Rehabilitering - et redskab til at samarbejde

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Socialpsykiatrien Samarbejde – sådan kan det også gøres
Advertisements

Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Konklusion på Workshop om sindslidende
Arbejdsdeling mellem kommuner og region på psykiatriområdet
Oplæg ved Claus Graversen, chefsygeplejerske 3. April 2013
Vores krav til økonomiforhandlingerne v/Palle Simonsen, Det Sociale Netværk.
Sundhedsaftalen fra ord til handling
Depressionsforenings fødselsdagskonference Odense, onsdag den 23. oktober 2013 Din sygdom er ikke dig – Borgeren i centrum Oplæg ved Poul Nyrup Rasmussen.
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
Begrundelse for ændringer i uddannelsen
Aalborg Universitet og Aalborg Kommune.  Gearing af organisationen til at understøtte et højt specialiseret neurofagligt niveau i kommunen gennem målrettet.
De kommende 4 år – udfordringer for samarbejdet • Konference om samarbejde om psykisk syge den 16. juni 2010 Martin Lund – direktør i Region Hovedstadens.
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Psykiatriens Hus i Silkeborg
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Sygeplejerskeuddannelsen
Mission - Vision – Strategi Udkast for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Centerledelsen - Herning 6. marts 2007.
Geriatri med fokus på funktionsevne
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Lone Tonsgaard, Projektleder
Forløbsprogrammer – et værktøj i kronikerbehandlingen
Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har.
Samarbejde med praktiserende læger
Århus Universitetshospital Århus Sygehus Medicinsk Center Geriatrisk Afdeling G Hvordan sikres omsorgen i optimerede operationsforløb? Ældre patienter.
Anne-Mette Sørensen, Allerød Kommune
Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 25.september 2014
Recovery - At komme sig Aulum d. 10. oktober 2010
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
UNIK 16. maj 2011 Shared care-platform for kronisk syge Chefkonsulent Tove Lehrmann, Region Syddanmark.
Fremtidens rehabilitering i kommunerne Rehabilitering består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats med det formål at give borgere,
Integreret psykiatri og rehabilitering - en fælles platform Workshop: Det organisatoriske perspektiv Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Forskningsenheden.
Grundaftale for hjælpemidler i et overordnet perspektiv
1 Møde i Sundhedspolitisk Dialogforum 23. oktober 2014 Genoptræning og rehabilitering – indsatsområde 3.
Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Sundhedsaftaler Økonomi og Myndighed Sundhedsaftaler mellem Århus Amt og Århus Kommune – inspiration til de fremtidige.
KR Rådgivning Det gode genoptræningsforløb Afsluttende konference den 29. oktober, 2007 Region Syddanmark.
Det gode sammenhængende rehabiliteringsforløb Compliance Kommunikation Kvalitetssikring.
Ny teknologi og samarbejde med praksissektoren
Rehabilitering Samordningsudvalgsmøde
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Projekt ”forebyggelse af genindlæggelse – en fælles indsats” Et samarbejde mellem Gladsaxe kommune og Psykiatrisk Center Ballerup Eva Tangdal Ledende.
Københavns Kommune Evaluering og Next practice 23. maj 2013.
Intro: elever/STUDERENDE CENTER Nord-Vest
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Den gode overlevering og samarbejde på tværs
Shared care Lene Falgaard Eplov, overlæge, ph.d..
Borgerinddragelse, motivation og progression, når borgeren har en psykisk lidelse Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Forskningsenheden Psykiatrisk.
Efteruddannelse om hjerterehabilitering Marts 2010 Kontakt: Forløbskoordinator Tove Sommer, Faaborg- Midtfyn Kommune, mobil: ,
Resultater fra EPOS’ analyse - evaluering af AMU inden for det psykiatriske område Lærerkonference 24. juni 2009 Lizzie Mærsk Nielsen, Mærsk Nielsen HR.
Helle Anttila Arbejdsmarkedsafdelingen Frederiksberg kommune Implementering af rehabiliteringsindsatsen.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temadrøftelse SUS Sundhedsaftale.
Helle Anttila Arbejdsmarkedsafdelingen Frederiksberg kommune Mål og delmål i rehabiliteringsindsatsen.
Genoptræningsforløbs- beskrivelser - samarbejde mellem Region Syddanmark og kommunerne i regionen Asger Kudahl - Odense Kommune 2. juni 2009.
2016 En værdig død Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt.
Rehabilitering og Empowerment – Muligheder og udfordringer i alkoholbehandling Vingstedseminar d
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Den ny social- og sundhedsassistentuddannelse
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Hypotese1( Fagmål 5) Vi antager at Betina har socialfobi samt tvangsforestillinger pga. hun ikke har taget sin medicin regelmæssigt. (fagmål 5, sundhedspædagogik.
Vidensbaseret praksis i botilbud
Rehabilitering og hjemmehjælp
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering.
Hvad er recovery og peerstøtte?
Præsentationens transcript:

