Lærerkompetencer 6. oktober 2014 Caroline Kearney Projektleder & Uddannelsesanalytiker.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
LEAN Akademy.
1 29. november Det Intelligente Klasseværelse - Et fyrtårnsprojekt i Nordjylland Det Intelligente Klasseværelse.
1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Møde i Samfund & Skole 30. oktober 2013.
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
MÅL-KATEGORIER FOR LÆRING OG UDDANNELSE
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Hvor står vi nu, og hvor er vi på vej hen? Timbuktufonden
Lederudvikling.
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Censorformandskabets møde 25. oktober 2012
Fra integration til inklusion
Lærerprofessionen.
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
Gymnasiedage.dk, Odense 29. sept Claus Berg, chefkonsulent Web 2.0, dialog og interaktivitet på EMU.dk.
HOLD SIKKERHEDEN VED LIGE Sted, dato Kampagnen Et sikkert og sundt arbejdsmiljø
Velkommen til Campus Roskilde
Skabelon til strategisk plan
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
ETwinning - skolepartnerskaber i Europa Spring Day og ”Internationalt” på EMU Sønderborg 30 januar 2008 Ebbe Schultze Chefkonsulent UNI-C
Fagets formål, fokus og fagmål
Præsentation af Samfundsfag Næstved Gymnasium og HF
Kan daginstitutioner gøre en forskel. v
Lærerprofessionen - en definition.
PSS-Promoting Social Skills
DDB Hindsgavl den 26. maj 2011 René Birkemark Olesen
Brug piletasterne eller musen til at skifte slides
Uddannelsesforum 2012 Slip dem løs …! Grøndalsvængets skole København Lærer: Elsebet Jakobsen.
Esbjerg 5. nov 03 / TC1 Reform af de gymnasiale uddannelser.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Effekter af den specialundervisning, der gives som supplement til den almindelige.
  Anne Holmen Center for internationalisering og parallelsproglighed Engelsksproget undervisning Hvor parallelsproglige.
Speciale i virksomhedsstudier og pædagogik, RUC, 2006/2007.
Demokratiteori I 21. September a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces:
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab?
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Evaluering - metoder og værktøjer -
Lærerprofessionen.
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
Sociale kompetencer Og Undervisning i fag
Dansk på mellemtrinnet Blåvandshuk Skole 2014
Indskrivning for nye bh.klassesbørn Frederiksværk Skole Skoleåret d. 29. oktober 2012.
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Internationale Studier
Højskolernes Internationale og Europæiske arbejde Resultater fra undersøgelse forår 2006 På baggrund af besvarelser fra 74 ud af 79 højskoler.
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
Sprog og International Virksomhedskommunikation engelsk, fransk, spansk og tysk Velkommen til brobygning 2010.
” Fremtiden kommer af sig selv, fremskridtet gør ikke.”
Den internationale dimension i skolen Hindsholmskolen i Kerteminde 250 elever 25 lærere International dimension siden
SkoleIntratræf Kolding Lisbeth Møller SkoleIntra i specialundervisningen.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet BEGREBER TIL HATTETRÆK-ØVELSE Juni 2011.
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab? Samfundsvidenskabs empiri, teori og metode. Ellere rettere metoder.
Side 1 Comenius Individuel elevudveksling. Side 2 Program 1.Generelle oplysninger om Comenius individuel elevudveksling 2.Kontaktlærer- mentorordningen.
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
Vision mission værdier handleplaner
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Ny Nordisk Skole Oplæg for NLS 13. okt.. Ny Nordisk Skole er Nyt politisk signal om værdier og mål for uddannelsessystemet – herunder folkeskolen Inspiration.
Strategi for efteruddannelse og kompetenceudvikling Undervisningsministeriets konference i Vejle d Peter Henrik Raae, IFPR, SDU.
INTRO NOl-LEOOS Dette projekt (projekt nr NO1-LEO ) er finansieret med støtte fra Europa Kommissionen. Denne publikation.
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Didaktiske planlægningsmodeller
Præsentationens transcript:

Lærerkompetencer 6. oktober 2014 Caroline Kearney Projektleder & Uddannelsesanalytiker

Viden Færdigheder Holdninger Kompetencerne er... En dynamisk og kompleks kombination af Der fører til en effektiv indsats i den virkelige verden

Lærerkompetencestruktur Nationalt niveau: Stor variation med hensyn til tilgang til difinition & implementering of Lærerkompetencestrukturen (TCF), der spænder mellem brede kompetencesæt (f.eks. Finland) til lister med forskrifter (f.eks. UK).

