AU Afslutningskonference Aarhus Universitet 28. november 2011 Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Advertisements

EGAA GYMNASIUM 2014 DIGITALE DELINGSVÆRKTØJER. INDHOLD • Organisation • Samarbejde, Gruppeskrivning og grupperapporter, projektarbejde • Feedback: lærer-elev.
Et stykke med sødt, surt og skørt... - botilbuddet Stefanshjemmet evaluerer deres udbytte af projekt Implementering af Teknologi (IAT) 2011.
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Faglig læsning Dagsorden
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Nåede vi målet? podcasts Evaluering - eleverne • 1. Giver det at podcaste boganmeldelser eleverne mere lyst til at læse bøger? – a. Samlet set.
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Prøver 2014 Dagens motto: Husk nu det er en prøve, ikke en eksamen!
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Udviklende Læringsforløb for Lægesekretærer og øvrigt Administrativt personale med tæt kontakt til patientforløb ULLA Sektion for Rekruttering og beskæftigelsesfremme.
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Anvendt medialisering ved Fredda Galea
Dogmegruppe – 10.30Kaffe samt highlights fra fokusgrupper / Karin – 11.30Observation af undervisning med iPads – 12.00Frokost.
Evaluering som en del af elevernes lærings proces
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
MUNDTLIG FREMSTILLING
VOFF konference april 2011 Hvad sker der i klasserummet? De sociale og faglige relationers betydning for fastholdelse 27. April 2011 Susanne.
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Gymnasielle Skoleprojekter 2011/2012
Mette Arleth Aalborg Universitet Fru Madsen og de interaktive spatio- temporale online GI-applikationer Kan vi forstå GIS? (skal vi?)
Workstations.
Side 1. Deltagerne i undersøgelsen Undersøgelsen af elevtilfredsheden i efteråret 2003 har principielt omfattet alle EUD-elever på såvel grundforløb som.
Rammeforsøg C: Studiefællesskaber Opstartskonference 30. august 2012 Tradium Handelsgymnasiet (hhx): ”Studiefællesskaber efter varierende elevbehov” 1.
IT i undervisningen.
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Otg.dk – CSL Drenge: It redskaber som motivationsfaktor Metoder: ”Det elektroniske klasseværelse” ”One-on-one coaching”/vejledning Design af digitale.
BYOD - Løjtegårdsskolen ”It har meget lille betydning for forandringer på kort sigt. Men på lang er it medvirkende til store forandringer i vores måde.
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
Hvordan lettes overgangen relevant
KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29. SEPTEMBER 2014 Helle Mathiasen Professor, forskningsprogramleder TEKNOLOGIBRUG OG DEN PERFEKTE UNDERVISNING -ifølge.
Virtuel vejledning Handelsgymnasiet i Ballerup. Udfordring: Ved større skriftlige arbejder er det et problem, at kun et mindretal af vores elever søger.
Elev- og lærererfaringer
Hvem er HF-kursisterne og hvordan kan vi motivere dem?
Fokus på køn på Roskilde gymnasium Skoleåret 2013/2014.
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Slutkonference for 3. runde af Forsknings-, udviklings-
Hva er god klasseledelse ?
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
1 Aarhus Universitet Afslutningskonference 28. November 2011 Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser.
Kildeskolen Kildeskolens struktur. Skolens formål skabe et alsidigt og udfordrende læringsmiljø danne grupper af en størrelse som præges af mangfoldighed.
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
Gymnasielle Skoleprojekter 2011/2012 Gribskov gym Rødkilde gym, Vejle Birkerød gymnasium Faaborg gym Egå gym, Aarhus Tietgenskolen, Odense Espergærde gym.
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
Evaluering og IT Brøndby Gymnasium
Statusrapporter fra de faglige fora Indtryk fra en læsning
Fra vidensdeling til produsage Kursisten som vidensproducent.
Træning af mundtlighed årgang Fysik/kemi UL Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
Prøver 2011 Obligatorisk for 9. kl.
Et udviklingsprojekt for Region Hovedstaden Projektets mål: Øge motivationen for lærere og elever Arbejde med fem innovative kompetencer.
Udvid din didaktiske værktøjskasse.
Præsentation af resultater DUR/Almen didaktik 2013/14 på Roskilde Katedralskole Ved Thomas Axelsen adjunkt i historie og samfundsfag.
Web didaktik 2.0 Utraditionelle veje - it som omdrejningspunkt for vækst og et redskab til ny udvikling i uddannelserne.
1 Aarhus Universitet Afrunding 28. November 2011 Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser.
Oplæg om lektier Data og overvejelser.
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser.
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
Kompetenceudvikling for pædagogmedhjælpere FØR. Indledende samtaleguide - kursisten Indledende samtaleguide - lederen UNDER. Kursistportfolio og underviserportfolio.
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
Elevernes evaluering af grundforløbet Efterår 2015.
Digital læring og undervisning
LightAtomsBasic Introduktion: atomer og fotoner (fysik)
Præsentationens transcript:

AU Afslutningskonference Aarhus Universitet 28. november 2011 Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Tendenser fra interview og observation

Temaer Medieproduktion Samarbejde Netmedieret undervisning

Medieproduktion

Videoproduktion Sokkedukker i spansk

Videoproduktion Skrå kast i matematik

Hjemmesideproduktion Biologi

Potentialer og udfordringer: Medieproduktion Potentialer Engagement og kreativitet Øget grad af mundtlighed Nye formidlings- og afleveringsformer Nye elevgrupper kommer til orde Udfordringer Tid (redigering) Flyttes fokus fra det faglige?

Samarbejde

Delt dokument Engelsk gruppearbejde

Wiki Erhvervscase

Potentialer og udfordringer: Samarbejde Potentialer Elevaktivering og nye former for gruppearbejde Synlighed mellem elever Lærerens indblik i elevernes processer og produktioner Udfordringer Krav til elevernes forudsætninger Elever kan opleve at blive udstillet Overblik

Netmedieret undervisning

Synkront mødeværktøj Vejledning i matematik

Potentialer og udfordringer: Netmedieret undervisning Potentialer Vejledning og feedback Indblik i elevernes arbejdsproces Øget fokus på arbejdsopgaven Processuel feedback virker Udfordringer Didaktiske udfordringer forbundet med tilrettelæggelse af online aktiviteter Ikke alle elevgrupper deltager

Tendenser fra spørgeskemaundersøgelsen

Illustration af teoretisk svarfordeling for hhv. selektive og ikke-selektive brugere Situation B Stort potentiale Middel potentiale Lille potentiale Situation A Stort potentiale Middel potentiale Den selektive bruger Den ikke-selektive bruger Lille potentiale

Projekternes anvendte teknologier og tjenester Blackboard Blogs/weblogs Dropbox Facebook E-bøger Elluminate Firstclass Fronter Google Docs Glogster Groups I-bøger Interaktive tavler Lectio LMS Moodle Ning Podcast Prezi Screencast Skype Tablet TodaysMeet Toondoo Twitter TypeWith.me Vodcast Wiki Wix Xtranormal Youtube

Projekternes brug af web 2.0 værktøjer Samarbejde (og deling) Dropbox Google Docs TypeWith.me Wiki Kommunikation Blogs/weblogs Facebook Groups Ning Skype TodaysMeet Twitter Produktion (og distribution) Glogster Pod/vod/screencast Prezi Toondoo Wix Xtranormal Youtube

Projekternes faglige brug af Facebook, lærerne

Projekternes faglige brug af Facebook, eleverne

Vurdering potentialet af Facebook, lærerne

Vurdering potentialet af Facebook, eleverne

Elevernes oplevelse af egne it-kompetencer

Lærernes vurdering ”I meget høj grad” Antal svar2 Gennemsnitligt fødselsår1947,5 ”I væsentlig grad” Antal svar16 Gennemsnitligt fødselsår1962,8 ”I nogen grad” Antal svar25 Gennemsnitligt fødselsår1968,8 ”I ringe grad” Antal svar4 Gennemsnitligt fødselsår1950,5 ”Slet ikke” Antal svar1 Gennemsnitligt fødselsår1978,0 ”Ved ikke” Antal svar11 Gennemsnitligt fødselsår1967,0 ”Vurder på baggrund af undervisningsudviklingsforsøget, i hvilken grad it-værktøjer bidrog til at øge elevernes faglige niveau.”

”Vurder på baggrund af undervisningsudviklingsforsøget, i hvilken grad it-værktøjer bidrog til at forøge kvaliteten af feedback- og vejledningsprocessen.”

”Vurder på baggrund af undervisningsudviklingsforsøget, i hvilken grad it-værktøjer bidrog til øget elevaktivitet i forbindelse med undervisningen.”