Rehabilitering - et redskab til at samarbejde Overlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Projektenhed for psykiatrisk rehabilitering, Psykiatrisk Center Ballerup Maj 2009

Indhold Kort om rehabilitering Rehabilitering - et redskab til at samarbejde A. Ved svære psykisk sygdomme Samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og de sociale indsatser, herunder socialpsykiatrien B. Ved ikke-psykotiske sygdomme Samarbejde mellem almen praksis behandlingspsykiatrien og de sociale indsatser

Rehabilitering Begrebet har gennem tiden været anvendt i forskellige sammenhænge og med forskellig betydning, f.eks. genoptræning, revalidering I dag er der konsensus om en bredere begrebsforståelse Rehabilitering er ved at udvikle sig til et egentligt indsatsfelt

Rehabilitering vs. recovery Ved rehabilitering betragtes processen fra de professionelles side Ved recovery betragtes processen fra individets synsvinkel

Rehabilitering ”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.”

Rehabilitering Tager afsæt i Bygger på to grundlæggende principper Den bio-psyko-sociale model Bygger på to grundlæggende principper Evidensbaseret viden En tværfaglig helhedsvurdering

Den bio-psyko-sociale model

Den bio-psyko-sociale model Sociale og psykologiske faktorer - + Udvikling og forløb af psykisk sygdom Genetisk disponering

Rehabilitering Er et begreb på tværs af sygdomme Og er En strategi, hvor målet er at den syge opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt En kompleks tværsektoriel proces, hvor hver faggruppe bidrager med deres faglighed og kompetencer og tiltag men i et formaliseret samarbejde En metode. Der gøres brug af fælles metoder på tværs af sektorer rehabiliteringskæde, rehabiliteringsplan, koordinator, målopstilling etc.

Rehabilitering i psykiatrien I psykiatrien har rehabilitering følgende fokuspunkter: Øgning af funktionsevne Sygdomsforvaltning Sundhedsfremme Samfundets rolle Fremme af en kultur, der understøtter den psykisk syges recoveryproces

Rehabilitering Indsatser i psykiatrien er tværfaglige og tværsektorielle På individniveau Akut hjælp og behandling, forebyggelse af yderligere komplikationer eller funktionsnedsættelse, smertelindring, rådgivning, tiltag der fremmer empowerment, vejledning, information, fysisk, psykisk og social behandling, træning og genoptræning, uddannelse, specialundervisning, støtte til personlig udvikling, socialpædagogisk støtte, sociale indsatser, hjælpemidler, personlig hjælp, økonomisk hjælp, erhvervstræning og – uddannelse På samfunds niveau Afstigmatisering, øget inklusion, ændring af uhensigtsmæssige omgivelser både fysisk, psykisk og socialt, holdningsbearbejdning i og af borgernes lokalmiljø samt faglige argumenter for tilpasning af de politiske rammer for rehabiliteringsindsatsen

Rehabilitering Det individuelle rehabiliteringsforløb kræver en individuel og fleksibel tilrettelæggelse en rehabiliteringsplan en koordinator Rehabiliteringsprocessen har følgende overordnede delprocesser: udredning opstilling af mål intervention evaluering Målene for rehabiliteringen skal opstilles på baggrund af borgerens mål og motivation

Bio - Psyko - Social Hvor står vi i dag? Behandlingssystemet, dvs. behandlingspsykiatrien og almen praksis i forhold til den bio-psyko-sociale model Bio - Psyko - Social Fokus på behandling af individet

Bio - Psyko Social - Hvor står vi i dag? De sociale indsatser i forhold til den bio-psyko-sociale model Bio - Psyko Social - Fokus på sociale indsatser

Rehabilitering Et redskab til at samarbejde fordi Det medfører en fælles teoretisk ramme Der er anerkendelse af at det er en kompleks tværsektoriel proces, der skal til Der gøres brug af en fælles metode Dvs. giver mulighed for et fælles sprog og gensidig respekt Hvis rehabiliteringsbegrebet bliver taget alvorligt og personalet uddannes heri

Indhold Kort om rehabilitering Rehabilitering - et redskab til at samarbejde A. Ved svære psykisk sygdomme Samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og de sociale indsatser, herunder socialpsykiatrien B. Ved ikke-psykotiske sygdomme Samarbejde mellem almen praksis behandlingspsykiatrien og de sociale indsatser

Udviklingen i behandlingspsykiatrien Øget specialisering Øget behandlingsmuligheder Komplekse patientforløb i behandlingssystemet

Udviklingen inden for de sociale indsatser Socialpsykiatrien: Udskillelse fra behandlingspsykiatrien Eget definition af indsatsområde: socialt arbejde, ikke behandling Socialpsykiatrisk behandling vinder indpas Øget specialisering Øget behov for koordinering mellem de forskellige sociale indsatser

Patienten/brugerens perspektiv Stigende krav om at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv Med rette Det er muligt!

