En undersøgelse af et didaktisk eksperiment En undersøgelse af et linjefagsforløb i historie ved læreruddannelsen

Disposition 1.Grundpræmisser - samspil med andre forskningsresultater 2.Design af didaktisk eksperiment 3.Udforskning af didaktisk eksperiment 4.Delresultater

Grundpræmisser Læreruddannelsesforskning: Samspil mellem profession og uddannelse Læringsforskning: Uformel og formel læring i et subjektperspektiv Historiedidaktisk forskning: Historiebrug er virksom – det er historieundervisning ikke altid

Didaktisk eksperiment  De studerende skal først have et bevidst, nedfældet og reflekteret forhold til egne læreprocesser og historiebrug, før de skal arbejde med elevernes

Ramme for indsigter i egne læreprocesser  Livshistorier  Logbøger  Praktikobservationer

Ramme for historiedidaktisk indsigt  Koblinger mellem små og store historier  Fortællinger som erkendelses-, arbejds- og formidlingsform  Historiedidaktisk reservoir

Livshistorieinterviews 1.De studerendes historiebrug: Samspillet mellem erindringer, forståelse og forventning. F.eks. mellem de studerendes opfattelse af dem selv som kommende historiestuderende og historielærere og deres erindring om deres egen historieundervisning.Samspillet mellem erindringer, forståelse og forventning. F.eks. mellem de studerendes opfattelse af dem selv som kommende historiestuderende og historielærere og deres erindring om deres egen historieundervisning.historieundervisning 2.Historiebrug, historiebegreber og elevernes historieinteresse. historieinteresse

Logbogsnotater 1.Forskelligt (mangfoldigt) brug af fortider fortider 2.Samspil med elevers fortidsbrug fortidsbrug 3.Koblinger mellem små og store historier store 4.Det historieskabende historieskabende

Delkonklusioner 1. Bevidste fortidsbrugere:  Fortidsbrug identitetsskabende og perspektiverende  Historieskabende  Samspil mellem formelle og uformelle læringskulturer

2. De delvist ubevidste fortidsbrugere:  Elever bruger det fortidige ubevidst  Pluralistiske tilgange til undervisning  Små historier som løftestænger  Manglende samspil mellem formelle og uformelle læringskulturer

Praktikobservationer  Forskelle mellem det sagte og det gjorte  Navigationer i praksis  Uddannelsens betydning for de intenderede formål og efterfølgende refleksioner

Slut

Samspil mellem erindring, forståelse og forventning Ellers satte han et bånd på, som vi skulle lytte til. Det var da meget spændende i starten, men det blev altså kedeligt med tiden. På handelsskolen havde vi samtidshistorie, og det var heller ikke noget at råbe hurra for. Jeg vil gerne engagere eleverne. De skal have en bedre oplevelse end min egen. De skal ikke bare lære årstal, men deres nysgerrighed skal vækkes.

Indre dialog Jeg vil gøre tingene meget anderledes som historielærer i forhold til det, som jeg selv har oplevet. Vi havde kun tavleundervisning og hørte på lærerens fortællinger time ud og time ind. Jeg vil aktivere eleverne, så deres egne forforståelser italesættes, men jeg vil selvfølgelig også bidrage med min egen viden. På den måde kan jeg godt bruge min egen historielærer fra folkeskolen. Han vidste en masse og var god til at fortælle det. Han spurgte bare aldrig os, altså hvad vi mente. Men lidt tavleundervisning og lærerfortællinger er der ikke noget i vejen med. Er der? Bare fortællingerne er gode nok.

Historiebrug – familiehistorie Jeg har altid syntes, at det var spændende, når mine forældre har fortalt om deres egen tid. Jeg har ingen bedsteforældre tilbage, jeg har aldrig mødt dem, så det er kun gennem mine forældres fortællinger, at de er blevet levende. Og så har jeg haft en onkel, der har været meget involveret i 2. verdenskrig, og det har jeg gravet i. Jeg har også sammen med min familie været på mange ferier med et historisk indhold, besøgt museer og sådan noget. Alle har jo historier i sig og kan fortælle dem og blive klogere.

Elevernes historieinteresse Jeg vil gerne gøre faget levende. Alle elever kommer med en historie, og den vil jeg tage udgangspunkt i. Jeg vil gerne kunne fortælle levende, så historien bliver synlig for eleverne. Eleverne skal blive bevidste om, at mennesker træffer valg, og de skal have indblik i hvorfor. Jeg vil også gerne bruge mange forskellige undervisningsmaterialer, bruge en masse af den historie, der er uden for skolen.

Optaget af det familiære og identitetsskabende I konkret forstand er fortiden mit direkte erfaringsgrundlag. Udgangspunktet for mine handlinger bygger alle - mere eller mindre - på de fortidsreferencer jeg har opbygget gennem livet. Når beslutninger skal træffes, opgaver løses og valg tages, så tages fortiden altid med på råd. Hvad enten det drejer sig om udfyldning af tipskuponen, valg af ny bil eller om krydset på stemmesedlen, så trækker jeg på erfaringerne fra min fortid. I en mere abstrakt forstand anser jeg fortiden for, at være mit redskab til at forstå de bredere perspektiver: Hvem er jeg, og hvor kommer jeg fra? Historien, og det fortidige fungerer her som den direkte forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør, og hvorfor jeg er den, jeg er

Elevers fortidsbrug Jeg tror derfor også, at de fleste børn bruger det fortidige i bestræbelserne på at kortlægge deres egen identitet. En problemstilling, som er interessant for alle mennesker uanset alder (jf. ovenstående svar), men som i høj grad er et forvirringsmoment hos børn. Børn har brug for at forstå, hvem de er i både det store og det lille perspektiv.

