Plantekongres 2006 11-01-2006. Opdeling Spørgsmålet kan opdeles i to underspørgsmål: Hvilke lugtstoffer afgives fra gylle? (fysisk & kemisk) Hvorfor opfatter.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Myastenia gravis.
Advertisements

Det sure, det salte, det basiske
Parforhold; kommunikation og seksualitet
Oplæg til arbejdsgruppe vedr
Søren Sandfeld Jakobsen ”Cookies” – hvad siger loven?
Nanopartikler i svejserøg
Danske dyr Dette er en oversigt over de største danske dyr.
Biobact Tabs.
Lungerne Biologibogen s
Styrk dit immunforsvar
Loven om skilsmisse Matt 5,31-32
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
Semiotik, Lingvistik og sprogbrug
Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved udvikling af ”orphan drugs” v. Dorte Gyrd-Hansen Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU.
Ørets anatomi og fysiologi
Atmosfæren.
Laboratoriet, HGO Januar 2006
Vand En livets gave fra en kærlig Gud En fantastisk væske
Evolution.
Vind og vejr - klima Klimaet er et gennemsnit af temperatur, vind og nedbør målt over 30 år.
Nu er vi ved DEL 3 Flere tegn og signaler et tegn (fx et symbol) kan godt bruges som et signal: fx kan dannebrog signalere at at vi nu er i Danmark og.
El-bil 1919 El/Hybrid-bil. Prius batteri Litium celler Porsche hybrid.
Opbygning og struktur Af Ali Ghotbi, Ortopædist Uddannelsen
Jørgen Haagen & John Andersson UCSJ
Økologi.
Reduktion af lugt Afgasning af lugtstoffer ved gylleudbringning afhænger af: Gylletype (dyreart, fodring, vandspild, opbevaring …) Gyllebehandling (forsuring,
Enzymer.
Nitrogen kredsløbet.
VITAMINER OG MINERALER
OSMOSE OG DIFFUSION STOFTRANSPORT.
Evolutionsteorien En teori om, hvordan livet udvikler sig. For at forstå den skal man lære følgende begreber: Fødselsoverskud: Der fødes flere unger end.
PROTEIN Af Leif D. Hansen.
Bakterie og virus.
Alkoholer Katrine og Renée Ethanol Ethanol er den bedst kendte alkohol, da det er den vi drikker. Ethanol er den bedst kendte alkohol, da det er den.
Hvilke krav stiller Foderhygiejneforordningen til din virksomhed. v
Fra aminosyrer til enzymer
Eventyrforløb 8.a½ Præsentation af forløb Gennemgang af genretræk
Repetition - naturfag © Tommy Rasmussen.
Fedt, protein og kulhydrater
Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Mindre lugt Færre nabogener Konsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Byggeri og Teknik.
Atomer Atomer betyder udelelig på græsk. De gamle grækere lavede et tanke eksperiment der gik ud på, at alt i verden er opbygget af små dele som ikke.
INTERPERSONEL KOMMUNIKATION MODEL 1
SÆLG DIN SESSION. God overskrift Kort, sigende og interessant. Maks. 55 anslag med mellemrum Perspektiverende beskrivelse Hvorfor er dette emne interessant.
Hvordan påvirker forsuring kvælstofvirkningen i marken? Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Plantekongres 2006 Hvad viser lugtmålinger efter udspredning af husdyrgødning Ved Arne Grønkjær.
Proteiner og massespektrometri
Stress i det senmoderne samfund Biologi A, Psykologi B
Hvad betyder forsuringen for svovlomsætning og svovlvirkning i marken? Danmarks JordbrugsForskning Foulum Jørgen Eriksen 2,7 Forsuring af gylle.
 Jesper Snitgaard, SSP Konsulent  Bo Skov Jensen, Gadeplan Rusmiddelkursus ved SSP Køge.
Grundstoffer og kemiske forbindelser
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Protein Protein betyder: ”At have førsteplads” (græsk) Det er pga. proteiner indgår i hver eneste celle i kroppen. Opbygning: Kulstof -C Ilt -O Brint-HAminosyre.
Mikroorganismer. Hvad er mikroorganismer Gær og skimmelsvampe Bakterier Virus.
Kapitel 5: Tabeller og sammenhænge
Unge og Stoffer et problem… eller?. Unge og Stoffer et problem… eller?
Seks veje til din sundhed
Fedtstoffer.
Det sure, det salte og det basiske 2
Jordens historie Fra big bang til nu.
Stråle-Simon og jagten på de sure kræftceller
indlandsisen smelter oversvømmelser
Mælk og andre Mælkeprodukter.
AT ARBEJDE MED PORTFOLIE
Enhed af forskellighed
Dagens program Kahoot og opsamling fra sidste gang Bakterier/fun facts
Præsentationens transcript:

Plantekongres

Opdeling Spørgsmålet kan opdeles i to underspørgsmål: Hvilke lugtstoffer afgives fra gylle? (fysisk & kemisk) Hvorfor opfatter vi disse lugte som ildelugtende? (fysiologisk & psykisk)

Hvad er lugt? Lugt er den sanseoplevelse vi får, når vores lugtsanseapparat påvirkes af lugtstoffer med den efterfølgende behandling i hjernen Kemisk set er lugtstoffer små og flygtige molekyler Kun få grundstoffer lugter Kulstof, ilt, svovl og kvælstof indgår som regel i lugtstoffer

Hvordan måles lugt? Der er tre forskellige metoder: Fortynding til tærskelværdi Lugtenheder per kubikmeter (LE/m³) Intensitet Ofte 6-punktsskala Fra ”ingen lugt” til ”kraftig lugt” Acceptabilitet (hedonisk karakter)

Lugtpanel Et lugtpanel: består typisk af 6 personer panelet bliver præsenteret for en række fortyndinger af lugtprøven først høje fortyndinger (dvs. lave koncentrationer) den koncentration hvor halvdelen af panelet med sikkerhed kan adskille prøven fra en ren luft, findes. Fortyndingen er lig lugtkoncentrationen (lugtstyrken)

Lugtintensitet og -koncentration

Lugtstoffer Lugt består af en eller flere luftstoffer Kemisk bestemmelse af lugtstoffer: Identifikation af lugtstoffer Kvantificering Kan ske ved flere metoder, men en særdeles velegnet er GC-MS.

Adsorptionsrør

Analysesystem GCMS TD ATD-rør Pumpe

Lugtbidrag fra enkeltstoffer

Lugtstoffer fra gylle Dannelse og afgivelse af lugtstoffer ved gylleudbringning afhænger af: Gylletype (dyreart, fodring, vandspild, opbevaring...) Gyllebehandling (forsuring, bioforgasning, beluftning – lugt dannes især under iltfrie forhold) Opløselighed af det enkelte luftstof i gylle (pH, ionstyrke, temperatur…) Frie overflader (udbringningsmetode) Vindhastigheder

Svovlholdige lugtstoffer Reducerende svovlforbindelse: Svovl indgår i en række ildelugtende stoffer –svovlbrinte (kloak, rensningsanlæg, lagret gylle) –dimethylsulfid (lugt af rådden kål) –methanthiol (tilsætning til bygas) Dannes under iltfrie forhold som kan være livsfarlige (aljebeholder, kloaker mv.) Kan dog også indgå i ”ikke-ildelugtende” stoffer –2-methyl-3-furanthiol (kogt kød) –3-methyl-2-butene-1-thiol (ristet kaffe)

Kvælstofholdige lugtstoffer Ammoniak og aminer: Ammoniak (giftig) Trimethylamin (rådden fisk) Skatol (fækal lugt – indgår i meget lave koncentrationer i flere parfumer!).

Kropslugt Hvorfor lugter vi? Faktisk er vi konstrueret så vi lugter mest muligt (hår sammen med lugtkirtler)! Dannelse af kropslugte starter i puberteten (kønsmodningen) Modvilje mod kropslugte er delvis kulturelt betinget –”andre aber” udviser ikke afsky overfor kropslugte –små børn viser ikke afsky for afføring m.v –nogle kvinder i Afrika putter dyrefæces i håret Vi har som regel intet imod vores egen kropslugt!

Hvorfor lugter gylle grimt? Der er sammenfald imellem nogle af kropslugtene og gyllelugte. Et bud er givet af Michael Stoddart: De tidlige mennesker levede i flok. Lugt signalerede hvornår en hun havde ægløsning –Fede flygtige syrer dannes i skeden (tilhører de lugte vi i dag finder generede i modsætning til ”andre” aber)

Stoddarts teori Der investeres mere tid i yngelpleje (større vægt ved fødsel, længere afhængighed ) Hjernen vokser (krav til koordinering af jagt, transport af føde, og mere kompliceret social adfærd) Hunnen har brug for hannen –indsamling mad –beskyttelse –transport Sex ændrer status fra at sikre slægtens videreførsel til et redskab til at knytte partner til sig (monogami, udvikling af kernefamilie?)

Stoddarts teori Sexstatuslugt (ægløsning) undertrykkes –der dannes andre lugte, fx i armhuler (smart når man går oprejst) –maskeres (brug af parfume m.v.), hvor der ofte indgår stoffer, der virker som feromoner eller signalstoffer hos dyr og planter, fx trøffel Den ”undetrykkelse” medfører ubehag ved visse lugtstoffer. (Andre stoffer lugter fordi de tilfældigvis ”ligner” vigtige lugtstoffer.