Læremiddeltjek Nordborg 300811 Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og læremiddel.dk

Kært barn - har mange navne… ”De forskellige typer af midler som lærere hver dag anvender i undervisningen, har mange navne. I daglig tale refererer lærerne især til dem som (undervisnings)materialer, men de omtales også som læremidler eller undervisningsmidler. I denne undersøgelse har vi valgt at bruge begrebet undervisningsmidler. I caseundersøgelsen er der mange eksempler på undervisningsmidler der inddrages i lærernes undervisningspraksis, fx lærebøger, skønlitterære bøger, computerprogrammer, interaktive tavler, internetsider, mobiltelefoner, båndoptagere, pipetter, materialer indsamlet i naturen og rugemaskiner. • Didaktiserede over for ikke-didaktiserede undervisningsmidler • Undervisningsmidlets formidlingsplatform (fx it over for bøger).” EVA: Undervisningsmidler i folkeskolen. 2009

Læremidler er midler, der bringes ind i undervisnings- og læringssammenhænge med elevernes læring som mål.

Læremiddeltyper ? ? Læremiddeltjek Undervisningsmidler Tekster/anskuelses-materialer Redskaber Type Didaktiske læremidler Semantiske læremidler Funktionelle læremidler Eksempler Lærebogssystem Film og litteratur Tavle og computer ? ? Læremiddeltjek For en uddybning af forskellige læremiddeltyper – og kriterier for inddeling, se Hansen, Thomas Illum og Keld Skovmand. Mål og midler. 2011 og/eller Hansen, Jens Jørgen. Læremiddellandskabet. 2010

Teksters læseværdighed En teksts læseværdighed er vanskelig at sætte på formel, fordi elever er forskellige mht. udvikling, interesser, erfaringer, viden og behov. Vurdering af en teksts læseværdighed har på den ene side et pædagogisk perspektiv: er indholdet relevant, appellerende og aktuelt for eleven – kan det befordre nysgerrighed og oplevelser? På den anden side har læseværdighed et fagligt perspektiv: kan elevens arbejde med teksten befordre et fagligt udbytte? Carlsen, Dorthe og Jens Jørgen Hansen. At vurdere læremidler i dansk. DLF. 2009

Læremiddeltjek - parametre  1. Tilgængelighed Udtryk Indhold Aktivitet 2. Progression 3. Differentiering 4. Lærerstøtte Planlægning Gennemførelse Evaluering 5. Sammenhæng I realisering af mål I formidling af indhold I aktivering af elever 6. Legitimitet Folkeskoleloven Fælles Mål Faglig viden Lærer- perspektiv Elev- perspektiv Samfunds-perspektiv

Tilgængelighed Et læremiddels tilgængelighed vedrører bl.a. adgang, hindringer og motivationsfaktorer i forbindelse med lærer og elevers brug af læremidlet.   Udtrykkets tilgængelighed: I hvilken udstrækning har læremidlet en brugervenlig, læsbar og motiverende udtryksform – og på hvilke måder: Er det nemt at orientere sig i grafik, layout, design, overskrifter, link, tekst­bokse, fremhævede nøgleord m.m.? Får man lyst til at læse videre? Er der genkendelighed fra kapitel til kapitel? Er det læsbart i kraft af ordvalg, sætningsstruktur, tekstopbygning og fremstilling af begreber? Er det forståeligt i kraft af samspil mellem tekst, billeder, diagrammer og andre repræsentationsformer?

Kig på eget læremiddel Udtrykkets tilgængelighed: I hvilken udstrækning har læremidlet en brugervenlig, læsbar og motiverende udtryksform – og på hvilke måder: Er det nemt at orientere sig i grafik, layout, design, overskrifter, link, tekst­bokse, fremhævede nøgleord m.m.? Får man lyst til at læse videre? Er der genkendelighed fra kapitel til kapitel? Er det læsbart i kraft af ordvalg, sætningsstruktur, tekstopbygning og fremstilling af begreber?

