Kodeks præsentation 2007. Ledelsesbegrebet er omgærdet af en særlig interesse i disse år. Den måde ledelse udøves på identificeres ofte som den mest betydningsfulde.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Værdigrundlaget i Greve
Advertisements

Lederudvikling.
Final take - Værdigrundlag Maj 2007
At lede liv og læring Børne- og ungedirektør Jan Præstholm, Svendborg Kommune.
Administrative pejlemærker i BUF
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Lærerprofessionen - en definition.
Ledelse af skoleledelse 11. februar 2010 Klaus Majgaard.
1 Ledelse, samarbejde og lærerarbejdstidsaftalen Anders Balle.
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
- Gør jeg det godt nok som leder. - Gør mine ledere det godt nok
Ledelsesrummet Ledelseskraft Ledelsesmagt. Den fælles forståelsesramme Ledelsesrummet: Ledelsesmagt og ledelseskraft.
. Præsentation af Handicapområdets udviklingsproces.
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Roller og ansvar i forandringsnetværket
Kodeks for offentlig topledelse
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
Dan Zielke og 1.
De 8 excellence-begreber
Ledelsesrum Oplæg til refleksion
Koncern HR, Organisation og Ledelse Fra ledelsesevaluering til lederudvikling WORKSHOP 5 God ledelse i Region Midtjylland.
organisatoriske kompetencer
Lederkonferencen 9. juni 2010
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Ledelsesudfordringer i kommunerne – nu og i den nære fremtid Oplæg for FTF`s Tænketank om ledelse, d. 6. juni v/ Per B. Christensen, formand for.
Vision mission værdier handleplaner
Hvad er værdien af ISO 9001? Og hvad er ændringerne i ISO 9001 og de øvrige ledelsesstandarder? Jesper Jerlang Standardiseringsdirektør.
Ledelsesnetværk, områdestruktur og selvejende institutioner Samarbejds- modeller - der har vist sig at fungere i praksis.
Grundforløbets 2. del SSH-rettet. Varighed og indhold 12 uger til ”det uddannelsesspecifikke fag” 8 uger til grundfagene dansk og naturfag samt valgfag.
HANDLING OG PLAN1 Kvalitetssystem – indsatser og selvevaluering Krav – ideer fra sidst: Kvalitetssystem udvikles i samarbejde mellem skoler og SIIP Systemet.
Generelle udfordringer og perspektiver i vores arbejde med kvalitet, effektivitet og styring KL, Middelfart 4. december 2007 Klaus Majgaard.
17. – 25. august Kl : Velkomst Kl – 17.00: Orientering og dialog om aktuelle forhold og politiske indsatser v/ Dorte Andreas og Claus.
Projekt : ”Styrket samarbejde mellem borgeren, myndighed og udførende virksomheder ” Deltagere er Ledere og medarbejdere indenfor Handicap og Socialpsykiatriområdet.
Forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge i dagtilbud, på skoler og anbringelsessteder NFBO konferencen, Nuuk, august 2014 Merete Bonde.
Inddragelse af børn og unge med særlig fokus på det udviklingsstøttende perspektiv Work shop 2 Socialrådgiver, lektor Birthe Elholm, Institut for Socialt.
UDDANNELSE ELEVERNE SKAL: LÆRE SÅ MEGET DE KAN I ALLE FAG OPLEVE ET UNDERVISNINGSMILJØ, DER GIVER LYST TIL FORDYBELSE OG ENGAGEMENT. VIDE, HVORDAN DE LÆRER.
Hvad er jeres kerneopgaver? Institutionen? Hvordan oplever du, at kerneopgaven i din organisation har ændret sig de sidste 5 år – og hvordan vil den forandres.
Klinisk Etisk Komite for psykiatrien i Region Syddanmark. Psykiatriens regionale ledermøde Anne Marie Enderlein Cand. mag. i idehistorie, sup.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Skolebestyrelsens rolle  Kontinuerligt arbejde med skolekultur under paraplyen ’Forpligtende fællesskaber’ med afsæt i Værdigrundlag og Målsætning Uddrag:
Målstyring. Hvordan styres virksomheden sikrest & bedst ? Lav frekvente målinger (måned, kvartal, år) Hvilke? (KTA = Kunde tilfredsheds analyse, MTU.
Sygeplejefaglig problemløsningsmodel -samarbejdsmodel
Det værdiskabende samarbejde mellem bestyrelse og ledelse
Forslag fra arbejdsgrupperne
Hvordan ved MUS? Anvend uddybende redskaber i RMUK og e. dok FØR
DUBU Superbrugerrollen
Arbejdsmiljø og ledelse går hånd i hånd
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
Hvorfor resultatløn?.
Ledelse i fremtiden … Betyder ikke vi skal kaste fortiden over bord
Det gode skolelederliv - vilkår for god skoleledelse
KONCERNSERVICE STRATEGI 2020
Fælles ledelsesgrundlag
Jobrettede samtaler På rådgiverniveau
Inklusion i Folkeskolen
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Det er en politiske bestilling!
Region Midtjyllands opgave
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Formålet med kommunikationsstrategien
Hvad sker der med universiteterne? Afskedsforelæsning 1. marts 2019
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Udvikling af centralbiblioteket
professionsideal for lærere
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Mental sundhed Beskrivelse: Da Socialtilsynet var på tilsyn i august. 2017, blev begrebet ‘mental sundhed’ drøftet. Vi blev optaget af at identificere.
Præsentationens transcript:

Kodeks præsentation 2007

Ledelsesbegrebet er omgærdet af en særlig interesse i disse år. Den måde ledelse udøves på identificeres ofte som den mest betydningsfulde enkeltfaktor, når man vurderer en virksomheds eller en institutions måde at løse sine opgaver på. Kodeks til eftertanke

Evalueringsgruppen anbefaler, at Undervisningsministeriet og KL sætter et udviklingsarbejde i gang, der skaber et kodeks for god skoleledelse Et kodeks kan sætte en kvalificeret ramme for, hvad der kendetegner god skoleledelse inden for folkeskolens rammer På skoleniveau kan et kodeks inspirere den enkelte skoleleder til at reflektere over, og udvikle sin egen og sine lederkollegers lederadfærd På nationalt og kommunalt niveau kan en grundig og bredt funderet proces være med til at sætte yderligere fokus på, hvilke forudsætninger, der skal være til stede for at ledelsen kan lede skolen på en professionel måde ” Skoleledelse i folkeskolen ” Danmarks Evalueringsinstitut, august 2006

til inspiration og refleksion for den enkelte skoleleder, skoleledelsen og ledernetværk til afklaring og udvikling af det professionelle lederskab og ledelsesopgaven i folkeskolen til beskrivelse af forudsætninger for god ledelse i skolen til dialog med politikere, forvaltning og ledergruppe om det lokale ledelsesgrundlag til lokale og centrale vilkårsforhandlinger Kodeks til eftertanke

Kodeks for offentlig topledelseProjektets udgangspunkt

God skoleledelse er 1.at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet God skoleledelse er

1.at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2.at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale og nationale politiske mål God skoleledelse er

1.at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2.at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale og nationale politiske mål 3.at skabe en åben og kommunikerende skole God skoleledelse er

1.at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2.at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale og nationale politiske mål 3.at skabe en åben og kommunikerende skole 4.at se sin skole som en del af det kommunale fællesskab og den offentlige sektor som helhed God skoleledelse er

1.at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2.at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale og nationale politiske mål 3.at skabe en åben og kommunikerende skole 4.at se sin skole som en del af det kommunale fællesskab og den offentlige sektor som helhed 5.at sikre kvaliteten i skolens lærings-, omsorgs-, og dannelsesprocesser God skoleledelse er

1.at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2.at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale og nationale politiske mål 3.at skabe en åben og kommunikerende skole 4.at se sin skole som en del af det kommunale fællesskab og den offentlige sektor som helhed 5.at sikre kvaliteten i skolens lærings-, omsorgs-, og dannelsesprocesser 6.at sikre skolens fokus på resultater og effekter God skoleledelse er

1.at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2.at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale og nationale politiske mål 3.at skabe en åben og kommunikerende skole 4.at se sin skole som en del af det kommunale fællesskab og den offentlige sektor som helhed 5.at sikre kvaliteten i skolens lærings-, omsorgs-, og dannelsesprocesser 6.at sikre skolens fokus på resultater og effekter 7.at have udsyn og arbejde strategisk med skolens udvikling God skoleledelse er

1.at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2.at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale og nationale politiske mål 3.at skabe en åben og kommunikerende skole 4.at se sin skole som en del af det kommunale fællesskab og den offentlige sektor som helhed 5.at sikre kvaliteten i skolens lærings-, omsorgs-, og dannelsesprocesser 6.at sikre skolens fokus på resultater og effekter 7.at have udsyn og arbejde strategisk med skolens udvikling 8.at sikre kvaliteten i udvikling og ledelse af skolens personale God skoleledelse er