Et meget enkelt patientforløb I forgårs Et meget enkelt patientforløb ASYLET Behandlingssted, hjem, arbejdssted etc.

I går Behandling i distriktspsykiatrien Behandling, omsorg og pleje under indlæggelse Omsorg og pleje i socialpsykiatrien Et forholdsvis enkelte patientforløb

I dag Behandling i distriktspsykiatrien Behandling, omsorg og pleje under indlæggelse I dag Behandling i OPUS Behandling, omsorg og pleje i OP Det sociale reservat Omsorg, pleje og behandling på botilbud Aktiviteter i være - og aktivitetssteder Omsorg og pleje i hjemmet Særlige beskæftigelse – og undervisningstilbud Et ikke enkelt patientforløb

I nærmeste fremtid Behandling i distriktspsykiatrien Behandling i OPUS Akutsenge Behandling omsorg og pleje under indlæggelse Behandling i specialambulatorier Kriseteams I nærmeste fremtid Omsorg pleje og behandling på almindelige botilbud Behandling, omsorg og pleje i OP Socialpsykiatrisk behandling Omsorg pleje og behandling på specialiseret botilbud Omsorg og pleje i hjemmet Aktiviteter i være - og aktivitetssteder Støttet Undervisning Et kompleks patientforløb Støttet Beskæftigelse

Projekt Rehabilitering Ballerup Formål Udvikle og implementere en tværfaglig og tværsektoriel rehabiliteringsindsats i Ballerup Kommune, på Psykiatrisk Center Ballerup og på det socialpsykiatriske botilbud Skovvænget Etablere et praksisområde i Ballerup Kommune, på Psykiatrisk Center Ballerup og på det socialpsykiatriske botilbud Skovvænget

Den psykiatriske rehabiliteringsplan Formål at sikre og understøtte en tværfaglig - og tværsektoriel indsats overfor alle psykisk syge, der har behov for behandling og rehabilitering og evt. kompenserende støtte/pleje/ en omsorgsmæssig indsats Opstilling af planen sker i følgende faser: Udredning Opstilling af en problem-, ressource- og målorienteret plan

Status Pilotfase frem 31.05.09 Evaluering af denne frem til 31.08.09

Indhold Kort om rehabilitering Rehabilitering - et redskab til at samarbejde A. Ved svære psykisk sygdomme Samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og de sociale indsatser, herunder socialpsykiatrien B. Ved ikke-psykotiske sygdomme Samarbejde mellem almen praksis behandlingspsykiatrien og de sociale indsatser

Baggrund Personer med psykiske lidelser udgør i dag 48 % af personer, der tilkendes førtidspension Antallet af personer, der får tilkendt førtidspension på grund af en psykisk sygdomme er steget med 60 % siden 2001 Ca. 16 pct. at dem, der tilkendes førtidspension begrundet med en psykisk lidelser, er under 30 år Kilde: Ankestyrelsens nøgletalsdatabase

Baggrund Ca. 2/3 dele begrundes med ikke-psykotiske lidelser særligt depression og angst Der er gode muligheder for behandling så symptomerne reduceres eller der opnås helbredelse Kilde: Ankestyrelsens nøgletalsdatabase

Samarbejde mellem almen praksis og speciallæger Uddannelse Ingen effekt Shared care: A. Konsultation-liaison, dvs. uddannelse og regelmæssig case-supervision Ingen sikker effekt B. Collaborative care Effekt ved depression og angst

Collaborative care Udannelse Patientundervisning Casemanagement ved f.eks. sygeplejerske, der har efteruddannelse i psykiatri Supervision og evt. second opinion ved speciallæge i psykiatri

Hvad har det med rehabilitering at gøre? Patientundervisning Casemanagement Og så skal vi helst undgå førtidspensionering Dvs. det skal kombineres med sociale indsatser Rehabiliteringsbegrebet kommer på banen

Konklusion Der er Øget specialisering både regionalt og kommunalt Øget krav fra patienten/brugeren om at levet et så normalt liv som muligt Der bliver stilet større og større krav til samarbejdet Samtidigt Øget viden om, at det at lære at leve med en kronisk sygdom har en god effekt på forløbet Rehabilitering bliver et vigtigt indsatsområde