IIOSS-projektets overordnede formål Torben Gregersen IHA/ASE.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lærersamarbejde i Århus Folkeskole og ungdomsuddannelser Lærersamarbejde i Århus Kommune 2009.
Advertisements

Samspil med den offentlige sektor er afgørende
mellem Miljøministeriet og KL
Kamerabaseret udpegning af svin TEST Torben Gregersen IHA/ASE
L EGENDE I NNOVATION Fremtidskonference om mulighederne for at understøtte især 2-sprogede børns sproglige udvikling med ny teknologi Projektet Legende.
Fundraising Jakob Ugelvig Christiansen
Invitation til seminar om Danmarks første plejecenter som OPP Kolding Kommune præsenterer kommunale erfaringer og overvejelser bag gennemførelsen af udbuddet.
BEDRE TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I REGION HOVEDSTADEN Niende Laboratorium 26. februar 2013.
1 | engineering on the move INGENIØR I AARHUS Ingeniørhøjskolen i Århus | Aarhus School of Engineering.
ErhvervsPhD initiativet
Hvejsel Østergård. Jelling
Hvorfor involvere forskere i forretningsudvikling? Alexandra Instituttet A/S.
UU og Jobcentre: hvad virker? Og hvordan?
Udviklingsplaner Sønderborg
1 Helge Munk, Munk IT Fremtidige satsninger - et kik i krystalkuglen Innovation i IT-erhvervet.
Lovkrav Bekendtgørelse nr. 100 af 9. februar 2011, Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning,
1 Alexandra Instituttet A/S Forskningsbaseret brugerdreven innovation Om Alexandra:  Brobygger mellem virksomheder og offentlig forskning  Godkendt Teknologisk.
AU Biblioteksudvalgsmøde Karen Harbo, udviklingskonsulent, ASB bibliotek, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Karen Harbo, ASB bibliotek, Aarhus.
1 IT-Applied Pervasive Computing 1 (ITAPC1). 2 Læringsmål Deltagerne vil efter kurset være introduceret til Pervasive Computing områdets teoridannelser,
Velkommen til SDU First Mover Morgenmøderne Ann Højbjerg Clarke Institutleder Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse.
BEHANDLING I HJEMMET? - Seminar om patientinvolvering inden for hjemmedialyse ONSDAG D. 6. JUNI 2012 KL – Hele forhistorien til hvorfor.
Orientering fra bestyrelsesmøde 3. november 2006 Medarbejdermøde.
Medarbejdermøde 11. september Orientering om ASB’s strategi og udvikling  Hvordan klarer ASB sig lige nu?  Får vi flere penge og mere plads i.
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
SamfundsCup TIDSPUNKTPROGRAM Indtjekning og velkomst samt kort præsentation af SamfundsCup, årshjul og årets tema ved projektledere.
Workshop plan Virkningsevaluering, VIA UC, Hedeager 2, 8200 Aarhus N.
Opfølgning på trivselsundersøgelsen
Klaus Marius Hansen / Aarhus Universitet Industri og Pervasive Communication Workshop i KomIalt / Infrastruktur.
Medarbejder en vigtig resurse Concept Data A/S Flad organisation. Åben miljø. Selvstændighed under ansvar. Socialt sammenværd.
Præsentation 28: Eksamen Objektorienteret Middleware.
Introduktion til 6. semesters temakurser Ved Studievejledningen og undervisere Sådan ændres nummeret for det samlede antal dias i præsentationen: 1.Gå.
Diigital læring - Den Digitale Erhvervsskole
VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Konkurrenceforvridning eller fælles fodslag FADS-Nytårskur 2010.
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Indsæt billede her Samordningsstrukturen på geodataområdet Arne Simonsen Geografisk Infrastruktur, Kort & Matrikelstyrelsen.
Erfaringer fra implementering af GCP Karin Friis Bach Cand.pharm., daglig leder.
1. 2 Turbinehallerne, Århus den januar 2005.
Birgit Mikkelsen FC FIRST CLASS. Birgit Mikkelsen FC Hvad? Hvordan?
Velkommen Styrk erhvervsklimaet i Viborg 17. marts 2015
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
26. MAJ 2011 AARHUS UNIVERSITY LIBRARY - idé og baggrund PRÆSENTATION AF METTE THUNØ AARHUS DEN AARHUS UNIVERSITET.
LINK Camp 2012 Helle Karina Pedersen Uddannelseschef EAL.
Dyrevelfærd i økologiske svinebesætninger”
© (2001) Jesper Kjeldskov, Mikael Skov, Jan Stage 1.1 Usability Engineering 1. INTRODUKTION l Menneske-maskin interaktion (HCI) l Oversigt l Mål for design.
Aalborg University - Denmark Intelligent Farttilpasning INFATI Bente Schmidt Nielsen Projektleder Aalborg Universitet.
INSTITUTLEDERFORLØB, KICKOFF 27. FEBRUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET PROGRAM FOR KICK OFF-MØDE 1 Velkomst v. Lauritz B. Holm-Nielsen Præsentation af forløbet.
ISIS Katrinebjerg  Erfaringer med offentlig/privat samarbejde.
Velkommen til region Midtjyllands takstundervisningsdag.
Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor Forberedelsesudvalget Region Midtjylland A A R H U S U N I V E R S I T E T Aarhus Universitet  studerende pt. 
Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor Lederudvikling, 2. oktober2006 AARHUS UNIVERSITET Lederudvikling forventninger til ledelsen i universitetets strategiske.
Katrine Fogsgaard Jensen Institut for husdyrbiologi og -sundhed AARHUS UNIVERSITY.
Handel med korn mellem landmænd
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Landbrugets 3D-stalddesign Konsulent Benjamin B. Andersen og landskonsulent Niels H. Lundgaard.
Velfærd i økologisk svineproduktion Hvor langt er vi. Tove Serup d. 30
Program : Om Adaptive Location Aware Gaming-projektet og GT-position teknologien, Niels Bo Theilgaard, CEO, GamesOnTrack : Om centimeterpræcis.
Temagruppen om forskning og udvikling - status og det videre arbejde.
Stormøde for økonomi på AU
Usability – øvelse 6: Sammenfatning på usability-rapport Oplæg Fremtidige oplæg Dagens øvelse Fremtidige fremlæggelser Dagens øvelse Aflevering af usability-rapport.
 Aarhus Universitet Workshop med hovedområderne.
ITAPC 1 Præsentation 6: Presentations. Agenda Motivation Hvordan.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Mål for dyrevelfærd i malkekvægbesætningen Kirstine F. Jørgensen Workshop 1: Dyrevelfærd i økologiske.
Tillidsreform SKAL Principper for samarbejdet mellem den danske regering, arbejdsgiverne og de faglige organisationer.
Heatime – hurtig og enkel registrering af brunst
Fællesorganisationen Får Oplæg til strategi frem til 2018.
Nye arbejdsmiljøregler - fra sikkerhed til arbejdsmiljø august 2010.
Greater Copenhagen – Klar til Smart Vækst Smarte affaldsløsninger – seminar nr november 2017 Data drevne affaldsløsninger.
Hvorfor lave en kommunikationsplan?
Husning af dyr.
Præsentationens transcript:

