Vidensmedier.

Præsentationer af emnet: "Vidensmedier."— Præsentationens transcript:

1 Vidensmedier

2 Hjarvad: Civilsamfundets mediepolitik
Brug af (nye) medier bringer nye adfærdsnormer og autoritetsrelationer ind i undervisningsrummet Undervisningens rum virtualiseres: hvornår og hvor er eleven i skole og i en læreproces? Civilsamfundets mediepolitik – og undervisningens mediepolitik: hvornår, hvordan, hvorfor, hvor ofte, med hvem?

3 Hvad er viden og læring i dag?
Hvordan besvarer man en opgave på en velbegrundet måde? Hvad er velbegrundet viden? Hvordan finder, behandler og formidler man relevant information, som kan føre frem til en sådan viden? Hvilke kriterier skal opfyldes for at informationen er relevant? Det handler om informtionskompetence

4 Udfordringer for udvikling af informationskompetence
Den kontekst som den enkelte uddannelses-, medie- eller skolekultur udgør lige nu De nye medier – det vil sige de medier, som man på definerer som nye eller kommende vidensmedier på det pågældende tidspunkt. De regler og gode vaner og normer der anses for gyldige i forbindelse med omgang med og produktionen af viden på det pågældende tidspunkt. behov for at analysere og reflektere over både læringsmuligheder og barrierer ved de nye vidensmedier. Der er også brug for refleksion over børn og unges veje til vidensdeling og skabelse af viden De traditionelle vidensmedier som bogen, tidsskriftet og opslagsværket kan vurderes kildekritisk på baggrund af velkendte kriterier. Det har undervisere igennem årtier benyttet sig af og derved kunnet sikre undervisnings‐ og projektopgavematerialets kvalitet. Men de nye vidensmedier, som f.eks. wikipedia, blogs og digitale tidsskrifter, udvikler sig til vidensbærere, som skabes i fællesskab af mange deltagere. Sædvanerne, normerne og reglerne for omgang med disse vidensbærende materialer er sat til debat. Den sædvanlige garanti for en videnskvalitet er ikke længere til stede, og kriterierne for, hvad der er viden, udvikler sig, fordi viden i nye vidensmedier konstant er under forandring.

5 Digital analfabetisme
udvikling af en ny basisfærdighed på et for lavt niveau skabelsen af ulighed på linje med, hvad vi kender til, når vi diskuterer ulighed i forhold til læsefærdigheder.

6 ”Skill gaps” Den fjerdedel af unge, der får de højeste karakterer, har fået undervisning og opdragelse i kvalificeret brug af it til informationssøgning. Den dårligste fjerdedel stiller sig tilfreds med at google uden sans for informationernes kvalitet og troværdighed Tillader uddannelsessystemet – fra folkeskole over gymnasiet til de videregående udannelser – en for ukvalificeret og doven brug af mediet hos såvel lærere som elever? Og hvad er konsekvensen?

7 Hvilke informationer har troværdighed?
Læsning af – og søgning i – hele bøger er stadig den lærerautoriserede standard for processen før en danskopgave skrives… Underviseren har stadig har autoriteten i forhold til at afgøre, hvilke informationer der har troværdighed. Eleverne anvender en traditionel måde at vurdere informations-kilders troværdighed på, også selv om de udmærket kender til andre digitale mediers alternative publiceringsgrundlag og -muligheder. Det skaber almendannede elever, men skaber det studie- og informationskompetente elever parate til det 21. århundredes digitale samfund?

8 Hvilken kompetence? For at være informationskompetent skal man – på forskellige niveauer – kunne søge, samle, strukturere og sammenligne information med henblik på at omsætte information til viden.

9 KULTURENS GRUNDPILLER OG SKOLENS LÆRINGSMÅL I GUTENBERG-ÆRAEN OG I DET DIGITALE SAMFUND

10 Tilgange til informationskompetence
To grundlæggende forskellige tilgange: undervisningsdiskurs læringsdiskurs konfliktende måder at forstå informationskompetence på. Undervisningsdiskursen: Undervisningsdiskursen definerer informationskompetence som udtryk for, at man kan søge og genfinde information i et udvalgt søgesystem samt derudover evner at evaluere søgeresultatet i forhold til en opstillet søge-strategi. Det vil sige, at udtrykket kompetence i virkeligheden betyder kvalifikationer, som individet trænes i og måles på – for eksempel en måling af, i hvor høj grad individet lever op til de krav, uddannelsesinstitutionen repræsenteret ved underviseren stiller Læringsdiskursen: Læringsdiskursen definerer information som det, den lærende vælger at kategorisere som information. Det er den lærendes arbejde med at skabe mening og omdanne information til viden, som er udgangspunkt for udviklingen af informationskompetencen. Informationskompetence bliver med andre ord forstået som en kompetence knyttet til individets arbejde med en personlig menings- og vidensdannelse. evne til at relatere viden til den kontekst, den udspringer af evne til at overføre viden fra en kontekst til en anden Man kan som lærer have viden om, hvordan man henter informationer i et traditionelt afgrænset arkiv- og kartotekssystem, men mangle kvalifikationerne til at søge informationer i digitale søgesammenhænge.

