Nyt fra forskningen – med fokus på kvalitet og kvalitetssikring Lone Kørnøv ’Miljøvurderingsdag 2014’, august 2014 08/14Lone Kørnøv, DCEA.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan navigerer lederen?
Advertisements

Vandrammedirektivet Involvering af offentligheden i planlægningen Henriette Færgemann Team koordinator Europa Kommissionen DG Miljø, Vandafdelingen.
1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’
Statistikkens rolle som grundlag for politiske beslutninger
Bedste praksis i vandplanarbejdet Irene Wiborg Projektchef Det siger EU – Guideline nr. 8 om involvering.
Miljøvurdering – Slagelse Kommuneplan 2013 Identifikation af væsentlige miljøfaktorer Overskrifterne • Kommuneplan 2013 • Miljøvurdering.
Kvalitet i arbejdet med anbragte børn og unge
det evidensbaserede og det politisk styrede sundhedsvæsen?
Nogle udgangspunkter, begreber og principper for at anerkende realkompetencer.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Flerårige energiafgrøder som miljøfremmende foranstaltning Irene Wiborg.
Hvordan afgør vi væsentlighed? Kursus: ‘Væsentlighed’ og miljøvurdering Miljøvurderingsdag 2012.
Introduktion til vejledning i projektarbejde Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/
VVM status og udfordringer Per Christensen Aalborg Universitet NATURRÅDET.
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
Empowerment og sundhed
Kvalitetens Beskaffenhed
VVM og Miljøvurdering Biogasanlæg øst for Brande Borgermøde den 20. oktober 2014.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto VVM- redegørelsen retlig.
Workshop om trivselsmålinger SSID – årskonference Rita Jensen Personalestyrelse 29. April 2009.
Kvalitet (Excellence) Effekt, merværdi (Impact )
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? FREMTIDENS KVALITETSSIKRING: HVAD VI VED STØTTER KVALITET Miljøvurderingsdag
Koncern HR, Organisation og Ledelse At lede og facilitere møder med mere effekt Workshop 8 Ledelseskonferencen 9. juni 2010.
Sammenhæng mellem patienters tilfredshed og faglig kvalitet Projektkoordinator, cand.scient.pol. Tanja Pagh 1,2 ; Anne Helms Andreasen 1 ; Ingrid Willaing.
Formålet Dagen hvor praktikere inden for miljøvurdering netværker, udveksler erfaringer og bliver opdateret på den nyeste viden.
Drejebog Program Café-debat metode Praktiske forhold Intro Cafedebat
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? GRUPPEOPGAVE 1: HVAD ER KVALITETEN AF REDEGØRELSEN? Miljøvurderingsdag
30 oktober Kursus i miljøvurdering Screening af projekter - baseret på forudsætninger Ulf Kjellerup, COWI.
Årskursus for visitatorer 2009 Et blik i krystalkuglen på visitatorernes fremtidige arbejdsområde.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
27 AUGUST 2014 FRA VVM-REDEGØRELSE TIL UDBUD 1 Fra VVM-redegørelse til udbud (og udførsel) MILJØVURDERINGSDAG’ AUGUST 2014, KØBENHAVN.
Innovative Værksteder til udvikling af Akademiuddannelserne IVA
Råstofindvinding De nye miljøvurderings redskaber 21. August 2013 Anne Merrild, MSc, PhD DCEA, Institut for Planlægning Aalborg Universitet Miljøvurderingsdag.
Innovative Værksteder til udvikling af Akademiuddannelserne IVA
Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug >Forøg listeniveau- knappen i Topmenuen For at få.
20. AUGUST 2014 MILJØVURDERINGSDAG 14 1 Miljøvurderingsdag 14, Aalborg Afbødning og overvågning i VVM Lars Overgaard Jørgensen COWI Visionsvej
