Udbytteregistrering som vej til mere kvælstof Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Produktionsøkonomi Planteavl 2013
Advertisements

Er Økologi noget for mig ?
National Environmental Research Institute • Department of Freshwater Ecology Grønt Regnskab- mark og stald- balancer Arbejdsmøde om ”Grønt Regnskab - stald.
Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Markvandingsbehov gennem 25 år
Martin Mikkelsen Planteproduktion
National Environmental Research Institute • Department of Streams and Riparian Areas Grønt Regnskab- mark og stald- balancer Fagmøde for Landovervågning.
Christen Duus Børgesen, Uffe Jørgesen, Tove Heidmann.
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Fyraftens møde den 27/9 •Efterårets sprøjtninger v/Søren •Krav til sprøjtjournal og indberetning v/Lars •DLBR IT, Mark Online v/ Carl Aggerbo, VLF •Status.
Fintuning af gødskning
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde
Gødningsregnskaber, markplan og nøgletal samt efterafgrøder
Økonomien i natur- og miljøtilskud Konsulent Jan Kjær Madsen Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
Landskonsulent Leif Knudsen
Sådan får du maksimal effekt af handelsgødning
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
V/Karsten A. Nielsen Husdyrgødning på kvægbedrifter i Danmark og i udlandet Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Plantekongres 2008 Velkommen!. Formiddagens program.
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Oversigt over forsøg med husdyrgødning og separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Balanceregnskaber Hvem har deltaget Hvem har forøget deres N-kvote Hvor meget Tidsforbrug Afslutning Balanceregnskaber Korrektion af N-kvote for højere.
Flere års avl på samme udlæg almindelig rajgræs og strandsvingel Birte Boelt, Lise C. Deleuran og René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter.
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Sædskifte på svinebedriften - Sådan tilpasses arbejde og maskiner Michael Højholdt Specialkonsulent.
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne? Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteavl.
Markedsudsigter for økologisk planteavl Thomas Vang Jørgensen Landscentret I Økologi.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Landsforsøg med dyrkning af vinterraps Jon Birger Pedersen Chefkonsulent SEGES, Planter & Miljø.
Velkommen til åbning af Planteproduktion 2004 Aktuelle udfordringer for dansk planteproduktion. Er der plads til den i det åbne land? v/ fødevareminister.
Sæt mål i markbruget, følg op og forøg fortjenesten Ole Møller Hansen.
Landskonsulent Leif Knudsen
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet
af kvægbruger Verner Nygaard Mikkelsen ”Gejlhøjgård”
Behov for eftergødskning belyst på baggrund af forsøgsresultater
Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning
Vinterraps i markplanen 2007/08
Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Konsulent Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Økonomien i frøsædskiftet Landskonsulent Erik Maegaard Landscentret, Planteproduktion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Nyeste erfaringer med sneglebekæmpelse – er varsling en mulighed ?
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Gødskning – også med husdyrgødning Landskonsulent Leif Knudsen, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
Hvad koster Vandmiljøplan II landmanden? Landskonsulent Leif Knudsen.
Nærgående benchmarking af planteavlen - Hvad er Business Check Mark?
Økonomisk optimal anvendelse af startgødninger til majs
Forsøg med handelsgødning
Forsøg med kornarterne 2009
Seneste nyt fra økologiske landsforsøg
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan dyrkes foder til grisene. Heidi Hundrup Projektleder.
DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL! SØREN KOLIND HVID, SEGES.
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Forsyning af afgrøderne med fosfor under en ny fosforregulering
Fremstillingsprisen på salgsafgrøder
Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Den bedste effekt af de højere kvælstofkvoter på bundlinjen
Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg
Økonomien i frøsædskiftet
Fosforregnskab Landbrugsseminar September 2018
Bestemmelse af markens økonomisk optimale kvælstofbehov
Præsentationens transcript:

Udbytteregistrering som vej til mere kvælstof Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion

To veje til mere kvælstof Udbyttekorrektion for salgsafgrøder (generelle regler) Udbyttekorrektion for foderafgrøder (forsøgsordning som pilotprojekt) Foto: Jens Tønnesen

Salgsafgrøder Kun salgsafgrøder solgt til grovvarefirma (Fakturaer som dokumentation) Forventet udbytte beregnes som gennemsnit af foregående 5 års udbytter (uafhængig af JB nr., vanding og forfrugt) Ikke krav om negativ korrektion, hvor forventet udbytte er lavere end normen

Forventet udbytte Forventet udbytte: ( ) / 5 = 55 hkg pr. ha Eksempel: Registreret udbytte i vårbyg, hkg pr. ha

Udbyttekorrektion (eksempel) Jord- type ForfrugtNorm- udbytte, hkg/ha Forv. udbytte, hkg/ha Korrektion, kg N pr. ha JB 3Korn395516x1,5 = 24 JB 3Andet435512x1,5 = 18 JB 6Korn58550 Eksempel, hvor forventet udbytte er 55 hkg pr. ha i vårbyg på bedrift med både JB 3 og JB 6:

Kan du få ekstra N? Check dine egne udbytter i salgsafgrøder Check dine normudbytter for hver jordtype Du kan få ekstra N, hvis dit udbytte ligger over normudbyttet på én af jordtyperne Foto: Jens Tønnesen

Foderafgrøder (pilotprojekt) Generelle gødningsregler Pilot- projektet Udbyttekorrektion i foderafgrøder Ikke mulig Ja, men korr. skal omfatte alle foderafgrøder Korrektion af N i husdyrgødning FrivilligObligatorisk Hvad går det ud på?

Udbyttekorrektion i pilotprojektet Udbyttekorrektion i alle foderafgrøder – også udlæg og efterafgrøder med N-kvote Alle bedrifter kan deltage Bedrifter med produktionsopgørelse kan anvende højere korrektionsfaktor Negativ korrektion, hvis udbyttet i en afgrøde er under normudbyttet

Grundlag for udbyttekorrektion i pilotprojektet Næringsstofregnskab med udbytteopgørelse Regnskabsperioden er kalenderåret 2-4 års udbytter skal indgå i korrektionen for 2007 Beholdninger indgår i udbytteopgørelsen

Korrektionsfaktorer - udbytte Med produktions- opgørelse Uden produktions- opgørelse Kg N pr. hkg/100FE Vårbyg1,51,0 Vinterhvede1,31,0 Silomajs1,51,0 Kløvergræs1,0

Korrektion af N i husdyrgødning Korrektionsfaktor for N i husdyrgødning for hele besætningen (ikke pr. dyreart) Analyseværdier for protein i foderafgrøder må anvendes Adgang til mindre N i handelsgødning, hvis indtag af N i foder er over standard

Kan pilotprojektet betale sig? Timeforbrug: Typisk 5-8 timer pr. år Nettoværdi af ekstra kvælstof ligger typisk mellem 5 og 10 kr. pr. kg N Mindst 500 kg N ekstra for at merudbyttet kan betale omkostningerne! Udbytteopgørelse værdifuld for driftsledelsen uanset ekstra N eller ej

Hvem er pilotprojektet relevant for? Bedrifter, der samlet set har højere udbytter i foderafgrøder end normen Bedrifter med N-effektiv fodring Bedrifter, der kan få mindst 500 kg N Bedrifter med interesse for udbytte- opgørelser via næringsstofregnskab

Deltagelse i pilotprojektet Ca. 35 svinebrug Ca. 25 kvægbrug Bedrifter, der har fået ekstra N i 2006: For lave udbytter samlet set Indhold i husdyrgødning højere end norm For store omkostninger til udbytteopgørelse Årsag til beskeden interesse:

Tak for opmærksomheden Kendskab til udbytter er altid værdifuldt i driftsledelsen Check dine muligheder for ekstra N i salgsafgrøder og foderafgrøder Foto: Jens Tønnesen