1.at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2.at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale og nationale politiske mål 3.at skabe en åben og kommunikerende skole 4.at se sin skole som en del af det kommunale fællesskab og den offentlige sektor som helhed 5.at sikre kvaliteten i skolens lærings-, omsorgs-, og dannelsesprocesser 9.at sikre sammenhæng mellem ressourcer, mål og resultater 6.at sikre skolens fokus på resultater og effekter 7.at have udsyn og arbejde strategisk med skolens udvikling 8.at sikre kvaliteten i udvikling og ledelse af skolens personale God skoleledelse er

1.at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2.at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale og nationale politiske mål 3.at skabe en åben og kommunikerende skole 4.at se sin skole som en del af det kommunale fællesskab og den offentlige sektor som helhed 5.at sikre kvaliteten i skolens lærings-, omsorgs-, og dannelsesprocesser 10.at udvise professionel og personlig integritet 9.at sikre sammenhæng mellem ressourcer, mål og resultater 6.at sikre skolens fokus på resultater og effekter 7.at have udsyn og arbejde strategisk med skolens udvikling 8.at sikre kvaliteten i udvikling og ledelse af skolens personale God skoleledelse er

1.at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2.at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale og nationale politiske mål 3.at skabe en åben og kommunikerende skole 4.at se sin skole som en del af det kommunale fællesskab og den offentlige sektor som helhed 5.at sikre kvaliteten i skolens lærings-, omsorgs-, og dannelsesprocesser 10.at udvise professionel og personlig integritet 11.at værne om folkeskolens og det demokratiske samfunds værdier 9.at sikre sammenhæng mellem ressourcer, mål og resultater 6.at sikre skolens fokus på resultater og effekter 7.at have udsyn og arbejde strategisk med skolens udvikling 8.at sikre kvaliteten i udvikling og ledelse af skolens personale God skoleledelse er

1.at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2.at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale og nationale politiske mål 3.at skabe en åben og kommunikerende skole 4.at se sin skole som en del af det kommunale fællesskab og den offentlige sektor som helhed 5.at sikre kvaliteten i skolens lærings-, omsorgs-, og dannelsesprocesser 10.at udvise professionel og personlig integritet 11.at værne om folkeskolens og det demokratiske samfunds værdier 9.at sikre sammenhæng mellem ressourcer, mål og resultater 6.at sikre skolens fokus på resultater og effekter 7.at have udsyn og arbejde strategisk med skolens udvikling 8.at sikre kvaliteten i udvikling og ledelse af skolens personale God skoleledelse er

at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet Det betyder fx, at jeg som leder afklarer og beskriver min lederrolle i en offentlig og politisk styret organisation medvirker til at udvikle og perspektivere politiske m å l af betydning for skolens virksomhed definerer gr æ nseflader og ledelsesm æ ssigt r å derum i forhold til interessenter og samarbejdspartnere p å lokalt, kommunalt og nationalt niveau afklarer mit ansvar i forhold til alle aspekter af ledelse i skolen er opm æ rksom p å, hvad det indeb æ rer at p å tage mig lederskabet, fx min lederrolle og min ledelsesstil bruger min ret og min pligt til at lede skolen 1

God skoleledelse er 2 at påtage sig ansvaret for at skolen efterlever lokale, kommunale og nationale politiske mål Det betyder fx, at jeg som leder sikrer at politiske beslutninger udm ø ntes i m å l, rammer og strategiske planer, som indarbejdes i den faglige, p æ dagogiske praksis skaber f æ lles mening og retning og underst ø tter en positiv forst å else for arbejdet i en politisk styret organisation arbejder for, at medarbejderne finder mening med ny politik og æ ndret p æ dagogisk praksis er opm æ rksom p å forhold, som vanskeligg ø r, at besluttede politiske intentioner efterleves i hele organisationen

God skoleledelse er 3 at skabe en åben og kommunikerende skole Det betyder fx, at jeg som leder arbejder for at skolen og dens medarbejdere udviser lydhørhed i forhold til verden udenfor har øje for, at skolen påvirker sine omgivelser på en konstruktiv måde påtager mig rollen som historiefortæller kommunikerer skolens, skolevæsenets og hele den offentlige sektors legitimitet udvikler skolens virksomhedskultur og interne kommunikation