De læremidler, vi analyserer i Læremiddel De læremidler, vi analyserer i Læremiddel.dk, er generelt kendetegnet ved en udpræget mangel på: a) metakognitive opgaver, der styrker den faglige læsning af læremidler – herunder en multimodal læseforståelse; b) lærervejledninger, der støtter lærerens brug af modaliteter og multimodalitet i undervisningen; c) kreativ og flertydig multimodalitet, der udfordrer eleverne og imødekommer et behov for at udvikle forskelligartede fortolkningskompetencer og læseforståelsesstrategier. ”Læremiddelanalyse – multimodalitet som analysekategori”, Thomas Illum. Viden om læsning, nr. 7, marts 2010

Hvad er repræsentationsformer? Hansen, Thomas Illum. Viden om læsning, nr. 7, marts 2010

Hansen, Thomas Illum. Viden om læsning, nr. 7, marts 2010

Kig på dit læremiddel Er det forståeligt i kraft af samspil mellem tekst, billeder, diagrammer og andre repræsentationsformer?

(OBS Progression) Differentiering Et læremiddels differentiering vedrører om der er en kombination af fælles og individuelle veje, der gør det muligt inden for en fælles ramme at imødekomme forskellige behov, forudsætninger og udviklingspotentialer i forbindelse med elevernes brug af læremidlet. a) Udtrykkets differentiering: I hvilken udstrækning har læremidlet en varieret og rummelig udtryksform – og på hvilke måder: • Varierer det i form, sværhedsgrad og kombination af udtryksformer som fx sprog, ikoner, billeder og modeller? • Åbner det for forskellige måder at blive opfattet (fx taktilt, visuelt eller auditivt), læst og fortolket på, afhængigt af bl.a. køn, kultur, social baggrund og personlig udvikling? • Inkluderer det elever i en fælles oplevelse, der samtidig rummer mulighed for individuel udvikling af strategier til at læse og forstå?

Indholdsmæssig differentiering Aktivitetsmæssig differentiering, fx: Rummer læremidlet en variation af arbejds-og undervisningsformer, der gør det muligt at veksle mellem forskellige aktiviteter som fx konkrete/abstrakte, åbne/lukkede og træning/udfordring? • Åbner det for forskellige læringsmåder, der modsvarer elevernes forudsætninger og potentialer?

Lærerstøtte Styrede Støttede Autonome For meget – eller for lidt? Støtte til planlægning – gennemførelse – evaluering – se også: http://www.emu.dk/gsk/skolebib/blad/arkiv/2011/11_05/14.pdf

Kig på dit læremiddel Er der støtte til: Planlægning Gennemførelse Evaluering

Legitimitet Til gengæld er vi ikke enig med dig i, at ”hvis legitimiteten ikke i orden, kan man godt droppe læremidlet med det samme”. Mange læremidler kan være udmærkede, selv om læreren må redidaktisere dem for at kunne bruge dem i overensstemmelse med læreplanerne. (Svar til kommentar, folkeskolen.dk)

Læs videre: Carlsen, Dorthe, Stig Toke Gissel og Kristine Kabel. 2010. Læsbare læremidler EUD. Kan downloades fra www.emu.dk Carlsen, Dorthe: Hvad tæller? Skolebiblioteket, juni 2011: http://www.emu.dk/gsk/skolebib/blad/arkiv/2011/11_05/14.pdf Carlsen, Dorthe og Jens Jørgen Hansen. At vurdere læremidler i dansk. Dansklærerforeningens Forlag. 2009 Hansen, Jens Jørgen. 2010. Læremiddellandskabet. Illum Hansen, Thomas, Keld Skovmand og andre: Klims små fagdidaktikker (under udgivelse) Illum Hansen, Thomas. 2010. »Lærebogen – den synlige, men usete tekst« (under udgivelse) Mulvad, Ruth. 2009. Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag. København. Alinea Maagerø, Eva og Dagrun Skjelbred. 2010. De mangfoldige realfagteksterne. Om lesning og skrivning i matematikk og naturfag. Bergen Fagbokforlaget Maagerø, Eva og Elise Seip Tønnessen (red.). At læse i alle fag. Århus. Klim. Nielsen, Bodil. 2010. At vurdere læremidler i praksis. Skjelbred, Dagrun. 2009. »Lesing og oppgaver i lærebøker« in: Knudsen, Susanne V., Dagrun Skjelbred og Bente Aamotsbakken. Lys på lesing. Novus Forlag Viden om læsning 7, Nationalt Videncenter for Læsning (2010) – om multimodalitet www.læremiddel.dk – digitale læremidler (brugerdreven innovation af digitale læremidler), evaluering af ITIF (Københavns kommune + Undervisningsministeriet)