Standardiserings- organisationernes åbenhed OIO- komitémøde den 16. april 2008 Søren Klostergaard Pedersen It-arkitekturkontoret.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Cand. techn. soc. Pia Bille Konsulent i Lepla
Advertisements

Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
Katalog over nationale standarder på sundhedsområdet.
Workshop om IT-strategi 12/ Hvorfor •Den offentlige sektor reagerer på mange forskellige impulser, bl.a. fra borgerne, erhvervslivet, internationale.
Den Danske Kvalitetsmodel
Vandrammedirektivet Involvering af offentligheden i planlægningen Henriette Færgemann Team koordinator Europa Kommissionen DG Miljø, Vandafdelingen.
Statsstøtte og udbudsreglerne
1 3. liberaliseringspakke - Baggrund, indhold og ENTSO 3. liberaliseringspakke Baggrund, indhold og ENTSO Lene Egeberg-Gjelstrup International rådgiver,
Kan Netværkstedet drives som socialøkonomisk virksomhed?
FN-konvention, direktiver og standarder
13. Ikke-finansielle rapporter
EU og det danske sundhedsvæsen
Arbejdsmiljøcertificering
SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
Produktion og Logistik
Bips konference, mandag den 6. september 2010
Sikring af tilgængelighed er en proces!
Hvor mange EPJ-systemer skal Danmark have? Kan SOA fx levere varen? Hvem skal bestemme standarden? Søren Lauesen IT-Universitetet i København
1udbud / februar 2006 Udbud og udlicitering Finansministeriets cirkulære af dec om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver:  Ministerierne.
Date :31 1.
Dato - Dok.nr.1 Engrosmodellen - Kort status Dialogforum
Servicefællesskabet for geodata - workshop den 11. juni København Teknik og infrastruktur - datamodeller, portaler, ajourføring mm. v/lektor og.
EA og mig! En historie fra en Gøtze-discipel Maria Baun Lauridsen 23. april 2008.
Virksomheder - definition
Arbejdet med åbne standarder – fokus på implementeringen af B 103 Oplæg ved 3. workshop for it-governance 21. februar 2007.
Den politiske vision om åbne standarder Af Morten Helveg Petersen, Det Radikale Venstre Dansk IT, Dansk Erhverv
Demokratiteori I 21. September a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces:
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
IT- og Telestyrelsen Evaluering og Information på nettet.
Køb og drift af tilgængelige netsteder lbc/ /2.0.
Hvad vil jeg tale om? Handicapkonvention – hvorfor det?
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? FREMTIDENS KVALITETSSIKRING: HVAD VI VED STØTTER KVALITET Miljøvurderingsdag
Videnskabsministeriets arbejde med åbne standarder Vicedirektør Mikkel Hemmingsen, Videnskabsministeriet
Kodeks for offentlig topledelse
Agenda Brug af NemHandelsregistret eOrdrer Compliance på rammeaftaler Datakvalitet i faktura Vejledning til UTS PEPPOL gateway Nordisk Forsendelsesadvis.
Jes Ryttersgaard GI Loven Lov om infrastruktur for geografisk information.
Kommunal risikoledelse - danske erfaringer i skandinavisk perspektiv
VELTEK medlemsmøde 22. januar 2008 DS Certificering A/S VA-godkendelser – nu og i fremtiden.
15. september DASYS Charlotte Rahbek Omsætning af viden – Elektronisk patientdokumentation.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? GRUPPEOPGAVE 1: HVAD ER KVALITETEN AF REDEGØRELSEN? Miljøvurderingsdag
Quality Management Systems
Fællesoffentlige it-arkitekturkrav Initiativ 32 Kravpakker – udkast til planlægningsarbejdet 16. april 2008 Michael Bang Kjeldgaard, IT-arkitekturkontoret,
Punkt 4. Revision af OIO-kataloget Møde I OIO-komiteen den 21. februar 2008 Søren Klostergaard Pedersen It-arkitekturkontoret.
OPP-projektet – Vildbjerg Skole. Opstart af udbudsproceduren Offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i EF-tidende med opfordring til at deltage i.
Nyt Sygehusbyggeri – få overblikket Erfaringer og ønsker fra det private erhvervsliv 16. juni 2011.
Rambøll Managements definition af it-governance
Hvilke krav stiller Foderhygiejneforordningen til din virksomhed. v
Samskabelse Den 19. februar 2014 blev der afholdt Visionsseminar for Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune, hvor der på politisk niveau blev drøftet og.
Documentation methods
Udfordringer i sundhedsopgaven i den enkelte kommune - temaer fra interviewrunde strategiseminar januar 2015.
Visionerne for matrikulær infrastruktur KMSs oplæg til processen med at skabe en fælles vision for matrikulær infrastruktur 16. september 2003.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Indkøbs- og logistikchef, Region Midtjylland
Opsamling Screenings Session Miljøvurderingsdag 2014.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
KVIK erfa-dag 22. Maj 2006 Hvorfor gør det en forskel at blive ved med at selvevaluere?
C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Copyright © Projektmodel for Beredskabsplan.
Spm. 1. Er du medlem af DI?. Spm. 28 Hvad er dit køn og alder?
28. maj 2008 Open Source software – jura eller politik? Linux-dag på Christiansborg, onsdag 28. maj 2008 Anders Wernblad og Peter Kaas Lett Advokatfirma.
Forslag og konsekvens1 Brancheskolernes forandringsproces Modellerne på tværs.
Muligheder og perspektiver1 Indledning. Muligheder og perspektiver2 Processen – formål # 1 Den forestående 2-årige proces har som mål: 1. At brancheskolerne.
BREF-DAGEN 2015 J. Henrik Lous 30. November 2015.
HL7-FHIR DK profilering – governance?
Kvalitetsudvikling hvordan
Hverdag med Handicapkonventionen
Anne Kjølhede Revald, Vejdirektoratet
Effektmåling - kvalitative målepunkter
Under udbudsgrænserne
Markedsmodning, proces
Præsentationens transcript:

Standardiserings- organisationernes åbenhed OIO- komitémøde den 16. april 2008 Søren Klostergaard Pedersen It-arkitekturkontoret

Vurderingskriterier Åbenhed –Er standarden og standardiseringsorganisationen åben? Markedsmæssige forhold –Understøttes standarden af leverandører på markedet? Forretningsmæssig relevans –Er der et behov for standarden i offentlige myndigheder?

