Kildeskolen Kildeskolens struktur. Skolens formål skabe et alsidigt og udfordrende læringsmiljø danne grupper af en størrelse som præges af mangfoldighed.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skolens profil Den lille skole er et trygt og udfordrende læringsmiljø for elever 0 til 9 klasse, hvor den faglige og sociale læring er forankret i en.
Advertisements

Rullende indskoling på Skovbyskolen.
En ny skole.
Danehofskolens værdigrundlag
Set i forældreperspektiv
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Læring i bevægelse - hvorfor?
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Velkommen til informationsmøde på Vrejlev-Hæstrup Skole
Informationsmøde - Gug Skole 2014/15
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
(Rullende) Indskoling
En anderledes skoledag for de yngste elever. Temamøde for skolebestyrelser.
Program: Overblik over fagfordelingen Velkomst Skolereformen generelt
Et væksthus for børn og voksne
Temadag 16. august 2010 Projekt ”Sæt viden i bevægelse”
Det udvidede klasserum
FASEOPDELT SKOLE En videreudvikling af Holme Skole i forhold til at organisere undervisning og samarbejde.
Politisk udgangspunkt Byrådet besluttede den 1. november 2010, at Fredensborg kommune skal have en ny skolestruktur. Ønsket er at skolerne bedre kan imødegå.
På vej mod folkeskolereformen
Forældremøde X årgang.
Informationsmøde ny skolestartere 20. november 2013
- fortsat midt i en flekstid?
Skolereform august 2014………………
Hvem er vi?. En ganske almindelig folkeskole i Halsnæs Kommune, der ligger i et socialt belastet område 480 elever fra Bh-klasse til 10. Klasse Vi er.
Rosenlundskolen - på vej ind i folkeskolereformen
Formålet med aldersblandede hold & rullende skolestart
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Tre klare nationale mål
Folkeskolereform på Ørum Skole 2014
Lektiehjælp og faglig fordybelse Lektiehjælp og faglig fordybelse frem til næste folketingsvalg: - Skolen skal tilbyde børnene lektiehjælp og faglig fordybelse.
Orienteringsaften børnehaveklasser 13/14
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Faglig fordybelse i indskolingen
Fleksibel Skole på Ubberud Skole Forudsætninger Hvad skal fremtidens skole kunne? Hvordan vil vi gøre det? Processen på Ubberud Skole Fastlagte rammer.
Informationsmøde tirsdag den 10. juni Reformen - formål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Kontaktperson-ordning = primærvoksenfunktion = mentorordning VANGEBOSKOLEN
A dfærd K ontakt T rivsel på Katrinebjergskolen. AKT Lovgivning Visitation på Katrinebjergskolen AKT- hvad er det -Konkrete eksempler Spørgsmål.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
Et fagligt løft af folkeskolen.
Informationsmøde 17. juni Forældre Skolereformen på Rønneskolen.
O RIENTERINGSMØDE FOR KOMMENDE 0. KLASSE. D AGSORDEN Præsentation af Langsøskolen Fra børnehave til skole Ny på en skole Forventninger til forældresamarbejdet.
Forsøget begyndte d. 1.januar 2005 og bygger bl.a. på
Faglig fordybelse/lektiecafe.  Hvordan får vi elever og forældre til at tilmelde sig i en længere skoledag, når tilbuddet ligger sidst på dagen, er frivilligt.
Nye veje i overbygningen Udgangspunkt i elevernes læringsmål og læringsstrategier Undervisningen tilrettelægges fleksibelt på tværs af klasser og årgange.
Folkeskolereform august 2014 Velkommen til oplæg om implementeringen af folkeskolereformen på Haldum-Hinnerup Skolen.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
AKT på Dybbøl Skolen.
Type Navn Aldersintegreret indskoling Hoptrup Marstrup Vilstrup.
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
Præsentation af resultaterne fra workshop 1 1. Workshop 1- hvad gjorde vi? Spor: Unge, uddannelse og beskæftigelse Tema 1 - Forebyggelse og sammenhæng.
Principper for børne- og ungdomsfodbold i Kjellerup IF Februar 2016.
Værdigrundlag for Haarby Skole. Fællesskab Hvad betyder fællesskab for os: At alle bidrager og har værdi for gruppen. At der er en samhørighed på skolen.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Hvorledes sikrer vi at indfri den enkelte elevs potentiale bedst muligt? - Elevernes faglige udvikling på Søgårdsskolen – er der plads til forbedringer.
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Hvorledes sikrer vi at indfri den enkelte elevs potentiale bedst muligt? - Elevernes faglige udvikling på Søgårdsskolen – er der plads til forbedringer.
Metoden brugerstyret behandling
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Inspirationsworkshop med fokus på
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Kildeskolen Kildeskolens struktur

