Digital literacy som læringsoptik i det senmoderne Udfordringer for undervisning, læring og læsning Projektet – historie som eksempel Interviewundersøgelse – 19 faglærere i historie – repræsentativ + fulgt op i 2014 Detailinterview Bøger og digitale læremidler Materialer til vurdering af lærermidler Forslag til, hvad vi kan gøre…

Udfordringer – krise i folkeskolen – undersøgelser: børn er kede af det, ser ikke mening etc. Frafald på læreruddannelsen mv. To aspekter: erkende det – undersøge det + herefter gøre noget ved det Forandringer

Hvad kan vi gøre – hvilke muligheder er der! Lovgivning  ganske godt! Nye eksamensformer – det samme! Kill your darlings: antagelser, vi skal ændre – fx: fælleskab… børn skal lære det, vi mener de skal lære…  diversitet mv.  børn og voksne er gensidigt kompetente…

Fælles Mål Der kan leves op til formålene, som de er tænkt! Der kan leves op til, at børnene nu skal til eksamen og må bruge internettet!

Digital literacy løser en række problemer Børn keder sig i skolen Børn oplever ikke at faget er noget, de kan bruge til noget, at det har noget med deres liv at gøre Fagene er abstrakte, ”boglige”, teoretiske Folkeskolen fagfaglige tilgang er ekskluderenden Børnene oplever, at tingene sker proforma, fagene er abstrakte, teoretiske, hypotetiske

Digital literacy Begrebet motivation bliver overflødiggjort Livsverdentilknyttet Diversitet – de kan ikke det samme – men de kan det mere engageret og på dybere niveau Autenticitet Udnytter at børn og voksne er gensidigt kompetente (der kan gives to eksempler: geografi – byerne i Danmark – sten – eller at børnene kan handle og agere bæredygtigt)

Forslag til ændringer i optik Fra klassisk læring til digital litercy Erkende problemer i: Nuværende undervisningspraksis Nuværende undervisningsmaterialer Nuværende undervisningsforskning Nuværende materialer til vurdering af undervisningsmaterialer

The illiterate of the 21st century will not be those who cannot read and write, but those who cannot learn, unlearn, and relearn (Victoria L. Tinnio 2002, 3).

Læsning (videnskabsteoretisk tilgang: positivisme) ”At læse er at genskabe betydningsindholdet af en tekst på basis af en identifikation af de enkelte ord i teksten og en aktivering af læserens forhåndsviden om tekstens emne” (Elbro 2007).   Faglig læsning (videnskabsteoretisk tilgang: positivisme) ”Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekst” (Arnbak 2004). Funktionel læsefærdighed (videnskabsteoretisk tilgang: konstruktivisme) ”At være i besiddelse af en funktionel læsefærdighed vil sige at man forstår, kan anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og kan deltage aktivt i samfundslivet” (OECD/PISA 1998).

“Digital literacy is when students can manipulate and evaluate data to construct their own meaning. Digital literacy also includes a student having knowledge about how to use technology to construct meaning, but most importantly in ways that are appropriate to their needs. “(Purposeful Technology 2014).

”Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv” (Undervisningsministeriet 2009a).   Vedr. formål: Børnene skal have glæde af det lærte her og nu i deres hverdagsliv og samfundsliv og på sigt (i deres livsverden). Vedr. delmål eller trinmål: Børnene skal kunne bruge fx deres kronologi funktionelt – den skal ikke evalueres i sig selv.  generelt – alle fag: mening, hverdagsliv og samfund.

Spørgsmål 1. Hvilke mål sætter I her på stedet for undervisningen i historie? Spørgsmål 2. Hvordan forstår du begrebet historiebevidsthed? Spørgsmål 3. Hvordan arbejder I med historiebevidsthed på de forskellige klassetrin? Spørgsmål 4. Hvordan sørger I for, at formål og slutmål i Fælles Mål bliver opfyldt? Spørgsmål 5. Hvilke undervisningsmaterialer bruger I – hvilke bøger bruger I? Spørgsmål 6. Hvordan mener I, at de medvirker til at opfylde kravene i Fælles Mål? Spørgsmål 7. Hvordan bruger I internettet i historieundervisningen? Spørgsmål 8. Bruger I nogle bestemte websider i historieundervisningen? Hvilke? Spørgsmål 9. Hvad finder I på skolen særligt godt ved disse websider? Spørgsmål 10. Mener I, at websider er gode, når eleverne skal leve op til kravene i Fælles Mål? Forklar hvordan de er det… Spørgsmål 11. Hvad er historiebøgerne gode til – og hvad er internethjemmesider og andre digitale medier gode til?  Lærernes praksis og forståelse af faget + undervisningsmaterialer (også på web)

”Det er hypotetisk, for det er jo bare bevidstheden om det [historiske], der er vigtigt”, […] så sagen er, at de kan bruge det [historiske] i tænkelige situationer. De lærer fx om, hvordan vores forhold tidligere var til Skåne – og det kan de så bruge, hvis de kommer til Sverige” (Grevy 2014: 109).   ”Man kan ikke bruge alt. Det er hypotetisk, det at de skal kunne bruge det!” (Grevy 2014: 109).

Lydfiler

Augmented reality

AR

I dag er der to tilgange til at løse udfordringerne for læring i vores samfund Vi underviser klassisk (strukturelt, fagfaglig, hypotetisk) – og når der er problemer, så forsøger vi at forbedre, kvalificere eller udforme nye teknikker, så denne måde at undervise på bliver bedre. Det kan fx være ved forskellige greb eller ved at undervisningsmaterialerne er bedre, fordi de anvender flere modaliteter. Læsning i forhold til bøger er her centralt. Vi underviser via digital literacy, hvor vi tager udgangspunkt i, hvad der er brugbart og funktionelt for børnene her og nu og i sær i forhold til, hvad de får brug for i deres liv i det senmoderne. Vi anvender alle digitale muligheder for at ”læse” og hente information (AR, internet, GooglGlass etc.). Vi udnytter de gensidige kompetencer børn og voksne har, vi ser samarbejdet med børn og unge som et gensidigt genuint samarbejde, og hvor alle parter lærer, aflærer og genlærer.

Her: dokumenteret, at der er en række udfordringer i den klassiske optik (idealer for læring fra et fortidigt samfund): undervisning, læremidler, vurdering af læremidler. Analyse af, hvilket samfund vi lever i, og hvilke krav der kan stilles til læring Analyse af, hvordan undervisning kan blive mere konsistent, så man undgå modstridende forudsætninger Eksempler og forslag til undervisning, der giver mere aktive og involverede lærende.

Er der tid til filmklip? Tak fordi I lyttede og var med!