Finansloven og dagpengesystemet Oplæg på CEPOS’s Vækstkonference 2014 John Smidt Direktør for De Økonomiske Råds sekretariat 8. december 2014

I. Finanspolitikken

Offentlige finanser: Faktisk saldo Anm.: Den brune kurve viser den offentlige saldo korrigeret for omlægningen af kapitalpensioner. Underskuddet knap 3 pct. af BNP med Finans- ministeriets skøn for virkning af ny pensionspakke

Offentlige finanser: Strukturel saldo Anm.: Strukturel saldo beregnet efter Finansministeriets metode -0,4-0,5

Vurdering af finanspolitikken Opstramningen af finanspolitikken er begyndt –Finanseffekt -¼ pct. i 2015 og finanspolitik forbedrer strukturel saldo Finanspolitikken ”går til grænsen” –Underskud over 3-pct. i 2015 (dog ikke med pensionspakken) –Strukturelt underskud nær ½ pct.grænsen i –Men samtidig: Udsigt til overskud i 2020 og langsigtet holdbarhed Vanskelig balancegang –Konjunkturhensyn => overveje mindre stramning –Formelle grænser og troværdighed => behov for større stramning? Pensionspakken fjerner stramningsbehov i men ikke uproblematisk… –Illustrerer problem ved være ”nær grænsen” Behov for større ”skarphed”, når der er mange mål (Udgiftslofter, strukturel saldo, faktisk saldo …)

II. Analyser af dagpengesystemet

Anm.: Udgangspunktet er observerede afgangsrater til beskæftigelse for årige ledige, der blev ledige i 1. halvår 2011 (2 års dagpengeret) vs. 1. halvår 2008 (4 år). Disse afgangsrater er korrigeret for forskelle i konjunktursituationen og individuelle karakteristika. Dagpengereform virker: i besk.

Faktisk og strukturel ledighed

Dagpengenes kompensationsgrad er faldet Anm.: Kompensationsgrad beregnet som gennemsnitligt dagpengebeløb pr. år pr. fuldtidsdagpengeledig divideret med den gennemsnitlige årsløn i industrien for fuldtidsansat.

Væsentlige aspekter ved dagpengesystemet Klassisk ”trade off”: Effektivitet vs. fordeling –Lavere dagpenge/kortere periode => Lavere strukturledighed –Politisk spørgsmål om basalt kompensationsniveau Hvor mange må falde ud af dagpengesystemet ? Klassiske forsikringsproblemstillinger –Arbejdsløshed kan opfattes som en forsikringsbegivenhed Arbejdsløshedsforsikring er velfærdsforbedrende –Gode argumenter for offentlig støtte og kontrol Eksempel på at ”markedet” ikke klarer ”alt”  Samspil med arbejdsmarkedets spilleregler i øvrigt –”Flexicurity” – et argument for (støtte til) dagpengene

Konjunkturafhængige dagpenge Forbedrer forsikringsfunktionen ved at give mere dækning der, hvor der er størst behov for dækning –Stiller ledige i forskellige konjunktursituationer mere lige Er sandsynligvis velfærdforbedrende – og kan reducere den gennemsnitlige ledighed på tværs af konjunkturer –Længere dagpengeperiode i lavkonj. ikke så mindre slemt, da antal jobs er begrænset af efterspørgslen –Kortere dagpengeperiode i højkonj. øger søgeaktiviteten, mindsker lønpresset og øger beskæftigelsen (mere) Regelbaserede ændringer bedre end diskretionære –Men måske politisk naivt…

Bedre forsikring for kernetropperne Generel forbedring af dagpengeforsikringen er dyrt –25 pct. højere dagpengemaks. for alle koster mekanisk 3 mia. kr. (inkl. afledt effekt på ledigheden formentlig tættere på 10 mia.) Højere dagpenge i 3 måneder mindre dyrt –Koster mekanisk ”kun” 830 mio. –Adfærds- og fordelingseffekter afhænger af finansiering Fuldt finansieret omlægning ”inden for systemet” kan reducere strukturledighed med personer Højere dagpenge betinget på stærk beskæftigelseshistorik –Billigere: Koster mekanisk kun 200 mio. –Begrænser med stor sikkerhed de negative adfærdsvirkninger –Giver bedre forsikring – mere aktuarisk fair Modvirker pres på flexicurity/finansieringen af systemet Og kan sænke strukturledigheden lidt ( personer)