer de frivillige sig 1. Kurser og vejledning Hvordan kvalificerer de frivillige sig? (det seneste år, pct. af frivillige) Foreløbige resultater af undersøgelse af frivilligt arbejde i Danmark, 2012

2. Små ’communities’ Jo større lokalsamfundet, organisationen eller foreningen er, jo stærkere gælder ’free rider’ princippet Skab mindre enhed i lokalsamfundet Geografisk Emnemæssigt

3. ’Kampagner’ og oplysning Oplysningskampagne Oprettelse af frivilligheds-portal Oplysning om frivilligt arbejde på møder (fx forældremøder i daginstitutioner og skoler) Formidle mulighederne for frivilligt arbejde til tilflyttere, ledige mv. Markedsføring af foreninger, opgaver for frivillige mv.

Engagere frivillige i lokale projekter, institutioner mv. fx Lektiehjælp i skolerne Buskørsel for ældrecenter Frivillige madguider Frivillige motionsvenner Landsbyens ’forskønnelse’ (oprydning, naturpleje mv.)

5. Partnerskaber Engagere de lokale foreninger i nye opgaver Motion for fysisk inaktive ældre i idrætsforeninger ’Besøgsvenner’ i pensionistforeninger ’Naturpleje’ i grundejerforeninger, naturfredningsforeninger, Høslætforeninger ol. Fremme dannelsen af nye foreninger på områder, hvor der mangler, fx Ældre i bevægelse Livsstilsklubber

6. Gode kommunale vilkår Let adgang til at benytte offentlige lokaler (men måske også ’private’ lokaler og arealer) Kommunal støtte og tydeligere regler derfor Lokal koordinering Netværk Differentierede støtteordninger

7. Ændret ansvarsfordeling Brugerstyring med reel indflydelse i de kommunale institutioner, fx Ældrecentre, daginstitutioner, skoler og kommunale fritidsfaciliteter Overlad lokale ’opgaver’ til beboerforeninger Overlad opgaver, som ofte varetages af kommunen, til foreninger og frivillige, fx Ældremotion og andre fritidsaktiviteter Overlad kommunalt definerede (lovbestemte) opgaver til foreninger og frivillige, fx ’Musikskolen’ Drift af lokalt bibliotek Lokal naturpleje