Implementering af evidensbaseret praksis i Danmark Rasmus Bruun Konstitueret faglig leder Børn & Ungeenheden Socialstyrelsen

Formål med implementering af evidensbaseret praksis i Danmark Løse sociale problemer i stor skala/ hjælpe mange borgere Middel Tilbyde borgerne en social praksis, som anvender metoder, der har dokumentation for positiv effekt i forhold til borgernes problemstillinger Forudsætning Implementeringen skal lykkes

Ny implementeringsfase Brydningstid Fra projekt position mod driftsposition Nye behov og krav Relevant at analysere på hidtidig læring og erfaring Nye implementeringstiltag skal iværksættes

Hvor kommer vi fra? Kommunal og amtslig drivkraft Statslig involvering Ad hoc bevillinger  mere permanente bevillinger Norsk/svensk forskning Ikke dansk effektforskning  på vej (SFI og Trygfondens pulje) MST i 2003 PMTO i 2004 DUÅ i 2005-6 MTFC i 2008 PALS i 2008 MultifunC i 2010

Status i dag DUÅ i 18 kommuner/organisationer 6 programmer PMTO i 34 kommuner/organisationer PALS i 18 kommuner/organisationer MTFC i 5 kommuner/organisationer MultifunC i 2 kommuner/organisationer

Læring om implementering af evidensbaseret praksis Strategiske potentialer Noget nyt rammer Fasetænkning Kvalitetssikring og faglighed Organisatorisk parathed og dedikation Behov for praksisnær organisering

Strategiske potentialer En perifer del af de sociale tilbud opstartsantagelsen En central strategisk del af de sociale tilbud Herning kommune, Holstebro kommune, Ikast-Brande kommune

Noget nyt rammer (1) Evidensprogrammerne repræsenterer en anderledes måde at arbejde med social praksis. F.eks. teoretisk og empirisk argumentation, manualer og struktur, kvalitetssikring, behaviorisme Det umiddelbart gode argument: ”Gennem forskning er der påvist positiv effekt” Forskningslitteraturen ikke nogen selvfølge, at en ny praksis bliver implementeret, selvom der er gode argumenter for, at det vil forbedre en eksisterende praksis

Noget nyt rammer (2) Relative fordele Det objektive forskningsargument afvises ofte Den faglige fortælling om faglig udvikling Foreneligt Defineret struktur og manualer vs. Metodefrihed Behaviorisme Kompleksitet Kvalitetssikringsprocedurer, international afhængighed Observerbar Lokale implementeringsdemonstrationer Fra objektive mod kontekstuelle argumenter Fra ”skyttegravsdialog” mod ”kritisk dialog”

Noget nyt rammer (3) Tag hensyn til usikkerhed Ny indsats = opfattet usikkerhed Opfattet usikkerhed om indsats skal ”udholdes” af organisationer Reduktion af usikkerhed gennem Øget viden om indsatsens effekt Implementeringsdemonstrationer Effektiv kommunikation af viden om og erfaringer med indsatsen

Fasetænkning (1)

Fasetænkning (2) ”Start with the end in mind” Hvad er det langsigtede scenarie, hvis du virkelig lykkes Stop-go Tænk i faser med selvstændige succeskriterier Invester i næste fase f.eks. kapacitetsopbygning Forankring Definer forankring som en løbende investering

Fasetænkning (3) Antal sites, skoler, terapeuter, mv. (børn, unge, familier) Full Scale Implementeringsdemonstration Innovation og og vedligeholdelse Implementeringsforberedelse Undersøgelse Tid år. Beslutningspunkter

Fasetænkning (4)

Kvalitetssikring (1) Hvad er kvalitetssikring? Deltagelse i uddannelsesaktiviteter og opfølgningsvejledninger/boostere Certificering på baggrund af vurderet praksis Re-certificering Støttekomponenter Tjeklister Videooptagelser Løbende feedback på videooptagelser

Kvalitetssikring (2) Hvorfor kvalitetssikring? Sikre sammenhæng mellem viden (empirisk forskning) og praksis Pålidelige forskningsresultater Organisationer og terapeut kan evaluere indsatsen Løbende udvikling og optimering af indsatsen Faglig udvikling

Kvalitetssikring (3) Barrierer ved kvalitetssikring Besværligt? Ressourcekrævende? Kontrolinstans? Gevinster ved kvalitetssikring Faglig udvikling Refleksion omsættes til handlekompetencer Fra den reflekterende praktiker til den reflekterende metodiker (Bjørg Kjær) Høj kvalitet i tilbud til borgeren

Kvalitetssikring (4) Vigtigt: Der skal afsættes ressourcer til kvalitetssikring Både i opstartsfase og i driftsfase De nationale kvalitetssikringssystemer skal udbygges og styrkes

Organisatorisk parathed (1) Implementering af en evidensbaseret praksis er en organisatorisk opgave Afklar organisatorisk parathed Opbyg/tilpas organisatoriske strukturer

Kompetencer Organisation Organisatorisk parathed (2) Positivt outcome Evaluering af “performance” (Fidelity) Coaching Træning Rekruttering System interventioner Administrativ støtte Beslutningsstøtte data system Kompetencer Organisation Integreret & kompensatorisk (Teknisk) Ledelse (Fleksibel) © Fixsen & Blase, 2008

Organisatorisk parathed (3) Behov og målgruppe Primær indsatsgruppe, aldersgruppe, population (Universel – behandling), osv. Organisatorisk placering Hvilken forvaltning, hvilken organisation, hvilke fagpersonaler, osv. Interesse for at levere programmet Hos ledelse, hos fagpersonalerne, grundlaget for denne vurdering, osv. Visitation Størrelse af målgruppe, visitationsprocedure, osv. Prioritering for at tilbyde programmet Omkostninger og tidsforbrug til grundlæggende uddannelse Støttefunktioner til indsats Dataindberetning Forankringsplaner

Organisatorisk parathed Implementeringsteam Indarbejd i strategi

Behov for praksisnær organisering Skal imødekomme kommunale behov Ekspertkapacitet skal have rod i praksis

Fremtidige perspektiver Ministerudmeldinger Satspuljebevilling til styrket udbredelse af programmerne Kommuneaftalen I gangværende effektforskning – SFI Trygfondens pulje til effektforskning

Hvad kan I gøre? Kontakt Socialstyrelsen for støtte til at få igangsat organisatoriske processer Gå i dialog med kommuner/organisationer, som har erfaringer med evidensprogrammerne

Link Evidensprogrammer i Socialstyrelsen http://www.servicestyrelsen.dk/born-og-unge/evidensbaserede-programmer