Skolernes afslutningsrapporter

Skolernes afsluttende rapporter Behov for en overskuelig elektronisk infrastruktur på skoleniveau ”Det anbefales, at den enkelte skole har en elektronisk læringsplatform som Fronter, Google Docs, FirstClass eller lignende for at samle og gøre tilgangen til de elektroniske værktøjer og kommunikationen mere enkel.” (Næstved Gymnasium og HF, slutrapport, s. 5)

Skolernes afsluttende rapporter It-strategi og kompetencer ”Sørg for at organisationen på skolen er udviklingsorienteret på it-området fordi dette ændrer sig hurtigt og indeholder mange muligheder.” (HF-Centret Efterslægten, slutrapport, s. 2)

It-værktøjer, vejledning, elevaktivitet og fagligt niveau - Ifølge lærerne

”Jeg kunne fange Louise netop i det øjeblik hun lavede en fejl, og ikke 14 dage efter at hun havde afleveret sin opgave!!”. Tidsdimensionen: ”real- time”, et argument ifbm. øget kvalitet i læringsunderstøttende aktiviteter Lærernes vurdering af it-værktøjers potentialer i relation til feedback og vejledning.

Lærernes vurdering af it-værktøjers potentialer i relation til øget elevaktivitet. ”Google Docs og generelt web 2.0 funktioner, som fokuserer på samarbejde, interaktion og elev-elev-læring gør, at elevaktiviteten er væsentlig højere end en mere lærerstyret undervisning”

Lærernes vurdering af it-værktøjers potentialer i relation til at øge elevernes faglige niveau. ”I forhold til processkrivning udviklede eleverne klart deres faglige niveau.” ”Det ser ud til at ca. 2/3 dele af klassen bliver bedre. Resten har stadig problemer med fokus.” ”Jeg har en ide om at flere af de især mere stille eksistenser får mulighed for at arbejde mere med stoffet.”

Er der bestemte elevgrupper, der har særligt meget gavn af anvendelsen af it-værktøjer? “nej” “drenge” ”De urolige drenge, der keder sig i alm. undervisning” ”De stille piger, der ikke siger meget i timerne, blomstrer og bliver mere aktive som følge af anvendelsen af it-værktøjer.” ”De kreative, de it-interesserede og de, der lærer på en anden måde end blot den auditive, har haft gavn af den it-baserede undervisning. Det har skabt større engagement og interesse for faget.” ”Skrivere, der er motiveret, men som kan have svært ved at skrive eller komme i gang med en opgave, når de er alene. Elever lige under middel kan flytte deres karakter til middelkarakter vha. procesvejledningen.”

“Den perfekte undervisning” – ifølge eleverne

Hvis du skulle beskrive den perfekte undervisning i gymnasiet, hvordan foregår den så? ”pas” ”blank” ”stille og rolig” ”ingen anelse” ”lærerundervisning” “livlige diskussioner” ”Mindre tavle, mere aktivitet” ”når alle er glade og friske efter timen” ”Hvor specielt lærerne havde en generel it-viden og brugte mange af redskabernes fulde potentiale.”

” Hvis du skulle beskrive den perfekte undervisning i gymnasiet, hvordan foregår den så? ”Det kan man jo skrive lange afhandlinger om - men noget af det vigtigste er, at der er valgfrihed mellem forskellige opgaver og vekslen mellem gruppe- og alenearbejde og tavleundervisning. Læreren skal helst være velorganiseret og struktureret, så man ikke føler man spilder sin tid. Så hjælper det også, når læreren er inspireret og ikke stresset.” ”Varieret undervisning, ikke nødvendigvis med masser af it-udstyr, men bare sådan så læreren får sit budskab ud til eleverne, og de forstår emnet. Udlagt på en interessant og engagerende måde.”

” Hvis du skulle beskrive den perfekte undervisning i gymnasiet, hvordan foregår den så? ”Med MEGET mindre it. It kan være en stor hjælp, men min erfaring siger mig, at ca. 20 af de 23 elever i min klasse alle er på Facebook i løbet af en dag, mange bruger mere tid og fokus på fx Facebook end undervisningen (og min klasse er en af de bedre på skolen...). Jeg tror, at der er stort potentiale i ideén, men jeg tror ikke at gymnasieeleverne besidder disciplinen og arbejdsmoralen endnu. Selv bruger jeg it meget til mit arbejde. Grundet det ringe fokus, der er i timerne, har jeg dog siden 1.g ikke bragt computer med i skolen, da jeg er af den opfattelse at elevcomputere, i hvert fald i min klasse, hæmmer den generelle indlæringen signifikant. (Har fået besked på at ignorere problemet og se det som "deres problem", men det forringer undervisningsniveauet meget, og det er dybt demotiverende for mig og formentligt også alle andre i en lignende situation).”