Idékatalog til kvarterløft i parcelhuskvarterer Instituttet for Fremtidsforskning Maj 2005

Kvarterløft på flere niveauer Hvad kan staten gøre (boligpolitik, skattepolitik m.v.) Hvad kan kommunen gøre? Hvad kan beboerne gøre –I fællesskab –Individuelt Hvad kan andre interessenter gøre?

Hvad kan staten gøre (1) Øge mobiliteten –Gøre små parcelhuse attraktive for seniorer –Lavere stempelafgifter ved flytning til mindre bolig –Højere ejendomsværdibeskatning ved stort boligforbrug/pr. person Lette socialt dårligt stilledes adgang til parcelhussektoren –Boligsikring –Stille sikkerhed i pensioner m.v. –Privatisering af almene boliger (egenkapital til boligkøb) Gøre almene boliger attraktive for seniorer fra parcelhusene

Hvad kan staten gøre (2) Krav om kommunale saneringsplaner Krav om nedrivning for at få lov at bygge nyt (skrotningspræmie/bevis) Stimulere kommuner og almene boligforeninger til at købe parcelhuse i eksisterende boligkvarterer og ombygge dem til andre målgrupper Øgede krav til tilstandsrapporter – restlevetider, hvad skal der investeres de næste år? Bedre muligheder for at udvikle lokale services og hjemmeservices (modvirke 2/3-samfund) Muliggøre/stimulere lokale valutaer/bytteringe

Hvad kan kommunen gøre (1) Stimulere lokaldemokratiet i kommunens ”landsbyer” og kvarterer Medfinansiere lokale medborgerhuse (også for hjemmehjælp, dagplejemødre, services m.v.) Lokalplaner – lempe/stramme - selvforvaltning Differentieret kvarterudvikling –Fortætte (seniorer, unge, singler) –Udtynde (børnefamilier) - storparceller –Forskellige boliger til forskellige livsfaser –Blandet erhverv/bolig Kvarterbeskrivelser

Hvad kan kommunen gøre (2) Kvarterbeskrivelser –Fortid Nutid Fremtid Beboere/kultur Arkitektur Identitet/særpræg Attraktioner –Stærke/svage sider –Muligheder/trusler Hjemmesider og ”branding” af kvarterer Støtte lokale foreninger/netværk med det praktiske/administrative Bevare? Udbygge? Reducere? Forny?

Kvalitetsløft: Tre dimensioner Det fysiske Det sociale Services Er der tænkt i helheder? Regler – skal de lempes eller skærpes? Samle eller sprede? Integrere eller opdele? Invitere eller afvise? Åbne op eller lukke af? Hvad vil vi have mere af, og hvad vil vi reducere?

Klar identitet eller mere flydende grænser? Vort kvarter - hvad omfatter det? –Vejen –”Udstykningen” –”Landsbyen” eller bydelen –Grundejerforeningen –Sognet –Skoledistriktet Er der en lokal identitet og et særkende – eller kan den skabes? Hvor stopper ”landet/naturen” og hvor begynder ”byen”? Privat/offentligt - mere halv-offentligt og halv-privat?

Kvalitetsløft De fysiske kvaliteter (1) Huse m.v.: Mere frihed til at ændre eller flere fælles regler? –I kvarteret: mere mangfoldighed? –På vejen: mere harmoni? Haver: Temaer på tværs? Hegn: Rive hække ned? Indgange: Lægge indkørsler sammen? - fælles parkering?

Kvalitetsløft De fysiske kvaliteter (2) Villaveje: –Trafikbelastning/hastighed –Indskrænke? Én kørebane + vige-/vendepladser –Blød overgang til åbne forhaver –Fra vejbelysning til parkbelysning Fortove: Sløjfes helt eller delvist til fordel for mere bevoksning og græs, leg og ophold? Fællesarealer: Hvad er der af muligheder? Stier i området: Er der nok? Kan man gå ”rundt”? Naturarealer i området: Mulighed for ”råderet” (ikke privatisering )

Kvalitetsløft D et sociale (1) Det formelle –Grundejerforening m.v. –Hvad skal der til for at få mere engagement? Det uformelle –Steder at mødes Udendørs Indendørs Netværksdannelse –Seniorer –Forældre –Interesser: Hund, have, natur, motion, kultur etc.

”Parcelhusejerne de mest sociale” Beregnet naboskabsindeks (0-100) Kilde: Mandag Morgen, Fremtidens boligpolitik iflg. danskerne, november 2003 Låne ting Passe børn Passe hus Fællesaktiviteter

Er der liv nok i kvarteret? Ophold i (udendørs) fællesarealer er ikke længere nødvendigt –Kan brugen heraf gøres ”nødvendig” igen? Fælles affaldsdepot, postkasse, parkering, ……. –Kan fællesarealer gøres attraktive, så man får lyst til at opholde sig i dem eller benytte dem? Fælleshaver, krydderurtebed, legepladser, …… Grønne områder er kun attraktive om dagen (og om sommeren). Er der andre muligheder for socialt liv i tilknytning til kvarteret? Mængden af socialt liv er en funktion af: Hvor mange der færdes Hvor ofte de kommer Hvor længe de bliver

Kvalitetsløft: hvad kan beboerne gøre? D et sociale (2) Fællesspisning Leg/motion/oplevelse Bålplads/fælles have Genbrugsplads Udlån af redskaber m.v. Fælleshus/-faciliteter Elektronisk netværk Hvem er ”vi”? – kritisk masse –Nærmeste naboer –Vejen –Kvarteret/”landsbyen

Kvalitetsløft Services i kvarteret Fælles organisering af drift, vedligehold og indkøb Kan vi bruge de lokale tilbud noget mere for at bevare dem? Lokale ”servicestationer” (benzinstationer eller andre) –Privat + offentlig service –Nærbutik (convenience) + –Post-, biblioteks- og apoteksservice m.v. –Kommunal servicebutik –Internet udlevering + café –Bildeleordninger Trafik (telebus etc.) Lokale services er særligt vigtige, hvis mange ældre i kvarteret

Kvalitetsløft: Hvad kan beboerne gøre? Netværksdannelse Styrke grundejerforening eller lignende –Stordriftsfordele ved at koordinere pasning, vedligehold og indkøb –Overvågning af kvarteret –”Vicevært-funktion” / alt-muligmænd –Ejerforeningsportal Link til aktiviteter, services etc. i lokalområdet Koordinere gensidig hjælp og udlån –Udbygge relationer til parcelhuskvarterets ”interessenter” (naboer, erhverv, institutioner, kommunen m.v.)