Individet i gruppen Mine læringsmål

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Workshop Cooperative learning
Advertisements

SLP-3: Problemorientering og Læringsstil
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Velkommen Ledelse og kommunikation ?
SMUT PAKKE 3 VIDEN OM KOST.
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Individet i gruppen Mine læringsmål
Hvilken forskel skaber mest værdi for brugerne?
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
En pragmatisk tilgang Udgangspunkt i arbejde af: Knud Illeris, se f.eks. ”Læring”, RUC 2007 særligt inspirationen fra læringsteoretikeren: David A. Kolb,
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Undervisningsplanlægning
Arkitektur - data.
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
Ledelse i Praksis – 4. aften
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
Grammatik hvorfor og hvordan?
TEMA Deltagerforudsætninger & Læringsstile
Kompetenceudvikling på KU
Dansk med it © Duncker & Ruus DIT-systemet Dansk med it Generel præsentation for studerende Dorthe Duncker og Hanne Ruus Institut for Nordiske Studier.
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
Gymnasietid Lektielæsning Læringsstile. Lektielæsning Hvad er god lektielæsning? ◦ Man når at lave det, man har planlagt (realistisk planlægning) ◦ Man.
James G. March & Johan P. Olsen: Organizational Learning and the Ambiguity of the Past                    James G. March Johan P. Olsen.
Kap. 8: Butikchefens adfærd – adfærdsprofil (Whole Brain)
Kultur- og branchestudier
Bliv nysgerrig på din egen praksis!
Vejledning i projektarbejde
Ungdomsbyen i samarbejde med Benedicte Kommunikation
Tine Nielsen, CBS Learning Lab
Introduktion til vejledning i projektarbejde Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Introduktion til Access (Access, del 1)
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
Den anerkendende interviewform
Vejlederens kommunikation
Karl Tomms Spørgsmålstyper Coaching øvelse Frokost
E-learning – individ og fællesskab Perspektiver på uddannelse, vidensdeling og vidensudvikling som fælles praksis i CSCL-former. Asger Hasle Harlung Konference.
P0 erfaringsopsamling Program 9.15: Introduktion
STUDIETEKNIK EUX - REBSLAGERVEJ.
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
Læringsstil, samt Projektplanlægning og projektstyring
Bacheloropgavens mundtlige dimension onsdag d. 4/5-11
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
Lærer-møde April 19, 2007 Dias 1 I.G. Bearden, Niels Bohr Institute ICT og aktivering i undervisning Ian G. Bearden, Prof. MSO Niels Bohr Institutet.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 Velkommen til 2. undervisningsgang Kompetenceudvikling af pædagogiske ledere.
Systemudvikling og kommunikation med brugerne
SLP foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen,
- Var ude aktivt og ”finde” duft indtryk. - Delte vi hinandens observationer. - Grupperede og analyserede vi vores observationer. - Fremlagde vores projekt.
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP)
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Usability ITU, efterår Informations arkitektur ITU Efterår 2007.
Erfaringsopsamling fra case’s samt læringsteori og læringsstil
1 Læringsstil, samt Projektplanlægning og projektstyring Mål: At i får kendskab til jeres egen læringsstil. At I får et grundlæggende kendskab til projektplanlægning.
1 Learning and reflecting – individually and in the Team PTW mm. 4 Lars Peter Jensen.
Uddannelsen i almen medicin Introkursus i almen medicin Region Sjælland, 10. maj 2010 Gunver Lillevang.
Studie Område 2 Eksamen Fra gymnasieelev til studerende
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
KIE OG L ÆRINGSSTILE - Innovative metoder i fagene 2009.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1.
Læring og it Læringsstile og it 1. læring og it Spændvidde i undervisningen AKTIV Eksperimenterende Handlende REFLEKTERENDE Observerende Lyttende IT-læringsobjekter.
1 Introduktion til kommunikation og samarbejde 1: Erfaringsopsamling fra case’s samt læringsteori og læringsstil Program: Erfaringsopsamling fra case’s.
John Hattie.
Problem- and play- based Learning
SLP foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen,
Ungdomsbyen i samarbejde med Benedicte Kommunikation
Præsentationens transcript:

Individet i gruppen Mine læringsmål Efter dette mm skulle du gerne have opnået: Kendskab til begreberne læring og metalæring Kendskab til nogle værktøjer til selvtest af læringsstil og gruppeadfærd Kendskab til individuel konfliktadfærd

Learning and reflecting – individually and in the Team PTW mm. 3 Lars Peter Jensen

Hvad er læring ? Den psykologiske fejlforståelse: Vi lader som om der er sammen-fald mellem det der bliver under-vist i og det der bliver lært.

Passiv versus aktiv læring Et studie udført af Socony-Vacuum Oil Company viser at studerende lærer: 10 % af hvad de læser 26 % af hvad de hører 30 % af hvad de ser 50 % af hvad de ser og hører 70 % af hvad de siger 90 % af hvad de siger og gør

Erfaringsbaseret læring Test Generalisering Refleksion Erfaring Learning is the process whereby knowledge is created through the transformation of experiences - David Kolb Learning is a function of the activity, context, and culture in which it normally occurs, thus it is situated - Jean Lave & Etienne Wenger Kolb’s læringscirkel, med John Cowan’s ord (Cowan 1998).