Lærerkompetencestruktur På EU/ internationalt niveau: En omfattende generel TCF ikke findes; kun rammer for specifikke fagområder (f.eks. UNESCO’s IKT kompetencestruktur for Lærere; European Profile of Language Lærer Education) 3 brede kompetenceområder blev defineret i 2005 i målsætningsdokumentet: Fælles europæiske principper for lærerkompetencer & -kvalifikationer (EU- kommissionen, 2005) International anmeldelse af læreres kompetencer, standarder og udvikling: Lærernes Kernekompetencer: krav og udvikling (EU-kommissionens temarettede arbejdsgruppe om lærernes faglige udvikling, 2011)

3 overordnede kompetenceområder for lærere 1)Samarbejde med andre Arbejde effektivt med elever Samarbejde med kolleger Fælles europæiske principper for lærerkompetencer & -kvalifikationer (EU-kommissionen, 2005)

3 overordnede kompetenceområder for lærere 2) Arbejdet med og i samfundet Arbejde effektivt i lokalsamfundet & sammen med interessenter inden for uddannelse (f.eks forældre, læreruddannelsesinstitutioner, kulturelle organisationer, virksomheder mv) Forberede eleverne på rollen som globalt ansvarlige borgere Fælles europæiske principper for lærerkompetencer & -kvalifikationer (EU-kommissionen, 2005)

3 overordnede kompetenceområder for lærere 3) Arbejde med Viden, Teknologi & Information Solid faglighed & amp; pædagogisk viden Evne til at integrere teknologi til effektivt at forbedre undervisning & amp; læring Mulighed for at få adgang til effektivt, at analysere, validere, reflektere over, transmittere, og bygge på oplysninger Fælles europæiske principper for lærerkompetencer & -kvalifikationer (EU-kommissionen, 2005)

Lærernes Viden Oversigt over litteratur om læreres kernekompetencer (EU-kommissionen, 2011) 1. Faglig viden 2. Pædagogisk viden om faget 3. Pædagogisk viden 4. læseplansviden 5. Uddannelsesvidenskab (historisk, filosofisk, psykologisk, sociologisk etc.) 6. Udviklingspsykologi 7. Inklusion & mangfoldighed 8. Nye teknologier 9. Uddannelsespolitik (kontekstuelle, institutionelle, organisatoriske aspekter) 10. Gruppedynamik, læringsteorier & motivation 11. Evaluerings- & vurderingprocesser & metoder.

Lærerkvalifikationer 1. Planlægning, styring & koordinerende undervisning 2. Anvendelse af undervisningsmaterialer og -teknologier 3. Styring af elever og grupper 4. TIlsyn med og vurdering af læring 5. Samarbejde med kolleger, forældre og sociale myndigheder 6. Forhandlingsevner 7. Samarbejdsmæssige, refleksive, interpersonelle færdigheder med hensyn til læring i faglige fællesskaber 8. Evne til at tilpasse sig flere niveauer dynamik (fra overordnet politisk dynamik, til dynamikken som den findes blandt elever, i klasseværelset og på skolen) 9. Evnen til at drage konklusioner & træffe afgørelser på grundlag af bearbejdet dokumentationsmateriale og data Oversigt over litteratur om læreres kernekompetencer (EU-kommissionen, 2011)

Lærerholdninger og -værdier 1. Forpligtelse overfor ens fag; bevidsthed om dets historiske udvikling, nuværende rolle & relationer til andre fagområder 2. Evne til at tilpasse sig forandringer 3. Forpligtelseoverfor to at sørge for støtte alle elever 4. Evne til at lære eleverne at blive demokratisk indstillede borgere 5. Indstilling til livslang læring 6. Evne til selvreflektion & kritisk evaluering af egen praksis Litteraturoversigt over læreres kernekompetencer (EU-kommissionen, 2011)

Interesseret i at udvikle dine kompetencer? KeyCoNet Online kursus "Kompetencer i det 21. århundredes skoler" Startdato: 17. november 2014 Åben for tilmelding: oolnetacademy.eu/web/k eyconet oolnetacademy.eu/web/k eyconet Følg med i hvordan dine kompetencer udvikles ved at deltage i eTwinnings overvågningsaktivitet Lancering: Ugen med den 13. oktober 2014 KeyCoNet afsluttende konference om integration af kompetencebaseret læring i undervisningen november 2014 Tilmelding: conference conference