God skoleledelse er 4 at se sin skole som en del af det kommunale fællesskab og den offentlige sektor som helhed Det betyder fx, at jeg som leder forst å r lederrollen som en del af det integrerede ledelsessystem i kommunen underst ø tter samarbejdsstrategier p å tv æ rs af kommunale myndigheder og institutioner agerer som professionel kommunal leder, der kan skelne mellem kollegialitet og konkurrence internt og eksternt signalerer samh ø righed og samarbejde med ø vrige akt ø rer i den offentlige sektor

God skoleledelse er 5 at sikre kvaliteten i skolens lærings-, omsorgs- og dannelsesprocesser Det betyder fx, at jeg som leder sikrer balance og kvalitet i skolens kerneopgaver i henhold til folkeskolelovens form å lsformulering orienterer skolens l æ ringssyn og p æ dagogiske praksis efter det samfund, eleverne skal m ø de efter skolen inspirerer og iv æ rks æ tter p æ dagogisk fornyelse og metodeudvikling sikrer at den faglige viden anvendes, udvikles og forankres i institutionen

God skoleledelse er 6 at sikre skolens fokus på resultater og effekter Det betyder fx, at jeg som leder sikrer dokumentation og vurdering af skolens resultater gennem en systematisk evaluering og kvalitetsudvikling s æ tter ambiti ø se og realistiske m å l for skolens virksomhed, samt sikrer opf ø lgning og feedback i forhold til m å lene fastholder og udvikler det, der g å r godt – og tager h å nd om det, der skal forbedres eller forandres er opm æ rksom ogs å p å skolens langsigtede virkninger

God skoleledelse er 7 at have udsyn og arbejde strategisk med skolens udvikling Det betyder fx, at jeg som leder s ø ger overblik over og indsigt i de politiske og samfunds-m æ ssige interesser bag skolen inddrager skolens interessenter aktivt og fremadrettet i de strategiske overvejelser opstiller langsigtede m å l og handleplaner for skolens arbejde formidler skolens visioner, m å l og handleplaner – internt og eksternt

God skoleledelse er 8 at sikre kvaliteten i udvikling og ledelse af skolens personale Det betyder fx, at jeg som leder underst ø tter og udfordrer medarbejdernes praksis og metodevalg udvikler medarbejdernes kompetencer og kvalifikationer kommunikerer krav og forventninger klart og f ø lger op p å medarbejdernes handlinger er tydelig og n æ rv æ rende i dialogen med personalet har fokus p å et godt arbejdsmilj ø p å tager mig de n ø dvendige ledelsesm æ ssige beslutninger

God skoleledelse er 9 at sikre sammenhæng mellem ressourcer, mål og resultater Det betyder fx, at jeg som leder disponerer de samlede ressourcer, s å de underst ø tter skolens m å l og principper h å ndterer effektiv ø konomistyring, personaleadministration og ressourceanvendelse sikrer sammenh æ ng og effektivitet i de administrative processer arbejder for at sikre de bedst mulige rammer og vilk å r for at l ø se skolens kerneopgaver

God skoleledelse er 10 at udvise professionel og personlig integritet Det betyder fx, at jeg som leder er bevidst om mine ledelsesm æ ssige kompetencer er rollemodel og eksponent for skolens v æ rdier skelner mellem mit private, mit personlige og mit professionelle jeg reflekterer over mine v æ rdier og krav til mig selv i lederrollen som fx engagement, loyalitet og trov æ rdighed udfylder det definerede ledelsesrum og lever op til den beskrevne lederrolle

God skoleledelse er 11 at værne om folkeskolens og det demokratiske samfunds værdier Det betyder fx, at jeg som leder er rollemodel for det s æ regne ved god offentlig ledelse sikrer balance mellem almene interesser og s æ rinteresser samt det repr æ sentative demokrati og bruger-demokratiet h å ndterer dilemmaer uvildigt og begrunder beslutninger å bent sikrer at skolen er pr æ get af å ndsfrihed, ligev æ rd og demokrati

Kodeks for god skoleledelse f å r betydning, n å r … det er synligt, at Skoleledernes F æ llesrepr æ sentation har et f æ lles forventningss æ t til god skoleledelse den enkelte skoleleder og den enkelte skoleledelse bruger kodeks til refleksion over ledelsesm æ ssig identitet og adf æ rd dialogen med politikere, forvaltning og kommunal ledergruppe kvalificeres yderligere det s æ tter aftryk i samarbejdet med centrale interessenter det fungerer som et egnet grundlag for vilk å rsforhandlinger det s æ tter dagsorden i den offentlige debat om ledelse i skolen Pejlemærker og succeskriterier