11 Refleksion… Det kan godt være, at læreren har gang i sin undervisning, men eleverne har ikke tid til den. For de har gang i deres eget læringsprojekt – eller under alle omstændigheder gang i noget af deres eget. Der sker undervisning og der sker læring, men ofte ikke efter lærerens hensigt. Eleven bliver sin egen didaktiker uden om lærerens undervisning. Er det et skræmmebillede eller et ideal – og for hvem?

12 Videnskvalitet Web 2.0-trivialitet (Didaktik 2.0) Gymnasieadfærd
usamtidighed Gymnasieadfærd Digital kompetence? Louise Limberg: Det ser ud til at kløfterne mellem højtpræsterende og lavtpræsterende elever øges ved selvstændige arbejdsmåder og krav om meningsskabelse ud fra mangfoldige informationskilder…

13 Udfordringer! Sker der en afkobling af lærerens undervisning fra elevernes læring ved hjælp af nye medier? Er denne afkobling forklaringen på at der ikke sker en mere kvalificeret brug af de nye medier? Eller betyder denne afkobling at det i stadig højere grad bliver op til den enkelte elev at opøve en mere eller mindre kompetent informationssøgning? Betyder læringsdiskursen en legitimering af ulighed – nu ’blot’ i forhold til at mestre IK? Gruppediskussion

14 Definitioner I To be information literate, a person must be able to recognize, when information is needed and have the ability to locate, evaluate, and use effectively the needed information. (ALA 1989) Definitionen er altså udsprunget af et ønske om via lige og øget informationsadgang at danne en slags myndige medborgere, der kan begå sig i et demokratisk samfund.

15 Definitioner II at kunne anvende it til informationssøgning og kommunikation at kunne finde information i relevante informationskilder at kunne gennemføre en proces, herunder at kunne anvende information til problemløsning og beslutningstagning at kunne genfinde, kontrollere og strukturere information samt at skabe forbindelser og helheder af information at kunne opbygge en personlig vidensbase inden for et nyt interesseområde at kunne anvende viden på en sådan måde, at nye vinkler, tilgange, forståelse og løsninger skabes, dvs. det innovative og kreative aspekt betones at kunne anvende information til gavn for andre, dvs. viden forbindes med visdom, værdier og etik. (Bruce 1999) Bruce identificerede syv forskellige måder at opleve informationskompetence på relateret til forskellige typer af arbejde. De syv måder skal ses som fremtrædelsesformer af det samlede fænomen ’informationskompetence’. Bruces forståelse konsekvenser i relation til undervisning hen imod mindre fokus på at søge og finde information, og mere fokus på validering, analyse, tolkning og etisk anvendelse af information. Søgning er naturligvis en delmængde af informationskompetencebegrebet, men søgekurser uden sammenhæng med konkrete faglige problemstillinger er ikke anbefalelsesværdige

16 Vejen frem? at udvikle en moderne informations-søgningskultur hvor elever først bliver informationskvalificerede, siden hen informationskompetente for til slut at blive informationskreative

17 Justering af vidensmål
I hvilket omfang skal eleverne tilegne sig konkrete faktuelle informationer? I hvilket omgang skal de kunne anvende denne viden i nye sammenhænge? I hvilket omfang skal de kunne forholde sig til og perspektivere den viden de har tilegnet sig? 4. trin: viden om forudsætningerne for videnssystematikken, som repræsenteres af hele det kulturelle system. progression i måden at arbejde med information på.

18 Supplerende litteratur
Claus Holm, Trine Schreiber, Pia Hvid Tønnesen, Annegret Friedrichsen(2010): Informationskompetence I gymnasiet - Et debatoplæg, DPU Karsten Gynther(2010): Didaktik 2.0, Akademisk Forlag Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen (2006): Den gode opgave, Samfundslitteratur Bodil Nielsen et al (2010): Professionsbachelor, uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis (kap.7) Information behaviour of the researcher of the future. The Literature on young people and their information behaviour. (Williams; Rowlands 2007)