3 forskellige bud Ved at finde sammenhæng mellem eleverne, deres familie og det der er sket i historien, så de ser, at det ikke er så langt fra dem. Man kan fx spørge dem hvor de var den 11. september. Tror det er vigtig at tage udgangspunkt i deres eget liv, hvad har de haft af oplevelser, hvad har de hørt fra forældre og bedsteforældre. Men alt i alt tror jeg det er vigtig at være i dialog med eleverne om deres udgangspunkt for historien. Man kan også selv vække deres interesse, ved f.eks. at læse en bog for dem, se en film, eller tage på tur til f.eks. et stenaldermuseum. For på den måde at gøre dem opmærksom på de muligheder, der er i historien. Få dem til at forstå, at selv de er en del af historien. At deres familiehistorie er vigtig, lige som den store historie er vigtig

Koblinger – erkendelse eller motivationstrick? Jeg vil først og fremmest stille dem en opgave, der ”tvinger” dem til at spørge deres forældre om deres fortid, eller bedsteforældrenes fortid. Eks. ”Hvordan var det engang du var lille, mormor? Dernæst kunne man få bedsteforældrene ind i klassen for at fortælle om det. Synes det lyder som en god ide at koble elevernes livshistorie med den store historie, ligesom vi selv har afprøvet i 1. semester. Tror helt sikkert jeg vil afprøve samme metode i et fremtidigt praktikforløb.

 Ofte tænker man ikke over hvordan den store historie påvirker ens hverdag, men det er sjovt at tænke over. Man kan jo se bare de "mindre store" historier påvirker en. F.eks. har man læst om en voldtægtsforbryder, så kigger man sig over skulderen på vej hjem i mørket, eller man har lige læst om en dødsulykke, fordi en kørte for stærkt, derfor kører jeg lidt forsigtigt

Hvad er historie? Fortiden: Historie er for mig begivenheder der ligger mere end 3-4 år tilbage. Noget som ikke står helt frisk i min hukommelse. Men skal jeg se på det i en større sammenhæng, så vil jeg sige, at historie er ”krige, mytologier, kongerækken mv.). Tid: Historie er i mine øjne dækkene for begrebet tid – den levede tid, tiden som leves og tiden som skal leves – en altomfavnende proces, som dækker over såvel fortolkninger, forståelser og forventninger om vores liv.

Både hverdag og fag:  Ved historie forstår jeg mange ting. Faget historie skal være med til at give eleverne et indblik i den historie, de er en del af. Give dem en forståelse for hvem de egentlig er. Det er også et fag, der skal danne os. Det skal gøres ved hjælp af den historie, der har været, og det er med til at gøre os til samfundsborgere. En del af verden. Sådan at vi er små historier i den store historie, og det er vigtig, at vi lærer, at vi også har et ansvar.  Ved historie forstår jeg alt om fortiden. Den kan inddeles i flere slags historier, men fælles for alle slags historier er, at de kan gøres til en fortælling. Også derfor at man f.eks. i dansk bruger ordet "en historie" om en fortælling, selvom det er noget, som måske ikke er fortid.

Andres små historier Jeg bruger det i min hverdag, og i næsten alt hvad jeg foretager mig. Idet jeg mener, at vi ikke kan leve i nutiden uden at have fortiden med. Man lære af sine fejl og andres. Som dansker betragter vi det som en selvfølge, at vi har lov til at være i Danmark og har alle de demokratiske rettigheder, vi har. Det bliver så sat lidt i perspektiv, når man oplever, hvordan en befolkningsgruppe som f.eks. palæstinenserne pludselig skal dele deres land med andre. At noget bliver bestemt af verdenssamfundet, uden at de har noget at skulle have sagt

Samspil med elevers De bruger det til at finde deres holdninger, værdier og deres baggrund, som de gør brug af i deres hverdag. De ser det som en vigtig del af det at kende sit land, kende hele verdenen, og finde grunden/ grunde til hvorfor den ser ud som den gør i dag.

Ifølge mine erfaringer fra praktikken tænker eleverne måske ikke så meget over det fortidige. Dog er det vigtigt for dem i forhold til de andre elever og læreren at gøre opmærksom på, hvor de kommer fra, og hvordan deres tidligere oplevelser har betydning for dem, de er. Derfor bruger de meget tid på at fortælle om forældre og søskende og om det hjem, de er vokset op i.

Koblinger mellem små og store historier Igen må jeg trække på mine erfaringer med praktikken og vove den påstand, at eleverne har svært ved at se, at de små historier er påvirket af og har indflydelse på den store historie. Til gengæld er det nemt at gøre dem opmærksomme på denne kobling, da de tydeligvis har en masse viden om historien generelt. De husker begivenheder og kan sagtens relatere dem til deres eget liv eller tidligere generationers liv

Historieskabende At vi er afhængige af hinanden alle sammen. Vores liv i dag er skabt gennem mange år. Vi er med til at skabe historie for de næste generationer, ligesom generationerne før os har skabt vores historie