Hvad g ø r jeg for at tydeligg ø re min rolle som leder p å skolen? Hvad g ø r jeg for at definere og fastholde mit ledelsesrum? Hvad g ø r vi i ledelsen for at sikre, at vi samlet n å r hele vejen rundt om ledelsesopgaverne p å en kvalificeret m å de? Hvordan v æ gter vi de faglige, de administrative, de strategiske og de personalerelaterede ledelsesaspekter? Hvad g ø r jeg for at vise skolens forskellige parter, at jeg har p å taget mig lederskabet? Refleksion og eftertanke 1

Hvad g ø r jeg for at udvikle kvaliteten i skolens undervisning? Hvad g ø r jeg for at skabe f æ lles retning og linie i den p æ dagogiske praksis p å skolen? Hvad g ø r vi i ledelsen for at inspirere og iv æ rks æ tte faglig fornyelse og metodeudvikling? Hvad g ø r jeg for at forankre faglig viden og god praksis i hele skolen? Refleksion og eftertanke 5

Hvad g ø r jeg for at underst ø tte og udfordre medarbejdernes faglige udvikling? Hvad g ø r jeg for at kommunikere f æ lles retning og forventninger til medarbejdernes indsats? Hvad g ø r vi i ledelsen for at vejlede, f ø lge op, give feedback eller gribe ind? Hvad g ø r jeg for at v æ re tydelig og n æ rv æ rende i dialogen med medarbejderne? Refleksion og eftertanke 8

Hvilke krav og forventninger er der til ledelsesopgaven i skolen? Hvad er kommunens forventninger til skolelederne? Hvad er skoleledernes forventninger til kommunen? Hvordan er skoleledelsens og skolebestyrelsens indbyrdes forventninger? Hvad skal der til for at indfri alle disse forventninger? Dialog om lokale ledelsesforhold

Klare skolepolitiske mål Kommunikation, inddragelse, sparring, bistand og opbakning Rum til ledelse Kompetenceudvikling Tid til ledelse Lønsum/personale Økonomisk råderum Fysiske rammer Gode løn- og arbejdsvilkår Hvad skal der til?

God skoleledelse er Ledelsesgrundlag i de nye kommuner

1. Strategisk ledelse Skolelederne skal agere i politisk system formulere lokale m å l sikre m å lstyring agere strategisk have konstruktivt samspil med interessenter St ø vring kommune vil sikre tydelig og klar m å ls æ tning sikre god kommunikation mellem parterne inddrage skolelederne aktivt afholde inspirationskonferencer Ledelsesgrundlag for skoleledere Støvring kommunale skolevæsen

2. P æ dagogisk ledelse Skolelederne skal holde sig fagligt ajour dialog og sparring med medarbejderne revidere indsatsomr å der sikre helhed sikre medarbejdernes efter- og videreuddannelse Sprede og forankre nye tiltag St ø vring kommune vil underst ø tte ledernes efter- og videreuddannelse afholde temakonferencer underst ø tte ledernes netv æ rksdannelse tilstr æ be sammenh æ ng mellem m å l, opgaver og ressourcer Ledelsesgrundlag for skoleledere Støvring kommunale skolevæsen

3. Personaleledelse og udvikling Skolelederne skal sikre medarbejdernes forst å else for opgaven afklare kompetenceforhold nyttigg ø re personalets kompetencer sikre f æ lles kompetenceudvikling v æ re å ben overfor medarbejdernes ideer h å ndtere modstand mod forandring St ø vring kommune vil tilvejebringe muligheder for lederuddannelse afholde MUS-samtaler sikre sparring mellem direkt ø r og skoleledere Ledelsesgrundlag for skoleledere Støvring kommunale skolevæsen

4. Administrativ ledelse Skolelederne skal evne forsvarlig ø konomisk styring sikre korrekt og effektiv administration indg å i samspil med det ledelsesm æ ssige system i kommunen udvise loyalitet over for politiske beslutninger prioritere i forhold til fastsatte m å l St ø vring kommune vil yde konsulentbistand gennem forvaltningen tilbyde grundkursus i administrative og ø konomiske forhold sikre h ø j informationsgrad sikre passende tidsfrister Ledelsesgrundlag for skoleledere Støvring kommunale skolevæsen