IIOSS-projektets overordnede formål Torben Gregersen IHA/ASE

Oplægget d. 27. februar 2008 til et eller andet spændende projekt, der senere fik navnet IIOSS Kære alle Vedlagt er programmet for mødet der afholdes ved Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Mødet starter kl den 27. Februar 2008 i mødelokale 1. Deltagere er: · John Skafsgaard, Svineproducent · Kviesgård Svineproduktion v. Lars Ærensgaard · Knud Jeppesen, Svineproducent · Brandtoft I/S v. Rene Vestergård, Svineproducent · Stefan Wagner, Ingeniørhøjskolen i Århus · Torben Gregersen, Ingeniørhøjskolen i Århus · Kristina R. Jespersen, Aarhus School of Business · Sarah Blichfeldt, Alexandra Instituttet · Peter Enevoldsen, Landscentret, Web & IT · Niels Ove Nielsen, Landscentret, Svineproduktion · Mette F. Schmidt, Landscentret, Web & IT Venlig hilsen Lone Kold Schmidt Sekretær, koordinator Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Web & IT Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N.

Uddrag af IIOSS-ansøgningen til Forsknings og Innovationstyrelsen (forår 2008) Projektets titel er: Intelligent Identifikation og Overvågning af Slagtesvin og Søer. Intelligent indebærer i denne sammenhæng, at der gøres brug af de nyeste højteknologiske landvindinger indenfor blandt andet felterne ”pervasive and mobile computing” herunder trådløse og mobile teknologier til automatisering af identifikationsprocedurer, der i dag er en yderst tidskrævende opgave i alle moderne landbrug og navnlig i landbrug med dyr i løsdrift. Identifikation indebærer i denne sammenhæng, at et enkelt individ i en flok af dyr kan genkendes og udpeges i en række forskellige, dagligdagssituationer: Fodring, vejning, medicinering, inseminering, indfangning, transport m.v. Overvågning indebærer i denne sammenhæng monitorering af en række parametre hos dyret, herunder fx brunst, fødsel, aggressioner, cyklus, vægt, temperatur, hudsygdomme, andre lidelser, osv.

Mere uddrag af IIOSS-ansøgningen til Forsknings og Innovationstyrelsen (forår 2008) Dette projekt tager afsæt i ønsker og behov formuleret af danske svineproducenter i samarbejde med rådgivere fra landbrugssektoren, samt udviklingsvirksomheder indenfor staldinventar og staldbygninger. Lovgivning og branchens egen udvikling indebærer, at danske svineproducenter i stadig højere grad holder deres dyr i større grupper i løsdriftsform, således at de færdes i miljøer, der understøtter deres naturlige flokdyrsinstinkter. Derved minimeres stresssygdomme og dyrevelfærden i øvrigt højnes. Ved at placere dyr i større flokenheder i løsdrift introduceres en hel del problemstillinger. Blandt andet er det langt sværere at identificere og isolere enkelte dyr, fx i forbindelse med undersøgelser, medicinering, inseminering m.v. I en flok med enkeltdyr kan det være særdeles tidskrævende at identificere og evt. udskille et enkelt individ. Sikre, effektive og billige identifikations- og positioneringsteknologier, der er målrettet de særlige forhold, der gør sig gældende i svinebrug, er derfor en helt nødvendig basis- innovation. Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Lov nr. 404 af 26. juni 1998, Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. april 2003, Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003.Lov nr. 404 af 26. juni 1998Lov nr. 295 af 30. april 2003

I løbet af projektperioden er der genereret gode ideer i samarbejde med erhvervsliv, studerende og undervisere

Ideerne nedfældet på en foreløbig og en endelig form

Studerende og undervisere har involveret sig i udviklingsopgaverne

Prototyper er afprøvet i laboratorium …

… Dette filmklip viser at laboratorierne har været præget af intensivitet …

… og prototyper er afprøvet i realistiske miljøer!

Der er skrevet projektdokumentation, white papers og artikler

Problemer er drøftet og resultater er præsenteret internt i projektet undervejs i forløbet