Nye sygeplejeetiske retningslinjer 2014 – hvad er nyt?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvad er behovene i Danmark?
Advertisements

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap
At forholde sig professionelt Anne Skov
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
København, 25. november Dias 1 Patienters berettigede forventninger til informationsniveau og informationsmåde – en udfordring for sundhedsvæsenet Professor,
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Seksualpolitik på specialskoler FNSS – konference 31. oktober 2011 Kim Steimle Rasmussen.
Anerkendende refleksion
Souschef Jytte Husted Hospice Søholm
FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. FORSIDE KONFERENCE FOR SYGEPLEJERSKER I KOMMUNERNE 11.
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Sygeplejerskens virksomhedsfelt
Medborgerskab – på sporet
Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Sygeplejerskens virke
Annette Kamp og Pernille Bottrup Nyborg Strand januar 2011
Tillid Temadag for AMIR
Mogens K. Skadborg exam.art.phil., MEVO Overlæge
Sygeplejerskeuddannelsen
FS Sasmo Temadag for operations- og ambulatoriesygeplejersker Tirsdag den 27 Maj 2014 Uddannelseskonsulent Annette Kolding Rørvik, Center for HR, Region.
Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse TR Kommunalt møde,
Fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivning
Nye metoder i misbrugsbehandling
Pitch af sygeplejerskeuddannelsen af Lykke og Trine
Hvordan bygge bro mellom klinik og forskningsmiljø?
Etisk dilemma – to definitioner
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Introduktion til opgaveskrivning
Sygeplejersker/bioanalytikeres juridiske ansvar 14. marts 2012 Souschef, cand. jur., Anna Murphy Tilsyn og Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen.
Evidens og accelereret patientforløb
Social- og sundhedshjælper retning
Etiske problemstillinger i forbindelse med patientinddragelse
Professor, dr. jur. Mette Hartlev
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 25.september 2014
Lederdyder.
Sygeplejersken Vi er modul 5 studerende og går på Via University College i Silkeborg. I vores klasse er vi 40 piger og 2 drenge.
Muligheder og rettigheder
Søren Kierkegaard 2. Eksistentialisme.
Et stykke med etik, tak! Jacob Birkler, lektor, ph.d.
| Next EUD Etik, respekt og værdier Next EUD præsentation 23. Februar 2014 Af Susanne Strandbygaard 1.
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Palliation til ældre med kræft
Rollen som professionel indebærer i følge speciallægekommissionen, at man Præsterer høj kvalitet i behandling med integritet, ærlighed og medfølelse Udvise.
Tvang i psykiatrien – i et menneskeretligt perspektiv Det Centrale Handicapråd 15. marts 2010 Birgitte Kofod Olsen Rådgiver, PhD.
Handicapråd og kommunale botilbud Et oplæg om: idealer, paradokser, dilemmaer og udfordringer til kommunerne i krydsfeltet mellem den kommunale økonomi.
Intro: elever/STUDERENDE CENTER Nord-Vest
Lederdyder. Lederdyder oversigt Fællesskabets tjener, ansvarsfølelse, anerkendelse, omsorg Fællesskabets tjener, ansvarsfølelse, anerkendelse, omsorg.
GOD HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR OG FASTHOLDELSE Program * Kulturens betydning for sygefravær og forebyggelse * Praktisk etik som kulturredskab * Kort over.
Spændingsfelt Sygepleje, klinisk lederskab og ulighed i sundhed
Uddannelsessøgendes indhentning anvendelse og videregivelse af patientoplysninger i forbindelse med praktik i grunduddannelsesforløb på OUH. Hvorfor denne.
Afsluttende behandling i eget hjem af terminale patienter
Voksenansvar for anbragte børn og unge Børn og unges rettigheder
Læring gennem registrering og indberetning
AVA Vision og værdier ”En vision, der kommer indefra – fra medarbejdere, der dagligt leverer varen og håndterer måden at gøre det på troværdigt og individuelt,
Refleksionshjulet anno oktober 2012
Den ny social- og sundhedsassistentuddannelse
Alle anbringelsessteder Plejefamilier Private opholdssteder
Kan vi uddanne modige sykepleiere? – et spørgsmål set med danske øjne
Oplæg infodag dec 2017 AKN.
Vidensbaseret praksis i botilbud
Rehabilitering og hjemmehjælp
Er der grænser for frivillighed
FS Sasmo Temadag for operations- og ambulatoriesygeplejersker Tirsdag den 27 Maj 2014 Uddannelseskonsulent Annette Kolding Rørvik, Center for HR, Region.
25. december 2018 Nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på bosteder for hjemløse ”Først og fremmest handler.
og frivillige/ufrivillige
ved Jacob Birkler, klinisk etiker, ph.d. fhv. formand, etisk råd
Det gode samarbejde -Patientinvolvering som etisk koncept
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Sygeplejeetisk Råd PK Generalforsamling november2018.
Præsentationens transcript:

Nye sygeplejeetiske retningslinjer 2014 – hvad er nyt? Oplæg på temaeftermiddag for privatansatte sygeplejersker Kreds Midtjylland, den 4. sept. 14. v/ Randi Bligaard Madsen, formand for Sygeplejeetisk Råd

Sygeplejeetiske retningslinjer – hvorfor? De Sygeplejeetiske Retningslinjer er vejledende i forhold til etiske dilemmaer og problemstillinger, når de opstår i udøvelsen af sygepleje inden for rammen af sygeplejerskens virksomhedsområde. De sygeplejetiske retningslinjer er en professionsetik, som tager udgangspunkt valgte sygeplejeetiske værdier. Retningslinjerne skal ikke følges som en standard elelr en kliniske retningslinje men væe

Retningslinjerne medvirker til at: Fremme etisk refleksion i diskussioner og overvejelser blandt sygeplejersker Fremme sygeplejerskers etiske dømmekraft med henblik på at udvikle faglig kvalitet Støtte og vejlede sygeplejersker i situationer, hvor der skal træffes valg Sætte fokus på etiske dilemmaer og synliggøre etisk praksis.

Hvad er nyt? professionsetikken tager afsæt i eksplicitte sygepleje etiske grundværdier Det nye er at der er valgt tre etiske grundværdier som kendetegner professionsetikken Ansvar, omsorg og velvære som kommer til udtryk i følgende udsagn

Sygepleje etiske grundværdier Sygeplejersken har ansvar for at yde professionel omsorg, således at patienten oplever velvære. Ansvar. Sygeplejersken har et ansvar, fagligt, personligt, etisk og æstetisk, i forhold til de patienter, der har behov for sygepleje. Magtudøvelse kan kun forvaltes moralsk ansvarligt i solidaritet med den svage. I ansvaret ligger en forpligtelse til at yde omsorg. Sygeplejersken har et ansvar for patienten - et ansvar som fagligt begrundes med etiske grundværdier, principper og grundlæggende etiske retningslinjer. Dette fratager dog ikke sygeplejersken for at have et personligt ansvar Et eks .sygeplejersker der skal følge afviste asylansøgere tilbage til hjemlandet – mennesker der er sårbare ( posttraumatisk stress, psykiatrisk diagnose og i behandling mv )her har vi et ansvar som går ud over lovgivningens rammer - Omsorg udspiller sig i relationen mellem mennesker, mellem sygeplejersken og patienten. I relationen møder sygeplejersken patienten, sanser mennesket og møder ham eller hende i en forståelse båret af næstekærlighed. Heri ligger et moralsk princip om at handle sådan, at alle får samme muligheder for at leve det bedst mulige liv. Næstekærlighed forskelligt fra medmenneskelighed. I næstekærlighed ligger der en fordring om handling ubetinget. Velvære er en tilstand af at føle sig godt tilpas. Velvære kan være fra korte øjeblikke af lettelse, lindring og trøst, til langsigtet velvære, forstået som optimal sundhed og livskvalitet, hvor idealet er ”det gode liv”. Velvære betragtes som et overordnet mål med al sygepleje. Sygeplejen bidrager til at understøtte patienters egne tiltag for at opnå velvære. Velvære eller velbefindende (sononymer) dækker begge de engelske begreber well-being og comfort. Velvære er et rummeligt begreb tilsvarende begrebet omsorg. Patricia Benner fremhæver at det at befordre velvære i sygeplejefagligt perspektiv kræver, at sygeplejersker handler ud fra patienten og pårørendes behov for hjælp, styrke , trøst og lindring – det er patietne og pårørende der definerer velvære og ikke sygeplejerksen 5 5

der er tydeliggjort en sammenhæng mellem sygepleje etiske grundværdier, etiske principper og  etiske retningslinjer

der kan tilføjes eller fjernes grundlæggende etiske retningslinjer, når der sker ændringer i sundheds- og samfundspolitik, uden det får indflydelse på sygepleje etiske grundværdier og grundlæggende etiske principper.

retningslinjerne er tilpasset den samfundsmæssige sundhedspolitiske udvikling

tidligere retningslinjer, som angiver juridiske og andre lovgivningsmæssige områder for sygeplejersker, er udgået