Erfaringsbaseret læring – en model Refleksion før under efter Cowan’s diagram et semester erfaring fra P1 (procesanalyse) statusseminar P2-procesanalyse start eksperimenterende/ søgende udbyggende næste projekt

Erfaringsbaseret læring – en model Refleksion før under efter Cowan’s diagram basis P0-procesanalyse P1-procesanalyse P2-procesanalyse P0 3. sem. P2 P1

Erfaringsbaseret læring – en mere realistisk (virkelig) model planlagte/initierede ”tilfældige”/(personlige) Cowan’s udbyggede spiralmodel, med små refleksionssløjfer.

Metalæring HVAD? Læring om egen læring HVORFOR? Giver dybere, mere varig læring HVORDAN? Via refleksion over egen læreproces HVEM? De(n) studerende selv, individuelt og i gruppen HVOR? I SLP-kurset og i andre læringssituationer HVORNÅR? Når der er behov for forbedrede læreprocesser

Pask’s model for metalæring ”Almindelig” refleksiv/erfaringsbaseret læring: Jeg forsøger at finde ud af labyrinten ved at: prøve mig frem reflektere over mine fejl og mere heldige indfald generalisere ud fra forsøgene planlægge og teste nye ideer Test Generalisering Refleksion Erfaring

Pask’s model for metalæring Test Generalisering Refleksion Erfaring ? Metalæring: ”Noget af mig” klatrer op og ser på den del af mig der forsøger at slippe ud af labyrinten og reflekterer over den måde jeg arbejder/lærer på.

Pask’s model for metalæring Test Generalisering Refleksion Erfaring ? Meta-metalæring : Nogle gange (sjældent) oplever jeg at jeg sidder endnu højere og betragter-/reflekterer over den del af mig der reflekterer over min læreproces nede i labyrinten.

Metalæring (fortsat) Metalæring er tæt knyttet til begreber som: Livslang læring Lære-at-lære Ansvar for egen læring Personlig udvikling Omstillingsparathed Fleksibilitet

Metalæring (fortsat) Metalæring drejer sig bl.a. om at: Vide når du ved Vide hvad du ved Vide hvad du ikke ved Vide hvad du har behov for at vide Kende nytten af aktivt at forøge din egen viden, dvs. vide at læring er nødvendig

Selvtest af læringsstil Kolb’s læringscirkel med % cirkler indtegnet Aktiv eksperi- menteren (AE) Reflekterende observation (RO) Abstrakt begrebsliggørelse (AC) Begejstret Opfindsom Logisk Praktisk Konkret oplevelse (CE)

Selvtest af læringsstil (fortsat) Testen er baseret på Kolb’s læringscirkel, som har to dimensioner: Repræsentation (’begribelse’) af virkeligheden via konkret oplevelse (CE) eller abstrakt begrebsliggørelse (AC) Transformation (’omdannelse’) af repræsentationen via reflekterende observation (RO) eller aktiv eksperimenteren (AE) CE AC RO AE

Selvtest af læringsstil (fortsat) De to dimensioner udspænder fire kvadranter, karakteriseret ved typisk adfærd: Begejstret Opfindsom Praktisk Logisk

Selvtest af læringsstil (fortsat) For hver af de fire yderpunkter og hver af de fire kvadranter er der typisk mønstre for læring: Konkret oplevelse (CE): Åben og intuitiv, god til at omgås mennesker, god i ustrukturerede situationer. Abstrakt begrebsliggørelse (AC): Logisk og analyserende, god til systematisk planlægning, god til abstrakt tænkning. Reflekterende observation (RO): Observerende og tålmodig, påskønner forskellige synspunkter, lægger vægt på forståelse. Aktiv eksperimenteren (AE): Pragmatisk, lægger vægt på praktiske anvendelser, kan lide at se resultater.

Selvtest af læringsstil (fortsat) Begejstret: ’Hands-on’ studerende, som har tendens til at stole mere på intuition end på logik. Holder af at få ting til at ske. Opfindsom: Ser på tingene fra forskellige sider. Mere observerende end handlende. Nysgerrig og opfindsom. Praktisk: Kan lide at løse problemer og finde praktiske løsninger. Foretrækker teknik frem for mennesker. Logisk: Er kortfattet og logisk. Foretrækker begreber frem for mennesker.

Selvtest af læringsstil (fortsat) HUSK: De fire læringsstile kan er ’rene’ stereotyper – ikke ’rigtige’ studerende Testen måler ikke læringsstil med 100% nøjagtighed – andre data kan give andre informationer Brug ikke resultaterne af testen til at kategorisere dig selv eller andre Testen giver dig information om din(e) mest foretrukne læringsstil(e)