Ikke-strukturerede datakilder – Etnografisk inspireret forskning, herunder især observationer Metode, Evaluering og Videnskabsteori i relation til området lærings- og uddannelsesforskning Oktober 2009 Annette Rasmussen

1. Struktureret observation Ofte ikke-deltagende studier Udgangspunkt i detaljeret observationsguide Ofte kvantitative Frekvensstudier Sociometriske studier

Kritik af struktureret observation Begrænsning af synsfeltet til de kategorier, som forskeren har forhåndsdefineret Forskerens forhåndsstrukturering frem for deltagernes egenforståelse Ikke muligt at sammenligne studier gennemført i ikke-identiske omgivelser

2. ’Ustruktureret’ observation Forskeren er deltager i feltet (total eller partiel) At forstå aktørerne på deres egne præmisser Observation og fortolkning er simultane processer Bearbejdning og forståelse af observationer kan ikke strømlines

Eksempel på observationsguide Hvad foregår der? Hvor lang tid er forløbet? Hvor finder det sted? Hvem er tilstede? Hvad laver de tilstedeværende?

Fire typiske observations-/feltroller Den totale deltager Deltageren som observatør Observatøren som deltager Total observatør (jf. Wellington 2000; Hammersley & Atkinson 1983)

1. Den totale deltager Skjult observation – etiske dilemmaer Hvad har deltagelsen bevirket i den givne sociale kontekst? Risikerer at overidentificere sig med feltet og får vanskeligt ved at betragte det udefra

2. Deltageren som observatør Relationen mellem forsker og informanter er en feltrelation Anvendelse af nøgleinformanter (risiko for partiskhed) Vekslen mellem nærhed og distance

3. Observatøren som deltager Formel og kortvarig kontakt med informanterne Stor risiko for misforståelser for ikke at ”trænge ind” i den sociale struktur - overfladiskhed

4. Den totale observatør Udelukkende observation Forskeren forbliver uden for den observerede interaktion Aktørerne er ikke klar over, at de bliver observeret Risiko for etnocentrisme

Observation som metode Fordele Ikke-italesat og umiddelbar information Iagttagelse af adfærd og ’tavs viden’ Kan understøtte interview og andre metoder Ulemper Ressource- og tidskrævende Selektiv perception

Eksempler på klasserumsobservationer Diskuter ud fra observationseksemplerne: Hvad kan disse observationer fortælle om deltagelse i undervisningen? Hvad kan observationerne fortælle om forskellige børns deltagelse og marginalisering? Hvad kan observationerne ikke fortælle noget om i relation til deltagelse og eksklusion? Hvilke nye spørgsmål rejser observationerne?

Etnografien Etnografi er teorier og metoder til beskrivelse af, hvordan mennesker lever, skaber mening og betydning i deres sociale og kulturelle kontekst. (formuleret af Ambrosius Madsen 2003 ud fra Brewer 2000, Anderson 1998, Hammersley & Atkinson 1983)

Etnografisk forskning Forskning som foregår i naturlige omgivelser – ”feltforskning” Data indsamles vha. varierende metoder, som især omfatter deltagende observation og relativt uformelle interview Dataindsamlingen foregår relativt ustruktureret Fokus er sædvanligvis på en case eller et begrænset antal cases (in-depth study) Analysearbejdet omfatter fortolkning og begrebsudvikling (Hammersley & Atkinson, 2007 (1983))

Etnografisk fantasi Etnografiske data kan repræsentere en social verden, som ikke kan beskrives fuldt ud, men dette kan medreflekteres (forudsætter refleksion over materialets tilblivelse) Små begivenheder i hverdagen har fælles træk med en bredere social og kulturel virkelighed og kan være illustrative udtryk for denne (forudsætter præsentation af det teoretiske grundlag) Meningstilkendegivelser må analyseres, om end de ikke blot kan forstås som ”sande autentiske udtryk” (forudsætter forståelse af kontekst) (inspireret af Brewer 2000)

Niveauer i det etnografiske arbejde Beskrivelse – tilblivelse af data (dokumentation af hvad og hvordan) Analyse – skabelse af begrundet orden i data (kategorisering inden for det empiriske felt) Fortolkning – etablering af forbindelse mellem den lokale viden, ”lille etnografi”, og den generelle, ”store etnografi”, teoridannelse (Jf. Ambrosius Madsen 2003, inspireret af Wolcott 1994)

Niveauer i fortolkningsprocessen Afgrænsning af relevante teoretiske tilgange, der giver resonans på data; samtidig læsning af teoretisk materiale Identifikation af nøgletemaer, der skaber forbindelse mellem fænomener i feltet og de teoretiske positioner Det egentlige oversættelsesarbejde af, hvad ”det her” betyder.

Kritik af etnografien Positivismen: krav om validitet, reliabilitet og objektivitet indfries ikke Postmodernismen: etnografi er ”ikke noget”, repræsenterer ikke andet end den enkelte forskers egne konstruktioner

En tofaset metodologi – kombinationen af en strukturalistisk og konstruktivistisk tilgang 1. fase: Afdækning af de objektive strukturer – fordelingen af de socialt set eftertragtede goder. Positionerne konstrueres. =Objektiverende brud. 2. fase: Inddragelse af individernes umiddelbare erfaringsverden. =Subjektiverende forståelse.

Kritiske (eftertanker) -refleksioner Feltets selvforståelse Aktørernes selvforståelse Observatørens egen position Motivationer Metodologi

Relevante referencer: Hammersley, Martyn & Atkinson, Paul: Ethnography. Principles in practice. Routlegde. Taylor & Francis. London. New York. Third edition: 2007. Hviid Jacobsen, Michael & Kristiansen, Søren: Farligt feltarbejde – etik og etnografi i sociologien. Aalborg Universitetsforlag: 2001. Hviid Jacobsen, Michael; Kristiansen, Søren & Prieur, Annick (red.): Liv, fortælling, tekst: Strejftog i kvalitativ sociologi. Aalborg Universitetsforlag, 2002. Kristiansen, S. & Krogstrup, H.K.: Deltagende observation : introduktion til en samfundsvidenskabelig metode.  Kbh. : Hans Reitzel, 2008. Rasmussen, A.: Dialektiske vinkler på socialisering. I Laursen, E. m.fl. (red.): Tanker til tiden – om studier af læring. Aalborg Universitetsforlag 2006. Walford, G. (ed.): How to do Educational Ethnography. The Tufnell Press. London, 2008.