Eventyrforløb 8.a½ Præsentation af forløb Gennemgang af genretræk Gennemgang af relevante modeller i arbejdet med eventyr Læsning af ”Den kønne pige og de klare skåle”

Evnetyrforløb uge 43-48 Vi kommer de næste 6 uger til at arbejde med 5 forskellige eventyr inden for eventyrgenren. Forhåbentlig kommer I til at tilegne Jer redskaber til at genrebestemme, analysere og producere Jeres eget eventyr. Gerne ved hjælp af internetplatforme til fremstilling af animationsfilm, tegneserier el.lign. Undervejs vil vi også se på andre udtryksformer som fx film og teater.

Eventyrtyper og genretræk Start og slutning - Hvordan starter og slutter eventyr typisk? Tal - I eventyr bliver der ofte brugt de samme tal, som går igen. F.eks. tallet 3. Det kan være 3 prøver, 3 brødre, osv. Hvilke andre tal bliver også tit brugt i eventyr? Modsætninger - Hvilke modsætninger er typiske for eventyr? Nævn også eventyr du kender, hvor der er modsætninger. F.eks. "Snehvide", som har hår så "sort som ibenholt" og hud så "hvid som sne” Sprog: Som nævnt ovenfor er sproget ofte præget af sammenligninger, metaforik og andre ordbilleder Dyr - Nogle gange er der dyr med i eventyr, men ikke altid den slags man støder på i zoologisk have. Hvad kalder man disse dyr? Prøvelser - I eventyr er der næsten altid prøvelser med. Måske skal prinsen klare 3 prøver for at få prinsessen. Kom med eksempler fra eventyr du kender, hvor der er prøvelser med. Gentagelser - Gentagelser i eventyr er, når de samme ting sker eller bliver sagt igen og igen gennem eventyret

…Fortsat evntyrtræk og genre Der er som sagt forskellige typer af eventyr mest kendt er folkeeventyr og kunsteventyr. Dog er der undergenrer inden for disse. Men det forudsætter at man har styr på de to overordnede genrer. For at finde folkeeventyret kan i spørge jer selv: Starter det med Der var engang... Eller Der var.. Eller bare Engang... Er det talesprog? Bliver der sagt: og så.. og så... og så... Og bliver der sagt jo tit? F.eks. Det var jo som om... og så sagde hun jo... Er der en helt/heltinge og en skurk? Er der magiske dyr eller magiske ting? Springer den i tid? Det betyder at der på en linje kan være gået ti år. Er der magiske tal? F.eks. 3, 7 eller 12. Hører vi kun om hvad personerne gør og næsten intet om hvem de er? Er der mange gentagelser? For at finde kunsteventyret kan i spørge jer selv: Ved vi hvem forfatteren er? Kan vi finde ud af hvornår eventyret er skrevet? Bliver personerne i eventyret beskrevet meget detaljeret? Er der mange tillægsord/adjektiver? F.eks: fin, nydelig, kluntet. Er der lange beskrivelser af personer? Er der lange beskrivelser af hvor vi er og hvordan der ser ud? Magiske eller overnaturlige ting kan også forekomme her, dog tit på en anden måde end i forlkeeventyret. Nogen bud på hvad forskellen kunne være?

…og endnu flere karakteristika Personbeskrivelse? (Runde eller flade? Hoved- bipersoner? Statister?)9. Miljøbeskrivelse? (Bolig? Mennesker? Samfund?) Morale? Hvad kan vi lære af eventyret? Hvilke følelser findes i eventyret? Hvad kan VI bruge eventyret til? Fortællersynsvinkel? (Alvidende fortæller?) Hovedtema? (Hvad er det vigtigste eventyret handler om?)

Aktantmodellen Udover disse træk findes der også nogle modeller og grafer, som kan bruges til at beskrive et handlingsforløb og de forskellige karakteres indvirken og effekt på hinanden. Aktantmodellen bruger man til at beskrive hvordan de forskellige personer og væsener i eventyret, kan være med til at påvirke hinandens handlinger. I eventyrgenren er der altid en hovedperson. Denne behøver dog ikke at være menneske. Derudover har hovedpersonen altid et mål eller en opgave han må løse. Disse to elementer kan man være sikker på at møde i alle eventyr. Men derudover er der også andre karakterer man støder på, og de har et formål i forhold til eventyrets handling. I "Snehvide" har vi de syv dværge til at hjælpe Snehvide med at gemme sig fra dronningen, hvordan mon eventyret ville se ud uden dem?

Forsimplet aktantmodel

Beretter/Hollywoodmodellen kan bruges til at beskrive handlingsforløb i film såvel som litteratur.

Læsning af ”Den kønne pige og de klare skåle” i plenum. Herefter gurppearbejde hvor I forsøger at finde karakteristiske eventyrtræk, samt en klarlægning af hvem der udfylder hvilke roller i aktantmodellen, og hvordan spændingskurven ser ud i berettermodellen.