Hvorfor vurdering af organisationerne Åbenhed af it-standarder fylder meget i debatten, Åbenheden af standard <> organisationens åbenhed Åbenheden af 10 vigtige organisationer Vi udvikler en ny metode, som vi kan bruge fremover Vi tager afsæt i internationalt arbejde –konkret og operationelt

Metode Undersøgelse i samarbejde IDC Dialog med professor Ken Krechmer, Colorado Proces: –Indsamling af tilgængelig information –Forespørgsel til organisationerne –Afsæt for rapporteringen Undersøgelsen er en ’selvangivelse’

Vi offentliggør efter konferencen Pressemeddelelse Rapport fra IDC på engelsk

Ikke alle standarder fastlægges af en standardiseringsorganisation Der findes 2 hovedgrupper af standarder 1.Standarder, som fastlægges i en organisation eller sammenslutning 2.Proprietære standarder, som fastlægges af en privat virksomhed Vi har set på den første hovedgruppe

De undersøgte organisationer IETF ITU NIST CEN ECMA ISO OASIS OMG ETSI W3C

Kriterier for åbenhed Formulering ved folketingsbehandling (Beslutningsforslaget B 103, 30/6-2006) Konkretiserede underkriterier i denne undersøgelse Standarden skal være fuldstændig dokumenteret og offentligt tilgængelig Åben dokumentation Standarden skal være frit implementerbar uden økonomiske, politiske eller juridiske begrænsninger på implementering og anvendelse, hverken nu eller i fremtiden Åben IPR Åben overensstemmelse Åben interoperabilitet Standarden skal være standardiseret og vedligeholdt i et åbent forum via en åben proces (standardiseringsorganisation) Åbent møde Konsensus Due process (ankemulighed) Åben forandring Åbent vedligehold

Udfordringer i mulighed for konklusion Åbenhed fremgår ikke altid umiddelbart –Dokumentation <> daglig praksis Udgangspunkt: formulerede politikker og procedurer ’Trade offs’, når forskellige underkriterier påvirker hinanden –(fx åbent møde <> åben overensstemmelse)

Generelle konklusioner Alle standardiseringsorganisationer har åbenhed og konsensus som et væsentlig mål Alle standardiseringsorganisationer sikrer elementer af åbenhed – men ingen opfylder alle kriterier til fulde De arbejder alle for størst mulig tilslutning –både fra producenter og forbrugere

1. Dokumenteret og tilgængelig Åben dokumentation er i det store hele opfyldt –Alle på nær CEN og ISO giver gratis adgang til slutdokumenter –Disse organisationer giver adgang til alle slutdokumenter mod betaling –Kun IETF, NIST, OASIS og W3C giver ikke- medlemmer adgang til foreløbig dokumentation

2: Frit implementerbar Åben IPR –Alle har offentliggjort deres IPR-politik –Kun W3C kræver, at IPR-niveau er ’royalty-free’. –IETF stiller ingen krav til niveauer for IPR. Åben overensstemmelse –Ingen har fomuleret en politik, der giver ret til deltagelse for personer med funktionsnedsættelse. –Kun CEN, ETSI, ITU, NIST og W3C har mekanismer, der sikrer, at en standard understøtter personer med funktionsnedsættelse Åben interoperabilitet –Kun IETF, ETSI og W3C har forholdt sig til emnet –Kun ETSI har governance for åben interoperabilitet

3: Åbent forum og åben proces Åbent møde –IETF og NIST har gratis medlemsskab –CEN, IETF, NIST, OASIS og W3C tillader individer at blive medlem –CEN og ISO kun deltagelse for nationale standardiseringsenheder –ECMA tillader kun medlemskab efter eksplicit beslutning Konsensus –Alle organisationer har fokus på opnåelse af konsensus Due process (ankemulighed) –Alle organisationer undtagen ECMA og OMG har uafhængige instanser til varetagelse af klager over procedurer og alle undtagen ETSI, OASIS og OMG har klageinstans vedr. tekniske specifikationer Åben forandring –CEN, ECMA, ETSI, IETF, ISO, ITU, NIST, OASIS og OMG understøtter beslutning om forandring på samme måde som for den oprindelig standard Åbent vedligehold –CEN, ECMA, ETSI, IETF, ISO, ITU, NIST, OMG og W3C understøtter åbent vedligehold i hele standardens levetid

Hvad så nu? Første undersøgelse af sin art i verden? Vi har en afprøvet metode til vurdering af standardiseringsorganisationernes åbenhed Vi inddrager rapporten aktivt i vores arbejde i EU vedr. fælles undersøgelsesmetode

Sammenhæng med OIO-standarder Standardise- ringsorganisation OIO – processen Privat koncern Åben dokumentationTypisk højHøjTypisk lav Åben IPRVarierendeHøjTypisk lav Åben overensstemmelseVarierendeHøjVarierende Åben interoperabilitetVarierende Åbent mødeKan være højInternt offentligtInternt (koncern) KonsensusHøj Typisk lav Due process (ankemulighed)Høj Typisk lav Åben forandringHøj Åbent vedligeholdHøj