Skolens formål skabe et alsidigt og udfordrende læringsmiljø danne grupper af en størrelse som præges af mangfoldighed eleverne lærer, at vi alle er forskellige og respekterer hinanden for den forskellighed skabe høj faglig dynamik et læringsmiljø som giver eleverne mulighed for at lære af hinanden en vedkommende undervisning for alle børn og undervisningsmetoder der tager hensyn til, at børnenes forudsætninger og potentialer er forskellige tilgodese børn der har behov for særlig tilrettelagt undervisning tilgodese børn som har behov for særlige faglige og sociale udfordringer

Strukturen Skolen er inddelt i 3 afdelinger indskoling (0. – 2. klasse) mellemgruppen (3. – 4. klasse) udskoling (5. – 7. klasse) Kildeskolen har ikke traditionelle klasser, i stedet tilrettelægges undervisningen i forskellige hold, som dannes i afdelingerne. Dvs. at eleverne vil have undervisning sammen med elever som både kan være yngre og/eller ældre end dem selv. De kan være på de samme hold i længere eller kortere tid ad gangen.

Hvorfor ikke klasseopdeling, men afdelinger? Fordelen ved at samle eleverne i aldersintegrede grupper er: bevægelse i elevgruppen – eleverne skifter mellem at være små og store eleverne skifter roller der skabes et tæt miljø på tværs af grupperne der gives mulighed for flere sociale relationer varieret undervisning Bedre mulighed for at tilgodese det enkelte barn

Aldersintegreret grupper Aldersintegrerede grupper medfører en bevægelse i elevgruppen, da eleverne skifter mellem at være stor og lille i en gruppe. Det betyder bl.a. at eleverne naturligt skifter rolle i klassen. Det kan give værdifuld erfaring, at man på tæt hold har oplevet og levet med andre aldersgruppers udvikling og måde at lære på. Aldersintegration er med til at skabe et tæt miljø på tværs af grupperne. Aldersintegration fordrer en varieret undervisning, der sjældent kan bygges på lærebogssystemer, og den fordrer, at alle involverede parter vægter det sociale meget højt. Ideelt set skulle aldersintegreret undervisning i højere grad end årgangsdelt undervisning udvikle det hele menneske, som kan samarbejde, som besidder faglighed og som kan klare sig i det "virkelige" liv.

Undervisningens tilrettelæggelse I løbet af ugen/året tilrettelægges undervisningen på forskellige måder. Eleverne vil ikke være på det samme hold hele tiden, idet der tages hensyn til elevernes forudsætninger i de forskellige fag. I løbet af ugen/året tilrettelægges undervisningen på forskellige måder. Eleverne vil ikke være på det samme hold hele tiden, idet der tages hensyn til elevernes forudsætninger i de forskellige fag.  tværfaglige forløb  individuelle projekter  individuelle arbejdsopgaver  temaundervisning  værkstedsundervisning  kursuspræget undervisning

Holddeling Når holdene dannes tages der eksempelvis udgangspunkt i flg. Når holdene dannes tages der eksempelvis udgangspunkt i flg.  aldersblandet hold  niveaudelt  mesterlærerprincippet (store lærer små)  læringsstile

Særlige behov Afdelingerne er selv ansvarlige for faglig og social støtte til elever, som efter drøftelse på koordineringskonference er vurderet berettigede. Dvs. at afdelingerne er ansvarlige for at tilrettelægge faglige læsekurser, læseløft, særlige matematikkurser og lign. Afdelingerne har fået tilført ressourcer til at varetage denne opgave. Oasen tilknyttet indskolingen og mellemgruppen og er et tilbud til elever, som har behov for ekstra social træning i en lille gruppe. Der er tilknyttet en AKT-lærer, som kan give vejledning og støtte til alle afdelinger i forbindelse med konkrete AKT-opgaver. AKT-læreren har faste klassemøder med alle afdelingerne. Klassemøderne er placeret i klassens time..