Sygepleje etiske grundværdier Sygeplejersken har ansvar for at yde professionel omsorg, således at patienten oplever velvære. Ansvar. Sygeplejersken har et ansvar, fagligt, personligt, etisk og æstetisk, i forhold til de patienter, der har behov for sygepleje. Magtudøvelse kan kun forvaltes moralsk ansvarligt i solidaritet med den svage. I ansvaret ligger en forpligtelse til at yde omsorg. Sygeplejersken har et ansvar for patienten - et ansvar som fagligt begrundes med etiske grundværdier, principper og grundlæggende etiske retningslinjer. Dette fratager dog ikke sygeplejersken for at have et personligt ansvar Et eks .sygeplejersker der skal følge afviste asylansøgere tilbage til hjemlandet – mennesker der er sårbare ( posttraumatisk stress, psykiatrisk diagnose og i behandling mv )her har vi et ansvar som går ud over lovgivningens rammer - Omsorg udspiller sig i relationen mellem mennesker, mellem sygeplejersken og patienten. I relationen møder sygeplejersken patienten, sanser mennesket og møder ham eller hende i en forståelse båret af næstekærlighed. Heri ligger et moralsk princip om at handle sådan, at alle får samme muligheder for at leve det bedst mulige liv. Næstekærlighed forskelligt fra medmenneskelighed. I næstekærlighed ligger der en fordring om handling ubetinget. Velvære er en tilstand af at føle sig godt tilpas. Velvære kan være fra korte øjeblikke af lettelse, lindring og trøst, til langsigtet velvære, forstået som optimal sundhed og livskvalitet, hvor idealet er ”det gode liv”. Velvære betragtes som et overordnet mål med al sygepleje. Sygeplejen bidrager til at understøtte patienters egne tiltag for at opnå velvære. Velvære eller velbefindende (sononymer) dækker begge de engelske begreber well-being og comfort. Velvære er et rummeligt begreb tilsvarende begrebet omsorg. Patricia Benner fremhæver at det at befordre velvære i sygeplejefagligt perspektiv kræver, at sygeplejersker handler ud fra patienten og pårørendes behov for hjælp, styrke , trøst og lindring – det er patietne og pårørende der definerer velvære og ikke sygeplejerksen

Struktur for opbygning af Sygepleje etiske retningslinjer Sygeplejetiske grundværdier Grundlæggende etiske principper Sygepleje etiske retningslinjer Skal ses som elevator princip – når vi har omsorg som en sygeplejeetisk grundværdi hænger det sammen med omhu for det sårbar som et etisk princip og de h

Retningslinjerne under punkt 4 - fortsat et eks: Omsorg Omhu for det sårbare Retningslinjerne under punkt 4 Eks 4.1 medvirke til at beskytte og bevare liv og medvirke til at lindre lidelse   4.2 beskytte patienten mod krænkende handlinger, også i situationer, som indebærer brug af tvang, tilbageholdelse eller anden rettighedsbegrænsning 4.3 bistå til en værdig og naturlig dødsproces og død, og medvirke til at udsigtsløs behandling afsluttes og ikke iværksættes Det er i hverdagen at retninglinjerne skal anvendes, når vi reflekterer kan vi tage de øvre niveauer med . Eks hvilke etiske principper er styrende for mit valg, hvilke grundværdier ligger bag

Grundlæggende sygepleje etiske principper Respekt for selvbestemmelse Anerkendelse af værdighed  Hensyn til integritet  Omhu for det sårbare

Respekt for selvbestemmelse (1) 1.1  fremme patientens selvbestemmelse 1.2  respektere patientens valg, herunder patientens ret til at fravælge selvbestemmelsesretten  1.3 fremme og respektere patientens ret til selvbestemmelse, uanset dennes individuelle værdier og livsmål, forudsat at det ikke krænker andres rettigheder og livsmål 

Anerkendesle af værdighed (2) 2.1 gøre sygepleje tilgængelig for alle patienter, der har behov   2.2 varetage patientens tarv, så denne modtager pleje og behandling under hensyn til individuelle omstændigheder, behov og værdier 2.3 vedkende sig det faglige og personlige ansvar for egne vurderinger og handlinger, samt anvende et fagligt skøn, kritisk stillingtagen, mod og omtanke

Hensyn til integritet 3.1 respektere patientens værdier og tro   3.2 yde sygepleje med udgangspunkt i patientens ønsker i forhold til fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov 3.3 vise respekt for og yde omsorg for pårørende 3.4 gøre opmærksom på forhold, der fremmer eller hæmmer patientens sundhed i et professionelt perspektiv.

Omhu for det sårbare liv 4.1 medvirke til at beskytte og bevare liv og medvirke til at lindre lidelse   4.2 beskytte patienten mod krænkende handlinger, også i situationer, som indebærer brug af tvang, tilbageholdelse eller anden rettighedsbegrænsning 4.3 bistå til en værdig og naturlig dødsproces og død, og medvirke til at udsigtsløs behandling afsluttes og ikke iværksættes

- fortsat 4.4 udfordre love og instrukser, i den udstrækning de strider mod professionens etiske værdier 4.5 prioritere hensynet til patientens liv, integritet og ønsker, hvis der opstår uoverensstemmelser eller interessekonflikter i forbindelse med løsning af en opgave 4.6 værne om patientens liv og integritet ved indførelse af nye metoder og ny teknologi.

Søren Kierkegaard skriver: At træffe et valg er altid vanskeligt og ofte angstprovokerende, men også noget vi ikke kan komme uden om! Selv når vi undlader at vælge, medfører vores passivitet alligevel, at vi har valgt: nemlig at vi har valgt ikke at vælge – hvilket medfører et lige så stort moralsk ansvar, som aktivt at vælge en handling.