Skolen og den sociale arv Anne Maj Nielsen Kirsten Fink-Jensen Charlotte Ringsmose DPU, SFI, AKF, SIF Socialministeriet
Formål med undersøgelsen At undersøge hvordan negativ social arv hos børn får betydning for deres læringsmuligheder i skolen, og hvilke processer der kan øge disse muligheder. Fokus: praksis i skolens almene tilbud – klasserum og organisation Metode: praksis belyses ud fra dels ledelses og læreres oplevelser og vurderinger, dels ud fra observerede handlinger og samspil lærere-elever.
Skolen kan kompensere Nogle skoler er mere ’effektive’ end andre med hensyn til at ’løfte’ alle elevers præstation uanset køn, social klasse eller etnisk tilhørsforhold. Organisatoriske forhold: målrettet dialogisk ledelse, involvering af lærere, fælles retningslinier. Undervisningsmæssigt: struktur og frihed, intellektuelle udfordringer, engagerende indhold og feedback, fagligt fokus og individuelle hensyn, megen og anerkendende kommunikation. Skole-hjem: forældre involveres
Resultater Vigtigt i skolen: tydelige udtryk for fælles værdier og anerkendelse af både læreres og elevers ressourcer og indsatser for at nå fælles mål. Fag og færdigheder udtrykkes i pædagogisk praksis og diskurs – ’kulturel kapital’ Negativ social arv kompetencer, der er utilstrækkelige til at håndtere den pædagogiske diskurs (’utilstrækkelig kulturel kapital’)
Re-kontekstualisering Hjemmets Skolens kulturelle kulturelle kapital kapital
Vigtigt i skolen som organisation Klare mål og meningsfuld dialog Tydelige værdier i praksis Anerkendende relationer og faglig stolthed Evaluering, faglig udfordring og kollegial støtte Arbejdsglæde, meningsfuldhed, oplevelse af sammenhæng
Arbejde i klasserummet Klare faglige mål Tydelige værdier for arbejde og samvær Anerkendelse af børns forskellige ressourcer ved anvendelse af dem Særlige rettigheder for elever med særlige behov Læringsglæde, meningsfuldhed, oplevelse af sammenhæng