DLO-konference i OCC d. 27. november 2006 Hvad driver kommunerne til markante strukturændringer? Oplæg ved børne- og kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved Kommune. Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Udgangspunktet Kommunerne bestemmer strukturen – serviceloven Der er for megen fokus på arbejdstid og fleksibilitet og for lidt på det pædagogiske indhold og børneperspektivet Der har hidtil været snakket meget om strukturændringer

Udgangspunktet fortsat.. Børnepolitikker og værdigrundlag Helhed og sammenhæng- men plads til forskellighed Mere ledelse – mindre styring Større Kommuner – større områder Tværfaglighed Fokus på kvalitet i ydelserne Økonomi

6 udviklingstendenser Fælles ledelse af ens institutioner Fælles ledelse af skoler og daginstitutioner Distriktsledelse af ens institutioner Lokalområder og distrikter for hele børneområdet Ledelsesnetværk Forsøg med at lægge dele af området ”sårbare børn og unge” ud i lokalområderne

Tendenser i tiden - kvalitetsreform Brugerindflydelse, frit valg og egenansvar Sammenhæng i den offentlige sektor Klar besked om service og resultater Fokus på kvalitet, åbenhed og innovation Ledelse og medarbejdermotivation

De 6 største udfordringer på børneområdet set fra BKF 1.Indholdsstyring og dokumentation 2.Udvikling af kompetencer hos ledere og medarbejdere 3.Positive relationer med mulighed for fleksibilitet og kreativitet 4.Tværfaglig indsats – fokus på sårbare børn 5. Fokus på helhed og sammenhæng (både i tilbuddet og i overgange mellem tilbud) 6. Samspillet med forældrene – anvende forældrenes ressourcer

Mere ledelse – mindre styring Mere fokus på pædagogisk ledelse Mere fokus på strategisk ledelse Krav om at dagområdet dokumenterer og evaluerer – læreplaner Behov for en tydelig personaleledelse Give ledelsen rum og rammer – udvikle hjælpeværktøjer Hvad er god ledelse

Kommunale forventninger til ledelseskompetencer- det gode lederskab At være rodfæstet under pres- personlig og faglig integritet At have relationel forståelse Konfronterende intervention Insisterende delegering Tillidsvækkende sparring

Samspillet med institutionerne Sikre en dynamisk dialog med institutionerne og deres politiske ledelse Anvende de ressourcer der er i bestyrelserne til at udvikle området Sikre at noget er fælles – men at den enkelte institution har mulighed for at udvikle sin egenart – rum og rammer Nye dialogformer med bestyrelserne Uddannelse af bestyrelserne Brugerundersøgelser og evalueringer