Natur og Vildtpleje – ”Så svært kan det være”

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Læselyst Et læsetiltag på mellemtrinnet på Randersgades Skole, hvor eleverne læser 20 min. hver dag over en periode på to måneder. Randersgades Skole Randersgade.
Advertisements

Hej. Jeg hedder Ronja, og jeg har fået en gynge i julegave.
Den er bare stor.... Nu kan den vist ikke dreje mere…
# Ejendomsmæssig forundersøgelse Termestrup Enge dec Ejendomsmæssig forundersøgelse – Termestrup Enge.
Mr. Raggys prøveeksamen Gennemgang af svarene.
EN HELHEDSORIENTERET UNGEINDSATS? ERFARINGER FRA NULPUNKTSANALYSEN AF ROUTE 25 V/ANNE MØLGAARD, RAMBØLL Alternative title slide.
Nationalparkmøde Anne Sophie Gamborg Dansk Skovforening 7. september 2010.
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Investeringsstrategi under svingende prisforhold
Afkobling af stivelsesstøtte
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Tilskud til naturpleje. - 1-årig eller 5-årig ordning
Hvor meget må kvaliteten i et robust og forsvarligt beredskab koste?
Kunsten at finde tons kvælstof
Efterafgrøder og miljøet
Karen V. Thomasen Heden og Fjorden
Praktiske erfaringer med efterafgrøder
Året var 1987, i en lille by med navn Sussex, blev et lille hus totalt til intetgjort. Alt blev kastet ud, inkluderet en lille brun bamse... Den blev.
Tjene penge på at pleje naturen og vildtet?
Fyraftens møde den 27/9 •Efterårets sprøjtninger v/Søren •Krav til sprøjtjournal og indberetning v/Lars •DLBR IT, Mark Online v/ Carl Aggerbo, VLF •Status.
Velkommen.
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Hjælp mig med at finde den !!! En stor belønning til dem, der SER bedst! Præsenterer Klik her for at starte JEG HARMISTET MIN MIS !! Red Bulls.
Fortællinger fra kanten
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Gødningsregnskaber, markplan og nøgletal samt efterafgrøder
EU-reform - Konsekvenser for dit landbrug Landskonsulent Erik Maegaard Planteproduktion.
Konstruktiv dialog kan forebygge smerter i muskler og led
Sorø - Slagelse Landboforening Frøavl m. afkoblet støtte?
Økonomien i natur- og miljøtilskud Konsulent Jan Kjær Madsen Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Oplæg – Aalborg Kommune, Jette Jensen Hvordan løfter vi mængden af overtrædelsessager affødt af Naturstyrelsens § 3 opdatering ?
Nye muligheder for registrering i praksis Markjournal Online og Lagerjournal Online Afdelingsleder Jens Bligaard Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
Erfaringer fra den Sønderjyske Bundlinje Match Ved: Landmand Christian Mikkelsen Koldkærgaard den 19. december 2011.
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
FORMKRAV VED INDSTILLING AF EMNER TIL HHV-RÅDET Bilag 2 til forretningsorden for HHV-rådet 1.
Erfaringer med rådgivning om naturpleje hos økologer Planteavlskonsulent Marie-Louise Simonsen Økologisk Landsforening.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ny Arealregulering Envina.
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Fritidspas.
Markbrug Mod nye Mål Målet med kampagnen –Indlæg på Plantekongres 2006 ved Kampagnelederen Planteavlschef Jens Bach Andersen, Vesthimmerlands Landboforening.
Regler om drift af naturarealer
Konsulentmøde Tilskud til skov juni Dagsorden kl – 9.45 Ankomst – kaffe og brød kl. 9.45Velkomst Kl Tilskud -Grønne driftsplaner -Landdistriktsprogram.
Landbrugets kvælstofanvendelse og vandmiljøplanerne
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Gevinster ved multifunktionelt jordbrug v. Jesper S. Schou Cand agro, Ph.D. DMU - afdeling for Systemanalyse Hvad er multifunktionelt jordbrug? Gevinster.
Gdr. cand oecon agro. Simon Simonsen
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Nye tilskudsregler for økologisk jordbrug.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan og Miljø.
Dansk Landbrug h\ovh\…\…ppt Politiske mål for randzoner 9. januar 2007 ved Jens Østergaard Dansk Landbrug.
Driftsledelse på planteavlsbedriften Konsulent Erik Sandal Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
10 års erfaringer med pløjefri dyrkning
Natur- og vildtpleje på landbrugsbedriften
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Normalt Brundt hår men er farvet rødt Tøjstil er normalt det samme, men det går an på om det er i skolen eller efter skole. Går altid med smykker af en.
MVJ - Mål og forventninger
Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
LANDBRUGSPAKKEN OG DENS KONSEKVENSER DEN PRAKTISKE BETYDNING PÅ BEDRIFTEN DIREKTØR IVAR RAVN, SEGES.
Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Efterafgrøder 2017 Landbrugsseminar 2017 Jakob Møgelvang
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Konsulent Hans Spelling Østergaard
Smag på landskabet Landskonsulent Heidi Buur Holbeck
Ny målrettet regulering
God landbrugsmæssig og Miljømæssig stand (GLM)
- Kan dynamisk landbrug og Grøn Vækst gå hånd i hånd?
Målrettet regulering og andet nyt om efterafgrøder 2019
Præsentationens transcript:

Natur og Vildtpleje – ”Så svært kan det være” Jørgen Evald Jensen Agri Nord

Udfordringer ! Frivillige tiltag frem for tvang Fortidens tiltag (§3), braklægning mm skræmmer. Harmoniregler Ordninger med gode intentioner bliver under udførelse til snørklede regler. Økonomi 2 2

Landmænd er friheds elskere ! De hader tvang ! Og uanset om reglerne er fornuftige bliver de modarbejdet. Regler fratager bonden retten til at bestemme 3

Utrolig mange regler Markplaner, gødningsregnskaber Gødningskvoter Harmoniregler Grønne marker 4 forskellige typer af begrebet “efterafgrøder” Sprøjtejournaler Natura 2000 § 3 naturbeskyttelse, arealer der “vokser” ind og ud ! 4

5

Hvorfor pløjer landmænden brakken op ? Fordi : Siden 1993 har han fået betaling for at bibeholde arealet I fuld dyrkningsmæssig stand. Brakarealet har været tvang og ikke et led i frivillig naturplanlægning. Pløjer han ikke brakken op nu risikerer han at arealet inddrages som varig natur ! (§3) Kravet til plantedækket skærpet voldsomt for at opretholde fortsat tilskud. “Harmonijord” koster mange steder op mod 300.000 kr pr ha 6

“Retten til at producerer” Politisk og mediemæssigt udsat for voldsomt pres 7

Hvorfor virker “ordningerne” ikke ? Randzoner er da rigtig godt ! Den nye randzone ordning fra 1.oktober 2008 Ved at udlægge randzoner kan man få lidt højere kvælstofkvote. Men NEJ – ordningen bliver lavet sådan at du selv skal kompenserer med stigende krav til “ægte” efterafgrøder. Resultat – af de kunder jeg har regnet på har det kun været muligt for 1, uden store økonomiske tab. (meget ændring i sædskifte) 8

Hvorfor virker “ordningerne” ikke ? Randzoner er da rigtig godt ! MVJ randzone ordningen. Udmærket, med tilskuds beløbene så lille at de dårlig dækker administrationsomkostningen til ansøgninger, kortegninger mm. MVJ aftaler:. I Natura 2000 områder er de “livsfarlige” . Måske kommer du aldrig ud af aftalen ! Derfor er de heller ikke blevet brugt I større udstrækning. 9

Økonomien er omdrejningspunktet Det skal kunne betale sig ! Den øgede merværdi i form af bedre natur/jagt og tilskud skal kunne kompenserer for det årlige tab 10

Rationel landbrugsdrift

En ørken for agerhønen

Optimeret kvælstofanvendelse Før striber Dyrket Vildstr 6% Areal 42.2 ha 39,6 ha 2,6 ha N-kvote kg ha 140 149 Udvaskning 60 kg/ha 63 kg/ha 20 kg/ha Samlet udv. 2483 kg N 52 kg N Ialt 2532 kg N 2535 kg N

Min konklusion Nu skal vi bare have budskabet solgt. Frivillighed er et must. Reglerne skal være enkle, flexible og let tilgængelige. De nye regler med 6 m vildstriber er iorden. Man skal kunne komme ud af ordningerne uden uoveskuelige konsekvenser. (ingen regler der fanger) Økonomi skal være positiv. Nu skal vi bare have budskabet solgt. 15 15