Lyrik Lyrik kan noget som prosa ikke kan. På meget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse. Lyrik er ikke, som fiktionsprosaen, kendetegnet ved at fortælle eller vise et egentligt handlingsforløb, der skrider fremad i tid. Lyrik er groft sagt kendetegnet ved, at der fortælles om et øjeblik på et øjeblik.   Indholdsmæssigt er digtet nemlig ofte typisk ved at være en skildring af et sanse-, følelses- eller tankemæssigt øjeblik og formmæssigt er digtet typisk ved at være en meget kort tekstgenre. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå).

Lyrik Lyrik kommer fra græsk ”lyra”, strengeinstrumentet ”lyre” Lyrik akkompagneres gerne af musik og skildrer følelser og sanseindtryk, øjebliksstemninger

Lyrik Lyrik betyder det samme som digt Lyrik er en af fiktionens tre storgenrer Lyrik er skrevet på ’vers’, der på latin hedder ’versus’ og betyder ’vending’ Flere vers sat sammen hedder en strofe Jeg ved en lærkerede – vers jeg siger ikke mer’ – vers Strofe Den findes på en hede – vers et sted som ingen ser – vers

Lyrik Lyrik kan noget som prosa ikke kan: På meget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse Lyrik er ikke, som fiktionsprosaen, kendetegnet ved at fortælle eller vise et egentligt handlingsforløb, der skrider fremad i tid  

Lyrik Lyrik er groft sagt kendetegnet ved, at der fortælles om et øjeblik på et øjeblik Indholdsmæssigt er digtet ofte typisk ved at være en skildring af et sanse-, følelses- eller tankemæssigt øjeblik Formmæssigt er digtet typisk ved at være en meget kort tekstgenre Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik – om end det kan tage noget længere tid at forstå…

Lyrik er åben kommunikation Lukket både og åben Sagtekster Epik Lyrik

Mange tomme pladser At lyrik er åben kommunikation, betyder, der er mange ’tomme pladser’ Med andre ord står der meget mellem ordene Lyrik kræver altså meget fortolkning!

Digtkontrakt Når man bevæger sig ind i et digt tegner vi en kontrakt Vi accepterer, vi træder ind i en verden med en særlig kommunikationsform

Digtets form Digtet består af x antal strofer med x antal vers i hver strofe Sproget er ofte lidt eller meget anderledes end i andre tekster Fx mere højtideligt Eller mere malende Indeholder ofte mange tillægsord

Der kan være tale om rytme, rim og gentagelser Sprog og indhold skal gerne hænge sammen Hvis digtet i nogle vers skifter fx rytme, kan det være fordi, man skal være ekstra opmærksom netop her

Rim Bogstavrim Allitteration = dem med konsonanterne Hulker – hvæser, bruser – blæser Malermester Madsen, maler mange malerier….. Assonans = dem med vokalerne Vokalfamilier: a - eiæ - ouå - æø Især ord med u,a og i U: hulker, nu, bruser, gurgler A: galer, haler I/E: Lirekassen, sving, skingrende

Enderim og rimstilling Når der kommer et enderim kaldes det ’a’ Kommer der et nyt rim, kaldes det ’b’ Når et rim dukker op igen, bruges det samme bogstav Det er enderim og krydsrim Det er rimstillinger Lille sky gik morgentur - a på den blanke himmel - b tegned’ skygge på en mur - a så på verdens vrimmel - b

Billedsprog Digte taler til vores sanser og fantasi – især ved at bruge billedsprog! Eksempler Sammenligning Metafor Besjæling Personificering

Sammenligning og metafor Ofte forveksles ’sammenligning’ og ’metafor’ Sammenligning: Nattens himlen lagde sig som et mørkt tæppe over byen Metafor: Himlens mørke tæppe lagde sig over byen En metafor har et realplan og et billedplan Groft sagt er det altså det lille ’som’, der afgør, om det er en sammenligning eller metafor

Besjæling og personifikation Besjæling betyder, man gør døde ting levende/giver det sjæl. Stenen græder Personificering er, når man giver abstrakte begreber menneskelige egenskaber. Lykken smiler Den danske sang er en ung, blond pige, Sangen er her Hun går og nynner i Danmarks hus gjort til en person, (Kai Hoffmann, 1924) der går og nynner

Det lyriske jeg I digte er der ofte et ’lyrisk jeg’ Det lyriske jeg er den person, der taler – evt. til et ’du’ Her er et eksempel fra en fædrelandssang: I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, Der har jeg Rod, derfra min Verden gaaer. Du danske Sprog, Du er min Moders Stemme, Saa sødt velsignet Du mit Hjerte naaer. (H.C. Andersen, 1851)

Interteksttualitet ’Inter’ betyder ’imellem’ - du kender det fra ordet ’internationalt’, der betyder noget ’imellem’ flere nationer Intertkstualitet betyder blot, der kan være et forhold ’imellem’ forskellige tekster eller, at tekster kan referere til andre tekster. Du kommer en allerede kendt tekst ind i teksten.

Udvalgte eksempler på ’intertekstualitet’ fra fædrelandssangen: Freja er kærlighedsgudinden i nordisk mytologi, det er altså kærlighedens land/sal. Harniskklædte kæmper - dansken er en kæmper, sej og stolt. Bautasten er en mindesten fra oldtiden over en afdød, Brages og Mimers råb har vagt håb - Brage er digtekunstens gud i nordisk mytologi, så her hyldes kunsten og digteren - ”den geniale ener”. Mimer er vogter af visdommens brønd i nordisk mytologi, så der er håb forude, dansken er vis! ”Kong Fred`rik ligner Fredegod” er en sammenligning mellem den daværende regerende konge, der holdt Danmark i et stramt greb og Frode Fredegod, der var en dansk sagnkonge under hvem, alt var fred og lykke.

Analyse og fortolkning For at fortolke et digt, skal man først analysere det. Analyse betyder at pille delene fra hinanden. Delene er fx de ting, der er vist eksempler på i dette power point De dele kan igen opdeles i mindre dele, så man fx under sprog analyserer fx: Grammatisk tid Ordklasserne Hvilke sanser tales der til? Er det episk eller lyrisk digt?

Fortolkning Når man har foretaget en analyse, kan man med rette komme med et bud på en fortolkning Den fortolkning vil være forskellig fra person til person, derfor er det vigtigt at kunne argumentere ud fra analysen! FX ”Fortolkningsmæssigt kan digtet siges at være et udtryk for søgen tilbage til fortiden, her kommer guldaldermyten frem…”

Perspektivering At perspektivere er en slags sammenligning med andre tekster. Du ser gennem din tekst ud på andre tekster, ismer, perioder, forfattere, temaer, film… Man giver et bud på, hvilke tekster digtet ”passer sammen med”/hvilke tekster, der har samme tema Fx kan fædrelandssangen perspektiveres til Nationalsangen Billedet Bøgeskov i maj

God fornøjelse i lyrikkens verden  Giv dig god tid Giv dig god tid, når du analyserer digte Prøv at lave dine egne digte – fx et rap nummer eller bare en sang Prøv at lytte til forskellige sange, så du kan opleve, det faktisk er LYRIK God fornøjelse i lyrikkens verden 