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? GRUPPEOPGAVE 2: HVORDAN KAN KVALITETEN ØGES? Miljøvurderingsdag
Krydsfeltet mellem MV og VVM - Hvordan håndteres det i praksis? v/Anne Merrild, DCEA, Aalborg Universitet.
GRUPPEARBEJDE Opsamling for Aalborg 24 grupper (ca. 4 pers. i hver gruppe)
GENMANIPULATION, KEMISK KASTRATION OG INDUSTRISVIN - UDVIKLINGSMULIGHEDER OG POTENTIELLE KONTROVERSER Peter Sandøe FOI, IPH, CeBRA Københavns Universitet,
Nyt fra forskningen – om initiativer og ny viden om miljøvurdering
Undervisningsministeriet
Der koncentreres i denne serie (nr. 1 af 2) på markante skift fra terrænlæsning til planlægningsorientering. Det er ikke helt det samme som skift fra fin-
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? VELKOMST OG INTRODUKTION Miljøvurderingsdag
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Sustainability for Design: Lecture 7 Spring 2011 Sanne Vammen Larsen, DCEA Opsamling på sessionen: Rummelighed i VVM København Miljøvurderingsdag 2014.
Trafikdage på Aalborg universitet 28. august 2006 Special session: Kørselsafhængige afgifter for tunge køretøjer Ole Kveiborg Danmarks Transportforskning.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto VVM- redegørelsen fremtidig.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto VVM- redegørelsen Ved.
Et velfungerende MEDsystem: Hvorfor og hvordan? - Erfaringer fra Region Midtjylland Lars Hansson, direktør, Region Midtjylland.
Opsamling Screenings Session Miljøvurderingsdag 2014.
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Sustainability for Design: Lecture 7 Spring 2011 Sanne Vammen Larsen, DCEA Opsamling på sessionen: Rummelighed i VVM Aalborg Miljøvurderingsdag 2014.
-En undersøgelse, hvor mange personer stilles de samme spørgsmål med et standardiseret spørgeskema. -Respondenterne er typisk udvalgt som en stikprøve,
SOCIALE KONSEKVENSER I DANSK MILJØVURDERINGSPRAKSIS LARSEN; HANSEN; AAEN, RITTER; LYHNE OG NIELSEN DCEA.
Uddannelse til bæredygtig omstilling Universiteternes bidrag Ulrik Jørgensen, prof., centerleder DIST, Aalborg Universitet København 1 Ulrik Jørgensen.
Intern audit af psykisk arbejdsmiljø i certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer CAVI-referencegruppemøde 9. marts 2016 Anne Helbo Jespersen.
Politisk system og lovgivning i Danmark Sosu Fyn Jan Christiansen.
Muligheder og perspektiver1 Indledning. Muligheder og perspektiver2 Processen – formål # 1 Den forestående 2-årige proces har som mål: 1. At brancheskolerne.
Aktuel forskning om fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med implementeringen af evidensbaseret praksis Temamøde Implementering af ergoterapeutiske.
Technical University of Denmark FN's Klimapanel IPCC Kirsten Halsnæs.
Program Kl. 9:15-10:30 Kl. 10:30-10:45 Kl. 10:45-12:00
Skifergas i Nordjylland
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
SUF - gevinstrealisering
Lovgrundlaget for overvågning i VVM
(s. 1) Præcise udbud giver bedre tilbud og færre konflikter
Kvalitetssikring i VVM-direktivet
Kvalitet i plejen.
Det gode partnerskab Partnerskabsaftalen som dialog-redskab til afklaring af fremtidig perspektiver for partnerskabet.
Nyt fra forskningen – med fokus på kvalitet og kvalitetssikring
Præsentationens transcript:

Nyt fra forskningen – med fokus på kvalitet og kvalitetssikring Lone Kørnøv ’Miljøvurderingsdag 2014’, august /14Lone Kørnøv, DCEA

Nye VVM krav om kvalitetssikring Artikel 5 ”For at sikre, at miljøkonsekvensvurderingsrapport- en er fuldstændig og af god kvalitet: a) sikrer bygherren, at miljøkonsekvensvurderings- rapporten udarbejdes af kompetente eksperter b) sikrer den kompetente myndighed, at den har, eller efter behov har adgang til, tilstrækkelig ekspertise til at undersøge miljøkonsekvensvurderings- rapporten” Afklaring nødvendig  Hvad er kvalitet?  Fuldstændig og tilstrækkelig?  Hvad er en ’kompetent ekspert’?  Hvad vil det sige at myndigheden skal have ’tilstrækkelig ekspertise’?  Andet end kompetent ekspertise?  Hvilke modeller for gennemførelse er mulig – og med hvilke perspektiver? 08/14Lone Kørnøv, DCEA

Kvalitetssikring af redegørelsen = et vigtigt skridt - men kan ikke stå alene!  Kvalitetssikring af redegørelsen er en SIMPEL indikator for kvalitet  Argument: Hvis du øger kvaliteten af redegørelsen så vil den overordnede kvalitet af VVM arbejdet og processen også øges  MEN:  Enighed og evidens mangler  Redegørelsen er et snapshot – et øjebliksbillede af VVM processen 08/14Lone Kørnøv, DCEA

’God VVM-kvalitet’ hænger sammen med formålene med VVM VVM Er IKKE en videnskab ’Træffer’ IKKE beslutninger Handler IKKE om alt Er IKKE et add-on til projektet Er IKKE en procedure for at forhindre aktiviteter med væsentlige konsekvenser for miljøet VVM Bruger videnskab – fra forskellige discipliner Bruges i plan- og beslutningsprocessen Fokuserer på de væsentlige projekter og forhold Er en integreret del af formulering/design af projekter Skaber forståelse og fuld gennemsigtighed om konsekvenser 08/14Lone Kørnøv, DCEA

Før og efter redegørelsen er centralt Screening, scoping, vurdering og afbødning ’Post’ VVM Tid Før VVM Tilladelse Gennemførelse 08/14Lone Kørnøv, DCEA

Eksempler på faktorer som påvirker opnåelse af ’den gode kvalitet’ 08/14Lone Kørnøv, DCEA

Kvalitetssikringsmodel: Rolls Royce versus Folkevogn  Nogle af resultaterne:  Sammenligning af det danske og hollandske VVM system  “Rolls Royce versus VW Beetle: A comparative study of quality control for environmental policy tools in the Netherlands and Denmark” (Matthew Cashmore og Ivar Lyhne, 2014)  100 respondenter i DK, 443 i NL  3 interviews i DK, 20 i NL 08/14Lone Kørnøv, DCEA Hypoteser Redegørelser er mere troværdige i NL end i DK Redegørelser har et bedre scope i NL end i DK VVM leder til en større miljøforståelse blandt aktører i NL end i DK VVM har større indflydelse på beslutningsprocessen i NL end i DK Resultat Nej Ja Nej

Opsamling 1. VVM direktivet kan ses som et udtryk for en defensiv kvalitetssikring – og med en indbygget risiko for en bureaukratisering af kvalitetsopfattelsen.  Kvalitet i VVM arbejdet handler såvel om processen som redegørelsen – og de spiller sammen. 2. Vi ved meget mere om hvad der sikrer kvaliteten. Spørgsmål er om og hvordan vi vil bruge den viden i dansk sammenhæng for en mere offensiv kvalitetssikring. 3. Vi mangler viden om f.eks. a) hvad kvaliteten af redegørelserne er, b) hvad der sker og virker ’post-VVM’ 4. Vi skal finde en model for kvalitetssikring, som ’skaber’ kvalitet og effekt – og er ikke- bureaukratiserende Kvalitet og effekt Den politiske proces Den tekniske proces 08/14Lone Kørnøv, DCEA

Aalborg Universitet Institut for Planlægning Skibbrogade 5,B Aalborg Telefon /14Lone Kørnøv, DCEA