Samskabelse Den 19. februar 2014 blev der afholdt Visionsseminar for Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune, hvor der på politisk niveau blev drøftet og.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Uddannelse til tværfaglighed
Advertisements

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta og Dorte Fensteen
Håb og forandring Johs. Bertelsen Frivilligt Forum.
John.M.Nielsen Metode & Co.
Nye krav og besparelser – hvordan sikrer vi kvaliteten v/ Dorte Bloch
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Lederudvikling.
Trin 1: Fællesmøder og høringsrunder Vigtigheden af at etablere mødet, for det finder ikke sted af sig selv. Vi tror vi ved hvad hinanden går og laver,
Fra service til policy innovation: Lokalpolitikernes rolle i innovationsskabelse Eva Sørensen Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland.
Arendalkonferancen Arendal 21.juni 2011
Styringsnetværk som middel til at skabe lokal og kommunal udvikling
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
v/Kate Bøgh Socialdirektør, Middelfart Kommune
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
Helhed og sammenhæng i arbejdet med børn og unge Fra ord til handling
Forskelle, der gør en forskel - Tanker om kvinder og top-ledelse. Camilla F. Ellehave Institut for Organisation og Arbejdssociologi.
Når beboerne sætter dagsordenen
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
SSP-Samrådet Værdier, mission og visioner
Hvem skal være med til at definere kerneopgaven – og hvordan
Tillid Temadag for AMIR
Most Significant Change I workshopform - erfaringer fra Ibis- Sydamerika København, juni 2005.
Innovation – et mindset hos ledere og medarbejdere Tina Lambrecht Danske Fysioterapeuter.
Ekspansiv læring – Hvad betyder det?
Leder APV v/ arbejdsmiljøkonsulent Maj-Britt Stobberup
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Biblioteket som læringssted: Nye bibliotekarroller – nye biblioteksydelser Handelshøjskolens Bibliotek Århus Odense 15. maj 2002 Fra et bibliotek i bevægelse.
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Kodeks for offentlig topledelse
Hvem er jeg? Gunvor Hallas Chefkonsulent Cand.scient.adm., født 1952
Oplæg til Strategi for kreds-FDF HB møde februar 2012, bilag 4.2 Status – februar 2012 Ver.2.5.
KULTUR FOR ALLE. Hovedbudskaber I: ”Ikke brug for flere kulturinstitutioner!”
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Omrejsende ledere - Svendborg Kommunes interne konsulentkorps.
Udarbejdelse af Viborg Kommunes handicappolitik Oplæg ved workshop på konferencen: Mainstreaming af handicapområdet 26. Maj 2009 v/Jannik Boel.
Hvad sker der når vi samskaber, eller samarbejde på tværs? Gruppedynamikkens påvirkning Manon de Jongh, 2014.
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
Højskolernes Internationale og Europæiske arbejde Resultater fra undersøgelse forår 2006 På baggrund af besvarelser fra 74 ud af 79 højskoler.
Det Kommunale Innovationslandskab
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
BKFs årsmøde 13. november 2008 Præsentation af BKFs nye ledelsespublikation Ved Børne- og Kulturdirektør Klaus Nørskov.
Lederkonferencen 9. juni 2010
Bibliotekerne Michel Steen-Hansen "Ud-af-huset" biblioteket "Hvad kræver det af biblioteket?"
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Ledelsesudfordringer i kommunerne – nu og i den nære fremtid Oplæg for FTF`s Tænketank om ledelse, d. 6. juni v/ Per B. Christensen, formand for.
Leif Gjørtz Christensen, socialchef, Århus Kommune
BORGERNE SKABER RAMMERNE FOR KRÆFT CAFÉ I VARDE KOMMUNE.
Netværksledelse i den offentlige opgaveløsning
Det Nationale Exitkontaktpunkt Socialstyrelsen, 23. maj 2016.
INNOVATIV KIRKE Et forløb for menigheder, der ønsker at være mere kreative og nyskabende.
IDEBESKRIVELSER a)Udviklingskraft i lokalområderne B) Inspirationsseminar om lokal udvikling - tilbud til lokalområderne om procesbistand til ‘hvidbøger’
INNOVATIV KIRKE Et forløb for menigheder, der ønsker at være mere kreative og nyskabende.
Sæt medarbejdere, fag og opfindsomhed fri – innovation? LO’s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 25. november 2014 Pia Gjellerup.
Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Kulturhuse og folkeoplysning. Hvem er/var vi i By- og Kulturforvaltningen? Adm. direktør Økonomifunktionen Ledelsessekretariatet Rådmanden By- og Kulturudvalget.
Center for Offentlig Innovation har udviklet denne spredningsguide for at hjælpe offentlige arbejdspladser med at dele egne innovationer og genbruge andres.
Udgangspunktet for vores handlinger og beslutninger er, at de skal bidrage til merværdi for borgerne og ”51/49-reglen” 51/49-reglen illustrerer, at beslutninger.
Lokale eksempler på tiltag der skaber positive forventninger.
Vidensbaseret praksis i botilbud
Frivillig - Alle vil elske dig…også kommunen.
Centralforeningen for Stampersonel
Fokus på kerneopgaven Kom godt i gang…. Til proceslederen:
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger
Mere sundhed i det nære På borgernes præmisser Vision:
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Samskabelse Den 19. februar 2014 blev der afholdt Visionsseminar for Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune, hvor der på politisk niveau blev drøftet og ønsket, at der skal arbejdes videre med samskabelse. Efterfølgende er der arbejdet videre med begrebet på administrativt niveau: Den 11. december 2014 blev der på fælles lederdag afholdt workshop med følgende emner: Hvordan kan og bør vi arbejde mere med samskabelse i fremtiden? Hvordan inddrager vi medarbejderne i den fremtidige proces? Der blev udpeget en arbejdsgruppe fra ledergruppen, som arbejder videre med resultatet fra workshoppen. Den 17. februar 2015 afholdes møde i MED-udvalget, hvor emnet er på dagsordenen med henblik på at arbejde med det på medarbejderniveau. Processen igangsættes på alle institutioner og i MED-udvalg på niveau III i forhold til at drøfte, hvordan vi kan udbygge samarbejdet med borger, pårørende, netværk og frivillige.

