UDDANNELSE OG VELFÆRD - SAMSPIL MED ARBEJDSMARKEDET 25. September 2014 Uddannelse og læring på arbejdspladsen Gestur Guðmundsson, Islands Universitetd (IS)
Gestur Guðmundsson, Islands Universitet Uddannelse – arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi Forestillingen om velfærd igennem brug af uddannelse på arbejdsmarkedet blev kanoniseret i begrebet humankapital Et mødested mellem upræcis økonomisk videnskab, et ideologiserende sociologisk begreb og en popularitetshungrende politik En eksakt, detaljeret sammenhæng er svær at påvise – hvilken uddannelse bidrager mest til økonomisk vækst på lang sigt? Forestillingen om humankapital bruges skiftevis som argument for en ekspansiv uddannelsespolitik og for at optimere/minimere omkostninger ved at fremstille den nødvendige/brugbare humankapital
Gestur Guðmundsson, Islands Universitet Uddannelse – arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi Et langtidsholdbar dogma om humankapital: 90-95% af ungdommen skal fuldføre ungdomsuddannelse (upper secondary education) Fordi folk uden ungdomsuddannelse har lavere løn, er mere arbejdsløse og har generelt dårligere livsbetingelser end andre 90% har været målsætning for alle de nordiske lande i et kvart århundrede, men de har ikke nået højere end 70-85% Ungdomsarbejdsløshed 2013 i lande hvor mindst 80% fuldfører ungd.uddannelse Slovenien10,1 Finland8,2 Tyskland5,3 Holland6,7 Danmark7,0 Norge3,5 Portugal16,5 Irland13,1 Spanien26,1 Ungarn10,2
Gestur Guðmundsson, Islands Universitet Uddannelse – arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi Sammenhæng mellem uddannelse og økonomisk vækst kan ikke måles via simple variabler Den er kvalitativ, kontekstuel og foranderlig, dog nogle generelle sammenhæng At unge får tidligt erfaring med arbejdsmarkedet At omstillingsparathed stimuleres og internaliseres fra tidligt af At arbejdslivet både udstiller forventede krav og tager imod udfordringen at bruge nye kompetencer produktivt. Hvilket f.eks. er sket i IKT-brancher og kreative industrier.
Gestur Guðmundsson, Islands Universitet Uddannelse – arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi Arbejdsmarkedsdeltagelse (employment rates) I alle lande er arbejdsmarkedsdeltagelsen lavest blandt ufaglærte og højest blandt universitetsuddannede, men man får et andet billede når man sammenligner den samlede deltagelse mellem lande, OECD-lande med højest arbejdsmarkedsdeltagelse Island83% Schweiz83% Norge82% Sverige82% De tre første lande er alle kendetegnet af at unge i disse lande starter deres arbejdsmarkedsdeltagelse tidligt (især Sveriges høje deltagelse er nu truet af den høje ungdomsarbejdsløshed)
Gestur Guðmundsson, Islands Universitet Uddannelse – arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi En hovedfokus på konferencen: praktikpladser i lærlingeuddannelsen Andre forelæsere går mere i dybde og detalje Mange ønsker at lære af tyske, svejtsiske, østrigske og til dels danske erfaringer – men det er ikke kun svært at lære af andres erfaringer – velfungerende lærlingeuddannelse bygger som regel på årtiers og måske århundredes indlejring af uddannelse i arbejdslivet Men tilbagegang i lærlingeuddannelse i f.eks. Norge og Island kan vendes til en langsom vækst, bl.a. ved at betale firmaer for uddannelse og ved at lærlinge får praksis i flere firmaer med forskellige specialiseringer Denne problematik er dog kun en del af ”læring på arbejdspladserne”
Gestur Guðmundsson, Islands Universitet Uddannelse – arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi Den islandske model for indslusning på arbejdsmarked Store børn og unge har altid arbejdet ved siden af skolen i Island 2-4 måneders sommerarbejde var reglen for unge indtil fornyligt – det er meget mindre nu men til gengæld er deltidsarbejde vokset Internationale begrænsninger af børnearbejde har efterhånden sat sig igennem, så arbejdspladserfaringerne kommer senere – og de er flyttet fra produktion til service. ”Skoletræthed” og manglende økonomisk støtte til unge under uddannelse er negative tilskyndelser (Push) til stort frafald fra ungdomsuddannelserne Mens erfaringer fra deltidsarbejde og et åbent arbejdsmarked er positive tilskyndelser (pull) Halvdelen af ”frafaldselever” vender tilbage og færdiggør ungdomsuddannelse, halvdelen af svendeprøver bestås af folk over 25 Validering af realkompetencer har ”boomet” i de seneste år og har modvirket det fald som er sket i erhvervsuddannelse af de unge
Gestur Guðmundsson, Islands Universitet Uddannelse – arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi Krisen fra 2008 og ungdomsarbejdsløsheden Fra til 2009 sprang ungdomsarbejdsløsheden fra 2% til % og allerede i begyndelsen af 2010 var langtidsarbejdsløshed (mere end 1 år) ved at blive udbredt, især blandt frafaldselever Et af de vigtigste krisetiltag var at sætte ind overfor ungdomsarbejdsløsheden og målet blev at nå til alle unge med >3 måneders arbejdsløshed og bruge understøttelsen på noget aktivt Helst at få dem tilbage på ungdomsuddannelse men ellers ind i virksomhedspraktik En stor gruppe unge (svarer til 1/3 af en ungdomsårgang) tog en tørn på ungdomsuddannelserne, over halvdelen blev fastholdt Men virksomhedspraktikken nåede kun i meget begrænset omfang til unge under 20
Gestur Guðmundsson, Islands Universitet Uddannelse – arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi Hvor vil jeg hen med dette oplæg? Det er en god og nødvendig ting at få flere unge igennem ungdomsuddannelserne, men det har en fjern, eller ingen, udsigt at få 90% igennem en kompetencegivende ungdomsuddannelse Det er en god og nødvendig ting at styrke erhvervsuddannelserne og især virksomhedspraktikken, men man kan ikke forvente at faguddannelserne kan opfylde 90-95% målsætningen Der er et segment af ungdommen på 10-20% som man bedst kan møde ved at sørge for kortere virksomhedspraktikker, give dem mulighed for kortere uddannelsesforløb, og med god vejledning give dem mulighed for at gennemgå ikke-standardiseret vekseluddannelse, som sikrer dem en solid forbindelse til arbejdsmarkedet og giver dem mulighed for at færdiggøre en ”ungdomsuddannelse” senere i livet