Gudenå og Randers Fjord Udvikling og tilstand

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
HUNDE SPEED km h 34,4 HUNDE SPEED km h 34,1 HUNDE SPEED km h 32,8 HUNDE SPEED km h 31,9 HUNDE SPEED km h 31,8 HUNDE SPEED km h 30,9.
Advertisements

Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Forvaltningsprocedure.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Aktuelle vandprojektindsatser.
Den Nationale Grundvandskortlægning – GKO / Vandplaner
Vordingborg Spildevandsplan Vision workshop
NATUR OG MILJØ I DANMARK - STATUS OG UDFORDRINGER
Vandplanerne – den videre proces
Problemet vedrører hele Hørsholm
Vand- & Natura 2000-planlægningen v/Niels Riis & Thomas Vikstrøm, DOF
Orientering om Vandrammedirektivet
Vandmøller og vandplaner
Søens Tilstand Søens tilstand, Grundejerforeningen Nysøgård - Generalforsamling 25/
Forvaltningsgrundlaget
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 ”Punktkilderne – Indsats og forventninger” Nels Markussen Natur- og Vandchef Miljø- og Teknik Randers.
Gennemsnitlige udgifter til sundhedsvæsen, Alder kr
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
National Environmental Research Institute Department of Marine Ecology Ålegræs i fjorde Diskussionsoplæg til ålegræstema i NOVA-rapport 2003 Tina M. Greve.
Fiskeindeks til vandløb
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
6. december 2012Lejre Vandråd Der bydes velkommen 19.05Leon Buhl fra Teknologisk Institut fortæller om tilbagestrømssikring 20.15Pause 20.35Westy.
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
Kloakering i den spredte bebyggelse
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Kap. 7. Tidejord. Torge Kap og (S. Abbas Khan)
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
Spildevandsrensning i Vordingborg Kommune
AGWAPLAN Green Network konference den 23. oktober 2006 Side 1 · · AG RICULTURE AND WA TER PLAN S ”AGWAPLAN” Integration af miljø- og landbrugsmål 23. oktober.
Henrik Skovgaard og Lasse Werling Miljøcenter Århus Miljøministeriet
Algeopblomstring som følge af næringssalte For stor tilførsel af især fosfor Evt. giftige blågrønalger Få undervandsplanter Fiskebestand ude af balance.
Midlertidig tilladelse til udledning af spildevand til Jonstrup Å
VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Konkurrenceforvridning eller fælles fodslag FADS-Nytårskur 2010.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
Oplæg fra EPOS på Augustseminar 2014 Nyborg 15. august
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Fastlæggelse af referencetilstand for overfladevande
Arealregulering, helhed eller kun husdyr? Per Nørmark.
Justitsministeriet LEMPELSER AF KØRE- OG HVILETIDSSANKTIONERNE.
Stiig Markager, Marc Bassompierre, Ditte Petersen
Grunde til at jeg elsker dig
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Vandrammedirektivets plancyklus
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen.
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Natura 2000 – status Landbrugets rolle i fremtiden Annette Pihl Pedersen, LRØ
Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
 Baggrund  Hvad er HOME?  Pilotprojekt ◦Formål ◦Datagrundlag ◦Kalibrering ◦Resultat ◦Konklusion  HOME udvikling 2008  Konklusion  Diskussion 28.
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
10.mar. 15 Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri.
Dansk Landbrug h\ovh\…\…ppt Politiske mål for randzoner 9. januar 2007 ved Jens Østergaard Dansk Landbrug.
Nye virkemidler på vej – oversigt over forskningsindsats Flemming Gertz Specialkonsulent VFL.
Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Miljøteknik Blok 1 & 2. Århus MaskinmesterskoleLystrup Smedie - Undervisning- Landbrug - Praktikvejleder- VVS & biobrændsel - Tillidsrep.- Rådgivning.
Vandplanernes spildevandsindsats i spredt bebyggelse
Vandområdeplaner og landbrugspakken
Har vi et problem og hvor?
Resultater fra overvågning – overfladevand og luft
Præsentationens transcript:

Gudenå og Randers Fjord Udvikling og tilstand Peter Kaarup Projektkoordinator

Mål i regionplanerne afløses af fremtidige mål i vandplanerne: Høj økologisk tilstand. Ingen eller kun meget ubetydelige menneskeskabte ændringer God økologisk tilstand. Kun svage menneskeskabte ændringer Moderat økologisk tilstand. Mindre tegn på ændring som følge af menneskelig aktivitet og væsentligt mere forstyrrede end under forhold med god tilstand Ringe økologisk tilstand. Større tegn på ændringer, og væsentligt afvigelser fra, hvad der normalt gælder for den pågældende type overfladevandområde under uberørte forhold. Dårlig økologisk tilstand. Tegn på alvorlige ændringer, og store dele af de relevante biologiske samfund mangler.

Grænsen mellem faunaklasse 5 og 4 Danske forslag til mål Regionplanmål Danmarks forslag EU forslag Vandløb God tilstand Dansk vandløbsfauna indeks (DVFI) Faunakl. 5- 7 for basis­mål­satte og højt­målsatte vandløb; Faunakl. 4 for vand­løb med lempet målsætning Grænsen mellem faunaklasse 5 og 4 som grænse mellem god og moderat tilstand Faunaklasse 5 for god tilstand Søer Dybe søer: klorofylindhold i søvand 4-27 µg/l (27 overvågningssøer) 12-15 µg/l 8-12 µg/l Lavvandede søer: klorofylindhold i søvand 6-56 µg/l 22-28 µg/l 21-25 µg/l Kystvande Dybdegrænse for ålegræs: afvigelse i pct. fra reference­tilstand 7-60 % (12 kystvandsområder) 25-30 % 26% for åbne kyster

Vandløbene Lilleå ved Hadsten

Vandløbstilstanden DVFI Gudenå systemet 2003-2207

Påvirkninger vandløb Fysiske forhold, spærringer, spildevand

275 spærringer i Gudenåens vandløb

Stoftransport Randers Fjords opland Fosfor

Stoftransport Randers Fjords opland Kvælstof