Samskabelse Hvad forstår du ved begrebet samskabelse ? Er samskabelse godt eller skidt – hvorfor ? Hvorfor spørger jeg ? Bilag eksempler på samskabelse

Samskabelse Samskabelse er et begreb, der har fået sin primære anvendelse indenfor samfundsvidenskaberne. Samskabelse (engelsk: co-creation) anvendes af teoretikere som Tony Bovaird og Victor Pestoff om former for samarbejde, hvor forskellige aktører i en given proces sammen udvikler ny velfærd. Samskabelse er beslægtet med begrebet samproduktion, som kendetegnes ved, at borgeren deltager i frembringelsen af sin egen ydelse. Samskabelse går videre end inddragelse af borgere og andre aktører i det offentliges opgaveløsning. I en samskabelsesproces arbejder alle relevante aktører på at finde frem til kernen i et problem for dernæst i fællesskab – med brug af forskellige relevante ressourcer og ekspertiser.

Samskabelse Samskabelse er nyskabende og har som mål at skabe ny velfærd i en lokal kontekst. For at der er tale om samskabelse, skal forskellige aktører sammen skabe noget, der ikke er en reproduktion af et tilbud, projekt eller initiativ, som allerede findes i kommunen. Det nyskabende i samskabelse kan foregå på mange niveauer. Det kan fx betyde udviklingen af et tilbud, der aldrig er set før, et tilbud, som parterne ”oversætter” fra et andet sted og sammen tilpasser til pågældende lokale kontekst – eller videreudviklingen af et eksisterende tilbud, så det rummer et element af forandring. Det centrale er, at parterne oplever merværdien ved at skabe nyt og ikke at reproducere det allerede eksisterende.

Samskabelse Samskabelse skaber nye kvaliteter gennem kombinationer af forskellige ressourcer og kompetencer. Samskabelse sker ved at kombinere så mange ressourcer og kompetencer som muligt, som er relevant for den målgruppe, der er centrum for samskabelsen. Det kan være kommunen, frivillige organisationer, borgere, virksomheder, universiteter mv. Et problem kan fremstå anderledes, når nye aktører går sammen om at se på det. Samskabelsens særlige potentiale ses i sammenhænge, hvor målgruppen selv tager ejerskab for problemer, og de omgivende aktører gradvist ændrer rolle fra hjælpere til samarbejdspartnere.

Samskabelse Samskabelse er en dialogbaseret proces, hvor man sammen definerer fx problem og handling. Samskabelse er primært orienteret omkring den proces, hvor forskellige parter definerer og udvikler problem og handling. Ved tilbagevendende dialog mellem parterne kan der skabes et refleksivt og dynamisk rum for udviklingen. Samskabelsen foregår i en ramme, hvor problem og handling kontinuerligt genforhandles. Samskabelse udbreder initiativret og deltagelsesret. Samskabelse udbreder kredsen af potentielle deltagende til alle med relevans for en given problemstilling – kommunen, frivillige organisationer, borgere m.fl. Ligeledes har alle ret til at tage initiativ til en samskabelsesproces. En kommunal forvaltning vil i praksis ofte ende som facilitator af en samskabelsesproces – men dette giver ikke kommunen en højere magtposition end de øvrige deltagere. Kommunale institutioner vil ofte deltage på lige fod med andre deltagere og fungere som videns- og innovationskraft.

Samskabelse Samskabelse rummer bevidsthed om gensidig afhængighed. Samskabelse skal ske mellem parter, der er bevidste om, at alle involverede aktører har en væsentlig rolle at spille. Det er vigtigt, at parterne føler sig gensidigt mødt og respekteret, for at idéudvikling og placering af ansvar og ejerskab kan lykkes, og samskabelsen kan omsættes til handling. En god forventningsafstemning – både internt og sammen – gør samskabelse mulig i en praksis, hvor aktører med forskellige ressourcer mødes. Samskabelse forudsætter åbenhed og risikovillighed. Det er en væsentlig forudsætning for samskabelse, at parterne tør være åbne om egne begrænsninger, uvidenhed og vilkår. Det kræver åbenhed for en aktør at erkende for sig selv og andre, at man er gået i stå i løsningen af en problemstilling og bedst vil kunne komme videre sammen med andre. Man skal turde miste fodfæstet for en stund – altså udvise risikovillighed.