Specialefterskoler … i et inklusionsperspektiv: - udvej eller vildvej? Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet September 2009 1

Specialefterskoler - i et inklusionsperspektiv Udbredelsen af specialefterskoler Hvad er det et udtryk for? Hvad er det godt for? Selvom det er godt for noget, er det så godt nok, når vi har forpligtet os på en inklusionsvision? Hvilke udfordringer står specialefterskolerne over for – set i et inklusionsperspektiv? Hvilke strategier kan være befordrende?

Flere gode grunde til specialefterskoler Manglende vifte af tilbud til denne gruppe unge Ønske om at lære at stå på ’mere egne ben’ Forældretryghed En samlet pædagogisk ekspertise … og erfaring Magen til og forskellig fra - dilemmaet At være sammen med andre ’ligestillede’ At styrke selvværdet De andre efterskolers kapacitet

Projekt ”Voksenspecialundervisning – Udviklingshæmmede – Livsvilkår” (VUL) De savner indflydelse på eget liv og føler sig kvalt i omsorg. Deres hverdag er nøje tilrettelagt af andre, af både forældre, professionelle og politikere. De vil gerne uddannes og yde en indsats i samfundslivet, som de ønsker at være en del af. Ringsmose og Buch-Hansen (2004) 4

Modsigelsesfulde processer Omsorg > < Læring Støtte Hjælp Beskyttelse Sikkerhed Udfordringer Uafhængighed Autonomi Risikofyldthed

Aktør - Brik Det at ville noget med sig selv og andre er en forudsætning for at have mod på livet, at tro på sig selv og se sig selv som vigtig. At arbejde med elevens ”at ville” er derfor specialpædagogikkens ædleste område. Gennem dette træder individet frem som selvstændigt menneske. Per Lorentzen (1997) 6

Vilkår for delagtighed For at være delagtig behøves: En oplevelse af at være med At aktivt agere i situationen Forudsætninger for delagtighed i den konkrete sammenhæng. Granlund, Eriksson, Almqvist, Björck-Åkesson & Luttropp, 2003 7

Et ændret syn Fra at se ’problemet’ forankret i det enkelte barn Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi Primært kompensatorisk læring rettet imod den enkelte elev Til at se ’problemet’ som opstået i mødet mellem det enkelte barn og dets omgivelser Problem i skolen forstås som resultatet af en organisatorisk patologi Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale

”Inklusionsdebattens” omdrejningspunkter Idealverden Etisk diskurs Politisk diskurs Individ Kollektiv Pragmatisk diskurs Økonomisk diskurs Virkelig verden 9

Et skolerelateret inklusionsbegreb Tilstedeværelse I hvilken grad man er til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse I hvilken grad man bydes velkommen som fuldgyldig og aktiv deltager i fællesskabet Delagtighed I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter Kundskabsmæssig og personlig udvikling I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder Peter Farrell, 2002 10

Inkludering Inkludering indebærer, at alle deltager i processerne; dvs. medarbejdere, elever og forældre. Det handler om deltagelse i læring og samarbejde med andre. Det handler om at kunne vælge og have indflydelse på, hvad vi foretager os. Med andre ord handler det om at blive set, accepteret og værdsat som de personer, vi er. Inkluderende miljøer bestræber sig på at reducere alle former for ekskludering.

Inklusion handler også om at indgå i fællesskaber med andre Skabe en INKLUDERENDE KULTUR, dvs. at opbygge fællesskaber og inkluderende værdier: trygt, accepterende, samarbejdende, stimulerende fællesskab, hvor alle er værdsat som grundlag for personlig udvikling leg. Fælles inkluderende værdier udvikles og formidles til alt nyt personale, elever og forældre. De inkluderende principper og værdier er styrende for alle afgørelser, både når det gælder planlægning, daglig drift og processerne fra det ene øjeblik til det andet – dvs. i måden at være sammen på. At udvikle INKLUDERENDE STRATEGIER, dvs. at udvikle fællesskaber for alle og at tilrettelægge hverdagen ud fra et mangfoldighedsperspektiv. Det handler om at sikre selve kernen i pædagogikken. Strategier der opmuntrer elever og medarbejdere til deltagelse fra det øjeblik de kommer ind i miljøet – måden hvorpå værdi omsættes til handling At udvikle INKLUDERENDE PRAKSIS, dvs. organisere institutionsmiljøet og aktiviteterne ud fra deltagelsesprincippet – alle kan deltage, og at mobilisere ressourcer. Det drejer sig om at reflektere den inkluderende kultur/værdier i al praksis og strategi

Tre hovedfaktorer, støttende for læring Relationer (’relationships’) fokuserer på, i hvilket omfang deltagerne i gruppen/klassen støtter og hjælper hinanden. Personlig udvikling (’personal development’) fokuserer på, hvordan der støttes op om personlig vækst og udvikling. Læringsledelse (’system maintenance’) fokuserer bl.a. på behov for ændringer i undervisningen generelt eller i forhold til den enkelte elev David Mitchell, 2008

Udfordringer for specialefterskolerne At styrke elevernes indflydelse på egne læringsprocesser At medtænke inklusionsperspektivet i hverdagen At skabe rum for aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer At reflektere over støttens funktion At udnytte IKT’ens muligheder At tænke både konsekvent og fleksibelt

Tak for jeres opmærksomhed tetler@dpu.dk